5 myter om absint

Absint – digternes og kunstnernes drik, som i sin tid dominerede de franske barer – bredte sine vinger som den grønne fe og løftede den, der drak, ind i et euforisk “aha”-øjeblik. Indtil for ikke så længe siden var absint forbudt i mange år i en række lande, hvilket gjorde den berygtede grønne spiritus til et undergrundsfænomen, før den igen kom frem i lyset. Der florerer masser af myter om absints historie og om, hvad den egentlig gør. Dem er vi nødt til at punktere.

ABSINT ER HALLUCINOGEN

Den eksotiske Grønne Fe (La Fée Verte), som efter sigende viser sig for absintdrikkere og vikler deres tanker ind i vanvid, er blevet en hemmelighedsfuld legende med stor folkelig tiltrækningskraft. Men har absint egentlig nogen hallucinogene egenskaber? Nej, det har den ikke. Fortællingen har i høj grad været hype, der skulle sælge produktet. Det er lige så sandsynligt at “se syner” på andre spiritustyper som whisky eller vodka. De urter, der bruges i absint, kan dog give en fornemmelse af, at “luften føles lidt klarere”. Hele den mytiske historie omkring denne poetiske drik har sandsynligvis været med til at skabe myten om hallucinationer.

Der florerer især rygter om malurtens indholdsstoffer, som mange mener kan fremkalde en hallucinogen rus. Malurt (Artemisia absinthium) er en af de vigtigste ingredienser i det, der gør absint til absint. 

Planten er ekstremt bitter og er blevet brugt til både medicinske og rituelle formål i kulturer verden over. Malurt indeholder et stof, der hedder thujon. Eksperter vurderer, at det er meget usandsynligt, at thujon giver den hallucinogene effekt, som nogle drikkere jagter. I høje doser kan thujon derimod udløse hyperaktivitet, ophidselse, delirium, krampeanfald og krampetrækninger. Ifølge EMA (European Medicines Agency) i deres offentlige udtalelse om thujon kan stoffet virke som en gift ved høje doser: “Cases with severe intoxications in humans have been reported after consumption of essential oil rich in thujone ... Convulsions resembling epilepsy have been reported after the ingestion of isolated thujone ... Overdosage of alcoholic Absinthii herba preparations or the use of the essential oil may cause CNS disturbances which can lead to convulsions and ultimately to unconsciousness and death ...“ Ifølge Den Europæiske Unions Tidende er den maksimalt tilladte mængde thujon i absint (eller andre alkoholiske drikke) i Europa 35 mg/kg, så længe det stammer fra Artemisia-arter. Absint, der sælges på det kommercielle marked, indeholder kun meget små mængder thujon på grund af de stramme regler, og derfor er kommerciel absint sikker at drikke. Med andre ord: Du har ikke lyst til at opsøge høje doser af det her.

ABSINT BLEV FORBUDT, FORDI DET ER HALLUCINOGENT

Lad os begynde med en historie. Året er 1905 i Vaud i Schweiz. Jean Lanfray, en 31-årig landmand, tog på en regulær druktur, hvor han indtog store mængder vin, cognac, brandy, crème de menthe og to glas absint – og han fik også en sandwich i løbet af dagen. Da han kom hjem, røg han i skænderi med sin kone og skød hende. Bagefter dræbte han sine børn. På det tidspunkt stod en stærk afholdsbevægelse klar til at fordømme absint, og den grusomme forbrydelse blev katalysator for den voksende modvilje i befolkningen. Omkring 82.000 underskrifter blev samlet ind, og drikken blev forbudt i 1915. I Frankrig kom forbuddet i starten af 1. verdenskrig, fordi myndighederne erklærede, at absint degenererede befolkningen – noget, der var uacceptabelt i krigstid.

Henri Schmidt, medlem af det franske Deputeretkammer, udtalte: "Nous attaquons l'érosion de la défense nationale. L'abolition de l'absinthe et la défense nationale, c'est la mme chose" ("Vi bekæmper udhulingen af det nationale forsvar. Afskaffelsen af absint og det nationale forsvar er det samme."). Selvfølgelig havde vin-lobbyisterne også deres egne interesser at varetage. Pro-vin-lobbyen påstod, at vin var en fransk drik, og at det at drikke absint var upatriotisk – og at det kunne gøre folk mentalt ude af balance. Absint blev forbudt i USA og i størstedelen af Europa, herunder Frankrig, Nederlandene, Belgien, Schweiz og Østrig-Ungarn.

Det er dog vigtigt at huske, at datidens kontrol med fødevare- og sundhedssikkerhed var minimal sammenlignet med nutidens standarder. Selvom prøver fra tiden før forbuddet ikke viste giftige niveauer af thujon, varierede indholdet kraftigt fra produkt til produkt. Derfor er det muligt, at nogle typer absint faktisk kunne have fået folk til at opføre sig vanvittigt – men det er i bedste fald en formodning.

ABSINT STAMMER FRA TJEKKIET

Mange tror på en tjekkisk oprindelse, blandt andet fordi tjekkiske distributører i årevis har markedsført den historie, og fordi flere historiske forhold har været med til at understøtte fortællingen. Men lad os spole tiden tilbage til perioden omkring den franske revolution. Absint skulle efter sigende være blevet skabt i Schweiz i 1792 af Dr. Pierre Ordinaire (selvom opskriften muligvis stammer fra Henriod-søstrene, også fra Schweiz).

Dr. Ordinaire gav absint navnet “La Fée Verte” og ordinerede den som en slags universalmiddel mod alt fra urinsyregigt og epilepsi til nyresten, kolik og andre lidelser. Det begyndte altså som uskyldig medicin, men i takt med malurtens mytiske ry og de dragende fortællinger om den grønne fe blev drikken ekstremt populær i årene 1880–1914, især blandt kunstnere og digtere. Alene i 1874 blev der drukket 700.000 liter absint, men i 1910 var tallet eksploderet til 36.000.000 liter om året. I Paris var det simpelthen drikken over dem alle — den gav den gnist, som kunstnere og poeter jagtede.

Nu rykker vi scenen til Østeuropa. Allerede i 1860’erne var absint udbredt i Tjekkiet, og forbuddet mod absint i 1915 slog aldrig helt igennem her. Produktionen fortsatte frem til slutningen af 2. verdenskrig, hvor det kommunistiske styre forbød brugen. Absintens comeback blev i høj grad drevet af kommunismens fald omkring 1990, hvor Tjekkiet ønskede at genoplive sin absintkultur. Den tjekkiske absints ry spredte sig siden til resten af verden — og det er en af grundene til myten om absintens oprindelse.

MYTEN OM DEN FLAMMENDE SUKKERKNALD

Absint + sukker + ild = et markedsføringstrick, der ødelægger god absint. Den traditionelle måde går ud på at lægge en sukkerknald på en absintske og langsomt lade iskoldt vand dryppe gennem sukkeret ned i glasset. Det får absinten til at blive mælket og let uklar – det, man kalder “louche”. Absintkendere siger, at sukker i sin tid især blev brugt til at skjule bitterheden i dårlig absint. Når sukkerknalden brændes og karamelliseres, forvrænger det smagen endnu mere. At sætte ild til ting i baren kan være underholdende, men det er meget rart at kende fakta. Og pas på, så du ikke ender med at sætte ild til dig selv og blive til overskriften “Menneske eller bøf? Absintens farer!”

Absintens farve

Absint kan få flere forskellige farver – for eksempel klar/gennemsigtig, rød og grøn. Den første destillation giver en klar spiritus, som enten kan tappes direkte på flaske og sælges som “Absinthe Blanche” eller “hvid absint”. Ved den efterfølgende (sekundære) destillation tilsættes de nødvendige urter, som giver væsken en smaragdgrøn tone. Når denne absint tappes på flaske, vil farven dog typisk ændre sig fra smaragdgrøn til den såkaldte “visne blade”-grøn – den naturlige farve, man ser i professionelt fremstillede absinter. Mange producenter sænker omkostningerne ved at bruge Absinthe Blanche fra første destillation og derefter tilsætte kunstige farvestoffer som den blå E133 og den gule E102 for at opnå en smaragdgrøn absint. Den bedste absint vil som regel enten være “visne blade”-grøn eller helt klar (“hvid absint”). Der findes også røde absinter, som er infuseret med naturlige ingredienser som hibiscusblomster. Og ja, du kan endda støde på andre farver – også sort – men vær opmærksom på, at det ofte skyldes kunstige farvestoffer.

Konklusion

Absintens historie er lige så fascinerende, som den er mytisk – og dens essens har inspireret kunstnere som Degas, Verlaine, Hemingway og Van Gogh til at lade sig opsluge af mystikken omkring “den grønne fe”. I dag er der igen mange producenter og kendere, der bringer absint af høj kvalitet tilbage til hjemmebaren. Vil du lave din egen absint? Det kan du sagtens! Læs vores artikel om at lave absint derhjemme og få en trin-for-trin-guide.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien