LSD 101: Et overblik

LSD – også kendt under gadenavne som "acid", "California sunshine" og "blotter" (blandt mange andre) – er et meget potent, syntetisk hallucinogen. Men hvordan blev LSD egentlig til, og hvilken indflydelse har stoffet haft på kultur og medicin – for ikke at tale om de mennesker, der har taget det? Herunder dykker vi ned i LSD’s oprindelse og den psykedeliske arv, det har efterladt.

HVORDAN BLEV LSD OPDAGET?

LSD blev opdaget ved et tilfælde i 1938 af den schweiziske kemiker Albert Hofmann i Sandoz’ farmaceutisk-kemiske afdeling i Basel. Hofmann havde oprindeligt til hensigt at syntetisere et stimulerende stof til centralnervesystemet, men endte med noget helt nyt. Han undersøgte derivater af lysergsyre ved at lade den reagere med forskellige reagenser for at danne tilsvarende amider, anhydrider og estere. Et af disse derivater var diethylamid. I laboratoriet fik det kodenavnet LSD-25, da det var den femogtyvende forbindelse i serien af lysergsyreamider.

Da den nyopdagede forbindelse ikke umiddelbart så ud til at have nogen særlig medicinsk anvendelse – på trods af en “markant ophidselse”, som blev observeret i dyreforsøg – blev arbejdet med LSD lagt på hylden i en årrække. Da Hofmann fem år senere gen-syntetiserede stoffet for at lave yderligere undersøgelser, optog han ved et uheld en mikroskopisk mængde gennem fingerspidserne og opdagede dets kraftige psykedeliske effekter.

Den skæbnesvangre dag, hvor Hofmann uden at vide det blev den første person, der oplevede et LSD-trip, var den 19. april 1943 – også kendt som “Bicycle Day”. Hvorfor navnet? Hofmann mærkede nemlig for alvor virkningen af LSD på sin cykeltur hjem, og derfor har moderne psykonauter taget udtrykket til sig som en markering af Hofmann og hans opdagelse.

LSD’s effekter

LSD kan påvirke både sind og krop på mange måder og kan markant ændre din oplevelse af virkeligheden. Afhængigt af dosis kan man få hallucinationer samt andre visuelle og auditive forandringer. Det kan fx være farverige mønstre og geometriske former, eller blot at verden pludselig føles som om, den ses fra et helt nyt perspektiv. For mange kan stoffet også åbne for værdifulde erkendelser om det personlige og spirituelle liv, fordi tankerne får lov til at bevæge sig i nye baner.

Mindre doser af LSD gør ofte, at man føler sig glad, euforisk og fuld af energi, hvilket kan munde ud i en positiv, drømmende oplevelse med mulighed for indsigt. Det kan også gøre sig gældende ved højere doser, men her bliver trippen typisk mere altomfattende og dyb. Faktisk kan én enkelt LSD-trip være nok til at rykke ved ens verdenssyn og udfordre gamle overbevisninger.

Omvendt kan LSD også udløse angst eller bringe svære, traumatiske minder op til overfladen, som kan være forvirrende og svære at håndtere. Derudover kan de visuelle og auditive ændringer føles direkte skræmmende, hvis man ikke er forberedt, eller hvis man befinder sig et utrygt sted. Det kaldes et “bad trip”. Selvom de ikke er dødelige, kan sådanne trips forstærke din uro og skabe en selvforstærkende spiral. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du går ind til, før du tager LSD.

Set og setting

Det leder os frem til et helt centralt emne: set og setting. Hvor godt en trip forløber, afhænger ikke kun af, hvor meget du tager, men i høj grad også af dine omgivelser og din mentale tilstand. Begrebet “set og setting” blev formuleret i 1960’erne af den kendte LSD-fortalere Timothy Leary og dækker de vigtigste overvejelser om, hvordan du har det, hvor du er, og hvem du er sammen med, når du tager LSD. “Set” – altså dit mindset – er ofte det mest afgørende, for en dårlig dag, stress eller sygdom kan gøre oplevelsen markant mere ubehagelig. LSD har nemlig en tendens til at forstærke det, du allerede føler, så negative tanker og følelser kan blive endnu mere intense. Derfor er LSD ikke et feststof og vil ikke nødvendigvis “fjerne tankerne” på samme måde, som nogle andre stoffer kan. Da en LSD-oplevelse i bogstavelig forstand kan ændre dit liv, bør du møde den med respekt og kun tage det, når du er klar.

Når det gælder setting, er det vigtigt at være sammen med mennesker, du stoler på. Ideelt set inkluderer det en trip-sitter; en ædru person med erfaring med psykedelika, som kan støtte dig undervejs, hvis der opstår behov. Tænk også over stedet: Det er en fordel at være et roligt sted, væk fra for meget støj og mange mennesker, og hvor du har adgang til trygge, beroligende ting eller dejlige omgivelser.

Lsd-myter

Næsten alle ulovlige stoffer er omgærdet af myter, skrøner og decideret propaganda. LSD er ingen undtagelse. Kort efter opdagelsen blev stoffet udskammet af systemet og senere bredt dæmoniseret (blandt andet offentligt af den amerikanske præsident Nixon), så det er ikke svært at støde på usandheder om LSD.

En udbredt myte om LSD er, at brugere kan få “flashbacks”, hvor de pludselig begynder at trippe helt ud af det blå – endda år efter, de sidst har taget LSD. Flashbacks er blevet undersøgt i lang tid, men der findes ingen dokumentation, der bekræfter, at de faktisk forekommer. I dag mener man, at mange af dem, der fortæller om flashbacks, i virkeligheden oplever panikanfald, som muligvis forstærkes af skyldfølelse over tidligere stofbrug.

En anden myte er, at oplevelser på LSD blot er ligegyldige illusioner og hallucinationer. Nyere forskning peger på, at LSD er mere end “bare” en rus. Selv om den videnskabelige udforskning af psykedelika stadig er i sin spæde start, er der allerede observeret positive effekter af LSD. Der findes endda indikationer på, at psykedelika som LSD kan “omkoble” eller “nulstille” hjernen.

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences siger den engelske neuropsykofarmakolog, professor David J. Nutt, at “stoffet kan ses som en vending tilbage fra den mere indsnævrede tænkning, vi udvikler fra barndom til voksenalder. Studiet kan bane vejen for, at LSD eller beslægtede kemikalier bruges til at behandle psykiatriske lidelser og kan hjælpe hjernen ud af tanke- og adfærdsmønstre, der ses ved depression og afhængighed”.

Så selv hvis en LSD-oplevelse ikke er “virkelig” i klassisk forstand, betyder det ikke, at den er uden betydning. De mange mennesker, hvis liv er blevet forandret af de indsigter, LSD kan give, vil i hvert fald mene noget andet.

LSD’s påvirkning af samfundet

Nogle ser psykedelika som LSD – og andre stoffer som cannabis – som noget, der udelukkende hører til i modkulturens klichéer med hippier og “potheads”. De mener ikke, at den slags stoffer kan bidrage med noget positivt til det “almindelige” samfund, og dæmoniserer dem i stedet af ren uvidenhed. Men det forholder sig omvendt: LSD og andre stoffer har haft – og vil fortsat have – en mærkbar indflydelse på vores kultur.

REKREATIV BRUG AF LSD

Der gik ikke lang tid efter opdagelsen, før LSD fangede interessen hos psykiatere og andre sundhedsprofessionelle. I de første år mente man faktisk, at LSD kunne have et medicinsk potentiale i behandlingen af psykiske lidelser, og nogle gik endda så langt som til at udråbe det til et nyt mirakelmiddel, der kunne bringe fred og lykke til jorden — hvis bare alle tog det.

Den faglige begejstring varede dog ikke længe, for stoffet kom hurtigt i unåde hos dem, der sad på magten. Det forhindrede ikke LSD i at blive populært — tværtimod.

Drevet af protesterne mod Vietnamkrigen voksede en enorm modkultur frem i USA og store dele af den vestlige verden i 1960’erne. Offentlige personer, især Harvard-psykologen Timothy Leary og forfatteren Aldous Huxley, talte åbent for brugen af stoffet og fremhævede dets fordele for menneskehedens udvikling. LSD skabte måske ikke fred og lykke i verden, men det blev alligevel det foretrukne stof for dem, der ville søge spirituel vækst og udvide deres horisont.

TERAPEUTISK ANVENDELSE AF LSD

Ser man tilbage på de tidlige år med LSD-forskning, var resultaterne ærligt talt ikke særligt brugbare. Der blev kun gennemført få studier, og nogle deltagere fik endda doser uden samtykke. De endte med at trippe og fortælle om deres vilde oplevelser til forskere, som ofte manglede en egentlig hypotese.

Da LSD senere blev forbudt, blev den videnskabelige adgang ekstremt begrænset, og det indledte en lang “istid” for LSD-forskningen. Den videre “forskning”, der fandt sted, blev enten drevet af fortalere for rekreativt brug eller brugt som en uetisk metode på personer, der ikke havde sagt ja.

I dag oplever seriøs forskning i klassiske psykedelika som LSD og psilocybin-svampe en renæssance. Videnskaben kan nu undersøge disse stoffer uden at blive hæmmet af den gamle stigmatisering.

Den nyeste forskning bruger psykedeliske stoffer i psykedelisk terapi. Nyere forskning peger på, at psykedelika potentielt kan hjælpe ved tilstande som tvangslidelse (OCD), posttraumatisk stresslidelse (PTSD), alkoholafhængighed, depression og klyngehovedpine. Ud over LSD og psilocybin-svampe viser andre psykedeliske stoffer som DMT og meskalin også lovende takter. Samtidig er vi stadig tidligt i udviklingen. Fordi LSD kan påvirke mennesker meget forskelligt, er det ikke sikkert, at det egner sig til alle patienter. Kliniske forsøg på dette lovende område er i gang.

MIKRODOSERING

Mikrodosering er en praksis, der kan udføres med flere forskellige typer stoffer. Grundlæggende tager du en så lille dosis LSD, at den kun giver “subperceptuelle effekter” – altså effekter, du reelt ikke mærker. Højst kan du opleve en let løftet fornemmelse, men du bør hverken føle dig beruset eller skæv. Folk, der mikrodoserer LSD, kan som regel stadig fungere normalt og passe deres daglige rutiner.

Nye studier peger på, at mikrodosering kan være en mulig behandlingsvej for personer med depression og for dem, der gerne vil stoppe med at ryge. I arbejdslivet fortæller flere og flere også, at LSD kan øge kreativitet, fokus og energi.

I et studie viste det sig, at mikrodosering kan fremme neurogenese – dannelsen af nye neuroner i hippocampus. Neuronal vækst i hippocampus er blevet sat i forbindelse med forbedringer i kognition og koncentration samt humør og energiniveau.

Med andre ord kan indtag af LSD potentielt have gavnlige langtidseffekter på hjernen.

LSD i populærkulturen

LSD satte ikke kun sit præg på en lille håndfuld New Age-miljøer i Laurel Canyon – langt fra. Siden stoffet blev udbredt i 1960’erne, har det haft enorm betydning for kunst, musik og kulturen generelt.

The Beatles blev også påvirket af LSD, hvilket man tydeligt kan høre i numre som “Lucy in the Sky with Diamonds”. Bandet har godt nok afvist, at sangen handler om LSD, men det er svært ikke at forbinde de to. Og alene den psykedeliske billedverden på deres pladecovers er næsten bevis nok på, at de var en del af den bølge, LSD satte i gang.

Og det var ikke kun The Beatles. Psykedelika var med til at føde en helt ny genre: psykedelisk rock. Pink Floyd, Jimi Hendrix, The Grateful Dead, Jefferson Airplane, Iron Butterfly og mange flere har præget hele generationer – og gør det stadig den dag i dag.

Psykedelika har også altid fyldt meget i billedkunst og film. Fra “Underground Comix” og Freak Brothers til psykedeliske plakater af kunstnere som Rick Griffin, Victor Moscoso, Bonnie MacLean og andre – du finder sporene af psykedelisk æstetik overalt.

Blandt de mest kendte psykedeliske film er 2001: A Space Odyssey, Easy Rider og Yellow Submarine, men også nyere titler som Enter the Void, Requiem for a Dream, Suspiria og Fear and Loathing in Las Vegas. Disse film er enten inspireret af psykedelika eller har dem som en central del af handlingen.

Sådan tager du LSD

LSD er et stærkt, ofte uforudsigeligt og langvarigt hallucinogen, som kræver en god portion forsigtighed, hvis du vælger at bruge det. Det er ikke et feststof, man tager “for lige at komme i bedre humør”.

Som nævnt spiller set og setting en særligt stor rolle for, hvordan oplevelsen udvikler sig. Du bør ikke trippe, hvis du er ked af det eller vred, og du bør heller ikke tage LSD, hvis du føler dig utryg eller utilpas, eller hvis stemningen bare er dårlig. Selv én person, du ikke stoler på, kan ødelægge hele din oplevelse, så hold dig til mennesker, du ved bidrager med gode vibes i sessionen.

Kun hvis du har erfaring med psykedelika, bør du overveje at eksperimentere med LSD i uvante omgivelser, som fx i offentligheden, på en festival osv. For de fleste—og især hvis du er ny med LSD—er det bedst at trippe et sted, du kender, og hvor du føler dig tryg og tilpas.

Begynd med en passende dosis. Hvis du lige er startet, så læg ud med 30–70 µg—det kan også være med til at maksimere de langsigtede fordele. Hold pauser på mindst en uge mellem dine trips, så du undgår at opbygge tolerance. Hvis du ikke tager mindst 3–4 dages pause, skal du bruge højere og højere doser for at opnå samme effekt. På et tidspunkt kan LSD i praksis holde op med at virke.

En sidste bemærkning til nye trippere: Du bør virkelig overveje at have en trip-sitter hos dig. Ofte er deres blotte tilstedeværelse nok til at forhindre, at et dårligt trip tager over. Din trip-sitter bør være ædru og have erfaring med, hvordan LSD virker—eller endnu bedre: psykedelika generelt.

Risici og farer ved brug af LSD

Er der risici eller farer ved at tage LSD? LSD har generelt en god sikkerhedsprofil, hvilket betyder, at det hverken er kendt for at give alvorlige bivirkninger ved normal brug eller skabe fysisk afhængighed. Hvis der opstår problemer, skyldes det oftest uansvarlig brug eller utrygge omgivelser. Da LSD kan ændre din virkelighedsopfattelse markant, bør du selvfølgelig aldrig trippe, mens du kører bil eller betjener maskiner. Husk også, at LSD kan forvrænge både dømmekraft og situationsfornemmelse. Undgå desuden alkohol og andre stoffer, mens du er på LSD.

Vær opmærksom på, at LSD ikke er for alle. Hvis du er angst, depressiv eller har eksisterende psykiske udfordringer, bør du lade være med at tage det.

En anden ting er, at LSD (stadig) er ulovligt, og derfor kan både køb og besiddelse medføre risiko alt efter lovgivningen dér, hvor du bor. Og fordi du ikke kan skaffe LSD på en lovlig måde, ved du heller ikke med sikkerhed, hvad du faktisk får, medmindre du kan teste det (se nedenfor). Derfor er der altid en risiko for, at det, du har købt, ikke er ægte LSD, men helt eller delvist er tilsat andre – potentielt utrygge – stoffer.

Heldigvis står Zamnesia klar til at hjælpe. Du kan teste din LSD med den enkle EZ Test LSD. Med denne hurtige test kan du tjekke, om der er LSD eller andre indoler i dit produkt, så du kan føle dig mere tryg.

EZ Test LSD og indoler

40

29,95 kr.

EZ Test LSD og indoler

(40)

29,95 kr.

Miguel Antonio Ordoñez

Med en AB-uddannelse i massemedier og kommunikation er Miguel Ordoñez en rutineret skribent med 13 års erfaring – og han har skrevet om cannabisrelateret indhold siden 2017. Løbende, grundig research kombineret med egne erfaringer har givet ham en solid og dybdegående viden på området.

Læs hele biografien