Cannabis VIP'er

Luke Sumpter

Cannabisjournalist & forsker i sundhedsvidenskab

Luke Sumpter

Sidst opdateret: 15 September 2025

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Jorge Cervantes

Jorge Cervantes (udtales Horhay Therbantez) har en smittende begejstring og en nærmest uudtømmelig viden om alt, der har med cannabis at gøre. Det har sikret ham en plads i cannabis’ hall of fame side om side med den afdøde legende Jack Herer.

Over hele verden er han kendt som den charmerende sprællemand i en lidt for dårlig Che Guevara- eller Bob Marley-paryk, når han laver dyrkningsvideoer på YouTube – omgivet af enorme, svulmende blomster på imponerende planter. Samtidig bliver han hyldet som den gråhårede statsmand i cannabiskulturen: manden bag “Marijuana Horticulture”, der i dag holder seriøse foredrag om cannabis for store, fascinerede forsamlinger verden over.

Hans ry har givet ham adgang til nogle af de mest fristende haver og de mest avancerede indendørs dyrkninger på kloden. I mere end tre årtier har han været en markant ganja-aktivist, forfatter og praktisk dyrker. 

Jorges tidlige år

Jorge Cervantes er pseudonymet for George van Patten, der hele livet har været en passioneret cannabisentusiast. Cervantes blev født i Ontario, Oregon, i 1953 som søn af Dr. Cecil Roberts og Ester van Patten.

Som dreng omdelte han den lokale avis, The Argus Observer, og senere fik han arbejde i trykkeriets presserum, hvor han lærte om fotografering, trykning og PR.

Ved at spare op kunne den tosprogede Cervantes finansiere sin universitetsuddannelse – først på Universitetet i Valencia i Valencia, Spanien, og siden med studier på University of the Americas i Puebla, Mexico. Det var netop i de tidlige år i Mexico, at hans interesse for cannabis for alvor tog fart.

Den passion tog han med sig, da han i 1976 flyttede til Portland, Oregon, for at være tættere på sine forældre, efter at hans far blev syg.

Jorge Cervantes blev færdiguddannet fra Portland University i 1977. 

Vejen til cannabisstorhed

Efter endt uddannelse flyttede han til Santa Barbara i Californien. Han valgte at gøre det, han brændte for, og Jorge Cervantes blev gartner og startede et anlægsgartnerfirma sammen med en ven. I samme periode begyndte han ulovligt at dyrke sinsemilla-cannabis i Los Padres National Forest.

Da de solgte anlægsgartnerfirmaet i 1979, drog han, hans forretningspartner og deres øvrige partnere ud på en etårig rejse gennem Mexico samt Mellem- og Sydamerikas indre egne. Efter rejsen blev Cervantes gift med Estella Cervantes i 1981 i Portland, og kort efter etablerede han endnu et anlægsgartnerfirma, mens han samtidig dyrkede cannabis indendørs.

Frustreret over manglen på troværdig viden – og den store mængde direkte fejl – om cannabisdyrkning skrev Jorge Cervantes bogen “Indoor Marijuana Horticulture” efter omfattende research, forsøg og analyser.

I 1983, for at kunne trykke bogen i et miljø, hvor holdningen til marihuana var udpræget fjendtlig, grundlagde Cervantes det lille nicheforlag Interport USA. “Indoor Marijuana Horticulture” fik hurtigt tilnavnet “dyrkerens bibel” blandt succesfulde indendørsdyrkere og blev siden en bestseller.

Omkring samme tid, hvor Jorge Cervantes så den hastigt voksende interesse for indendørsdyrkning, udviklede han en serie High-Intensity Discharge-lyssystemer specifikt til cannabis. Han solgte dem i detail og via postordre gennem sin specialbutik, Jorge Cervantes' Indoor Garden Store.

