Hvordan adskiller hallucinogener, dissociativer og deliriumfremkaldende stoffer sig fra hinanden

Hallucinogener, ofte kendt som psykedelika, er per definition en gruppe stoffer, der kan fremkalde visuelle, auditive og sanselige hallucinationer. Nogle findes naturligt i fx svampe og peyote. De aktive stoffer kan udvindes af planter, svampe og rødder, eller de kan fremstilles syntetisk. Dissociative hallucinogener, som blandt andet omfatter PCP og ketamin, påvirker N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorerne i hjernen.

Forskellen på dissociative stoffer og klassiske hallucinogener er især den markante følelse af depersonalisering—altså oplevelsen af at være uden for sin egen krop. Til sidst på listen finder vi deliranter som Benadryl og benzodiazepiner, en type stoffer der ikke er særligt populære til rekreativt brug. Ved for høje doser er deliranter kendt for at give meget livagtige og ofte ret ubehagelige hallucinationer, hvilket er en vigtig grund til, at de er mindre eftertragtede end shrooms, syre og endda ketamin.

Almindeligt brugte hallucinogener

Psykedelika, som blev populære i 1960’erne og 70’erne, er blandt de mest udbredte hallucinogener — og med god grund. Rusen opleves ofte som mere klar og opløftende end ved mange af de andre stoffer på listen, og samtidig er de også blandt de sikreste. De er typisk forbundet med en lav risiko for afhængighed og næsten ingen negative helbredseffekter på lang sigt. Nogle fortæller endda, at de efter et godt syre- eller svampetrip føler sig som en forbedret udgave af sig selv.

LSD

LSD, også kendt som acid, blotter eller doser, er et af de mest potente hallucinogener, der findes. Det er en klar, lugtfri og vandopløselig forbindelse, som udvindes fra en svamp, der vokser på rug.

SVAMPE

Shrooms/magic mushrooms/psilocybin dækker over bestemte svampearter, som blandt andet findes i Mexico, Sydamerika og USA. Magiske svampe har en lang historie, der strækker sig tusindvis af år tilbage. Tidligere indgik de i religiøse og spirituelle ceremonier hos oprindelige folk; i dag bruges de oftest rekreativt eller i mikrodoser for at opnå mulige helbredsmæssige fordele.

Magiske svampe kan spises rå, blandes i mad eller brygges som te. Et tip: Den nemmeste måde at lave en velsmagende svampete på er at komme dine svampe (gerne knuste) i en gryde med varmt vand (ikke varmere end 50°C, ellers kan de trip-fremkaldende stoffer nedbrydes) og lade dem trække i ca. 15–20 minutter. Si derefter svampene fra, tilsæt en tepose (den smag du foretrækker), og lad det småsimre lidt længere.

PEYOTE

Peyote er endnu et meget populært psykedelisk middel. Tænk på Jim Morrison, der tripper i Sonora-ørkenen.

Peyote – også kendt som “buttons” og meskalin – er en lille kaktus, der vokser i det sydlige Arizona, det sydlige New Mexico og i hele Sonora-regionen i det nordlige Mexico. Øverst på kaktussen sidder små, runde “knapper”, som skæres af, tørres og enten tygges, lægges i blød i vand eller brygges som te.

Almindelige dissociative og delirium-stoffer

PCP (phencyclidin) blev udviklet i 1950’erne som et generelt bedøvelsesmiddel til kirurgi, men blev sidenhen forbudt. I dag bruges stoffet næsten udelukkende rekreativt. Det findes i flere former – blandt andet som tabletter, kapsler, væske og pulver – hvilket gør, at det kan indtages på mange måder, fx ved at sniffe, injicere, ryge eller spise det.

Et andet stof, der er blevet mere udbredt, er ketamin – ofte kaldet “Special K”. Det startede som bedøvelse til både mennesker og dyr, men bliver i dag ofte stjålet fra dyreklinikker og ender med at blive solgt på gaden.

Ingen liste over “trip”-stoffer er komplet uden hostesaft – også kendt som DXM eller “robo”. Det er et af de hallucinogene stoffer, som teenagere og unge voksne misbruger allerhyppigst.

Stoffer, der kan udløse delirium, er typisk ikke særligt populære, fordi de ofte giver ubehagelige følelser og skræmmende hallucinationer. Her finder man bl.a. atropin, skopolamin (hyoscin), diphenhydramin (Benadryl) samt benzoer (benzodiazepiner).

Hvilke virkninger har de hver især?

De kortvarige effekter af hallucinogener omfatter — ja — hallucinationer, som kan vare i op til 12 timer. Men når man tripper, kan oplevelsen typisk gå i én af to retninger: Enten bliver det et godt trip, der ofte føles mentalt stimulerende, sjovt og inspirerende, eller også kan man ende i det, der kaldes et dårligt trip.

Et dårligt trip kan være et regulært mareridt og udløse følelser af frygt, angst og håbløshed. Hvordan din rus udvikler sig, afhænger naturligvis af, hvor meget der indtages, brugerens personlighed, humør, stofskifte og hvad der foregår i de nærmeste omgivelser. Herunder finder du nogle andre korttidseffekter, som er særlige for hvert stof.

LSD

• Forhøjet blodtryk, puls og kropstemperatur
• Svimmelhed og søvnløshed
• Nedsat appetit, mundtørhed og svedtendens
• Følelsesløshed, svaghed og rystelser
• Impulsiv adfærd
• Hurtige følelsesmæssige skift

Psilocybin

• Følelse af afslapning (lidt som effekten af at ryge cannabis)
• Nervøsitet, paranoia og panikreaktioner
• Introspektive/spirituelle oplevelser
• Forgiftning, hvis en svamp fejlidentificeres, og man kommer til at indtage den forkerte

Peyote

• Forhøjet kropstemperatur og puls
• Ukoordinerede bevægelser (ataksi)
• Kraftig svedtendens
• En varm/rødmen følelse i kroppen

Dissociative stoffer (ketamin, PCP, hostesaft osv.) kan også give visuelle og auditive hallucinationer, men de ledsages ofte af en følelse af total adskillelse fra virkeligheden. Andre kortvarige effekter omfatter angst, hukommelsestab, nedsat motorik, kramper eller kraftige muskelspændinger samt i nogle tilfælde aggression og voldelige tendenser.

Stoffer, der kan fremkalde delirium, har også en række ret ubehagelige symptomer. Ud over den hårde rus er de kendt for at kunne give takykardi, hypertermi og i værste fald hjertesvigt. Der er lavet meget få undersøgelser af de langsigtede konsekvenser af denne type stoffer.

Hvilken er så den sikreste?

Ifølge nyligt afsluttet forskning er magiske svampe det klart sikreste rekreative rusmiddel. Undersøgelsen fra Global Drug Survey spurgte over 120.000 personer for at kortlægge, hvor ofte folk endte på skadestuen efter brug af forskellige stoffer. Andelen af rapporterede skadestuebesøg efter indtag af magiske svampe var mere end fem gange lavere end for andre substanser.

Derudover testede et forskerhold fra Independent Scientific Committee on Drugs (ICSD), ledet af David Nutt, MD, fra Imperial College London, 20 forskellige stoffer på en skala, der tager højde for en lang række mulige risici og samfundsskader. Igen endte shrooms øverst som det mest sikre valg. Det gør det svært at afvise, at psilocybin er det sikreste stof i verden – både for brugere og for samfundet.

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien