Kanna: Alt, du skal vide

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Hvad er Kanna?

Kanna, også kendt som channa og kougoed, er tørret og/eller fermenteret plantemateriale fra planten Sceletium tortuosum. Den vokser vildt i Kap-regionerne i Sydafrika og har i århundreder været brugt som et traditionelt stammemiddel. Selvom kanna kun forekommer naturligt i Sydafrika, er det en plante, der er nem at dyrke og kan kultiveres stort set overalt, så længe den tages indendørs, når det bliver for koldt.

Kanna Extreme

497

94,46 kr.

134,95 kr.

Kanna Extreme

(497)

94,46 kr.

134,95 kr.

Kannaens historie

Jæger-samlere, der levede i det område, vi i dag kender som Sydafrika, har brugt planten i over 1000 år. Brugen af en plante kaldet channa eller kanna blev beskrevet for mere end 225 år siden, hvor det blev rapporteret, at hottentotterne anvendte den som et synsfremkaldende rusmiddel. Roden blev tygget, og det siges, at deres dyreånder vågnede, øjnene funklede, og ansigterne lyste af glæde og latter. Selv de mest enkle situationer kunne få dem til at fnise, og hovedet var fyldt med behagelige tanker. Ved overdoser kunne det føre til bevidstløshed og delirium.

Kanna er også navnet på elandantilopen, et helligt dyr, som ofte optræder i sydafrikansk klippekunst. Da hollænderne ankom til Sydafrika, kaldte de kanna-planten for "kougoed", som betyder "noget godt at tygge". Betegnelsen kanna bruges i dag om Mesembryanthemum—M. expansum og M. tortuosum—men selve planten er aldrig blevet identificeret med sikkerhed. Man kender til over to dusin Mesembryanthemum-arter, der indeholder alkaloider.

I 1662 begyndte en handelsmand og opdagelsesrejsende ved navn Jan van Riebeeck at bytte sig til den fra lokale stammer. Guvernøren for den hollandske Kapkoloni, Willem Adriaan Van der Stel, noterede i 1685, at de indfødte rejste langt for at få fat i de bedste eksemplarer og betalte høje priser.

Kannaens effekter

Måden, du indtager kanna på, har stor betydning for, hvilke virkninger du kan opleve—og det samme gælder den dosis, du tager. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogle typiske effekter, som går igen. Selvom intensiteten kan variere, er kanna især kendt for at være opkvikkende og forfriskende. Ved lave doser beskriver de fleste en mild effekt og en bedre følelse af generelt velvære. Skruer du op for dosis, træder kannas beroligende side langt tydeligere frem. Hvis du planlægger at tage en høj dosis kanna, kan det derfor være en god idé at rydde kalenderen på forhånd—du kan ende med at slappe af i et stykke tid!

Heldigvis ser bivirkninger ud til at være få og afhænge af dosis. De fleste opstår ved meget høje doser, så det er bedst at starte forsigtigt og øge langsomt. Når du ved, hvordan du reagerer, kan du gradvist justere dit forbrug, indtil du finder den rette balance.

Brug og dosering af kanna

Det tørrede plantemateriale tygges traditionelt, hvorefter saften synkes, men det bruges også til at lave te og tinkturer eller indtages som snus, der inhaleres. Hottentot- og Bushmen-stammerne i Sydafrika tilsætter nogle gange andre urter.

Du må selv finde ud af, hvilken indtagelsesmetode der passer bedst til dig – og det er altid en god idé at begynde med en lav dosis. Nogle mærker kun en let virkning, mens andre med lav tolerance kan opleve, at det sætter sindet på tæerne allerede ved små mængder.

1. Sublingvalt/tygning

Dette er den traditionelle måde at indtage kanna på og handler om fermenterede blade, stængler og rødder. Plantematerialet tygges i længere tid ad gangen – nogle gange i løbet af hele dagen.

Dosering:

Varighed: De primære effekter varer typisk 1–2 timer og aftager derefter gradvist over yderligere 1–2 timer.

Effekter: Generel rus, eufori.

2. Indsnusning

Den hårdeste måde at indtage kanna på. Materialet bør males helt fint, hvis det skal sniftes. Metoden regnes for en af de mest effektive måder at indtage kanna på, men den har en klar ulempe: Det er ikke særlig behageligt, og gentagen snifning af kanna kan give næseblod, kløe og tilstoppet næse.

Dosering:

Varighed: Effekterne mærkes inden for få minutter og topper i 20–60 minutter, hvorefter de langsomt aftager over yderligere 20–60 minutter.

Effekter: Euforien er typisk langt mere udtalt ved snifning; de smertestillende effekter er til gengæld mindre fremtrædende.

3. Oral indtagelse

Kanna-plantemateriale kan spises ved at tygge det i længere tid og derefter synke det, eller det kan laves til te, som efter sigende smager lidt som grøn te – bare dårligere.

Dosering:

Varighed: Virkningen kan være op til 90 minutter om at indtræde, men oplevelsen varer også betydeligt længere og kan strække sig over 4–5 timer.

Effekter: Ved højere doser bliver de beroligende, euforiserende og smertestillende egenskaber mere markante.

Dyrkning af kanna

Som med de fleste sukkulenter er kanna meget nem at dyrke. Du kan både dyrke den fra frø og stiklinger, og den trives både i jorden og i en potte. Det eneste, den kræver, er et sted med godt lys og varme forhold. Kanna tåler slet ikke frost, så hvis du har den stående udendørs, skal du huske at tage den ind, når vinterkulden melder sig.

POTTER, JORD OG DYRKINGSFORHOLD

Kanna skal stå i potter med store drænhuller. Lerpotter er at foretrække, fordi de er porøse og lader vandet slippe ud. I varmt sommervær får lerpotter også planten til at holde sig køligere end plastikpotter.

Kanna trives bedst i en ret porøs jord, der minder om de tørre og aride forhold, hvor planten ofte vokser vildt. Det gør, at overskydende vand hurtigt og effektivt kan løbe igennem, så kanna ikke rådner. Lad jorden tørre helt ud mellem hver vanding, så rødderne kan få masser af luft. Lad være med at overvande; overvej kun at vande lidt mere, hvis planten begynder at blive en smule rynket, hvilket er et tegn på, at den mister væske.

Som nævnt kan for meget vand give råd, mens for lidt vand kan hæmme væksten. Vand kanna med måde, indtil nye skud og rødder har haft tid til at etablere sig ordentligt. Når planten først er etableret, kræver den kun minimal pasning i sine cirka 9 måneders inaktivitet. Når du begynder at se blomster eller ny vækst, er det tegn på, at din kanna er aktiv igen. I disse perioder kan du også bruge en flydende plantenæring for at give væksten et ekstra boost.

Kanna (Sceletium tortuosum) 10 frø

69

59,95 kr.

Kanna (Sceletium tortuosum) 10 frø

(69)

59,95 kr.

Som nævnt tåler kanna næsten ingen frost, så sørg for, at den aldrig udsættes for det. For at den virkelig kan trives, bør den som udgangspunkt holdes under forhold, hvor temperaturen aldrig kommer under 16°C. Overvej derfor at placere den i et drivhus eller indendørs på et bord, hvor den får masser af lys.

KANNAFRØ

Kanna frø kan du så i potter, når det passer dig – uanset årstid – så længe de står et varmt sted. Når du har fået dine Kanna frø, skal du først fjerne det spiringshæmmende lag ved at lægge frøene i destilleret vand, som skiftes dagligt, i mindst 7 dage. Så frøene i almindelig kaktusjord, og stil dem et varmt, lyst og frostfrit sted, fx i et drivhus. Hold jorden let fugtig hele tiden, og regn med at se de første kimplanter efter 2–8 uger.

SKADEDYR OG SYGDOMME

Almindelige skadedyr, der kan angribe kanna, er dræbersnegle og snegle, spindemider samt bladlus. Risikoen for problemer med disse skadedyr er typisk størst, når planten dyrkes udendørs. Sneglekorn og andre færdigkøbte midler kan bruges mod dræbersnegle og snegle, som især går efter bladene på dine kanna-planter. Insektmidler med sæbe kan bruges mod bladlus og spindemider, der suger planten tør.

Den mest almindelige sygdom, dine kanna-planter kan støde på, er kanna-virus. Den kan kendes på de blege prikker og striber, den danner på kanna-plantens blade. Der findes ingen kur, så planten skal fjernes og destrueres, før smitten spreder sig.