Hvad er cannabidiol (CBD)?

Luke Sumpter

Cannabisjournalist & forsker i sundhedsvidenskab

Luke Sumpter

Sidst opdateret: 9 August 2022

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Du har sikkert allerede hørt om cannabidiol (CBD). De tre bogstaver dukker op overalt – på reklameskilte, i tv-spots og på forsider af magasiner. I dag findes der tusindvis af CBD-produkter, og holdningerne til stoffet er ofte delte. Nogle omtaler det som en mirakelløsning til det hele, mens andre mener, at CBD slet ikke har nogen reel værdi. Men hvad er cannabidiol egentlig, og hvad kan det i praksis?

Nedenfor hjælper vi dig med at skære igennem hypen og få et mere klart billede af CBD – herunder hvor det kommer fra, hvordan det virker, hvilke produkter der findes, og om der er noget, du bør være opmærksom på i forhold til sikkerhed.

Hvad er CBD helt præcist?

CBD, også kendt som cannabidiol, er et stof, der findes i Cannabis sativa. Det tilhører den kemiske stofgruppe, man kalder cannabinoider, som fungerer som sekundære metabolitter og hjælper planten med at beskytte sig mod forskellige former for stress – fra rovdyr til UV-stråling.

Forskere identificerede CBD allerede i 1941 og fandt senere ud af, at det – sammen med THC og andre kemiske bestanddele – påvirker kroppens eget endocannabinoide system (ECS). I modsætning til THC giver CBD dog ikke psykotrope eller berusende effekter.

Cannabinoider, herunder CBD, klassificeres også som meroterpener – en betegnelse for forbindelser, der delvist har en terpenoid struktur. Overordnet set består cannabinoider af en del terpen og en del fenol.

Hvor kommer CBD fra?

CBD findes næsten udelukkende i cannabisplanten. Størstedelen af den CBD, der sælges kommercielt i Europa, udvindes af industrihamp (fiberhamp), som har et meget lavt indhold af den psykoaktive bestanddel THC (0,2% eller derunder). Medicinsk marihuana og rekreativ cannabis kan dog også indeholde mærkbare mængder CBD.

Har du nogensinde kigget helt tæt på en cannabisblomst, har du sikkert lagt mærke til et glitrende lag af “frostede” krystaller. De krystaller kaldes kirteltrichomer og fungerer som små fabrikker for plantens sekundære metabolitter, hvor CBD og en lang række andre stoffer bliver dannet.

Når det gælder CBD, starter det hele med to molekyler: olivetolsyre og geranylpyrofosfat. Enzymer omdanner dem til CBGA – den såkaldte “moder-cannabinoid”, som er udgangspunktet for produktionen af andre cannabinoider. Herefter omdanner enzymet CBDA-syntase CBGA til CBDA, som er den sure forløber for CBD. Ved decarboxylering (opvarmning) fjernes carboxylgruppen fra CBDA, og resultatet er CBD.

Selvom cannabis er den eneste naturlige kilde til CBD, finder forskere løbende nye metoder til at syntetisere CBD kemisk – ofte på få minutter. Andre er lykkedes med at fremstille CBD ved at indsætte de gener, der styrer dannelsen af molekylet, i genetisk modificeret bryggergær.

Hvordan virker CBD?

CBD virker på flere fronter, hvilket gør det til et stof med potentielt vidtrækkende betydning for mennesker. Forbindelsen påvirker en række molekylære mål, herunder receptorer i det endocannabinoide system (ECS). ECS fungerer som en overordnet regulator i kroppen og er med til at styre neurotransmission, knogleombygning, hudens sundhed, immunforsvaret og meget mere. Derfor er forskere særligt interesserede i molekyler, der kan påvirke dette system.

ECS består af tre centrale dele: to hovedreceptorer (kendt som CB1 og CB2), signalmolekyler (kendt som endocannabinoider) og enzymer (der både danner og nedbryder disse endocannabinoider). Fordi cannabisafledte cannabinoider som THC og CBD ligner endocannabinoider i deres struktur, kan de efterligne dem og dermed påvirke ECS på lignende, men forskellige, måder.

Men hvordan interagerer CBD helt præcist med ECS? Det forsøger forskere stadig at få klarlagt. Foreløbige studier har dog givet nogle vigtige spor. For det første aktiverer (agoniserer) CBD – i modsætning til THC – ikke CB1- og CB2-receptorerne direkte. I stedet fungerer CBD som en negativ allosterisk modulator af CB1-receptoren (Laprairie et al., 2015), hvilket betyder, at CBD kan dæmpe receptorens aktivering af andre molekyler. Man mener for eksempel, at CBD kan reducere THC’s psykoaktive potentiale, når de indtages sammen, ved at mindske THC’s binding til CB1.

Studier undersøger også, om CBD kan ændre niveauerne af cirkulerende endocannabinoider i kroppen. Enzymet fatty acid amide hydrolase (også kaldet FAAH) nedbryder endocannabinoider, efter at de har udført deres funktion. Lægemiddelvirksomheder har udviklet en række stoffer, kendt som FAAH-hæmmere, der midlertidigt blokerer enzymets aktivitet og dermed øger niveauerne af endocannabinoider. Derfor forsøger forskere at afklare, om CBD’s indvirkning på FAAH og fatty acid-binding proteins (FABPs) kan gøre det muligt at øge niveauerne af anandamid (AEA) i væsentlig grad (Elmes et al., 2015).

Andre molekylære mål for CBD

Ud over CB1 og CB2 påvirker CBD en lang række andre receptorer, blandt andet dem, der hører til det “udvidede ECS”. Dette mere omfattende system kaldes endocannabinoidomet og rummer et bredere spektrum af receptorer, signalmolekyler og enzymer.

Nogle af CBD’s molekylære mål omfatter:

• TRPV1: TRPV1 er også kendt som capsaicinreceptoren og står bag den brændende fornemmelse, man får, når man spiser chili. Den spiller en rolle i smerteopfattelse og hjælper med at regulere kropstemperaturen. CBD virker som en agonist på TRPV1, hvilket betyder, at den aktiverer receptoren.

• Orphan G-koblede proteinreceptorer (GPCR’er): Disse receptorer fungerer på en måde, der minder om de klassiske ECS-receptorer, men betegnes som “orphan”, fordi deres endogene signalstoffer endnu ikke er kendt. CBD virker som agonist på GPR18, som er knyttet til inflammation og smerte, og som antagonist (et stof, der forhindrer en receptor i at udløse et respons) på GPR55 – en receptor, der spiller en rolle i angst og stressrespons (Shi et al., 2017).

• Peroxisomproliferator-aktiverede receptorer (PPAR’er): Disse receptorer sidder i membranen omkring cellekernen og har stor betydning for genekspression og fedtsyremetabolisme. Af de tre PPAR-typer binder CBD til PPARy, som har en regulerende rolle i stofskiftet.

• Serotoninreceptorer: CBD kan også binde sig til serotoninreceptoren 5HT1A, et sted der indgår i virkningsmekanismen bag medicin mod angst, depression og psykoser.

• GABA-receptorer: Gamma-aminosmørsyre-receptorer (GABA) spiller en vigtig rolle i at dæmpe signaleringen i hjernen. CBD fungerer som agonist på GABA-A-receptoren.

Hvilke CBD-produkter findes der?

Siden CBD for alvor blev populært omkring 2014, er markedet blevet oversvømmet af produkter. I dag finder du CBD i mange forskellige former på hylderne i supermarkeder, på tankstationer og endda i dyrebutikker. Alt fra CBD-olie og kapsler til kosmetik, cremer, drikke, slik og endda godbidder til hunde kan købes. Herunder ser vi nærmere på to af de mest populære måder at indtage CBD på: CBD-olie og CBD-kapsler.

CBD-olie

CBD-olie er rygraden i CBD-markedet. Den er nem at bruge, enkel og let at have med, og de fleste CBD-olier består af CBD-ekstrakt, der er opløst i en spiselig bæreolie som fx olivenolie, hampefrøolie eller MCT-olie. Bæreolien fungerer som en fedtrig base, der hjælper med at fordele og transportere de fedtopløselige CBD-molekyler. Selvom mange CBD-olier ligner hinanden, kan de variere i deres kemiske sammensætning. Overordnet set falder CBD-olie typisk i en af følgende tre kategorier.

🔹Fuld spektrum

Fuld­spektrum CBD-olie er måske den mest præcise gengivelse af hampens fytokompleks. Kort fortalt indeholder fuldspektrum CBD-produkter et bredt udvalg af cannabisstoffer. CBD er den dominerende bestanddel, men der følger også varierende mængder af andre cannabinoider, terpener og sporstoffer med — herunder THC. Bemærk dog, at THC kun findes i så små koncentrationer, at det ikke kan give en rus.

Nyere forskning peger på, at fuldspektrum CBD-produkter kan udnytte “entourage-effekten”, som går ud på, at cannabisplantens fytokemikalier virker i samspil og kan skabe en samlet, synergistisk effekt, når de indtages sammen.

🔹Bredspektret

Broad-spectrum CBD-olier adskiller sig fra full-spectrum ved, at de slet ikke indeholder THC. De kan stadig indeholde andre mindre cannabinoider, terpener osv., men når THC fjernes helt, elimineres også risikoen for problemer forbundet med den psykotrope cannabinoid.

CBD-olie (Zamnesia) 10%

60

Ikke på lager

373,95 kr.