Omkring 1989 blev hans butik – sammen med 40 andre på landsplan – lukket som led i DEA’s Operation Green Merchant. For at komme uden om de juridiske problemer i kølvandet på sagen omskrev han “Indoor Marijuana Horticulture” og genudgav den i 1995 under titlen “Gardening Indoors with Soil & Hydroponics”.

Jorge Cervantes’ ikoniske lærebog “Indoor Marijuana Horticulture” har ligget på Amazons top 100-liste siden 2006. Senest har hans nyeste bog, “Cannabis Encyclopaedia”, som verden over anerkendes som et autoritativt referenceværk om cannabis, vundet to INDIEFAB Gold Book of the Year-priser. 

Dyrkning af cannabis

9

Ikke på lager

261,95 kr.

Dyrkning af cannabis

(9)

Ikke på lager

261,95 kr.

En stor mand og et forbillede i cannabisfællesskabet

George van Patten, bedre kendt som Jorge Cervantes, står bag de bøger, som mange regner for standardværkerne om dyrkning af marihuana – både indendørs og udendørs. Bøgerne er så grundige og vidensmættede, at de ofte bruges som primære lærebøger på cannabisuniversiteter i USA. Derudover producerer han timevis af informative og underholdende videoer med fokus på marihuana til dedikerede dyrkere og entusiaster.

Han skriver jævnligt temabaserede artikler til flere marihuanamagasiner og har modtaget Dr. Lester Grinspoon Lifetime Achievement Award.

George bruger cannabis for fornøjelsens skyld og medicinsk mod kroniske lændesmerter og den tilhørende søvnløshed. Han kan godt lide at tænke på sig selv og Jorge som to forskellige personer, hvor George fungerer som sin alter egos manager. Jorge bliver sluppet løs i medierne og til cannbisarrangementer, men bliver som regel holdt gemt væk, når han er privat.

Ikke desto mindre har Jorge ydet et enormt bidrag til cannabismiljøet. Mange nye dyrkere ved det ikke, men uden ham ville viden om dyrkning af cannabis se helt anderledes ud. Vi salutterer dig, Jorge Cervantes.

Willie Nelson

Willie Hugh Nelson er en amerikansk countrysanger, sangskriver, forfatter, poet, skuespiller og aktivist for legalisering af marihuana samt brugen af biobrændstoffer.

Willie Nelson som barn

Willie Nelson blev født den 29. april 1933 i Abbott, Texas, som søn af Myrle Marie (født Greenhaw) og Ira Doyle Nelson. Allerede i 1929 var hans forældre flyttet til Arkansas for at finde arbejde, men kort efter Willies fødsel forlod hans mor familien, og ikke længe efter gjorde hans far det samme. Derfor voksede Willie og hans søster, Bobbie, op hos deres bedsteforældre.

Nelson-familien lærte deres børnebørn at synge, og da Willie kun var 6 år, gav hans bedstefar ham en guitar. Han viste ham nogle grundakkorder, og sammen sang Willie og hans søster gospel i den lokale kirke. Som 7-årig skrev han sin første sang, og allerede som 9-årig blev han forsanger og guitarist i sit første band.

Willie satser på musikken professionelt

I 1950 meldte han sig til Luftvåbnet, men på grund af rygproblemer blev han udskrevet allerede efter otte måneder. Derefter begyndte han på Baylor University for at læse landbrug, men den voksende succes med musikken fik ham til at droppe ud to år senere.

I 1960 flyttede han til Nashville i Tennessee, hvor han senere skrev kontrakt med Pamper Music og blev bassist i Ray Prices band The Cherokee Cowboys. Med en pladekontrakt hos Liberty Records indspillede han i august 1961 sit første fulde album, "And Then I Wrote". Året efter udkom hans to første succesfulde singler, "Willingly" (nr. 10 i Top 10) og "Touch Me" (nr. 7 i Top 10).

Flere af hans sange blev også hits i andre kunstneres udgaver; Patsy Clines indspilning af "Crazy" blev den største jukebox-succes nogensinde. Hans egne singler lå stabilt i Top 25 fra november 1966 til marts 1969.

Et forsøg på at gå på pension

Efter en række succesfulde Top 10-hits i 1960’erne og 1970’erne trak han sig tilbage i 1972 og flyttede til Austin i Texas. Men tidens hippiemusik gav ham ny energi, og Willie begyndte at optræde ofte på Armadillo World Headquarters.

I 1973 udkom albummet Shotgun Willie, som var præget af outlaw country – en undergenre inden for countrymusik. Det blev udgivet på Atlantic Records og markerede et tydeligt stilskifte i forhold til Willies tidligere indspilninger. Anmelderne tog godt imod det, men salget var skuffende. Efter et skifte til Columbia Records og den kommercielle succes med de efterfølgende album Red Headed Stranger (1975) og Stardust (1978) blev han for alvor anerkendt som en af countrymusikkens store navne.

I 1980 optrådte Willie på den sydlige plæne ved Det Hvide Hus, og han indspillede hits som "To All the Girls I've Loved Before", "On the Road Again" og "Pancho & Lefty". "On the Road Again" nåede helt til tops som nummer ét på Hot Country-listen. I pauserne begyndte han at dyrke kampsport som kung fu og taekwondo – både for at slappe af og for at holde kroppen smidig.

Sundhedsproblemer dukker op

I 1981 klappede Willies lunge sammen, mens han svømmede på Hawaii, og han blev kørt til Maui Memorial Hospital. Han røg mellem to og tre pakker cigaretter om dagen, og selv om han hver gang tog en pause, når lungerne var tilstoppede, fik han lungebetændelse flere gange. Til sidst indså han, at han måtte vælge mellem at droppe enten marihuana eller tobak – og derfor stoppede han med at ryge tobak.

Økonomiske og juridiske problemer

I 1990 hævdede Internal Revenue Service (IRS), at han skyldte 32.000.000 $ i skat, og Willies aktiver blev beslaglagt. Hans advokater forhandlede på hans vegne, og først blev skattegælden sænket til 16.000.000 $, og i et senere forlig til 6.000.000 $. Det var et forlig, Willie ikke kunne acceptere, fordi man imens havde opdaget, at Price Waterhouse, hans revisorer, ikke havde indbetalt hans skat i årevis.

For at få betalt regningen udgav han "The IRS Tapes: Who'll Buy My Memories?", et dobbeltalbum, der henviser til auktionen over hans ejendele. Han var konstant på turné, samtidig med at han udgav et nyt album hvert år. I 1993 havde han betalt sin gæld og blev optaget i Country Music Hall of Fame.

I 1994 fandt betjente fra motorvejspolitiet en marihuanacigaret i hans bil nær Waco i Texas, og den efterfølgende retssag fik ham til at aflyse sin optræden ved Grammy Awards. I 1998 udkom hans anmelderroste album Teatro.

Flere bedrifter, velgørenhedsarbejde, priser og anholdelser

I 2005 var Willie hovednavn ved tsunami-indsamlingskoncerten "Austin to Asia" og optrådte med sangen "Busted" sammen med Ray Charles, som senere udkom på Rays album Genius & Friends. Samme år var han og familien værter for den første årlige "Willie Nelson & NORML Benefit Golf Tournament", hvilket førte til både en forside og et interview i januar 2008-udgaven af High Times magazine.

I 2006, mens Willie var på farten sammen med sin manager og sin søster, blev han anholdt i St. Martin Parish i Louisiana og sigtet for besiddelse af marihuana og hallucinogene svampe.

On The Clean Road Again: Biodiesel and The Future of the Family Farm – en bog, der argumenterer for brugen af biobrændstoffer og færre udledninger – udkom i 2007. Den næste bog, A Tale Out of Luck, som han skrev sammen med Mike Blakely, udkom i 2008 og var Willies første skønlitterære værk.

