
Der findes tre typer cannabinoider: dem kroppen selv danner, dem planter producerer, og dem der fremstilles i et laboratorium. Mange af de sidstnævnte – de såkaldte syntetiske cannabinoider – kan være ekstremt farlige og i værste fald dødelige. Her får du det vigtigste at vide om forskellen på syntetisk og naturlig cannabis, og hvorfor det betyder noget.
Der hersker stadig stor forvirring om forskellene mellem naturlige, planteafledte cannabinoider — også kaldet fytocannabinoider — og syntetiske (menneskeskabte) cannabinoider. Derudover blandes syntetiske cannabinoider, der fremstilles til bestemte medicinske formål, ofte sammen med dem, der produceres til ulovligt kommercielt salg.
På den legitime side findes der syntetiske former for CBD og THC, som lovligt fremstilles og sælges som lægemidler eller sundhedsprodukter. I den anden ende af skalaen finder man ulovlige syntetiske stoffer som cannabinoiden K2, også kendt som Spice. Med en styrke på op til 100 gange THC er den samtidig ekstremt farlig og er sat i forbindelse med en række alvorlige helbredseffekter — og endda dødsfald (Groth, 2023).
For den gennemsnitlige cannabisbruger er der en enkel tommelfingerregel: De fleste syntetisk fremstillede cannabinoider er dårlige nyheder. Går du op i dit helbred, er det bedst at holde sig fra dem. Med det in mente kigger vi nu nærmere på forskellene mellem naturlig cannabis og syntetisk cannabis — og hvad det betyder for forbrugere.

Der findes flere måder at syntetisere cannabinoider på – kemiske strukturer, der binder sig til eller påvirker cannabinoidreceptorer i menneskekroppen.
Man har identificeret langt over 100 naturligt forekommende fytocannabinoider i cannabisplanten, herunder CBD og THC. I takt med at legaliseringen skrider frem globalt, bliver der gennemført flere og flere studier af cannabinoider – både hver for sig og i samspil.
Cannabinoider kan også fremstilles i et laboratorium. Der findes allerede over 300 syntetiske cannabinoider, og tallet vil kun vokse. Nogle forbrugere tror, at disse til tider lovlige stoffer er “sikrere” end naturlige cannabinoider, men det er langt fra sandheden, som vi forklarer nedenfor.
Til sidst er det værd at bemærke, at cannabinoider også dannes af kroppen selv! Endocannabinoider som anandamid og 2-arachidonoylglycerol produceres for at regulere en lang række fysiologiske processer via det endocannabinoide system (ECS) og dets receptorer.

Selv om nogle fytocannabinoider kan stimulere eller påvirke ECS-receptorer og -enzymer kraftigere end kroppens egne endocannabinoider, betyder cannabisens naturlige sammensætning, at det ikke løber løbsk.
Kroppens to vigtigste cannabinoidreceptorer, CB1 og CB2, er centrale for at hjælpe kroppen med at bevare en dynamisk balance – også kendt som homeostase. Receptorerne findes i både hjerne og resten af kroppen og fungerer efter et lås-og-nøgle-princip: Passer cannabinoidens kemiske struktur til receptorens “lås”, fungerer den som en nøgle, der får receptoren til at reagere.
Det er netop denne mekanisme, der begrænser, hvor mange cannabinoider kroppen kan “omsætte” ad gangen – og det er også derfor, naturlige cannabinoider ikke fører til dødelige overdoser. Med syntetisk cannabis er det anderledes: Her formes cannabinoiderne mere generelt, så de kan “sprænge” låsen og overstimulere receptorerne i et omfang, der kan være uheldigt – eller direkte farligt.

Naturlig cannabis og syntetisk weed er to vidt forskellige ting, og derfor er det vigtigt at kende de vigtigste forskelle. Herunder får du et overblik over hver kategori, efterfulgt af et par eksempler på naturlige og syntetiske cannabinoider.

De to former for “naturlig cannabis” – eller mere præcist “naturlige cannabinoider” – er fytocannabinoider og endocannabinoider. Både endo- og fytocannabinoider kan påvirke cannabinoidreceptorer og enzymer og dermed give en række forskellige effekter hos mennesker. I modsætning til syntetiske cannabinoider overstimulerer naturlige cannabinoider dog ikke cannabinoidreceptorerne i en grad, der kan blive farlig. Endocannabinoider kan ikke indtages, men udøver kun deres virkning, når kroppen selv producerer dem.
Alle cannabinoider, der udvindes fra cannabisplanten, kan betragtes som naturlige fytocannabinoider. Her er nogle eksempler:
De to vigtigste naturlige endocannabinoider hos mennesker er anandamid (AEA) og 2-arachidonoylglycerol (2-AG).

Selvom de uden tvivl er forskellige, virker både syntetiske og naturlige cannabinoider ved at stimulere receptorer i det endocannabinoide system – især CB1. Det er trods alt aktiveringen af CB1-receptoren, der giver rusen; så hvis syntetiske cannabinoider ikke bandt sig til CB1, ville de næppe blive købt som erstatning for cannabis. Derfor er syntetiske cannabinoider mere præcist beskrevet som agonister for cannabinoidreceptorer.
I stedet for at blive fremstillet ud fra cannabis-afledte forbindelser bliver syntetiske cannabinoider lavet ved hjælp af en række andre kemikalier og processer. Nogle af dem er mere videnskabeligt gennemarbejdede end andre. For myndighedsgodkendte lægemidler handler det om at efterligne cannabinoiders medicinske virkning på den mest sikre måde muligt og samtidig minimere risikoen for skadelige bivirkninger. For at vurdere sikkerheden bliver disse produkter testet i omfattende kliniske forsøg. Med syntetisk “gade-marihuana” er risikoen for uønskede effekter langt større, fordi den ikke bliver testet.
Alligevel har selv medicinalfirmaer erfaret, at det kan være risikabelt at ændre cannabinoider for at opnå bestemte effekter. Rimonabant var et cannabinoidbaseret lægemiddel, der skulle dæmpe appetitten, men det gav selvmordstanker hos patienter og blev derfor trukket tilbage fra markedet omkring 2009.
Syntetiske produkter, der fremstilles uden for et farmaceutisk miljø og uden selv basale kvalitetskontroller, kan være endnu farligere – i værste fald direkte dødelige.
Syntetiske cannabinoider falder typisk i følgende kategorier (Presley et al., 2013):
Andre typer syntetisk fremstillede agonister for cannabisreceptorer inkluderer oleamid, som ofte bruges i plastproduktion ("Synthetic cannabinoids and 'Spice' drug profile”).
Oleamid og methanandamid – samt andre syntetiske cannabinoider – er strukturelt beslægtet med kroppens eget endocannabinoid anandamid.
Derudover er syntetiske cannabinoider næsten altid “isolater”, hvilket vil sige, at der kun er ét enkelt stof, som er designet til at presse kroppens cannabinoidreceptorer til det maksimale. Nogle gange syntetiseres sådanne forbindelser ud fra en del af et THC-molekyle og bliver derefter yderligere modificeret i et laboratorium. Men de fleste former for syntetisk cannabis kommer slet ikke i kontakt med naturlige cannabinoider.
Som forbruger har du reelt ingen mulighed for at vide, hvilke andre kemikalier der er blevet brugt til at fremstille syntetisk marihuana, der sælges på gaden. Disse stoffer bliver ofte blandet i eller sprayet på naturlige planter og urter for at få dem til at ligne naturlige produkter.

Mange produkter med syntetisk marihuana er bevidst udviklet for at omgå lovgivningen om cannabis og markedsføres nogle gange som “ikke til menneskelig konsum”. K2 blev for eksempel oprindeligt solgt som en slags “potpourri” eller “røgelse”, der angiveligt ikke var beregnet til indtagelse. Men forbrugerne vidste naturligvis godt, hvad produktet skulle bruges til, når de først havde fået det med hjem. De syntetiske cannabinoider i den type produkter kan ofte påvirke kroppens cannabinoidreceptorer langt kraftigere – og i nogle tilfælde så voldsomt, at effekten bliver svær at håndtere.
Siden starten af dette århundrede har myndighederne i Europa identificeret mere end 142 syntetiske cannabinoider. De kan endda dukke op i produkter som gummibær og vaping-produkter, der udgiver sig for at indeholde naturligt CBD eller THC.
Her er nogle af de navne og betegnelser, der ofte forbindes med ulovlige – og tit farlige – syntetiske cannabinoider:
Bemærk: Navnene kan skifte og ændre sig, så du bør ikke gå ud fra, at du ved, hvilke kemikalier du indtager, alene ud fra et slangnavn.

Nu hvor vi har gennemgået de overordnede principper bag naturlig og syntetisk cannabis, er det tid til at dykke lidt mere ned i detaljerne.
Syntetiske cannabinoider er agonister for cannabinoidreceptorer (det vil sige, at de binder sig til dem). De er dog ikke kemisk identiske med de cannabinoider, der forekommer naturligt. De fleste syntetiske varianter er fedtopløselige og består typisk af 22–26 carbonatomer. Mange har også en såkaldt “sidekæde” med fire til ni mættede carbonatomer. Den bedste bindingsaffinitet til CB1 menes at ligge ved en sidekæde på 5–8 carbonatomer; bliver kæden længere, falder aktiviteten faktisk ("Why does alkyl chain length matter", 2020). Derudover ved man stadig relativt lidt om den præcise farmakologi (og toksicitet) ved syntetiske cannabinoider, fordi der kun er udført ganske få formelle studier.
Naturlige cannabinoider har derimod ofte 21 carbonatomer, selv om det ikke altid gælder. Længden på sidekæden kan også variere en del. Men variationen i deres struktur holder sig inden for et vist spænd, som normalt forhindrer, at der opstår alvorlige, uønskede effekter.
Konklusionen er, at syntetiske cannabinoider bevidst er designet til at gå langt ud over den milde virkning, som de naturlige cannabinoider i planten typisk har. Derfor kan de potentielt skade dit endocannabinoide system alvorligt – og dermed også dit helbred.

Naturlige cannabinoider er i lang tid blevet brugt i holistiske og religiøse sammenhænge – ikke kun for at slappe af. Når det er sagt, bruges cannabinoider som THC også rekreativt.
Syntetiske cannabinoider blev oprindeligt udviklet for at efterligne de naturlige cannabinoider til medicinske formål – især dengang, hvor marihuana ganske enkelt var ulovligt.
Dagens marked for syntetiske stoffer er i høj grad opstået, fordi illegale producenter har forsøgt at kunne sælge deres produkter lovligt – også steder, hvor cannabis nu er legitimt – uden hensyn til menneskers sikkerhed eller sundhed. De fleste syntetiske cannabinoider er lavet til at blive røget, men de kan også findes i spiselige produkter som fx slik. Gummibamser er et populært spiseligt produkt at tilsætte syntetiske stoffer til. Det er også muligt at vape syntetiske cannabinoider. Den mest udbredte indtagelsesmetode er dog helt klart at ryge plantemateriale, der er blevet tilsat syntetiske cannabinoider.
Nogle syntetiske forbindelser er blevet fremstillet i laboratorier for at efterligne naturlige cannabinoider med terapeutiske formål. I USA har FDA godkendt følgende syntetiske cannabisstoffer, som kun fås på recept: Marinol (dronabinol), Syndros (dronabinol) og Cesamet (nabilone) ("FDA and cannabis: Research and drug approval process", 2020). Disse lægemidler bruges kun i bestemte medicinske situationer og ordineres ikke i særlig stor udstrækning.

Medmindre det syntetiske cannabinoid, man indtager, er fremstillet korrekt i et farmaceutisk laboratorium, som også er certificeret til medicinsk brug, bør alle syntetiske cannabinoider betragtes som potentielt farlige. Dertil kommer, at mange produkter er blandet op med andre skadelige kemikalier eller stoffer. I USA har Food and Drug Administration endda fundet, at nogle af disse produkter indeholder rottegift – brodifacoum – som tilsættes for angiveligt at “forlænge” virkningen.
Den bedste og sikreste tilgang er at undgå dem helt. De er ikke reguleret af sundhedsmyndigheder, og bliver typisk produceret udelukkende for profit af virksomheder, der ikke tager hensyn til din sundhed.
Naturlig cannabis har derimod en langt mindre bekymrende sikkerhedsprofil, selvom marihuanas rus stadig kan øge risikoen for trafikulykker og medføre både akutte og langsigtede helbredseffekter.

Det korte svar er ja. Syntetiske stoffer, der bliver fremstillet uden for det lovlige system, er næsten altid forbundet med risiko. Et af de største problemer er, at producenterne bevidst markedsfører dem, så de ser ægte og "legitime" ud.
Falske cannabinoider er dukket op i spiselige produkter (fx slik), i forfalsket hash og – naturligvis – i færdigproducerede vapes. Det er velkendt, at syntetisk cannabis, som bruges rekreativt, kan give meget alvorlige og ubehagelige virkninger hos brugerne.

Dette er ikke en fuldstændig liste, men her er nogle af de bivirkninger, som ifølge rapporter kan skyldes syntetiske cannabinoider:

Nogle syntetiske cannabinoider kan bruges som medicinsk behandling og bidrage til bedre sundhed. Det gælder blandt andet lovlige cannabinoidlægemidler som Sativex, der kan fremstilles enten af naturlige cannabinoider eller syntetiske varianter, Epidiolex, som udelukkende er baseret på CBD eller syntetiske ækvivalenter, samt Cesamet (også kendt som nabilone), der er godkendt til behandling af bevægelsesforstyrrelser som Parkinsons sygdom.
Mange patienter foretrækker dog ikke kun cannabinoider udvundet fra naturen, men en mere helhedsorienteret tilgang, hvor flere naturlige cannabinoider og andre indholdsstoffer fra cannabisplanten arbejder sammen—frem for kun at bruge isolater.
Den sikreste måde at være nogenlunde sikker på, at din cannabis er naturlig og fri for kemiske tilsætningsstoffer, er at dyrke den selv. Det kan dog være forbundet med risiko, hvis du bor et sted, hvor det stadig er ulovligt. Alligevel er det for mange sandsynligvis et bedre valg at dyrke en lille plante eller to end at sætte helbredet på spil med syntetisk cannabis købt af utroværdige aktører. Pas på derude.