CBD-olie (Zamnesia) 10%

(60)

Ikke på lager

373,95 kr.

🔹Isolat

CBD-olier lavet på CBD-isolat indeholder omkring 99% cannabidiol. Producenterne bruger processer, der fjerner alt andet, så kun rene CBD-krystaller er tilbage. Krystallerne opløses derefter i en bæreolie. Derfor kan CBD-isolatolier levere en højere CBD-koncentration end andre olier, men uden de mulige fordele ved entourage-effekten.

CBD-olie: sublingual vs. oral

En af grundene til, at CBD-olie er så populær, er dens alsidighed. Den kan tages sublingvalt (under tungen) eller oralt (synkes direkte eller indtages sammen med mad eller drikke).

Ved oral indtagelse skal stoffet først igennem fordøjelsessystemet og leveren, før det når ud i blodbanen. Det betyder, at mere end halvdelen af CBD’en går tabt undervejs. Til gengæld holder effekten typisk længere, når den først er kommet i gang, sammenlignet med sublingval indtagelse.

Ved sublingval indtagelse kan CBD optages gennem de små blodkar i mundbunden og får dermed næsten øjeblikkelig adgang til blodbanen. Derfor giver denne metode som regel hurtigere virkning og bedre optagelse, men effekten kan til gengæld være kortere.

CBD-kapsler

CBD-kapsler er i al sin enkelhed CBD-olie pakket ind i en kapsel. Mange producenter bruger softgel-kapsler, fordi de er lette at synke. Hver kapsel indeholder en præcis dosis CBD, så du har bedre kontrol over, hvor meget du indtager. Samtidig er kapsler ofte mere diskrete end at tage CBD-olie direkte.

Ulempen? Kapsler er ikke nær så fleksible i forhold til indtagelsesmetode og er udelukkende beregnet til oral brug. Det har dog ikke afholdt nogle brugere fra at bide i dem og presse olien ud under tungen.

CBD softgel-kapsler 10% (Zamnesia)

27

280,46 kr.

373,95 kr.

CBD softgel-kapsler 10% (Zamnesia)

(27)

280,46 kr.

373,95 kr.

Hvilke risici er der ved hampbaseret CBD?

CBD bliver ofte markedsført som et risikofrit stof. Men der er flere ting, du bør have med i overvejelserne, hvis du vil bruge cannabinoiden på en sikker måde. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udtalt, at CBD ikke ser ud til at have misbrugspotentiale eller forårsage skade. Da cannabinoiden ikke er psykotrop, udgør den heller ikke den samme risiko for personer, der er sårbare over for psykiske problemer.

Når det er sagt, kan CBD give bivirkninger hos nogle – for eksempel:

• Mundtørhed
• Diarré
• Nedsat appetit
• Døsighed
• Træthed

Bivirkningerne er typisk milde, men den største risiko ved CBD opstår, hvis det bruges sammen med anden medicin eller andre stoffer. CBD hæmmer kraftigt en gruppe leverenzymer, der kaldes cytochrom P450. Disse proteiner står for nedbrydningen af størstedelen af kendte lægemidler. Når CBD sænker aktiviteten af disse enzymer, kan det også bremse kroppens omsætning af andre lægemidler. Derfor bør alle, der tager medicin i nogen form, altid tale med deres læge, før de begynder at tage CBD.

CBD vs. THC

De vigtigste forskelle mellem CBD og THC handler i bund og grund om molekylær struktur og virkemåde. THC’s opbygning gør, at det kan binde sig direkte til CB1-receptorerne i det endocannabinoide system (ECS), hvilket kan udløse en hurtig stigning i dopamin og andre kemiske reaktioner, der tilsammen skaber den velkendte cannabis-"rus". CBD binder sig ikke direkte til CB1; i stedet påvirker det, hvordan THC interagerer med receptoren. Mange cannabisbrugere oplever, at kombinationen af THC og CBD giver en mere afbalanceret oplevelse.

Hvorfor er CBD så populært?

Forskere opdagede CBD for mere end 80 år siden. Hvorfor er det så først nu, at interessen for denne cannabinoid for alvor er eksploderet? Cannabidiol fra hamp har på kort tid fået en markant plads i markedet for kosttilskud – og det er der flere gode grunde til. Præklinisk forskning har peget på spændende virkningsmekanismer og mulige kliniske anvendelser, som gør CBD til et oplagt fokus for mere omfattende forskning.

Der er dog stadig brug for store, grundige kliniske forsøg, før man kan sige noget sikkert om, hvorvidt – og hvordan – CBD kan have gavnlig effekt ved konkrete tilstande. Derfor er det vigtigt at se forbi hypen og huske, at vi endnu ved relativt lidt om denne cannabinoid og dens brede indvirkning på menneskets fysiologi.