Hvad er den bedste måde at indtage kanna på?

Kanna, også kendt under sit latinske navn Sceletium tortuosum, er en sukkulent plante, der vokser i rigt mål over store dele af Sydafrika. På andre sprog betyder plantens navn noget i retning af “ting, man kan tygge” eller “noget at tygge på”, hvilket henviser til dens traditionelle brug.

Der er beretninger om, at sydafrikanske jæger-samlere brugte kanna som et humørændrende middel helt tilbage i forhistorisk tid. Kanna blev indtaget på flere måder og er kendt for både at være blevet tygget, snust og vapet for at opnå den ønskede virkning. Planten er også blevet lavet til kapsler, te og tinkturer for at udnytte dens euforiske egenskaber.

Rekreativ kanna

Kanna bruges også meget rekreativt, især blandt dem i “psychonaut”-miljøet, der har en forkærlighed for sindspåvirkende planter. Selvom mange mener, at kanna har hallucinogene egenskaber, er det i bedste fald en overdrivelse. Til gengæld er den kendt for at kunne give en tydelig følelse af eufori, og derfor er den bestemt værd at eksperimentere med.

Kannas farmakologiske sammensætning er ret spændende, og planten indeholder omkring 1,5% alkaloider. Et af disse alkaloider er mesembrin, som findes i plantens blade, stængler og blomster. Mesembrin virker som en serotonin-genoptagelseshæmmer – en stofgruppe, der er velkendt for at kunne hjælpe ved forskellige psykiske udfordringer såsom panikangst, fobier, obsessiv-kompulsiv lidelse og generaliseret angst.

Serotonin er en neurotransmitter, som menes at spille en rolle i reguleringen af angst og humør. Serotonin-genoptagelseshæmmere virker ved at blokere genoptagelsen af serotonin, så der bliver mere af signalstoffet tilgængeligt. Derudover indeholder kanna alkaloidet mesembrenon, som også fungerer som en serotonin-genoptagelseshæmmer.

SÅDAN INDTAGER DU KANNA

Som vi allerede har været inde på, kan kanna bruges på flere forskellige måder. Nogle er især interesserede i planten på grund af dens virkning som en serotonin-genoptagelseshæmmer. Andre ser kanna som en rekreativ oplevelse, der er værd at udforske.

Uanset hvilken tilgang man har, er det godt at vide, at kanna kan indtages på mange forskellige måder, og at den rette indtagelsesform afhænger af den enkelte. Det kan være alt fra helt enkelt at tygge plantemateriale til at lave tinkturer og tonics.

Tygning af kanna

At tygge kanna er den traditionelle måde at indtage planten på. Det er utrolig simpelt og lige til og tiltaler især dem, der fascineres af oprindelige metoder til at bruge bevidsthedsændrende planter. Historisk set tyggede man de fermenterede blade, stængler og rødder, hvorefter spyttet blev synket, og plantematerialet blev spyttet ud, så det kunne bruges igen senere.

Heldigvis findes der i dag mere moderne tygge-metoder, som gør processen endnu nemmere. En udbredt teknik er at blande lidt kanna med et stykke tyggegummi og så synke spyttet. En anbefalet dosis til denne metode ligger typisk på ca. 50–150mg for en mild effekt. Ønsker du en mere markant virkning, kan du eksperimentere med doser på op til 1g plante. Doser på 200–400mg betragtes ofte som et godt mellemleje.

SNUSNING

Insufflation er den lidt mere formelle betegnelse for at snorte kanna. Når kanna bruges som snus, siges virkningen at komme hurtigt, hvilket gør metoden oplagt for dig, der ønsker en næsten øjeblikkelig effekt. Derudover nævnes snortning ofte som en af de mest euforifremkaldende måder at indtage stoffet på. Det er netop den kombination, der typisk tiltaler rekreative brugere og psykonaut-typer.

Før du snorter kanna, bør plantematerialet males til et ekstremt fint pulver. Den største ulempe ved denne metode er det fysiske ubehag i næsen samt risikoen for blødning og tilstopning.

