Blå lotus – også kendt som blå åkande – var særdeles populær i det gamle Egypten. Her kan du lære alt om blå lotus og få indblik i dens anvendelser og virkninger.
Blå lotus (Nymphaea caerulea) – også kendt som blå åkande – er en iøjnefaldende blomst med rødder i oldtidens Egypten, hvor den blev dyrket langs Nilens bredder. For egypterne havde planten stor spirituel og kulturel betydning; den optrådte ofte i kunst og blev brugt som symbol for bestemte guddomme. Den blev også kædet sammen med kongemagten og er blandt andet fundet i Kong Tutankhamons gravhelligdom. Samtidig blev den brugt rekreativt og værdsat for sin afrodisiakiske virkning og sin milde, psykoaktive effekt. Netop fordi den var så udbredt i oldtidens Egypten, er der nogle, der kalder blå lotus for historiens første “festdrug”.
Men denne fascinerende blomst rummer meget mere end det. Vi guider dig gennem de mange måder, blå lotus bliver brugt på i dag, så du kan se, hvor meget vi faktisk har til fælles med de gamle egyptere. Vi viser dig endda, hvordan du selv kan dyrke den og gøre den klar til brug!

Den blå lotus’ historie går helt tilbage til det gamle Egypten. For mere end 3.000 år siden blev planten dyrket i stor stil langs Nilens bredder – både for sin skønhed og for sine berusende virkninger. Som en hellig plante, tæt forbundet med egyptiske guddomme som Osiris, Nefertem og Ra, blev blå lotus også brugt som religiøst sakramente – samtidig med at den indgik i et rekreativt “feel good”-middel.
Fra Egypten spredte planten sig til resten af den antikke verden – fra Romerriget til Britannien og Grækenland og helt til Indien. Med tiden, da oldtidens civilisationer gled over i historien, blev den blå lotusblomst dog glemt. Det ændrede sig i moderne tid, hvor arkæologiske fund igen tændte interessen for Nilens hellige blomst. I begyndelsen af 1800-tallet, da man fandt gamle gravkamre og udgravede faraoer fra deres evige hvil, undrede forskere sig over de mange afbildninger af blå lotus i næsten alle grave. Det blev tydeligt, at blå lotus havde en dyb betydning – og Nilens blomst trådte igen frem i rampelyset.

Der findes ikke meget videnskabelig forskning i effekterne af blå lotus, men vi har stadig et ret godt indtryk af, hvad den kan være god til.
Mange bruger blå lotus som en slags afrodisiakum, selvom moderne medicinsk forskning endnu ikke har bekræftet en effekt på dette område. Tidlige studier peger dog på, at nuciferin – et alkaloid i planten – kan være med til at understøtte sexuel ydeevne.
Blå lotus er også blevet brugt i lang tid for sin påståede evne til at hjælpe folk med at få en god nats søvn. Brugere fortæller især, at den giver en afslappet fornemmelse, og at denne afslapning gør det lettere at sove bedre om natten. Vi vil dog gerne præcisere, at der kun er tale om anekdotiske beretninger, da der ikke er udført videnskabelige studier, som kan bekræfte, at blå lotus faktisk har denne effekt, eller forklare præcis hvordan den i så fald opstår.
Selvom der ikke er udført meget videnskabelig forskning på området, menes det, at to af de vigtigste stoffer i blå lotus – alkaloiderne apomorphin og nuciferin – kan bidrage til bedre muskelkontrol.
Blå lotus er en af de planter, som siges at kunne hjælpe med at fremkalde eller forstærke klardrømme. Der findes ingen forskning, der specifikt understøtter denne anvendelse, men mange fortæller, at en te brygget på blomsterne, drukket før sengetid, eller at bruge blå lotus i en vaporizer kan gøre drømmene mere intense og levende.
Selv om vi her mest må læne os op ad anekdotiske erfaringer, har blomsten i lang tid været brugt af folk, når de føler sig anspændte og urolige. Mange fortæller, at planten kan give en mild rus, der minder om den, man kan få af cannabis. Med den effekt kan blå lotus være et godt alternativ for dem, der har lav tolerance over for THC.
Der findes ikke videnskabelig dokumentation for netop denne effekt af blå lotus, men plantens popularitet som afrodisiakum siden oldtiden—kombineret med beretninger om en mildt afslappende virkning—tyder på, at den kan fungere som et naturligt humørløft. Så hvis en, du kender, føler sig trist og nede, kan blå lotus muligvis være et godt urtetilskud at foreslå.

Kemiske analyser af blå lotus (Nymphaea caerulea) viser, at planten rummer mere end 20 forskellige antioxidanter – blandt andet fenoler, flavonoider, saponiner, anthraquinoner og anthocyaniner. Stofferne findes i alle dele af planten, men koncentrationen er typisk højest i blade og blomster. Det vigtigste er dog, at blå lotus indeholder de to alkaloider apomorfin og nuciferin.
Apomorfin beskrives som et psykoaktivt alkaloid og en ikke-selektiv dopaminagonist, hvilket betyder, at det kan bidrage til en opløftet stemning. Det kan også hjælpe med at dæmpe spændinger. Nuciferin er et andet plantealkaloid med lignende egenskaber, men uden at være psykoaktivt.

Der er flere måder at nyde blå lotus på. Her er nogle af dem:
Det er meget nemt at lave blå lotus-te. Hvis du har tørrede blomster, tilbereder du den ganske enkelt på samme måde som almindelig urtete. Til en mild dosis skal du bruge omkring 5 g plantemateriale. Til en stærkere dosis skal du bruge 10 g. Brug en si, og lad blomsterne trække i varmt vand i 10-15 minutter. Drik teen, mens den er varm. Hvis du vil gøre det endnu nemmere, kan du også købe færdiglavet blå lotus-te i teposer.
Mange afbildninger i oldtidsgrave tyder på, at de gamle egyptere nød deres Blå lotus ved at lægge den i blød i vin. Vil du lave din egen, skal du blot komme et par blade i vin og lade dem trække i nogle dage. Da Blå lotus kan give en bitter smag, fungerer det bedst med en sød dessertvin som fx Lambrusco, Zinfandel eller Riesling.
Har du en vaporizer til tørre urter, kan du også bruge den til blå lotus. Det er samtidig en af de mest bekvemme måder at nyde blomsten på: Det tager kun få minutter at gøre klar, og du kan nemt tage din vaporizer med dig overalt. Husk dog, at den skal vapes ved en relativt lav temperatur (mellem 100 og 125 °C (212-257 °F)). For den bedste oplevelse bør du finmale tørrede blå lotusblade, inden du vaper.
Blå lotus-blomstekstrakt er muligvis den mest effektive måde at indtage blå lotus på, fordi det indeholder plantens aktive stoffer i en stærkt koncentreret form. Ekstrakterne fås i forskellige styrker, fx 10x eller 20x, og kan købes som pulver, som tinkturer eller som en sammenpresset, hash-lignende harpiks. Fælles for dem alle er, at de gør det nemt og praktisk at bruge blå lotus, da de let kan røres i mad og drikke—så valget afhænger mest af din personlige præference.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil prøve den, kan du hurtigt blive skuffet over at opdage, at blå lotus ikke er lige til at få fat i. Men hvis du gerne vil have din egen lille forsyning, hvorfor så ikke dyrke den selv? Du behøver ikke meget for at komme i gang, og det er heller ikke særligt svært.
Start med at samle de vigtigste materialer. Ud over dit almindelige haveudstyr får du brug for følgende:
At bruge frø er faktisk en forholdsvis ny tilgang, selvom det måske ikke lyder sådan. For få år siden var den traditionelle metode at dyrke blå lotus fra plantens jordstængler (rhizomer) – altså de underjordiske dele af planten. Det er dog ikke nødvendigvis den mest ligetil måde. For at gøre processen nemmere fandt gartnere en metode til at dyrke planten fra frø. At dyrke blå lotus fra frø er ikke bare langt enklere; det er også billigere.

Find en vandtæt beholder frem, og fyld den med ca. 5 cm havejord. Blå lotus trives bedst i jord med sand, silt og en smule ler, så almindelig “universel pottemuld” til blomster duer ofte ikke. Undgå blandinger med mos, træ, bark eller andre organiske materialer, og brug ikke gødning. Fyld nu beholderen med lunt vand, til vandstanden ligger cirka to fingerbredder over jorden. Vent et par minutter, så jorden kan sætte sig, og tryk den derefter let sammen, så den bliver mere kompakt.
Så dine blå lotusfrø jævnt oven på jordlaget under vand, med ca. 2–3 cm mellem hvert frø. Når frøene er lagt ud, dækkes de med et tyndt lag jord eller sand.
Stil beholderen et varmt og solrigt sted. Efter nogle dage begynder frøene at spire. Lige efter spiringen ligner blå lotus mest af alt græs. Inden for få dage udvikler spirerne to blade, som kommer til at flyde på vandoverfladen.
Nu er det tid til omplantning! Når dine blå lotus-spirer er blevet lidt større, kan du flytte dem til en større beholder. Tag dem forsigtigt op af den lille beholder, og plant dem i større beholdere med mere vand.

Selv om nogle dele af planten er særligt smukke, kan du bruge hele blå lotus til at lave mad, te og endda dyrke flere blå lotusplanter!
Når du dyrker din egen Blå lotus, får du en ekstra fordel: Du behøver ikke købe nye frø, hvis du vil have flere planter. Efterhånden som planten vokser, bevæger blomsterhovedet sig ned under vandoverfladen, hvor det danner en frugt. Når frugten er moden, indeholder den frø, som du kan bruge til at dyrke endnu mere Blå lotus!

Den del af blå lotus, der vokser under jorden, kaldes et rhizom. Det er plantens “rod” – eller mere præcist dens underjordiske stængel/rodstok. Rhizomer kan blive ret lange og består ofte af flere segmenter. Det særlige ved blå lotus-roden er dog, at den også kan spises. I store dele af Asien er den især populær som en delikatesse.
Lotusrødder er en god kilde til naturlige plantefibre og indeholder desuden mange vitaminer og mineraler. Smagen er mild og let sød, og konsistensen er sprød – lidt som selleri. Koger du roden længe, bliver den mere mør. Når du skal tilberede lotusrødder, starter du med at skære de hårde ender af. Brug derefter en kartoffelskræller til at fjerne den tynde skræl, og skyl rødderne grundigt under vand. Nogle gange kan der sidde jord inde i hullerne, men det får du nemt væk med en spisepind. Skær til sidst roden i små skiver som “hjul”. Nu kan du tilsætte skiverne til supper og gryderetter eller lynstege dem og lave sprøde, sunde lotus-rodschips!

Ud over blomsten og rødderne kan du også spise frøene fra denne smukke blomst. De er rige på vitaminer (især B-vitaminer) og mineraler. Der findes både brune og hvide lotusfrø. De brune frø er frø med skal, som typisk høstes, når lotusplantens frøstand er helt moden. De hvide frø er afskallede lotusfrø, som høstes, mens frøstanden stadig er grøn, men hvor frøene allerede er fuldt udviklede.
Hvis du vil bruge tørrede lotusfrø, skal de lægges i blød i vand natten over – præcis som du gør med tørrede bønner eller linser. Derefter kan du tilsætte dem til supper og mange andre retter. Du kan også nyde lotusfrø som en lækker pasta; en tilberedning, der især er populær i Asien, hvor den ofte bruges i bagværk og desserter.

Hos Zamnesia finder du et bredt udvalg af blå lotus-produkter. Uanset om du er på udkig efter plantedele til at brygge velsmagende te, lotusblomst-ekstrakter, harpiks eller tinkturer, har vi det, du skal bruge:
En kraftigt koncentreret (20x) blå lotus-harpiks, der minder om hash. Tril den til små kugler, som du kan indtage med vand, eller brug den til at brygge te.
Højt koncentreret Blå lotus-ekstrakt (20x) i pulverform. Det er nemt at røre i drikkevarer og er perfekt til at lave te med – eller til brug i madlavningen.
Tørrede blomster af Blå lotus er perfekte til te og til udblødning i vin. Brug 5 g blomster for en mild dosis og 10 g for en kraftigere bryg.
Den nok mest praktiske måde at indtage blå lotus på: Tag 6-10 dråber af denne højt koncentrerede blå lotus-tinktur op til 2 gange dagligt.

Der er en del forvirring om forskellen på blå lotus (Nymphaea caerulea) og lotus (Nelumbo nucifera) – sidstnævnte er nationalblomsten i både Indien og Vietnam. Det bliver kun mere rodet af, at navnene ofte bruges forkert i flæng, så lad os få styr på begreberne.
Nymphaea caerulea – Det er den egyptiske “Blå lotus”, vi taler om i dette indlæg. Den kendes også som blå egyptisk lotus, blå åkande, blå egyptisk åkande, hellig blå lilje eller Nilens blå lilje. På trods af det udbredte navn “blå lotus” er den ikke en lotusblomst, men en åkande i slægten Nymphaea.
Nelumbo nucifera – Også kendt som indisk lotus, hellig lotus, Indiens bønne, egyptisk bønne eller bare lotus. Det er en vandplante i familien Nelumbonaceae (vandlotus). Forvirringen bliver ikke mindre af, at denne plante nogle gange fejlagtigt bliver kaldt en åkande.
Så hvad er forskellen på vandlotus og åkander? Det er to forskellige planter med forskellige virkninger. Til gengæld har de også noget til fælles: Begge indeholder den samme aktive kemiske forbindelse, alkaloidet nuciferin. Når det handler om indtagelse, er den egyptiske “Blå lotus” (Nymphaea caerulea) kendt for at give mere tydelige effekter. Derfor er Nymphaea caerulea den plante, du bør kigge nærmere på, hvis du har en “psykonautisk” interesse i blå lotus.

“Lotus” er den betegnelse, man oftest bruger om blomstrende vandplanter som indisk lotus (Nelumbo nucifera), men navnet bruges også om en række andre planter og plantegrupper. Det gælder blandt andet Nymphaeaceae ("åkander"), som vores egyptiske blå lotus hører til, selv om den adskiller sig markant fra Nelumbo. Den mesoamerikanske hvide åkande (Nymphaea ampla) er også en del af denne gruppe, og det samme gælder den røde lotus (Nymphaea rubra).
Pink lotus er et andet navn for den indiske lotus (hellig lotus), Nelumbo nucifera, som tidligere var kendt som Nymphaea nelumbo. Den er tæt forbundet med buddhismen og er Indiens nationalblomst. Virkningen af pink lotus minder om den egyptiske blå lotus. Den indtages også på samme måde – typisk brygget som te eller trukket i vin.
Hvid lotus, også kendt som hvid egyptisk lotus eller tiger-lotus, er en hvidblomstrende plante, som – ligesom blå egyptisk lotus – tilhører åkandefamilien (Nymphaeaceae). Ud over farven deler den mange ligheder med blå lotus og har også tilsvarende virkninger.

De gamle egyptere udråbte ikke Blå lotus til en hellig gudernes plante uden grund. Selvom den blev dyrket i stor stil for tusindvis af år siden, er Blå lotus i dag blandt verdens mest truede planter. Først i nyere tid, i takt med at interessen for planten er vokset, er dyrkningen af Blå lotus for alvor begyndt at tage til igen. Med sin betagende skønhed og sine mange værdsatte egenskaber har Blå lotus vundet en fast plads hos både havefolk, urtekyndige og psykedelisk nysgerrige.