Hvad er entourage-effekten?

Hvis du interesserer dig for cannabis, kender du sikkert THC og CBD—den ene kan gøre dig skæv, mens den anden ofte bruges i mere holistiske sammenhænge. Men sandheden er, at cannabis og plantens indholdsstoffer er langt mere komplekse. Denne beskedne plante, som måske er en af menneskehedens ældste afgrøder, rummer utallige aktive forbindelser, hver med sin egen virkemåde og evnen til at give helt nye typer effekter.

Derudover peger forskning på, at cannabisstoffer som THC og CBD samt terpener kan virke i synergi (eller interagere) med hinanden på måder, der kan ændre, forstærke eller dæmpe deres effekt. Den idé kaldes entourage-effekten og kan være central for at forstå cannabisplantens særlige egenskaber. I denne artikel dykker vi ned i entourage-effekten (en teori, der går tilbage til 1990’erne) og ser på, hvordan dens principper kan hjælpe os med at vælge og bruge weed mere bevidst.

Entourage-effekten — Et af cannabis’ store mysterier

Begrebet “entourage-effekten” blev lanceret af den nu afdøde, legendariske pioner inden for cannabisforskning, dr. Raphael Mechoulam. Mechoulam nævnes ofte som en af de største cannabisforskere nogensinde, ikke mindst fordi han isolerede og minutiøst undersøgte stoffer som THC, CBD og flere andre. I 1998 opdagede Mechoulam sammen med Shimon Ben-Shabat og et hold af forskere, at glycerol – en strukturel bestanddel i fedtsyrer – kan forstærke aktiviteten af 2-AG, som er et af de vigtigste cannabinoider, kroppen selv producerer (Ben-Shabat et al., 1998).

Det er måske ikke lige den slags, der får folk til at spærre øjnene op til en middag, men for Mechoulam og hans team – og for de forskere, der senere fulgte i deres fodspor – var det en vigtig brik. Kort fortalt viste studiet, at virkningen af endocannabinoider kan ændres af, at andre forbindelser er til stede; i eksemplet her noget så enkelt som glycerol. Det var på baggrund af denne indsigt, at teorien om entourage-effekten opstod. I dag er den stadig et af de mest diskuterede og omstridte emner i debatten om cannabis.

CBD og terpener — rejsen videre end THC

Siden THC i 1964 blev identificeret som en af hovedbestanddelene i hash (Gaoni & Mechoulam), og CB1-receptoren senere blev udpeget som dets vigtigste biologiske mål (Devane et al., 1988), har THC ofte været set som “indgangen” til at forstå cannabisplanten og dens særlige egenskaber. Tanken er jo: Forstår du plantens primære aktivstof, forstår du også, hvordan du bruger planten mest optimalt, ikke? Hvis cannabis bare var så ligetil.

Ben-Shabat og Mechoulam lagde med deres fund fundamentet for en teori, der i sin kerne siger noget i retning af dette: De cannabinoider, der findes i cannabis, kan samspille (synergistisk) med menneskets endocannabinoide system og/eller andre stoffer og dermed give en forstærket, dæmpet eller på anden vis ændret virkning. Pludselig virker det ikke længere som en særlig god strategi kun at studere THC, hvis man vil forstå en plante med så mange særprægede kemiske forbindelser.

Siden teorien om entourage-effekten blev formuleret i 1998, har den været et af de mest omtalte emner blandt både cannabisforskere og -entusiaster. På den ene side har forskere som Dr. Ethan Russo udgivet omfattende arbejde (Russo, 2011; Russo & Guy, 2006), der undersøger, hvordan cannabinoider, terpener og andre cannabisstoffer kan påvirke hinanden — både i selve planten og i kroppen. I “Taming THC…”, for eksempel, henviser Russo til studier, der viser, at alfa-pinen (en terpene, der giver cannabis en frisk, fyrreagtig duft) muligvis kan hjælpe med at bevare acetylkolin, et stof der kan understøtte dannelsen af minder. På den baggrund argumenterer Dr. Russo for, at cannabis med et højt indhold af pinen kan have en mindre udtalt negativ effekt på korttidshukommelse og koncentration.