En mild dosis til at snorte kanna angives typisk til omkring 50 mg. En middel dosis ligger mellem 50–100 mg. Stærke doser ved insufflation kan opnås med op til 250 mg pulver, mens ekstra stærke doser kan nå op på 500 mg.

Sublingval brug

Sublingval indtagelse betyder, at du placerer et stof under tungen. Når det ligger dér, optages det i kroppen ved diffusion direkte gennem vævet i området og videre over i blodbanen. Denne administrationsform har flere fordele. Den virker ofte hurtigere, fordi den giver en direkte vej til den venøse cirkulation og samtidig omgår leverens førstepassagemetabolisme.

Ved sublingval brug af kanna lægger du plantematerialet under tungen og holder det på plads. Med tiden begynder alkaloiderne i plantemassen at blive optaget, indtil du når den ønskede effekt. Sublingval dosis minder meget om den, der bruges ved tygning. 50–100 mg giver en diskret effekt, 200–400 mg giver et mildt resultat, og tættere på 1 g åbner døren til mere intense oplevelser.

EKSTRAKTER OG TINKTURER

Ekstrakter og tinkturer er spændende og fleksible måder at indtage stoffet på. Kanna Extreme er et godt eksempel: et meget kraftigt ekstrakt i pulverform, der giver en markant og hurtig følelse af eufori. Pulveret kan vapes, bruges sublingvalt og endda snortes.

Kanna Honey er et andet fremragende eksempel. Det indeholder også baldrian og giver en blød, afslappet og rolig sindstilstand. Kanna Honey kan røres i enhver varm drik – fra kaffe og te til varm kakao.

Kanna 10x Extract er blandt de stærkeste kanna-produkter, du kan få, og er et oplagt valg, hvis du leder efter noget, der kan løfte humøret og give mental ro.

Kanna Extract UB40 er et suverænt ekstrakt til vaping og leverer et hårdt og potent hit, der ligger langt over almindelig e-væske.

Se kanna

At drikke kanna-te

Kanna-te siges at smage lidt ligesom grøn te, men med en anelse mere bitter og mindre behagelig eftersmag. Te er for mange en frisk og enkel måde at indtage et stof på, og der er få ting, der slår roen ved at nippe til en varm kop. Som indtagelsesform giver kanna-te dig en mere afdæmpet oplevelse af planten.

Effekten er som regel mildere, og du skal typisk bruge mere plantemateriale for at opnå det resultat, du er ude efter. Netop derfor kan te være en god måde at lære kannas virkning at kende på. Til en infusion er 200-500mg et fint udgangspunkt. Hvis du går efter en stærkere effekt, kan der bruges doser på op til 2g, men så høje mængder er blevet sat i forbindelse med uønskede bivirkninger som fx svimmelhed.

Honning bruges ofte som et naturligt sødemiddel til at runde smagen af. Derudover beskrives virkningen af kanna-te ofte som mere beroligende og mindre euforisk. Derfor kan teen være et godt valg for dig, der har søvnproblemer, eller som bare gerne vil finde lidt mere ro og afslapning.

Vaping af kanna

Vaping af kanna fører de aktive stoffer næsten direkte ind i blodbanen via lungeblærerne (alveolerne). Du skal blot tilsætte lidt kanna-pulver i din foretrukne urtevaporizer, hvis du vil mærke en hurtigvirkende effekt.

Når du fylder kammeret, kan du lægge et bundlag af en anden urt—f.eks. humle eller lavendel—så pulveret ikke stopper til og tilstopper enheden. Drys derefter kanna-pulveret i og afslut med endnu et lag af din baseurt. Omkring 100 mg giver en let og diskret oplevelse, mens 250 mg typisk føles markant mere intenst.

Indstil din enhed til 188 °C for at ramme de aktive alkaloider. Kort efter inhalering vil du kunne mærke urtens afslappende og euforiske virkning.

Tag det roligt—et lille sug ad gangen gør det lettere at finde den dosis, der passer til dig. Hvis du overdriver, kan du få forskellige bivirkninger, så gå forsigtigt frem.

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien