Cannabinoider findes ikke kun i cannabis

Cannabis er fortsat i front, når det gælder cannabinoidbaserede behandlinger, fordi planten er så rig på disse særlige stoffer. Cannabinoider påvirker kroppens endocannabinoide system (ECS) og kan derfor udløse en bred vifte af effekter. Den tankevæltende, appetitvækkende rus, som ofte forbindes med THC, og de mere beroligende og terapeutiske egenskaber ved CBD er blot to eksempler. Faktisk findes der over hundrede forskellige cannabinoider, og selvom vi kun forstår, hvordan nogle få af dem virker, ser hver enkelt ud til at have sine egne unikke egenskaber.

Cannabinoider findes ikke kun i cannabis

Heldigvis findes der en række andre planter og stoffer, som ikke bare indeholder cannabinoider, men også andre forbindelser, der virker på samme måde som cannabinoider og derfor påvirker vores ECS. Det kan overraske dig at høre, at nogle af disse stoffer gemmer sig i køkkenskabet – eller vokser helt naturligt i din have. Betydningen af alternative kilder til cannabinoider er stor. Cannabinoider bliver nemlig i stigende grad en fast del af visse behandlingsforløb, og de kan desuden være med til at adressere fænomenet klinisk endocannabinoid-mangel (CECD).

Vigtigheden af alternative kilder til cannabinoider

Selvom cannabis indeholder den højeste koncentration af cannabinoider – især sammenlignet med andre planter – er det langt fra altid nemt at få adgang til. Holdningerne til cannabis er stadig delte, og i store dele af den moderne verden er det fortsat ulovligt at dyrke og høste. Det gør også cannabinoidbaseret forskning vanskelig, fordi cannabis’ ulovlige status i praksis bremser udviklingen af nye cannabinoidbaserede behandlinger.

Vigtigheden af at forske i cannabinoider er todelt. For det første betragtes cannabinoider som en lovende, ny behandlingsmulighed mod blandt andet kræft, Parkinsons, Crohns sygdom, IBS, gigt, depression og meget mere. Og fordi flere af disse tilgange ofte ser ud til at give mildere bivirkninger end visse farmaceutiske alternativer, vokser interessen for mere naturlige løsninger.

For det andet findes der en teori om, at mange kroniske lidelser kan hænge sammen med, at kroppen ikke danner nok endocannabinoider – altså at det endocannabinoide system (ECS) er underaktivt. Hvis det viser sig at holde stik, kan klinisk endocannabinoid mangel muligvis afhjælpes ved at supplere med cannabinoider udefra. De fytocannabinoider, man finder i cannabis og andre planter (samt andre ECS-aktive plantestoffer), er oplagte kandidater til netop denne strategi.

Disse planter stimulerer alle ECS

Nogle kan være sværere at få fat i end andre, men langt de fleste af disse planter eller stoffer er lovlige. Derudover indeholder de alle forbindelser, som på en eller anden måde kan interagere med det endocannabinoide system (ECS).

I køkkenskabet

Chokolade (Theobroma cacao)

Hvor ofte får en hård dag på jobbet dig til at række ud efter den nærmeste chokoladebar? Det viser sig, at den beroligende og afslappende effekt, som chokolade (især mørk chokolade) er kendt for, ikke bare er en gammel skrøne. Et studie, der blev gennemført i 1996, fandt, at chokolade “muligvis indeholder lipider, der kemisk og farmakologisk minder om anandamid”. Anandamid er et endocannabinoid, som ofte kaldes “lykke-molekylet”, fordi det kan give en naturlig rus. Der findes også belæg for, at andre stoffer i kakao påvirker enzymet FAAH.

Fedtsyreamidhydrolase (FAAH) produceres af kroppen for at modvirke en ophobning af anandamid. Ved at hæmme dannelsen af FAAH – og dermed begrænse nedbrydningen af anandamid – kan vi i længere tid nyde den naturlige rus, som chokolade kan give.

Sort peber (Piper nigrum)

Kigger vi lidt længere inde bagerst i køkkenskabet, finder vi endnu et stof, der kan påvirke ECS. Sort peber indeholder ganske vist ikke cannabinoider, men det rummer terpnen beta-caryophyllen (BCP). Terpener er de forbindelser, der giver cannabis og mange andre planter deres karakteristiske duft. Samtidig har man fundet, at terpener også kan have deres egne terapeutiske egenskaber.

Beta-caryophyllen har for eksempel potentiale til at virke antiinflammatorisk, fordi det binder sig til CB2-receptorer. Andre terpener, som myrcen, viser også evnen til at fremkalde beroligende/sederende effekter, når de undersøges i rottemodeller.

I haven

Purpursolhat (Echinacea)

Echinacea findes ofte i haver, blomsterbede og på vindueskarme og dyrkes typisk for sine særdeles flotte blomster. Men læg solhat under et mikroskop, og planten afslører en helt anden side – i solhat gemmer der sig nemlig stoffer, der kaldes cannabimimetika.

Cannabimimetika er ikke det samme som cannabinoider på molekylært niveau, men de kan udløse en lignende respons i vores endocannabinoide system. Echinacea har i århundreder været brugt som husråd mod forkølelse og træthed. En del af effekten menes at hænge sammen med, at den kan være med til at regulere vores immun- og inflammationssystemer.

I naturen

Levermos (Radula marginata)

Levermos er særligt, fordi det ved indtagelse kan give en effekt, der minder om THC (dog langt mildere). Det skyldes ikke THC i sig selv, men et beslægtet stof kaldet perrottetinene. Man mener, at perrottetinene binder sig til CB1-receptorer på samme måde som THC, men levermos har én klar fordel – det er stadig lovligt, i hvert fald indtil videre.

Elektrisk blomst (Acmella oleracea)

Tandpine har ramt os alle på et eller andet tidspunkt. Før den moderne medicins indtog måtte folk ty til mere holistiske metoder for at få lindring af smerten. Electric daisy var en favorit, fordi den – når den tygges – giver en bedøvende fornemmelse i munden.

Cambridge University har siden undersøgt planten og fundet, at den indeholder en forbindelse kaldet N-isobutylamider. Man mener, at stoffet binder sig til CB2-receptorer og dermed kan være med til at regulere smerte og inflammation. Håbet er, at hvis man udnytter electric daisy’ens egenskaber, kan den bruges som et naturligt alternativ til syntetiske smertestillende midler.

Der findes flere planter derude

Planterne ovenfor giver et øjebliksbillede af andre arter, der indeholder cannabinoider eller beslægtede stoffer. I takt med at vores viden om cannabinoider vokser, bliver behovet for alternative kilder også mere tydeligt. Når man tænker på, at nogle af disse planter rummer forbindelser, der kan virke på samme måde som cannabinoider (såkaldte cannabimimetika), er det afgørende at forstå, hvordan de præcist fungerer, og hvor de findes—ikke mindst med henblik på fremtidige, cannabinoidbaserede behandlinger. Hvis vi kan efterligne og udnytte cannabimimetikas egenskaber, er det umuligt at sige, hvilke nye behandlingsmuligheder der kan åbne sig!

Luke Sholl

Luke Sholl har i mere end et årti skrevet om cannabis, cannabinoiders potentiale for velvære og naturens positive indflydelse. Han har arbejdet med flere cannabinoidfokuserede publikationer og udgiver en bred vifte af digitalt indhold, understøttet af solid teknisk viden og grundig research.

Læs hele biografien