Men entourage-effekten er mere end bare en hypotese. Nyere forskning peger nemlig ret konkret på, at cannabinoider, terpener og andre cannabisstoffer kan virke i samspil. Et af de bedste eksempler er CBD’s evne til at dæmpe nogle af THC’s negative bivirkninger (derfor fortæller både rekreative brugere og patienter, at de bruger CBD, når de føler sig “for skæve”). Ved at blokere cannabinoidreceptorer reducerer CBD i praksis vores eksponering for THC og kan være med til at mindske nogle af de typiske ubehagelige effekter ved cannabis, som paranoia eller kraftig sedation. Derfor har Ethan Russo kraftigt anbefalet at anvende både CBD og THC i kliniske sammenhænge (2006).

For nylig har australske forskere også formået at demonstrere entourage-effekten i praksis. Anderson et al. (2021) sammenlignede, hvor effektivt man kunne give cannabidiolsyrer (eller CBDA, et forstadie til CBD) til mus — både som et isoleret stof og sammen med andre cannabinoider (i form af et fuldspektret hampeekstrakt). Studiet viste, at musene, der fik fuldspektrumekstraktet, havde 14 gange mere CBDA i blodbanen end musene, der kun fik isoleret CBDA.

“Hampeekstrakter giver en naturlig måde at øge optagelsen af CBDA i blodbanen via cannabinoiders interaktion med specifikke transportproteiner i tarmen,” konkluderer lektor Jonathon Arnold fra Lambert Initiative for Cannabinoid Therapeutics, som er en af studiets hovedforfattere. “Vores studie viser, at forskellige cannabinoider interagerer og ændrer plasmaniveauerne af selve cannabinoiderne — det, vi kalder en ‘farmakokinetisk entourage’-effekt” (Strom, 2021).

På ukendt land

Selvom teorien om entourage-effekten går tilbage til 1990’erne, kræver dette komplekse fænomen stadig langt mere forskning, før vi forstår det til bunds. Påstanden om, at cannabisstoffer virker i samspil — og at netop denne synergi er nøglen til at forklare plantens virkninger — bliver nemlig også mødt med en del skepsis.

“Den brede offentlighed har virkelig taget idéen om entourage-effekten til sig, men der er ikke meget data,” siger Margaret Haney, cannabisforsker og neurobiolog ved Columbia University, i et interview med Scientific American. “Cannabisfeltet kan sige hvad som helst, og det gør det også. Jeg er ikke imod marihuana. Jeg vil undersøge det grundigt. Vi ved, at det kan påvirke smerter og appetit, men langt det meste af det, der bliver sagt, er drevet af anekdoter og markedsføring” (Chen, 2017).

Desværre er den slags forskning alt andet end enkel. Nogle af de udfordringer, forskere støder på, når de vil undersøge entourage-effekten, er blandt andet:

• THC’s dominans: De fleste cannabissorter er gennem avl blevet gjort THC-rige, selvom der findes nogle CBD-rige varianter. Alligevel producerer mange moderne cannabissorter kun spor af sekundære cannabinoider (som CBG, CBC, THCV og CBN). Det gør det svært at undersøge disse andre stoffer, som kan indeholde vigtig viden om, hvordan cannabis skaber sine særlige virkninger.
• Finansiering: Al videnskabelig forskning kræver midler, og dem kan det være svært at skaffe, når man arbejder med en euforiserende/narkotisk plante.
• Lovgivning: Skal man forske seriøst i cannabis og plantens indholdsstoffer, kræver det adgang til planter eller plantemateriale af høj kvalitet samt mulighed for at håndtere og analysere prøver. Det er ikke altid tilladt, da cannabis stadig er stramt reguleret de fleste steder i verden. Dørene åbner sig langsomt for cannabisforskere, men der er fortsat mange juridiske barrierer.

Entourage-effekten: ofte stillede spørgsmål

Entourage-effekten er stadig et varmt emne blandt cannabisentusiaster, og både rekreative rygere og medicinske patienter har masser af spørgsmål til, hvordan den kan påvirke deres oplevelse med cannabis. Herunder dykker vi ned i nogle af de mest almindelige spørgsmål om entourage-effekten.

Hvordan føles entourage-effekten?