Den 26. november 2010 blev Willie anholdt for besiddelse af marihuana i Sierra Blanca, Texas; politiet fandt seks ounces cannabis i hans tourbus. Han blev løsladt, efter at han havde betalt en kaution på 2.500 US$. Efter anholdelsen lancerede Willie TeaPot Party, der samlede sig om mottoet "Tax it, regulate it and legalize it!"

I 2013 sagde han:

"Vi vil se tilbage og sige, at det var vanvittigt, at vi overhovedet diskuterede det"

Udtalelsen handlede om Defense of Marriage Act og ægteskaber mellem personer af samme køn i USA. Han præsenterede også to logoer, og begge gik straks viralt på sociale medier som Facebook og Twitter.

Samme år modtog han en æresdoktorgrad fra Berkley College of Music.

I dag er Willie medformand for rådgivningsbestyrelsen i National Organization for the Reform of Marijuana Laws (NORML) og bor i et i høj grad selvforsynende lokalsamfund på Maui, Hawaii, hvor alle hjem kun bruger solenergi. Blandt hans naboer er Kris Kristofferson, Woody Harrelson og Owen Wilson.

Jack Herer

Jack Herer, forfatteren til "The Emperor Wears No Clothes", var en markant skikkelse i bevægelsen for legalisering af cannabis og grundlægger samt leder af organisationen "Help End Marijuana Prohibition (HEMP)". Han blev ofte omtalt som "Emperor of Hemp", og en dokumentar om hans liv bærer samme titel. Der findes endda en cannabissort opkaldt efter ham – Jack Herer – en sativa-dominant og prisvindende sort, som i 1995 blev skabt af Sensi Seeds i Holland.

Han stillede endda op som præsidentkandidat i USA to gange for Grassroots Party og har desuden en plads i modkulturens Hall of Fame. Han mente, at cannabis er den ideelle plante til at levere en vedvarende kilde til medicin, mad og brændstof, og at den amerikanske regering tilbageholder beviser for dette bag lås og slå. Desværre døde Jack Herer netop som bevægelsen begyndte at få medvind.

Jack Herers kamp for legalisering af cannabis

Jack Herer blev født den 18. juni 1939 i New York City som den yngste af tre søskende, men han voksede op i Buffalo i staten New York. Han droppede ud af high school, meldte sig til hæren og gjorde tjeneste i Korea. Da han kom hjem, arbejdede han som skiltemaler.

I begyndelsen af 60’erne flyttede han, hans kone og familien til Los Angeles. Selvom de blev skilt kort efter, holdt han tæt kontakt med sine børn. Sidst i 1960’erne, som 30-årig, prøvede Jack for første gang at ryge cannabis. Han sagde sit job som skiltemaler op og åbnede en headshop på Venice Beach, hvor han blev nære venner for livet med Ed Adair – en anden headshop-ejer og fortaler for legalisering af marihuana.

I 1973 blev de enige om at kæmpe, indtil cannabis var legaliseret, og alle, der sad fængslet for besiddelse, var blevet løsladt. I 1981 blev Jack anholdt for ulovlig indtrængen på føderalt område, mens han indsamlede underskrifter til et vælgerforslag i Californien. Han brugte sine 14 dage som indsat på at begynde at skrive “The Emperor Wears No Clothes”. Efter løsladelsen flyttede han til Portland, hvor han åbnede headshoppen “The Third Eye” på Southeast Hawthorne Boulevard. Han gjorde bogen færdig, fik den trykt på hamppapir og udgav den i 1985.

I bogen skriver han, at den amerikanske regering forbød cannabis i 1939 for at udrydde den plage, de kaldte “marijuana” – på trods af, at tørrede cannabisblomster havde været brugt af mennesker i årtusinder. Derudover er plantens fibre særdeles slidstærke, og frøene kan bruges som en proteinrig fødevare. Hans ven Ed døde i 1991, men Jack fortsatte kampen og rejste landet rundt som en af de mest markante stemmer for legalisering af cannabis. Undervejs nåede Jack at blive gift og skilt to gange, før han i 2000 giftede sig med Jeannie Hawkins.

Helbredsproblemer i hans sidste år

Jack Herer fik i juli 2000 et slagtilfælde og et mindre hjerteanfald under en hampfestival nær Eugene. Det efterlod ham delvist bevægelseshæmmet og med problemer med at tale, men efter en lang genoptræning vendte han tilbage til sit program med rejser og foredrag. I 2004 fortalte han, at den forbedrede helbredstilstand skyldtes daglig brug af stærkt koncentreret cannabisolie samt brug af Amanita muscaria.

Den 12. september 2009 fik Jack endnu et hjerteanfald ved Hempstalk Festival i Portland, Oregon, og han var i kritisk tilstand i næsten en måned. Efter flere dage i medicinsk fremkaldt koma blev han den 13. oktober 2009 flyttet til en anden institution. Han kunne stadig reagere med øjnene, når nogen talte til ham, men var ikke længere i stand til at kommunikere.

Han overlevede, og senere lejede hans kone, Jeannie, et hus i Eugene, hvor hun tog sig af ham frem til hans død som 70-årig den 15. april 2010. Han blev begravet på Eden Memorial Park Cemetery i Mission Hills, Californien. Må han hvile i fred.

Herer efterlader sig sin kone, seks børn, en bror og en søster.

Cheech & Chong

"Cheech", den mexicansk-amerikanske marihuanakender, og "Chong", den evigt skæve hippie med det vildtvoksende skæg, var en regulær "duo infernale" for lattermusklerne. Deres stonerfilm blev kæmpe hits i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne (og ikke kun blandt rygere, skal det lige siges). De er ægte Hollyweed-legender.

Cheech Marin

Richard "Cheech" Anthony Marin blev født den 13. juli 1946 i Los Angeles, Californien. Han voksede op i Granada Hills, en forstad i San Fernando Valley. Han har fortalt, at han elskede at synge som helt lille, og efter at have læst engelsk på California State University i Northridge, droppede han ud og flyttede til Vancouver i British Columbia.

Det varede ikke længe, før han mødte en fyr ved navn Tommy Chong, som drev en topløs-klub. Cheech arbejdede for Tommy i ni måneder. På klubben spillede de musik og lavede improviseret stand-up comedy sammen med deres slæng, der hed "City Works". Cheech kaldte det selv for "hippie burlesque".

Cheech og Chong slog sig sammen og flyttede tilbage til Los Angeles, hvor de optrådte på klubber med deres blanding af stand-up og musik, indtil musikmogulen Lou Adler opdagede dem på Troubadour. Og resten er, som man siger, historie!

Cheech: "Vi er det levende bevis på, at himlen holder hånden over fjolser og små børn."

Tommy Chong

Thomas B. Kin Chong blev født den 24. maj 1938 i Edmonton, Alberta i Canada som søn af Lorna Jean, en servitrice med skotske, franske og irske rødder, og Stanley Chong, en kinesisk lastbilchauffør.

Da Tommy stadig var lille, flyttede familien til Calgary i Alberta. Hans far købte et hus til 500 dollars, og familien måtte klare sig for kun 200 dollars om måneden.

Som 16-årig droppede han ud af Crescent Heights High School og spillede guitar for at få økonomien til at hænge sammen. Han har senere sagt, at det var omkring den tid, han opdagede, at musik kunne hjælpe dig med at score, selv hvis du var en langhåret, ranglet outsider. I 1960 giftede han sig med sin første kone, Maxine Sneed, og sammen fik de to døtre, Robbi og Rae Dawn.

