Den definitive guide til psykedelikas kognitive effekter

Luke Sholl

Erfaren cannabisjournalist og CBD-ekspert

Luke Sholl

Sidst opdateret: 14 September 2020

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Psykedeliske stoffer kan give en bred vifte af effekter – fra hallucinationer og visuelle forandringer til en oplevet skærpelse af vores sanser, følelser og emotioner. En af de mange sider ved et “trip” er de kognitive effekter. Det er her, det psykedeliske stof ændrer – eller tilfører nyt – indhold til en persons tænkning, altså de processer, vi bruger til at opnå viden og forståelse.

Hvorfor er det nyttigt at forstå, hvad der sker, når man tager psykedelika? Ud over at udforske deres videnskabelige betydning for hjernen, har det også en praktisk fordel for psykonauten: Et forberedt trip, hvor du ved, hvad du kan forvente, hænger ofte sammen med et mere behageligt trip. Lad os derfor se nærmere på, hvordan psykedelika påvirker vores sind.

Psykedelikaens kognitive effekter: forskellige kognitive tilstande

Den måde, psykedelika kan påvirke vores tanker, oplevelser og forståelse på, kan overordnet set samles i en række forskellige kognitive tilstande:

• Transpersonlige effekter (fx spirituel forstærkning, ændret identitetsfølelse, øget indsigt i bevidsthed, oplevelse af evighed osv.)
• Psykologiske effekter (déjà vu, derealisering, vrangforestillinger, depersonalisering, paranoia osv.).
• Nye kognitive tilstande som tidsforvrængning, eufori, desorientering, tankesløjfer osv.
• Kognitivt styrkende og kognitivt hæmmende effekter

Kognitivt styrkende og hæmmende effekter kan vise sig på flere måder, som vi gennemgår nærmere nedenfor:

Kognitive forbedringer

Kognitive forbedringer kendetegnes ved, at normale mentale processer som hukommelse, fokus og kreativitet opleves mere intense, når man er påvirket af psykedelika.

  Forbedret kreativitet

Psykedelika kan styrke vores kreativitet. De kan hjælpe os med at forestille os nye idéer eller se på ting på en ny og mere dybdegående måde. Det kan være en fordel for kunstnere, forfattere og musikere, når de søger inspiration – eller for alle, der har brug for et kreativt løft. Det er værd at bemærke, at de kreativitetsskabende effekter ved psykedelika ikke kun menes at opstå under selve trippet, men også i tiden efter oplevelsen. Øget kreativitet går ofte hånd i hånd med større motivation, skarpere analyse, mindre personlig bias og hurtigere tankestrømme.

  Følelsesmæssig forstærkning

Psykedelika kan i høj grad forstærke den følelsesmæssige tilstand, du allerede befinder dig i. I modsætning til når psykedelika udløser helt nye følelser som eufori eller paranoia, handler følelsesforstærkning om, at din nuværende “indre” tilstand bliver skruet op. Det kan naturligvis gå begge veje: Har du det godt og er du glad—uden frygt og uden undertrykte følelser—er chancen stor for, at en psykedelisk trip bliver en positiv oplevelse.

Omvendt kan disse stoffer også forstærke negative følelser i stedet for at dæmpe dem, hvilket øger risikoen for en ubehagelig oplevelse—en “bad trip”. Derfor er det afgørende at have set (mindset) og setting (stedet og de mennesker, du er sammen med) i tankerne, før du tripper.

  Forbedret fokus

Psykedelika kan også styrke vores evne til at koncentrere os om ét emne ad gangen og samtidig lukke andre ting ude med større skarphed. Derfor kan dette øget fokus gøre det lettere at komme igennem monotone eller langvarige opgaver mere effektivt. Faktisk kan den intensiverede koncentration endda få dig til at glemme at spise, drikke og sove—så det er vigtigt at være opmærksom på det.

Omvendt kan dette “boost” i koncentration, afhængigt af det psykedeliske stof og dosis, også få dig til at hænge dig i småting eller meningsløse opgaver i stedet for at rette opmærksomheden mod det, der virkelig betyder noget. Som nævnt i afsnittet om følelsesmæssige forbedringer mener man, at de fokusfremmende effekter af psykedelika kan øge motivationen, den mentale stimulering og tempoet i tankerne i dagene og ugerne efter trippen.

