Absint: Alt, du skal vide

Luke Sholl

Erfaren cannabisjournalist og CBD-ekspert

Luke Sholl

Sidst opdateret: 21 December 2023

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Spørger du den gennemsnitlige person om det vildeste, de nogensinde har drukket, er der en god chance for, at absint bliver nævnt. Af en eller anden grund har den fået ry som spiritusverdenens “slemme dreng” og et notorisk indslag i alkoholens univers. Men hvorfor egentlig? Gør den virkelig noget mærkeligt, som andre drikkevarer ikke gør? Eller er den i bund og grund bare en helt almindelig spiritus – bortset fra udseendet og markedsføringen?

Sandheden ligger et sted midt imellem, og den er lidt mere nuanceret end begge de svar. Men bare rolig – vi forklarer det gerne.

Hvad er absint?

Så hvad er det egentlig, vi taler om? Kort fortalt er absint en meget alkoholstærk spiritus med anis-smag. Hvis du aldrig har hørt om det før, eller tænker, at du slet ikke kan forestille dig smagen, kan du meget vel blive overrasket.

Har du nogensinde smagt sorte gelébønner? Så ved du faktisk allerede, hvordan anis smager! Hvad med ægte sort lakrids? Nej, der er ikke anis i lakrids, men den karakteristisk søde og aromatiske smagsprofil minder overraskende meget om.

Ud over anis er absint også primært lavet på blade og blomster fra stor malurt. Malurtplanten har også lagt navn til drikken og kendes videnskabeligt som Artemisia absinthium.

Det latinske "absinthium" stammer fra det græske ord "apsínthion", som bogstaveligt talt betyder "malurt". Men den går også under andre navne end absint. Hvis du dykker ned i noget af litteraturen fra dengang, den for alvor kom frem (mere om det senere), vil du se, at den ofte omtales som "la fée verte" — fransk for "den grønne fe".

Det henviser til spiritussens grønne farve; men som vi kommer ind på senere, er den ikke altid grøn.

Absints historie

Før vi dykker ned i detaljerne, er det værd lige at stoppe op og se på historien. Vi ved, at forskellige former har eksisteret i meget lang tid, og alkohol baseret på malurt kan spores helt tilbage til antikkens Grækenland. Sjovt nok kaldte man det dengang for “absinthites oinos”. Det var dog ikke helt den type spiritus, vi kender i dag.

Den “moderne” absint dukkede først op i slutningen af 1700-tallet takket være Henriod-søstrene fra Couvet i Schweiz. Selv dér blev den ikke markedsført som en nydelsesspiritus, man drak i ro og mag, men snarere som en eliksir. I dag er det svært at forestille sig, at en alkoholisk drik blev solgt med løfter om nærmest magiske egenskaber.

Uanset hvad var opskriften tiltalende nok til, at en major ved navn Dubied købte den af Henriod-søstrene i 1797 og samme år grundlagde det første absintdestilleri i Couvet. Virksomheden udviklede sig senere til Pernod Fils, som blev et af de mest populære absintmærker i 1800-tallet.

I første halvdel af 1800-tallet holdt absint en stabil plads, men i 1840’erne tog populariteten for alvor fart, da franske tropper brugte den som middel mod malaria. Soldaterne satte mere pris på smagen end på “medicinen” og tog vanen med sig hjem. Kort efter begyndte absint at dukke op på bistroer, barer, caféer og kabareter over hele landet.

Selvom absint i dag ofte forbindes med det finere selskab, fandt man den både i glassene hos velhavere og hos sultende kunstnere. I 1880’erne faldt prisen endnu mere, og derfra voksede fænomenet sig kun større.

Absint: farer og hallucinationer?

Som med alt, der pludselig bliver alt for populært, begyndte der dog at rejse sig en modbevægelse. Smædekampagner fra både afholdsbevægelsen og vinindustrien tegnede et billede af absintdrikkere som de allerværste.

Kritikerne påstod, at absint kunne drive dig til vanvid og skubbe dig ud i kriminalitet. Og så skete der i 1905 det, der for alvor tændte gnisten: Den schweiziske landmand Jean Lanfray dræbte sin familie og forsøgte derefter at tage sit eget liv efter at have drukket absint. Han havde ganske vist drukket langt mere vin og brandy og kun to glas absint, men koblingen var allerede skabt.

Efter mordet nåede forargelsen et højdepunkt, og over 80.000 mennesker skrev under på en petition om at forbyde den Grønne Fe. I 1908 blev absintforbuddet skrevet ind i schweizisk lov, og lande som Nederlandene, Frankrig og USA fulgte trop i de følgende år. Forbuddene blev først ophævet langt senere — i USA blev forbuddet faktisk først ophævet så sent som i 2007.

Men er absint reelt farligt? Ud over det historiske hysteri, vi lige har gennemgået, har du sikkert også hørt, at absint kan give hallucinationer. Men uanset hvad mange hævder, findes der ingen dokumentation (Layton, 2007) for, at absint fremkalder nogen form for hallucinationer. Der er heller ingen tegn på, at den giver en stærkere rus end de “almindelige” virkninger af alkohol. Hele rygtet skyldes snarere en udbredt misforståelse om en af ingredienserne — nemlig malurt.

Effekter af absint

I dag kender vi langt bedre til malurts virkninger, end både de gamle grækere og de lidt mindre gamle europæere gjorde. Som vi var inde på tidligere: Uanset hvor mange grønne feer ham udlændingen i baren påstår, han ser, har malurt ingen hallucinogene effekter, og der er heller ikke noget andet i absint, der kan fremkalde den slags.

Derudover er det alkoholen i absint, der skader dig længe før malurten gør. Faktisk stammer det eneste rapporterede tilfælde af malurtforgiftning (Weisbord et al., 1997) fra en mand, der tog et shot på 10 ml koncentreret malurtolie i den tro, at det var absint.

Sådan bliver absint lavet

Lad os dog lægge malurt til side et øjeblik. Den er godt nok en af hovedingredienserne i absint, men nu er det på tide at se nærmere på, hvordan drikken faktisk bliver til. Ud over stor malurt er grøn anis og sød fennikel de to vigtigste urter i produktionen.

Først blandes de tre hovedingredienser med stærk alkohol, som typisk er fremstillet af hvide druer, i en kobberkedel. Blandingen får lov at trække natten over, så alkoholen optager smag og aroma i en proces, der kaldes maceration. Herefter står destillatøren over for to muligheder—begge bruges jævnligt.

Den første mulighed er at fortynde destillatet, indtil det når 60% alkohol. Det giver en såkaldt “Blanche”, altså hvid absint. Ja, du læste rigtigt: absint behøver ikke at være grøn. Men den grønne farve er et ikonisk kendetegn ved drikken, og der findes en særlig metode, som producenterne bruger til at opnå den. Det bringer os til den anden mulighed.

Efter den første maceration venter man med at fortynde og kører i stedet destillatet gennem en ny omgang i en anden kedel sammen med isop, petite malurt, melisse og andre urter (afhængigt af destillatøren) til en anden maceration. Når klorofyl fra disse ingredienser overføres til absinten, begynder den eftertragtede grønne farve langsomt at træde frem. Til sidst fortyndes den med vand, så den rammer et ønsket alkoholniveau på 62%. Og voilà! Så er absint født.

Sådan tilbereder og drikker du absint

Nu hvor du ved, hvad absint er, hvor den stammer fra, og hvordan den bliver lavet, melder det næste spørgsmål sig nok helt af sig selv: "Hvordan skal jeg drikke den?" Der findes flere måder, men den klassiske og mest anerkendte måde at nyde absint på er den såkaldte “absintdrip”. Her er, hvordan du gør!

Klassisk tilberedning af absint

1. Hæld én del absint i et afkølet glas. Et parfaitglas fungerer rigtig godt og giver et elegant udtryk, men et vinglas (eller hvilket som helst glas) kan også bruges.
2. Læg en hulske hen over glassets åbning, og placér en sukkerknald på skeen, så den ligger over hullerne.
3. Dryp langsomt 3–5 dele koldt kildevand ned over sukkerknalden og ned i absinten. Absinten bliver let mælket og mere uigennemsigtig.
4. Rør rundt, og servér glasset på en papirserviet eller en underkop.
5. Velbekomme!

Bemærk: Nogle gange kan absintdrikkere finde på at overhælde sukkerknalden med absint og antænde den for at karamellisere sukkeret, før flammen slukkes med koldt kildevand. Prøv det endelig, hvis du har lyst—det giver helt klart lidt ekstra sjov og stil til absintritualet.

Absintcocktails

Her har du masser af muligheder, men vi har skåret det ned til de bedste. Her er nogle fremragende cocktails, der bruger absint på fascinerende måder.

1. Døden om eftermiddagen

Denne cocktail kommer direkte fra ingen ringere end Ernest Hemingway selv. Nej, den er ikke bare opkaldt efter en af hans bøger; han opfandt den faktisk og gav den navn til en samling cocktailopskrifter fra kendisser! Hans instruktioner var enkle: "Hæld en jigger absint i et champagneglas. Tilsæt iskold champagne, til den får den rette opaliserende, mælkeagtige tone. Drik tre til fem af dem langsomt". Hold dig dog helt klart til én ad gangen.

2. ABSINTHE SAZERAC

Selvom absint ikke er hovedingrediensen, spiller den en afgørende rolle i denne cocktail. Start med at røre rugwhisky, en knust sukkerknald, to stænk Peychaud’s Bitters og is sammen i et røreglas. Tag derefter et afkølet Old Fashioned-glas, hæld en smule absint i, sving det rundt, så indersiden bliver dækket, og hæld overskydende fra. Si blandingen over i Old Fashioned-glasset. Klem til sidst en skive citron over drinken, gnid skallen langs glassets kant, og servér.

3. green beast

Denne cocktail fungerer perfekt som en punch til din næste fest. I en stor skål blander du lige dele absint, limesaft og sukkersirup. Tilsæt derefter 5 dele iskoldt vand samt agurk skåret i helt tynde skiver. Vi synes, den smarteste måde er at halvere agurken på langs og skrabe den bløde kerne ud med en teske. Brug derefter et mandolinjern eller en kartoffelskræller til at lave lange, papirstynde bånd.

4. ABSINTHE SUISSESSE

Morgenmad! Det perfekte tidspunkt at finde absinten frem på, ikke? Faktisk jo. Her bliver et shot absint blandet med æggehvide, fløde og en mandelsmagende sirup, der hedder Orgeat. Tager du til New Orleans, kan du opleve, at nogle nyder den om morgenen i stedet for kaffe.

5. krysantemum

Det er en ret usædvanlig kombination. Cocktailen består af Bénédictine-likør, tør vermouth og absint. Med alle de smagsnuancer, hver ingrediens bidrager med, føles drinken som en hel balsal, der danser i perfekt takt.

Sådan laver du absint med et gør-det-selv-absintsæt