I starten af 60'erne spillede Tommy guitar i soulgruppen The Shades i Calgary. Senere rykkede bandet til Vancouver i British Columbia og skiftede navn til "Little Daddy & The Bachelors" for at indspille en single – "Too Much Monkey Business" / "Junior's Jerk". I 1963 åbnede han sammen med et andet bandmedlem en natklub i Vancouver, hvor han senere skulle møde sin kommende makker, Richard Marin.

I 1970 blev han skilt fra sin første kone. Tommy giftede sig med sin anden kone, Shelby Fiddis, i 1975. Sammen fik de en datter, Precious, og to sønner. Han adopterede også Marcus Chong

Chong: "Det, der gør os så farlige, er, at vi er harmløse."

Cheech & Chong-årene

Deres film

I 1978 udgav de spillefilmen "Up in Smoke", som for alvor gjorde dem kendte. Filmens store succes gav dem blod på tanden og førte til en efterfølger.

I årene efter fulgte en stribe film: Cheech & Chong's Next Movie (1980), Nice Dreams (1981), Things Are Tough All Over (1982), Still Smokin' (1983) og Cheech & Chong's The Corsican Brothers (1984).

De dukkede også op i mindre roller i After Hours af Martin Scorcese og i Graham Chapmans Yellowbeard.

Deres musik

Mellem 1972 og 1985 udgav Cheech og Chong ni album. Fire af dem blev nomineret til en Grammy, og seks gik guld:

Cheech and Chong (1972, med deres måske mest berømte replik "Dave's not here"), Big Bambú (1972, i mange år den bedst sælgende comedy-indspilning), Los Cochinos (1973, belønnet med en Grammy for Best Comedy Recording), Cheech and Chong Wedding Album (1974), Sleeping Beauty (1976), Up In Smoke (1979, soundtrack til filmen med samme navn), Let’s Make a New Dope Deal (1980), Cheech and Chong’s Greatest Hits (1981), Get Out of My Room (1985, indeholder "Born in East L.A.").

Umiddelbart efter udgivelsen af deres album fra 1985 forlod Cheech duoen for at satse på en solokarriere.

Pausen

I 1987 spillede Cheech Marin hovedrollen i en film baseret på deres sang "Born in East L.A.", som vandt prisen for bedste manuskript ved Havana Film Festival samt Glauber Rocha International Critics Award og Grand Coral-prisen for bedste film. Han medvirkede i over 20 film, heriblandt Desperado (1995, med Kevin Costner), From Dusk Till Dawn (1996, tre roller) og Once Upon A Time In Mexico (2003, med Johnny Depp).

Cheech fik sin tv-debut i 1992 i CBS-serien The Golden Palace, inden han spillede side om side med Don Johnson i den meget succesfulde CBS-krimiserie Nash Bridges (1996-2001). I 2004 og 2005 var han med i CBS’ Judging Amy. I 2005 instruerede han også en Broadway-produktion af Latinologues. I 2008 havde han en gæsterolle i Grey's Anatomy.

Chong har medvirket i Far Out, Man! (1990) og National Lampoon's Senior Trip (1995). Han har haft gæsteroller i ABC’s The George Lopez Show og Dharma & Greg, og han spillede desuden "Leo" i anden, tredje, fjerde, syvende og ottende sæson af That 70's Show.

I 1997 havde Tommy Chong en mindre rolle i serien Nash Bridges sammen med Cheech Marin og Don Johnson.

Begge lagde stemmer til den berømte animerede tv-serie South Park i 2000, men stemmerne blev indspillet hver for sig, så de nåede reelt ikke at arbejde sammen igen endnu.

Genforeningen

I 2003 meldte de begge ud, at de var klar på at finde sammen igen. Duoen havde planer om at lave endnu en film, men den 25. februar slog føderale myndigheder til mod Chong's Glass, Tommys virksomhed i Californien, som led i en indsats mod “stofrelaterede parafernalier”. Den 11. september blev han idømt ni måneders fængsel. Ud over fængselsstraffen blev han tvunget til at konfiskere aktiver for 120.000 dollars og fik en bøde på 20.000 dollars.

Da Tommy blev løsladt, ville duoen genoptage arbejdet med den nye film, men den 8. september 2005 meddelte de, at genforeningsfilmen var blevet aflyst. I 2007 nævnte Tommy i et interview, at genforeningen igen var undervejs.

Den 5. september 2008 skød de deres genforeningsturné i gang i Ottawa, og senere samme måned, den 19., gæstede de The Bob & Tom Show. I marts 2009 optog de to shows på Majestic Theatre i San Antonio til en DVD-udgivelse fra turnéen, som udkom den 20. april 2010: “Cheech and Chong's Hey, Watch This!”.

I april 2009 stod de til at starte deres “Cheech and Chong Light Up Australia”-turné, men måtte udskyde den, fordi politiet i New South Wales satte fokus på arrangementet i forbindelse med en narkoaktion. De ransagede omkring 50 gæster og tog seks personer med små mængder marihuana. I oktober 2009 var de værter for Smoke Out-festivalen i San Bernardino, Californien.

Den 25. januar 2010 optrådte Cheech & Chong i Lopez Tonight og spillede sangen Get It Legal som en henvisning til deres daværende USA-turné.

Cheech og Chong bekræftede, at de arbejdede på en ny film, og sagde, at den ville udkomme i 2012. I september 2011 medvirkede Cheech & Chong i en video, der gik viralt på YouTube, og som lignede en trailer til en kommende film — men det viste sig at være en reklame for Fiber One 100-calorie snack brownies. Samtidig var de også i gang med en animationsfilm baseret på deres comedy-album. Filmskaberne lancerede desuden et Facebook-spil med titlen Cheech & Chong's Animated Game.

I juni 2012 fik Tommy Chong konstateret prostatakræft, men i maj 2013 fortalte han, at han var 99% rask efter at have fulgt en særlig kost og brugt cannabisolie.

Eagle Bill

For ikke så længe siden var det nok at have en joint på sig til at blive taget alvorligt. Den cherokee-medicinmand Eagle Bill var en "American Pothead", som satte sin frihed på spil for at kunne blive skæv og for at oplyse andre. Det er nutidens rygere, der høster gevinsterne af hans indsats. Så skål lige for ham, næste gang du nyder et hiv fra din vaporizer.

Tidligt liv

Eagle Bill Amato blev født som Frank William Wood den 10. april 1942 i Cleveland, Ohio. Som ung var han lidt af en vildbasse og kom ud i biltyveri. Efter sigende faldt der engang i slutningen af 60’erne et løst cannabisfrø ned på hans indkørsel, mens han flyttede en sofa. Frøet spirede og voksede til en kæmpeplante på over 5 meter, da det blev høsttid. Det blev vendepunktet for Eagle Bill: Kort efter sin første høst lagde han småkriminaliteten bag sig og begyndte i stedet som en mindre cannabisdealer.

Livet i Amsterdam

I 1994 slog Eagle Bill vingerne ud og forlod USA. Og ærligt talt kan man ikke bebrejde ham det. Efter en fængselsdom og den konstante risiko for at blive låst inde igen havde Bill reelt ikke mange muligheder. Amsterdam blev stedet, hvor han fandt sin plads – og hvor han gjorde den store F. Scott Fitzgeralds påstand om, at “der ikke findes nogen anden akt i amerikanske liv”, til skamme.

Samme år, ved High Times Cannabis Cup 1994, blæste Eagle Bill publikum omkuld – bogstaveligt talt. Ben Dronkers og det dengang spirende Sensi Seeds Company havde Cannabisfrø til salg og var mindst lige så imponerede – og sikkert også godt ristede. Bill og Ben blev hurtigt nære venner. Det var Eagle Bills opfindsomhed og hans – på det tidspunkt – banebrydende vaporizer, der fik marihuanamagi til at ske.

FREMTIDENS FREDSPIBE

I 80’erne opdagede Eagle Bill i USA, hvor stor kraft der ligger i medicinsk marihuana. Hans gennembrud kom hverken fra teorier eller laboratorieforsøg, men fra noget langt mere håndgribeligt: Han anbefalede cannabis til en ven, der var i kemobehandling for kræft. Da han så, hvordan vennens helbred fik det bedre, forstod han, at weed rummer et reelt medicinsk potentiale.

I dag virker det indlysende. Men dengang råbte Nancy Reagan “Just say no!”, Ronald Reagan fyldte fængslerne med amerikanske potrygere, og stort set ingen talte om marihuanas medicinske egenskaber. “Krig mod stoffer” var på sit højeste.

Da Eagle Bill senere igen svævede højt i Amsterdam, var det med klodset glasudstyr, der så næsten hjemmebygget ud. Men hans “Shake n Vape” fungerede – og gør det stadig. Med Eagle Bill blev vaporizerens tidsalder for alvor skudt i gang. Han og hans vapes blev nogle af de største trækplastre på Hash Museum og var i årevis faste publikumsfavoritter ved den årlige Cannabis Cup. Utallige turister blev sendt helt op i stratosfæren af den sære weed-troldmand med en malers varmluftpistol og et mystisk arsenal af glas, krukker og beholdere.

Cannabisaktivist & forfatter

Eagle Bill var indbegrebet af en gammeldags cannabisdyrker. Han lærte ikke faget via YouTube—dengang fandtes der reelt ingen guides til “sådan dyrker du cannabis” at støtte sig til. Det var kun de mest opfindsomme, der endte med at ryge deres eget grønne. I 40 år stod han selv i dyrkerummet og lærte på den hårde måde gennem sine egne fejl. Med den erfaring i ryggen skrev han sin egen cannabistekst og udgav “10% THC, A Cannabis Tale”. Men selvbiografien skulle ikke blive hans sidste—eller mest varige—bidrag til cannabiskulturen.

Sjove fakta om Eagle Bill

1. Første gang Eagle Bill blev tilbudt et sug, sagde han nej. Skørt, men sandt.
2. I 80’erne og 90’erne lå den gennemsnitlige styrke i amerikansk weed på omkring 4% THC. Bills eget stash var derimod helt oppe omkring 10%.
3. Eagle Bills inspiration til “Shake N Vape” kom fra oldtidens egypteres teknik med varme sten, som hjalp med at holde en stabil temperatur.
4. Den nyeste forskning bekræfter de medicinske egenskaber ved cannabis. Eagle Bill var omtrent 20 år forud for sin tid.
5. Moderne cannabis-hybrider var ikke Eagle Bills foretrukne røg. Han holdt sig til klassisk jamaicansk ganja og frygtede, at THC-niveauerne var ved at nå alt for høje højder.

Cannabis culture award

I 2005 modtog Eagle Bill posthumt Cannabis Culture Award som anerkendelse af hans arbejde med at udvikle og udbrede vaporizernes “Model T”. Han var den anden modtager af prisen. I dag ligner listen over vindere et sandt stjernehold af cannabisprofiler. Eagle Bill står side om side med navne som Richard Branson samt Marc og Jodie Emery.

Eagle Bill-sort & vaporizer

“Shake N Vape” er naturligvis den cannabis-gadget, vi kender og elsker Eagle Bill for. Med Eagle Bill vape-piben fra Zamnesia Headshop kan du få din helt egen 21. århundredes fredspibe-oplevelse. Derudover er sorten “Eagle Bill” den nyeste cannabisnyhed fra mesterforædlerne hos Sensi Seeds. Den blev lanceret for lidt over et år siden, og denne særlige sativa-reserve bør ingen ægte kendere gå glip af.