Kan DMT forårsage en ud-af-kroppen-oplevelse?

DMT, som står for dimethyltryptamin, kaldes også kærligt for “åndens molekyle”. Det regnes for et af de mest kraftfulde psykedelika, vi kender. Teorien er, at kroppen selv danner stoffet naturligt i koglekirtlen (pinealkirtlen) i hjernen. Samtidig findes det i snesevis af planter. Shamaner i Peru brygger en ufatteligt kompleks, psykedelisk afkog med høje koncentrationer af DMT, kendt som ayahuasca. Denne urgamle skovbryg forbløffer etnobotanikere verden over.

Så hvad med ud-af-kroppen-oplevelser og DMT — hænger de to ting sammen? Når du begynder at dykke ned i åndernes og drømmenes gådefulde univers, opdager du hurtigt, at der er en fællesnævner.

Hvad er en OOBE?

En OOBE er let at forklare, men langt sværere at gennemføre. Begrebet bygger på tusindvis af beretninger fra mennesker over hele verden. Det er slet ikke hokuspokus. Og i takt med at vidensbanken vokser, begynder der at tegne sig en vis enighed – og mere standardiserede metoder – for, hvordan man kan opnå en OOBE.

Nogle oplever det helt spontant, mens langt de fleste aldrig har prøvet det – eller endda hørt om det. For 100 år siden drog psykiatere ofte forhastede og direkte forkerte konklusioner og så OOBE-historier som et advarselstegn i samtaler om mental sundhed. Heldigvis gjorde internettet det muligt for folk at finde hinanden, og med styrken i antallet blev verden præsenteret for, at denne usædvanlige praksis både findes og opleves som virkelig for mange.

En OOBE handler om at forlade sin fysiske krop og kunne udforske omgivelserne – i nogle tilfælde endda rejse over store afstande. Nogle kalder den “rejsende” del for energi, andre for sjælen. Nogle foretrækker betegnelsen astral projektion; andre mener, at det bygger på den samme mekanisme som “remote viewing” (at opfange indtryk af personer, steder eller ting uden for sansernes rækkevidde). Uanset hvad du vælger at kalde det, er det tydeligt, at der foregår noget særligt.

En OOBE er ikke det samme som lucid dreaming. I et lucid dream bliver du bevidst om, at du drømmer, og kan derefter styre og forme drømmeverdenen, som du vil. Det kræver også øvelse, men er i princippet noget, alle kan lære. En OOBE derimod handler om at træde ud af kroppen og udforske den fysiske verden. Der er rapporteret – og i visse tilfælde bekræftet – ekstraordinære hændelser, hvor folk har “rejst” til den anden side af kloden og hentet viden, de ellers umuligt kunne have haft adgang til.

Den videnskabelige litteratur rummer mange beskrivelser fra patienter med nærdødsoplevelser (NDE), som gengiver detaljerede skildringer af deres omgivelser, mens de var i en OOBE-tilstand. Selv mennesker under kraftig bedøvelse på operationsstuer har efterfølgende kunnet beskrive, med slående visuel præcision, hændelserne under deres angiveligt helt sederede tilstand. Nogle har endda kunnet fortælle, hvad der skete i lokalet ved siden af! Fælles for beretningerne er, at de beskriver synsindtryk fra en svævende position og oplever at kunne se deres egen krop på afstand.

Et kig på pinealkirtlen

Hvis det ikke allerede var mærkeligt nok, så hold fast i sædet til den næste. Inde i hjernen – omtrent midt i det hele – ligger et mikroskopisk organ, som vi faktisk ved overraskende lidt om. Det hedder koglekirtlen, og vi er stadig ikke helt sikre på, hvad dens egentlige funktion er.

I stort set alle kulturer findes der en eller anden reference til det tredje øje: den religiøse eller mystiske forestilling om et usynligt øje lige bag panden, som giver os særlige evner til at skue ind i fremtiden og kommunikere med guder og ånder. Hinduerne beskriver det som porten til et dybt indre rige, mens taoisterne ser det som et energicenter, der kan finjustere vores bevidsthed til universets vibrationer.

Det interessante er, at hos visse padder og krybdyr er den evolutionsmæssige slægtning til vores koglekirtel faktisk et kogle- eller issøje, som er lysfølsomt. Fra hajer til salamandre, lampretter og tun registrerer tusindvis af arter lys med det. Tuatara-øgle har endda en lille linse og en nethinde i sit kogleøje.

Hvordan vores forfædre overhovedet kunne have kendskab til koglekirtlen som “det tredje øje”, er næsten umuligt at forstå. De nyeste teorier peger på, at koglekirtlen kan være stedet, hvor kroppen danner DMT. DMT ser ud til at være mest koncentreret, når vi bliver født, når vi dør, og når vi drømmer. Kan en nærdødsoplevelse derfor udløse et pludseligt boost af DMT i hjernen – og måske sætte gang i en OOBE?

HVORDAN PÅVIRKER DMT KROPPEN?

DMT virker ikke, hvis det indtages oralt, og netop derfor er ayahuasca så fascinerende. Hvordan fandt sydamerikanske stammefolk ud af at kombinere monoaminoxidasehæmmere, så DMT kan blive aktivt i kroppen ved oral indtagelse? Med et enormt antal plantearter, uden viden om kemi eller biologi, og med tusindvis af mulige kombinationer ... er det stadig et ægte mysterium.

Moderne metoder går ud på at udvinde DMT direkte som krystaller og ryge det. De to måder påvirker os meget forskelligt. Når du tager ayahuasca, begiver du dig ud på en temmelig stormfuld rejse. Før den egentlige sjælerensning indtræffer i 4–8 timer, vil du ofte opleve opkast, svimmelhed og diarré. Selve rensningen kan til gengæld føre til dybe, livsforandrende erkendelser.

Røget DMT giver næsten øjeblikkeligt en psykedelisk effekt, men varer typisk kun 5–10 minutter. Når du vender tilbage fra det, der føles som en anden verden, er det som at vågne efter en lang, dybt restituerende søvn. Oplevelsen kan være lige så intens, men den korte varighed gør det ofte sværere at nå dybere indre udforskning og sjælerensning. Alligevel kan den være særdeles gennemgribende.

Uanset metoden kan du mærke en tydelig adskillelse fra den fysiske krop – som om du bliver trukket ud af din normale tilstand og skudt ind i en anden dimension, hvor de velkendte fysiske love ikke længere gælder. Sproget rækker simpelthen ikke til at beskrive det. Din fornemmelse af, hvad universet er vævet af, kan føles helt enestående.

Præcis hvordan DMT påvirker kroppen, er stadig et spørgsmål, der mangler et fyldestgørende svar. Vi er kun lige begyndt at undersøge stoffet, og vi har langt flere spørgsmål end svar.

Kan DMT give en ud-af-kroppen-oplevelse?

Set helt praktisk er svaret nødt til at være nej. Set entheogent: ja, uden den mindste tvivl.

DMT er et kemisk stof. Det er endogent for os – men hvis vi vil have adgang til dets “værktøjskasse”, skal det indtages eller ryges. At tage DMT kan, som beskrevet tidligere, føles som at blive revet ud af kroppen. Du bevæger dig gennem rum, som ikke findes i den fysiske verden. På den måde efterlader du kroppen for at udforske højere dimensioner. Når du tager DMT, bliver din krop liggende, mens sindet rejser ud i kosmos. I den forstand kan man godt kalde det en “ud-af-kroppen-oplevelse”.

Men en OOBE i sig selv er noget kvalitativt helt andet. Det er slet ikke en psykedelisk oplevelse. Den er fuldstændigt forankret i den fysiske verden, vi alle deler. Under en OOBE ligger kroppen også stille. Når du “forlader” kroppen, findes tyngdekraften stadig. Du træder ind i en grænsetilstand, hvor oplevelser af virkeligheden kan deles og i nogle tilfælde bekræftes. Nogle gange kan du møde andre energier (eller sjæle?) omkring dig – men ikke på en kalejdoskopisk eller multidimensionel måde. Din energi, sjæl eller ånd bevæger sig rundt i den fysiske verden.

En OOBE er en helt naturlig ting, der hverken kræver kemikalier eller særligt udstyr. Der findes dog metoder, som nogle bruger – fx binaurale beats eller isokrone bølger, strobelys og særlige meditationsmetoder – men grundlæggende virker det til at være noget, alle kan opnå uden ekstra hjælpemidler.

En erfaren psykonaut vil ofte genkende slægtskabet mellem OOBE, DMT, klar drømning, holotropisk åndedræt og vipassana – for blot at nævne nogle få. Der er en følelse af genkendelse, sammenhæng og endda synergi. På en eller anden måde hænger de sammen. I takt med at vores art langsomt bevæger sig mod højere bevidsthedstilstande, er det vores ansvar at se, at alt er forbundet. Nye måder at sanse på bør ikke afvises, bare fordi de er nye eller skræmmende – eller fordi vi endnu ikke kan beskrive dem fuldt ud. Indtil da kan vi kun møde dem med åbenhed, lære af dem og udvikle os gennem dem.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien