De seks typer hallucinationer, du kan opleve

Hallucinationer har fascineret mennesker siden begyndelsen af den nedskrevne historie. Visuelle hallucinationer fylder mest i kilderne, fordi de er de nemmeste at sætte ord på. Men alle sanser kan i princippet narres, og ofte optræder hallucinationer i kombination, hvilket kan give intense, uforklarlige oplevelser. Selvom mange forbinder hallucinationer med stoffer, er de også et udbredt symptom ved en række forskellige tilstande. Læs videre for at få mere at vide om de forskellige årsager til og typer af hallucinationer.

Hvad er hallucinationer?

Hallucinationer kan spænde fra det dybt fascinerende til det decideret skræmmende – og nogle gange begge dele på én gang. Når de fleste tænker på hallucinationer, forestiller de sig typisk mærkelige synsindtryk og forvirrende, absurde oplevelser. Men hallucinationer kan påvirke alle sanser og være lige så diskrete som en summen for øret eller så overvældende som en ud-af-kroppen-oplevelse.

Hvorfor opstår hallucinationer?

Læser du med her på Zamnesia, forbinder du sikkert hallucinationer med stoffer – især psykedelika. Men de står faktisk kun for en lille del af de hallucinationer, mennesker kan opleve. Hvor du kan indtage stoffer for bevidst at fremkalde en hallucination, lever mange med hallucinationer, de ikke selv kan styre – og som i værste fald kan komme til at fylde og præge hele deres liv. Herunder finder du nogle af de mest almindelige årsager til hallucinationer.

Medicinsk tilstand

Der findes en række medicinske tilstande, der kan udløse hallucinationer. Den mest kendte er nok skizofreni, hvor hallucinationerne ofte er auditive – for eksempel at høre stemmer. Selvom den slags oplevelser tit kan forstærke vrangforestillinger, er det vigtigt at skelne mellem de to: Hallucinationer handler om sanseindtryk, mens vrangforestillinger handler om overbevisninger.

Psykiske lidelser som bipolær lidelse kan også give både hallucinationer og vrangforestillinger. Men mere almindelige ting kan også være årsagen. Migræne og søvnmangel kan for eksempel føre til hallucinationer – også i form af auditive hallucinationer.

Sygdom eller infektion

Visse infektioner og sygdomme kan også udløse hallucinationer. Når de slider kroppen ned, kan de føre til delirium. For eksempel kan mennesker, der er tæt på døden, begynde at hallucinere. Det er sandsynligt, at årsagerne bag disse hallucinationer minder om dem, der ses ved søvnmangel. Når sind og krop svækkes, bliver sanseindtrykkene forvirrede og blandes sammen.

Stoffer

Vi ved alle, at stoffer kan fremkalde hallucinationer. De stoffer, der decideret bruges til at skabe hallucinationer, kaldes psykedelika: LSD, magiske svampe, meskalin kaktusser, DMT osv. De virker typisk ved at binde sig til serotoninreceptorer i hjernen. Afhængigt af dosis kan oplevelsen spænde fra en mild forvrængning af sanserne til en altomfattende, nærmest transcendental psykedelisk oplevelse med “væsener” og scenerier, der føles som noget fra en anden verden.

Andre stoffer kan også udløse hallucinationer. Speed, kokain og MDMA kan alle få mennesker til at hallucinere. Hvor hallucinationer er en forventet del af virkningen ved psykedelika, minder de hallucinationer, som ses ved stimulanser, ofte mere om en psykose.

Mad

Visse typer mad kan få dig til at hallucinere – selv uden at indeholde klassiske psykedeliske stoffer.

Den mest kendte af dem er nok rød fluesvamp, også kaldet Amanita muscaria. Mange tror, at den indeholder et psykedelisk alkaloid, der minder om psilocybin, men det gør den ikke. Den giftige overflade på rød fluesvamp indeholder GABAA-agonister, som kan udløse delirium – i praksis ved at forgifte kroppen – og det er dét, der kan føre til hallucinationer.

Zamnesia SUPREME dyrkningskit 'McKennaii'

3396

272,26 kr.

388,95 kr.

Zamnesia SUPREME dyrkningskit 'McKennaii'

(3396)

272,26 kr.

388,95 kr.

Forskellige typer hallucinationer

Hallucinationer påvirker sanserne. Ofte rammer de flere sanser på én gang (hvilket kan føre til synæstesi). Nedenfor finder du en liste over de forskellige måder, sanserne kan blive påvirket på.

Auditive hallucinationer (at høre ting)

Kort fortalt opstår auditive hallucinationer, når man begynder at høre lyde, der føles helt nærværende, men som i virkeligheden ikke er der. Det kan være alt fra fløjten og hvæsen til summen – og nogle oplever endda at høre stemmen fra en person, de har mistet.

Når du har en auditiv hallucination, kan det være én enkelt lyd eller flere på én gang. Derfor kan det også være svært at skelne mellem det, hjernen “finder på”, og dine egne tanker.

Auditive hallucinationer ses ofte hos personer med skizofreni. De kan også forekomme ved andre tilstande, som demens og bipolar lidelse.

Også mennesker i sorg kan opleve auditive hallucinationer efter at have mistet en, de holder af. Nogle lærer med tiden at leve med de stemmer eller lyde, de hører, mens andre oplever det som meget belastende og søger lægehjælp for at dæmpe symptomerne.

Visuelle hallucinationer (at se former og genstande)

Den måske mest almindelige hallucinationstype – eller i hvert fald den mest genkendelige – er visuelle hallucinationer, hvor man ser ting, som ikke er der.

Det er netop denne type, de fleste forbinder med psykedelika som LSD, magiske svampe, LSA og meskalin, men de kan også opstå efter indtag og/eller kombination af visse lægemidler. Personer med alkoholmisbrug kan ligeledes opleve visuelle hallucinationer.

Blandt psychonauts er “visuals” ofte noget, man går efter, fordi de matcher den popkulturelle forestilling om psykedeliske oplevelser. Men afhængigt af situationen og årsagen kan de visuelle indtryk både føles fascinerende og ubehagelige.

Visuelle hallucinationer ses også hos personer med Lewy body-demens og hos mennesker, der døjer med migræne. I takt med en aldrende befolkning nævnes ofte Charles Bonnet-syndrom, som beskriver visuelle hallucinationer, der kan opstå ved synstab – en tilstand, der især rammer ældre.

Andre årsager kan være søvnmangel, svagt lys og abstinenser fra visse stoffer, for eksempel meth. Mange beskriver, at de ser skygger, flimrende strejf og insekter, mens andre mener at kunne se dyr, ansigter og en lang række andre tilfældige ting.

Taktile hallucinationer (krybende fornemmelse på huden)

En taktil hallucination er, når du mærker noget på kroppen eller huden, som slet ikke er der. For nogle kan fornemmelserne blive så kraftige, at de ender med at klø eller kradse i huden, så der opstår sår, skorper og ar.

De mest almindelige oplevelser ved taktile hallucinationer er en følelse af, at insekter (eller nogle gange slanger) kravler på huden. I langt de fleste tilfælde skyldes denne type taktile hallucinationer misbrug af rusmidler som alkohol, meth og kokain.

Olfaktoriske hallucinationer (usædvanlige lugte)

Lugthallucinationer, også kendt som phantosmi, opstår, når man oplever at lugte en duft, som i virkeligheden ikke er til stede. Det er samtidig en af de mere sjældne former for hallucinationer.

Lugthallucinationer skyldes ofte neurologiske forstyrrelser eller skader i lugtesansen—fra hjernetumorer til epilepsi. I sjældne tilfælde kan psykiske lidelser dog også udløse dem.

De lugte, man opfatter, er som regel ret ubehagelige. Det kan for eksempel være opkast, afføring, røg eller endda rådnende kød. Der findes dog også tilfælde, hvor personer i stedet registrerer behagelige, blomsteragtige aromaer.

Smagshallucinationer (metalsmag)

Smagshallucinationer er også sjældne og får personen til at smage ting, de ikke har indtaget – f.eks. gift eller metal.

Ofte kan smagshallucinationer være et tegn på, at der ligger et helbredsmæssigt problem bag, eller at der er tale om bivirkninger fra medicin. Denne type hallucination ses især hos personer med visse former for fokal epilepsi.

Proprioceptive hallucinationer (at flyve eller svæve)

Proprioceptive hallucinationer – også kaldet krops- og stillingshallucinationer – kan få en person til at føle, at de svæver, flyver eller har en ud-af-kroppen-oplevelse. Med andre ord oplever man, som om en del af én befinder sig et andet sted end i den fysiske krop.

Som regel opstår proprioceptive hallucinationer lige før eller lige efter søvn, mens man stadig ligger i sengen. Der findes dog også beretninger om, at denne type hallucinationer kan udløses af bedøvelsesmidler og forskellige hospitalsrelaterede hændelser.

Brugere af psykedelika søger ofte netop proprioceptive hallucinationer, fordi de hænger tæt sammen med de grænseoverskridende, transcendente fornemmelser, som kan opleves med stoffer som DMT, LSD eller magiske svampe. Ofte kræver det en høj dosis at nå dertil, men det afhænger i høj grad af det specifikke stof.

Forsvinder hallucinationer igen?

Det kommer an på. Hvis hallucinationerne skyldes stoffer, vil de som regel fortage sig igen. Nogle mennesker fortæller dog om tilbagevendende hallucinationer efter gentagen brug af LSD (ofte omtalt som “flashbacks”/HPPD). Det er stadig ikke endeligt bevist og er ekstremt sjældent. I nogle tilfælde kan stofbrug også udløse psykose, som igen kan hænge sammen med udvikling af skizofreni. Igen: sjældent, men vigtigt at have med i overvejelserne.

Ligesom med stoffer gælder det, at hvis hallucinationerne udløses af bestemte fødevarer, bør de forsvinde, når kroppen har udskilt det, du har indtaget. Da det i praksis er en form for madforgiftning, kan du forvente et lignende forløb. Det kan dog trække ud – virkningerne af Datura siges at kunne vare op til 48 timer, og eftervirkninger (mundtørhed, sløret syn) kan i nogle tilfælde fortsætte i op til en uge.

Hvis hallucinationerne skyldes en sygdom eller infektion, vil de typisk forsvinde i takt med, at tilstanden går over. Men hvis de udspringer af en psykisk lidelse – eller af tilstande som Parkinsons sygdom, demens og tinnitus – kan det være, at de ikke forsvinder af sig selv.

Med den rette medicinske behandling kan symptomerne dog ofte dæmpes og i nogle tilfælde helt stoppes. Det afhænger af den konkrete situation.

Sådan stopper du eller omfavner hallucinationer

Har du taget stoffer for at få hallucinationer, er chancen stor for, at du gerne vil give dig hen til dem. Alt, der stimulerer sanserne, kan løfte oplevelsen – musik, massage eller et bad. Hvis visuals er kraftige, og du vil skrue endnu mere op, kan du prøve disse psykedeliske briller, der sender dig helt ud i rummet.

Trippy-briller

306

7,00 kr.

Trippy-briller

(306)

7,00 kr.

Nogle gange kan et trip dog blive lige lovligt intenst, og så kan det være rart at komme lidt ned igen. Der findes mange måder. Frisk luft, lidt bevægelse og vand er et godt sted at starte. At være et åbent sted, hvor du ikke føler dig klemt inde, kan ofte være en virkelig effektiv måde at lette presset fra et intenst trip. Hvis det ikke er nok, kan Trip Stopper 3000-kapsler give dig en hjælpende hånd.

Trip Stopper 3000

599

18,86 kr.

26,95 kr.

Trip Stopper 3000

(599)

18,86 kr.

26,95 kr.

Det er vigtigt at huske, at hallucinationer er stærke fænomener – og at du ikke bør kæmpe imod dem. Det er en sikker vej til et dårligt trip. Du må gerne anerkende, at det føles for meget, men undgå at gøre modstand. Ironisk nok er det ofte netop ved at tage imod trippet, at du slapper mest af. Lad sanserne blive i nuet, så falder tankemylderet som regel til ro. Det er trods alt sindet, der oplever det dårlige trip.

Hvad er forskellen på hallucinationer og vrangforestillinger?

Som nævnt er der forskel på hallucinationer og vrangforestillinger. Tag for eksempel skizofreni. Stemmerne, der fortæller en person, at vedkommende er Jesus, er en hallucination, mens den efterfølgende overbevisning om, at man faktisk er Jesus, er en vrangforestilling. Det er helt muligt at opleve det ene uden det andet.

Tænk på det i forhold til stoffer. Hvis du er på trip og ser ansigter over hele loftet, så hallucinerer du. Hvis du derimod tror, at der virkelig er ansigter over hele loftet, så er det en vrangforestilling.

Er hallucinationer farlige?

Hallucinationer kan være farlige. Den mest oplagte risiko er sanseforvirring. Hvis du for eksempel er helt væk og forsøger at køre bil, er det åbenlyst forbundet med en alvorlig fare. Men hallucinationer i sig selv er ikke nødvendigvis farlige.

Hvis du ikke har taget stoffer, kan hallucinationer være et tydeligt tegn på, at noget er galt, selv om oplevelserne i sig selv ikke behøver at udgøre en direkte risiko. De kan dog være ekstremt belastende—særligt for dem, der ikke forstår, hvorfor de opstår.

Endelig kan de vrangforestillinger, der i visse tilstande kan følge med hallucinationer, være særdeles farlige. Nogle gange er de harmløse, men de kan også få mennesker til at gøre ting, de normalt aldrig ville drømme om.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien