Psilocybin vs psilocin: Hvad er forskellen?

At forstå magiske svampe kan være lidt af en udfordring. Medmindre du er godt inde i kemi, kan det føles uoverskueligt at få styr på, hvordan de psykoaktive stoffer i svampene spiller sammen — og selv for de erfarne er der stadig meget at lære. For at gøre det lidt mere overskueligt ser vi her på forskellen mellem psilocybin og psilocin, de to vigtigste forbindelser, der står bag et trip på magiske svampe.

Du bliver ikke kemiker af at læse videre, men du får et bedre indblik i, hvad der egentlig foregår bag kitinen! Læs med og bliv klogere.

Få styr på psykedeliske forbindelser

Psykedeliske forbindelser findes i mange forskellige molekylære former, men når vi taler om klassiske psykedelika (hvilket vi gør her), har de også en række fællestræk. Overordnet set er de klassiske psykedelika serotonerge, hvilket betyder, at de udøver deres virkning ved at binde sig til og påvirke hjernens serotoninreceptorer. Selvom hvert stof gør dette på sin egen måde – og derfor giver forskellige effekter – er serotoninreceptorerne, især 5-HT-receptorerne (herunder 5-HT2A), blandt de vigtigste og helt centrale for rusen fra magiske svampe.

I psilocybin-holdige svampe er det psilocin, der er den aktive metabolit – altså det stof, der faktisk interagerer med kroppen og skaber den psykedeliske effekt. Psilocybin fungerer som et prodrug og skal omdannes til psilocin, før vi mærker virkningen ved oral indtagelse. Begge stoffer er tryptamin-afledte forbindelser og kaldes samlet for psiloider. Heldigvis kan den nødvendige omdannelse fra psilocybin til psilocin ske i maven. Men den kan også foregå uden for kroppen. Mere om det om lidt.

Zamnesia SUPREME dyrkningskit 'McKennaii'

3396

272,26 kr.

388,95 kr.

Zamnesia SUPREME dyrkningskit 'McKennaii'

(3396)

272,26 kr.

388,95 kr.

Hvad gør psilocybin for svampe?

Hvilken præcis rolle psilocybin/psilocin spiller i naturen, ved man ikke med sikkerhed, men man mener, at stofferne kan fungere som et værn mod rovdyr—hvilket er en smule ironisk. Evolutionen havde næppe regnet med, at mennesker ville dukke op med appetit på alternative virkeligheder!

Før vi går videre, er det værd at bemærke, at i friske svampe, der vokser i jorden, er det primært psilocin, der findes, mens psilocybin som regel kun forekommer i meget små mængder. I tørrede eksemplarer er psilocybin derimod ofte mere dominerende, fordi det er et mere stabilt stof. Når det indtages, omdannes psilocybin igen til psilocin.

Forskere er ikke helt enige om, hvorfor nogle svampearter producerer psiloider. Den overordnede hypotese er dog, at effekterne virker afskrækkende på de fleste potentielle svamperovdyr—primært insekter, men også nogle større hvirveldyr.

For små dyr kan mængden af psilocin i svampe være overvældende og potentielt giftig, hvilket gør andre snacks til et bedre valg. Faktisk giver afskrækkelsesteorien god mening, for det er ingen hemmelighed, at svampe er dygtige til at danne stærkt giftige forbindelser for at beskytte sig selv. Det er bare tilfældigvis denne, som mange mennesker holder meget af.

Hvad er forskellen på psilocybin og psilocin?

Så hvad er de mest markante forskelle mellem psilocin og psilocybin?

Både psilocybin og psilocin findes naturligt i magiske svampe, men uden for en frisk, levende svamp er psilocin meget ustabilt og nedbrydes hurtigt, når det udsættes for varme eller ilt. Derfor får friske magiske svampe så let blå mærker, når de bliver plukket—det er psilocinen i svampen, der reagerer og går i opløsning.

Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de vigtigste forskelle mellem de to beslægtede stoffer.

Kemisk struktur

Psilocybin (O-phosphoryl-4-hydroxy-N) og psilocin (4-hydroxy-N,N-dimethyl-tryptamine) er to forskellige stoffer, men psilocin kan i praksis ikke stå alene; det dannes ud fra psilocybin, når psilocybin udsættes for syre.