  Vågenhed

Psykedeliske stoffer kan få os til at føle os mere vågne og skærpede, samtidig med at behovet for søvn kan føles mindre. Det særlige er, at de ikke reelt øger den fysiske energi—de kan derimod give en subjektiv oplevelse af at være mere frisk og udhvilet. Hvis man normalt er lidt træt, før man tager et psykedelisk stof, kan følelsen af at skulle sove ofte forsvinde. Omvendt er effekten ikke nødvendigvis den samme, hvis man er decideret søvnunderskudt eller helt udmattet.

  Øget motivation

Psykedelika kan øge vores lyst til at være produktive, få ting fra hånden og nå vores mål. Ligesom når fokus skærpes, kan det betyde, at du lettere kaster dig over opgaver, du ellers ville tøve med at gå i gang med. Noget, der før virkede svært eller kedeligt, kan pludselig føles mere motiverende — eller ganske enkelt blive løst mere effektivt.

Effekten kan skyldes en kombination af beslægtede faktorer som øget vågenhed, bedre humør og mindre angst samt andre hæmmende påvirkninger.

Kognitive hæmninger

Psykedelika kan også dæmpe vores kognition. Her er nogle af de kognitive hæmninger, der ofte kan opstå under påvirkning af hallucinogene stoffer:

  Forvirring

Forvirring er en tilstand, hvor man ikke kan tænke klart og sammenhængende. Det kan føles, som om man ikke er i stand til at forstå begreber og situationer, der ellers ville være helt lette at begribe, når man er ædru. Oplever man forvirring efter indtagelse af et psykedelisk stof, kan den blive endnu mere udtalt, hvis man ikke kender det pågældende stof eller det miljø, det bliver taget i.

Ligesom andre kognitive effekter kan forvirring optræde sammen med beslægtede tilstande – for eksempel vrangforestillinger, delirium og hukommelsesdæmpning – hvilket kan forstærke både forvirringen og følelsen af ikke at kunne forstå, hvad der sker.

  Sprogundertrykkelse

Blandt de mulige virkninger af psykedelika finder man afasi—en nedsat forståelse af eller helt manglende evne til at bruge sprog. Det betyder, at en person, der har taget et psykedelisk stof, midlertidigt kan miste evnen til at sætte ord på sine tanker eller til at forstå, hvad andre siger. De to ting behøver dog ikke at opstå samtidig. Det kan sagtens være, at man ikke kan få ordene frem, men stadig forstår andre fint—eller omvendt.

Hvor kraftig denne sproghæmmende effekt er, varierer også afhængigt af dosis og hvilket psykedelisk stof der er tale om. Ved lavere doser er symptomerne ofte milde og kommer og går. I andre tilfælde ved man præcis, hvad man vil sige, men kan simpelthen ikke få det ud. Nogle gange kan næsten alle sproglige funktioner—både forståelse og evnen til at udtrykke sig—midlertidigt forsvinde, mens man er påvirket. Sprogundertrykkelse følges ofte af andre effekter som langsommere tankegang og/eller nedsatte analytiske evner.

  Reducering af personlige bias

Psykedelika kan udløse en dæmpning af personlige bias – altså en reduktion eller en midlertidig fravær af personlige eller kulturelle præferencer, fordomme og ”filtre”. For dem, der søger nye indsigter, kan denne bias-dæmpning være en fordel, fordi den kan få psychonauter til at indse, at deres indgroede tanker og synspunkter – og måske endda hele deres personlighed – ikke bygger på en objektiv sandhed, men snarere er formet af subjektive vurderinger. Når filtrene endelig falder under en psykedelisk oplevelse, kan det åbne for nye perspektiver, som bliver hængende længe efter.

Dæmpning af personlige bias kan også optræde sammen med kognitive forbedringer som øget evne til at fokusere, og med andre former for dæmpning, fx af hukommelse og sprog.

  Hukommelsesundertrykkelse

Psykedeliske stoffer kan hæmme evnen til at fastholde en velfungerende korttids- og langtidshukommelse. Hukommelsesundertrykkelse er ofte dosisafhængig og kan vise sig i forskellige grader. En lav dosis af visse psykedelika – herunder LSD eller magiske svampe – kan nøjes med at give en delvis undertrykkelse af korttidshukommelsen. Ved højere doser kan effekten udvikle sig til en fuldstændig blokering af både korttids- og langtidshukommelsen. Man kan midlertidigt blive ude af stand til at huske konkrete detaljer om den aktuelle situation og det, der ledte op til den. Det forstærkes ofte af andre virkninger som forvirring, desorientering, tankeløkker eller et fuldstændigt tab af kontrol.

Hvis der opstår en total undertrykkelse af langtidshukommelsen (hvilket som regel også ledsages af svigtende korttidshukommelse), kan personen slet ikke huske selv de mest grundlæggende ting – som sit eget navn. Vedkommende kan miste evnen til overhovedet at forstå noget, herunder begreber som tid og eksistens. Alle mentale forbindelser kan forsvinde, inklusive betydninger og præferencer knyttet til omverdenen.

  Ego-død

Ego-død, den mest omfattende form for hukommelsesundertrykkelse, er et tab af evnen til at forstå information, der knytter sig til ens selvfornemmelse og identitet. Det er en dybtgående oplevelse af, at egoet er helt fraværende (“død”), hvor man ikke længere føler sig som en iagttager af verden, men snarere som en uadskillelig del af universet.

Det kan være lidt misvisende, men ego-død betyder ikke, at alle mentale processer stopper. Som nogle, der har oplevet det, beskriver det, fjerner det derimod den ellers konstant tilstedeværende fornemmelse af at “være den, der tænker”. På den måde kan sanseindtryk bearbejdes i deres rene form fra et mere neutralt perspektiv, uden at blive farvet af forudindtagethed, minder og erfaringer. Ego-død ledsages ofte af andre effekter som en følelse af enhed og en forstærket spirituel oplevelse.

Hvad sker der i hjernen, når vi tager psykedelika?

Hvad sker der egentlig i hjernen, når man tager psykedeliske stoffer? Klassiske hallucinogener som DMT, LSD eller magiske svampe (såkaldte serotonerge hallucinogener) menes at skabe deres perceptionsændrende effekter gennem påvirkning af serotonin-receptorer (5-HT) i hjernen. Serotonin forbindes ofte med velvære og lykke, men dets biologiske rolle er langt mere kompleks og omfatter bl.a. kognition, belønning, læring, hukommelse og en række andre fysiologiske processer.

De fleste af de kognitive effekter af psykedelika opstår i den præfrontale cortex – den del af hjernen, der er central for humør, perception og tænkning – men de kan også påvirke andre områder, f.eks. regioner der regulerer årvågenhed og stress.

Et studie fra 2012 peger på, at et psykedelisk stof, N,N-dimethyltryptamin (DMT), kan forekomme naturligt i den menneskelige hjerne. Det fik forskere til at spekulere i, om endogent DMT kan spille en rolle i de særlige tilstande, der kan opstå ved nærdødsoplevelser eller mystiske oplevelser.

Et nyere studie med nerveceller og dyremodeller tyder på, at psykedelika kan fremme både strukturel og funktionel neural plasticitet – altså hjernens evne til at ændre sig og tilpasse sig. Hvis disse fund også gælder for mennesker, kan det åbne for et stort potentiale i brugen af psykedeliske stoffer til behandling af visse humørforstyrrelser som angst eller depression.

Ifølge forskerne kan psykedelika muligvis hjælpe med at genopbygge områder i hjernen, der er blevet påvirket negativt. Studiet fra 2018 viste, at psykedelika kan øge antallet af forgreninger og dendritiske spinae på neuroner samt antallet af synapser – forbindelserne mellem nerveceller.

Alle oplever psykedelika forskelligt

Når vi runder vores guide om (nogle af) de kognitive effekter af psykedelika af, vil vi ikke slutte uden at fremhæve noget vigtigt: Selvom der er fællestræk på tværs af en psykedelisk oplevelse, kan reaktionen være vidt forskellig fra person til person. Det bedste råd er at starte med en lav dosis, mærke efter og observere effekterne og derefter gradvist øge styrken, indtil du når et niveau, du er tryg ved. At gå direkte efter såkaldte “hero”-doser giver ingen fordele — og kan tværtimod gøre det sværere at opleve psykedelika fra sin bedste side.