Cannabis med et højt indhold af THC (samt ren THC i ekstrakter eller olier) er kendt for at give en kraftig, berusende rus, som kan føles overvældende for nogle – især for nye brugere eller personer, der er ekstra følsomme over for effekterne. Cannabis med mærkbare mængder af andre cannabinoider beskrives derimod ofte som mere “afbalanceret”, hvor oplevelsen er mindre intens og typisk ikke giver samme grad af beruselse. Det er en af de vigtigste grunde til, at forskellige cannabissorter kan påvirke dig så forskelligt.

Gør entourage-effekten dig høj?

Om entourage-effekten giver den klassiske rus, som man forbinder med THC, afhænger af, hvilke kemiske forbindelser din krop bliver udsat for. Med andre ord: Tager du en fuldspektrum olie, der primært er rig på THC, bliver du helt sikkert skæv. Omvendt kan du tage hamp (enten som blomst eller ekstrakt), der er rig på andre cannabinoider – f.eks. CBD – og kun indeholder spor af berusende THC, uden nødvendigvis at føle dig påvirket (det afhænger dog af din tolerance). Cannabis med en tæt balance mellem THC, CBD og andre forbindelser gør dig som regel skæv, men giver ofte en mere afrundet og balanceret effekt end cannabis, der næsten udelukkende indeholder THC.

Sådan oplever du entourage-effekten

En af de nemmeste måder at mærke entourage-effekten på er for mange at tage THC og CBD sammen. Kender du allerede virkningen af THC, ved du også, at høje doser kan give nogle ubehagelige bivirkninger, især:

• Angst
• Negative tankespiraler
• Paranoia
• Depersonalisering
• Cannabisudløst psykose (i nogle tilfælde)

Når du kombinerer CBD med THC, kan det være en god måde potentielt at dæmpe nogle af disse bivirkninger på — og samtidig opleve det, som nogle brugere beskriver som en mere “afbalanceret” rus. Studier viser, at CBD kan hæmme nedbrydningen af anandamid, en vigtig endogen cannabinoid, der normalt har en kort levetid og naturligt binder sig til cannabinoidreceptorer. Når anandamid bliver i kroppen i længere tid, kan det derfor muligvis gøre det sværere for THC at binde sig til cannabinoidreceptorerne, hvilket kan reducere vores eksponering for THC (Niesink & van Laar, 2013). Derudover kan CBD’s evne til at interagere med 5-HT1A-serotoninreceptorer også være med til at forklare stoffets angstdæmpende effekt og muligvis dets evne til at reducere noget af den angst og de frygtreaktioner, som en THC-rus kan fremkalde (Russo et al., 2005).

En anden måde at undersøge entourage-effekten på i praksis er aktivt at opsøge cannabissorter med mere afbalancerede cannabinoidprofiler. Selvom de fleste cannabissorter er selektivt forædlet til at indeholde meget THC, findes der også varianter med et mere varieret indhold. Sorter med både THC og CBD er relativt lette at finde, og nogle frøbanker sælger også varianter, der er rige på andre cannabinoider som CBG, THCV og flere. Alternativt kan du kigge efter fuldspektrede cannabis-tinkturer og -ekstrakter som andre mulige veje til at opleve entourage-effekten. De fleste brugere beskriver cannabis med flere forskellige cannabinoider som mere afbalanceret end varianter, der primært er rige på THC.

Afsluttende tanker om entourage-effekten — cannabissens største mysterium

Entourage-effekten er en teori, der første gang blev beskrevet i slutningen af 1990’erne af et israelsk forskerhold under ledelse af Raphael Mechoulam. Hypotesen går i al sin enkelhed ud på, at cannabinoider virker anderledes, når de optræder sammen med plantens øvrige stoffer, end når de står alene. Siden man begyndte at tale om denne mulige synergi mellem cannabinoider og terpener i cannabis, har både forskere og entusiaster været nysgerrige på, hvordan det kan påvirke den måde, vi bruger cannabis på – både rekreativt og medicinsk. Kan entourage-effekten for eksempel hjælpe rekreative brugere med at dæmpe nogle af THC’s uønskede bivirkninger? Og hvad betyder den for medicinske brugere – kan den være nøglen til at forstå cannabis’ terapeutiske potentiale bedre, eller måske bare gøre oplevelsen af en joint mere helstøbt? Vi har desværre endnu ikke klare svar på alle disse spørgsmål, men den igangværende forskning i entourage-effekten ser mildest talt lovende ud.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien