Catuaba: Alt, du skal vide

Catuaba (Erythroxylum Catuaba)

Adam Parsons
Adam Parsons
Sidst opdateret:

Amazonas’ regnskov er et frodigt knudepunkt for biodiversitet. Titusindvis af plantearter danner et væld af alkaloider, som mennesker i dag udnytter—nogle til spirituelle formål, andre til rekreativ brug. Catuaba-bark stammer også fra denne rige kilde til molekylær kompleksitet.

Hvad er catuaba?

Catuaba (Erythroxylum Catuaba)

Catuaba er navnet på en infusion, der laves af træbark. Den taksonomiske baggrund for denne drik har i årtier givet både botanikere og forskere hovedbrud. Det skyldes, at barken kan stamme fra flere forskellige træer – ikke kun én bestemt art. I Brasilien bruges drikken til mange formål, især som et energiboost og før man hopper i seng med en partner.

Brasilianske høstfolk taler typisk om to primære arter, der bruges til at få catuaba-bark: “lille catuaba” og “stor catuaba”. Den lille catuaba, som identificeres som Erythroxylum catuaba, vokser som et mindre træ med orange og gule blomster samt mørkegule, uspiselige frugter. Det forholdsvis lave træ bliver som regel 2–4 m højt.

“Stor catuaba” – Trichilia catigua – tilhører derimod mahognifamilien og kan nå en højde på 6–10 m. Træet blomstrer med cremefarvede blomster. Forskere har undersøgt prøver af barken og har indtil videre identificeret flere kemiske bestanddele, herunder:

• Omega-phenyl alkanes

• Omega-phenyl alkanoic acids

• Omega-phenyl-gamma-lactones

Botanikere har også peget på Erythroxylum vacciniifolium som en del af catuaba i nogle opskrifter. Forskerne har fundet ud af, at planten indeholder en type tropan-alkaloider kaldet catuabiner. De omfatter catuabin A, B, C og D.

Der findes også andre træer, som går under samlebetegnelsen catuaba, men de to arter, der er nævnt her, er de mest anvendte i brasilianske urtetraditioner.

Relateret historie

Top 20 afrodisiaka fra hele verden

Catuabas historie

Historien om catuaba

Catuaba betyder “det, der giver indianeren styrke” på det oprindelige guarani-sprog. I århundreder har oprindelige folk brugt denne urtemedicin til at løfte energiniveauet og øge sexlysten. Ifølge historikere var det Tupi-folket i Brasilien, der først forbandt disse virkninger med den naturlige blanding.

Viden om catuaba er blevet givet videre fra generation til generation og er siden blevet en del af moderne brasiliansk urtetradition. I dag bruges catuaba fortsat i Brasilien til mange af de samme formål. Og i takt med at den er blevet kendt verden over, anvender urtelæger i både Europa og USA den også – især på grund af de aktive plantestoffer, den indeholder.

Virkninger af catuaba

Effects Of Catuaba

Videnskaben har endnu ikke fået helt hul på, hvad der gemmer sig i catuaba-bark. Forskere mangler stadig at undersøge urten ordentligt, og først kliniske studier på mennesker kan afklare, om der findes stabile, målbare virkningsmekanismer. De virkninger, som blandingen ofte får tilskrevet, bygger derfor primært på anekdoter og traditionel brug.

Den mest udbredte påstand om catuaba handler om sexlyst og ophidselse. Mange fortæller om øget libido og peger på catuaba som et muligt urtemiddel til at skrue op for stemningen i soveværelset. Catuaba ser også ud til at kunne dæmpe nervøsitet, hvilket kan være en anden forklaring på, hvorfor nogle oplever, at den hjælper før intimitet. Blandingen kan med andre ord bidrage til at udskifte spændinger med mental ro.

Adam Parsons
Adam Parsons
Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.
Referencer
  • (2017/03/01). Trichilia catigua: therapeutic and cosmetic values - ScienceDirect - https://www.sciencedirect.com
  • Campos, Maria M., Fernandes, Elizabeth S., Ferreira, Juliano, Santos, Adair R. S., Calixto, & João B. (2005, October). Antidepressant-like effects of Trichilia catigua (Catuaba) extract: evidence for dopaminergic-mediated mechanisms | SpringerLink - https://link.springer.com