Nogle af jer vil måske lægge mærke til, at psilocin i sin struktur indeholder N,N-dimethyl-tryptamine, som i sig selv er den kemiske struktur for DMT. Psilocin er dog ikke DMT, og DMT er ikke psilocin; men at denne struktur indgår i psilocinmolekylet, viser, hvor beslægtede psykedeliske stoffer kan være.

Samspil mellem hjerne og krop

Når vi indtager magiske svampe gennem munden, er det psilocin, der giver rusen. Spiser vi tørrede magiske svampe, som primært indeholder psilocybin, omdannes det af enzymet alkalisk fosfatase (via defosforylering) til psilocin. Først dér kan stoffet optages i blodbanen og binde sig til vores receptorer.

Men er psilocybin i sig selv psykedelisk? Hvis det injiceres direkte i blodet eller optages via slimhinderne, kan psilocybin fungere som en agonist på 5-HT-receptorer og fremkalde psykedeliske effekter. For langt de fleste er det dog psilocins virkning, du mærker. Derfor bruger mange forskellige metoder – som f.eks. lemon tek. De flytter omdannelsen fra psilocybin til psilocin til uden for kroppen og giver typisk et hurtigere onset og en mere intens effekt.

Psykoaktive effekter

Virkningerne af de to stoffer er i praksis stort set de samme. Som nævnt i det forrige afsnit er psilocybin psykedelisk, men det kan ikke optages i blodbanen via mavesækken, før det først er omdannet til psilocin.

Alt i alt er der kun en lille forskel på effekten af de to forbindelser, men man kan sige, at psilocin føles stærkere, fordi det har højere biotilgængelighed end psilocybin.

Dosering

Man mener, at psilocybin har en biotilgængelighed på omkring 50%, når det indtages – hvilket vil sige, at cirka halvdelen går tabt i omdannelsen. Derfor regnes det typisk for at være omtrent halvt så kraftigt som friske svampe. Men da friske svampe vejer cirka 10 gange så meget, er regnestykket lidt mere nuanceret.

10 gram friske svampe vil efter tørring som regel ende på omkring 1 gram. Og når du spiser de tørrede svampe, vil de levere cirka den samme mængde psilocin til hjernen, som omkring 5 gram friske svampe ville gøre. Med andre ord er tørrede svampe cirka halvt så potente som friske svampe (målt pr. svamp – ikke pr. gram).

Næsten alle doseringsguides tager udgangspunkt i tørrede svampe. Så medmindre det udtrykkeligt står noget andet, bør du ikke gå ud fra, at du bare kan fordoble den anbefalede mængde. Friske svampe indtages sjældent, fordi de har en ekstremt kort holdbarhed.

Hvilke risici er forbundet med psilocybin og psilocin?

Risiciene ved de to stoffer er i praksis de samme. Ingen af dem ser ud til at være giftige for mennesker – selv ved meget høje doser – og derfor betragtes de generelt som fysisk sikre. Til gengæld kan de give uønskede psykiske effekter, herunder (men ikke begrænset til):

• Angst
• Forvirring
• Paranoia
• Panik
• Hallucinationer/vrangforestillinger

Hvis disse negative bivirkninger overhovedet opstår, er de som regel milde og kan ofte håndteres ved at trippe i de rigtige omgivelser og sammen med de rigtige mennesker.

Shroomshop

Alt til svampeentusiaster. Dyrkningskit, magiske trøfler, mikrodoseringspakker, sporesprøjter, spore hætteglas og væskekulturer.

Se produkter

Psilocybin & psilocin: Sådan skaber de magien i svampe

Selvom de to stoffer er forskellige, kan de i praksis oftest betragtes som det samme. Faktisk er det psilocin, du mærker virkningen af—medmindre du decideret udvinder og indtager psilocybin (hvilket de fleste ikke gør). Det skyldes, at når du spiser magiske svampe, uanset om de er friske eller tørrede, er det psilocin, der ender i blodet/plasmaet.

Der er selvfølgelig langt mere kemi bag, end vi kan nå her. Men forhåbentlig giver denne gennemgang dig et klarere billede af forskellen—and svarer på nogle af dine overvejelser, næste gang du tripper!

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien