LSD vs. LSA - Forskellen

Miguel Antonio Ordoñez

Freelance cannabisjournalist

Miguel Antonio Ordoñez

Sidst opdateret: 13 January 2021

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

LSD og LSA lyder ikke bare ens – de er faktisk kemiske søskende. LSA er den naturlige pendant til det syntetisk fremstillede LSD, i en grad så Albert Hofmann, LSD’s “far”, var forbløffet over hvor ens deres struktur er.

LSA er et forstadie til LSD. I kemien er et forstadie et stof, der indgår i en reaktion, som danner en anden forbindelse. Med andre ord: Før LSD bliver til LSD, er det på et tidspunkt i processen LSA. Set på den måde kan LSD betragtes som en mere raffineret udgave af LSA.

Og det er også her, deres største lighed ligger – i den fælles kemiske opbygning. LSA (d-lysergsyreamid), også kendt som ergine, indeholder lysergsyre, som er den samme syre, der udgør grundstenen i LSD. Men derudover er de to ret forskellige størrelser.

Naturligt vs. syntetisk

LSA findes naturligt i skove verden over, mens LSD er resultatet af omfattende laboratoriearbejde. LSA forekommer oftest i frøene fra slyngplanten Hawaiian Baby Woodrose, men findes også i frøene fra Morning Glory og en række andre planter. Frøene tygges ofte for at udtrække den LSA, de indeholder.

Morning Glory-frø har en lang historie med ceremoniel brug blandt mexicanske stammer. I ritualer har LSA-frø i århundreder været brugt som en måde at komme i kontakt med guderne på.

Strukturelt ens, men med forskellige effekter

Det var den anerkendte videnskabsmand Albert Hofmann, kendt som opdageren af LSD, der som den første isolerede og identificerede LSA fra en portion frø, han modtog fra Sydamerika. Selvom frøenes psykoaktive virkning allerede var alment kendt, var det først, da Hofmann isolerede alkaloiderne, at det stod klart, at det drejede sig om LSA. Indtil da mente man, at det kun var svampen Claviceps purpurea, der indeholdt LSA.

Alligevel er det i bund og grund kun en lille strukturel forskel i molekylerne, der gør hele forskellen. Ligesom serotonin og psilocybin er tæt beslægtede kemisk, men kan give markant forskellige farmakologiske effekter, gælder noget tilsvarende her. Både LSA og LSD er psykedeliske, men forskellen i oplevelsen er enorm. Den psykedeliske headspace ved LSD af høj kvalitet er ofte kendetegnet ved en klar, krystalklar mental energi.

LSA indtages derimod typisk sammen med alle de alkaloider, der findes i frøene, og dem kan der være rigtig mange af. Kvalme, opkast, hovedpine og luft i maven er derfor relativt almindelige oplevelser. Selvom man ikke entydigt kan tilskrive disse gener til LSA alene, er det tydeligt, at LSA giver en langt tungere kropslig belastning end LSD. Der rapporteres også ofte beroligende og drømmende effekter. I sine første selveksperimenter med LSA beskrev Hofmann en følelse af døsighed og at blive ført ind i en drømmelignende tilstand.

Intet alternativ til LSD

Selvom LSA-frø har en lang tradition for entheogen og ceremoniel brug, er de på ingen måde et alternativ til LSD. De to molekyler har en lignende kemisk opbygning, og LSA kan da også give dybt sindændrende oplevelser. Men hvor LSD ofte beskrives som klart, energisk og opløftende, giver LSA typisk en mere dæmpet, drømmende trance.