
Passionsblomst er blevet brugt i århundreder af oprindelige folk i Sydamerika for sine mange sundhedsfremmende og afslappende egenskaber – og kan med rette kaldes en ægte mirakelplante. Her får du alt, du bør vide om passionsblomst: hvilke fordele og virkninger den er kendt for, og hvordan du kan dyrke denne smukke plante i din egen have.
Passionsblomst, også kendt som maracuja eller maypop, er en slægt af blomstrende planter i familien Passifloraceae. Den findes i tropiske regnskove og subtropiske områder i Syd- og Nordamerika, hvor den slynger sig op ad andre planter ved hjælp af slyngtråde. Der findes over 500 arter af passionsblomst-ranker, og de mest almindelige sorter fra Amazonas er passiflora edulis og passiflora incarnata.
Passionsblomsten danner karakteristiske, store blomster i lilla eller hvid, ofte med en rosa eller lilla midte. Navnet stammer fra de tidlige spanske missionærer, som mente, at blomstens dele mindede om Kristi korsfæstelse. Derfor kaldte de den “Passionsblomsten”.
Nogle arter af passionsblomst-ranken sætter også en frugt på cirka størrelse med en citron: passionsfrugten, som også kaldes maracuja. Frugten er typisk gul eller lilla, har en robust skal og et kernerigt indre og er velkendt (Ingale & Kasture, 2017) for sit høje indhold af antioxidanter. Frugtkødet kan spises, eller bruges til at lave drikke, sorbeter og marmelader.
Kristne lærde beskrev blomsten som “La Flor de las cinco Llagas” (”Blomsten med fem sår”) eller ”passionsblomst” – en henvisning til Kristi lidelse og sår. For dem symboliserede plantens fem kronblade og fem bægerblade de 10 trofaste apostle (med undtagelse af den mindre trofaste Peter og Judas), og bladenes spidser mindede om centurionens spyd. Blomstens midte blev set som et symbol på søjlen ved piskningen, og plantens slyngtråde lignede piskene, der blev brugt ved hudstrygningen. Coronaens tråde blev sammenlignet med tornekronen, mens plantens tre støvfang repræsenterede sømmene. De fem støvknapper stod for de fem hellige sår, og blomstens røde aftegninger symboliserede Kristi blod.
Senere, i 1745, gav den svenske botaniker Linné planten det latinske navn “Passiflora” – et navn, der stadig bruges om slægten i dag.

Mange haveentusiaster elsker at dyrke passionsblomst for dens eksotiske udseende. Planten kan dog være lidt krævende, så det lykkes ikke altid uden videre. Under de rette forhold kan passionsblomstens slyngplanter blive op til 10 m høje og omkring 2,5 m brede, afhængigt af sorten. Nogle sorter vokser mere buskagtigt, og enkelte kan også danne spiselige frugter.
Uanset hvilken type passionsblomst du vil dyrke, får du smukke blomster, som typisk kun står åbne i én dag. Til gengæld gør blomsternes imponerende skønhed og helt særlige udtryk passionsblomst til en fornøjelse at have i haven – også selv om hver ranke måske kun giver få blomster.
Da passionsblomst klatrer og søger støtte, er den oplagt til at pynte på vægge, hegn og andre konstruktioner i haven.
Passionsblomst trives bedst, når du planter den om foråret i næringsrig, veldrænet jord. Den nemmeste måde er at købe en plante i et planteskolecenter, men du kan også dyrke den fra frø eller tage stiklinger.
Når du planter, skal du grave et rummeligt hul – cirka tre gange så bredt som rodklumpen. Tag planten ud af potten, og skyl forsigtigt rodklumpen med en vandslange, så rødderne bliver blotlagt. Sæt rodklumpen nænsomt i hullet, fyld op med pottejord, og vand grundigt. Sørg derefter for, at planten aldrig tørrer helt ud, og hold den jævnt fugtig.
Har du ikke et passende sted i haven til rankerne, kan passionsblomst også dyrkes i krukker. Placér den et sted med masser af sol. Bor du ikke i et tropisk klima, bør du tage planten ind om vinteren. Senere på sommeren vil den belønne dig med sine smukke, iøjnefaldende blomster.

I århundreder har Sydamerikas oprindelige folk – herunder aztekere og inkaer – dyrket passionsblomst for frugtens skyld og for plantens gavnlige egenskaber.
Historien fortæller, at den blev opdaget i Peru i 1569 af spanske missionærer. Ud fra tegninger og skriftlige beretninger efter fundet mener man, at den første sort, de stødte på, var Passiflora caerulea – også kendt som blå passionsblomst.
Da passionsblomsten blev bragt til Europa fra Sydamerika, blev den hurtigt en populær prydplante, især i Storbritannien.
I dag er planten stadig elsket – ikke kun af havefolk, der sætter pris på dens iøjnefaldende og eksotiske udseende. Passionsblomst spiller også en vigtig rolle i urtemedicin.

Passionsblomst indeholder tre primære grupper af aktive stoffer: alkaloider, glykosider og flavonoider. Det er værd at bemærke, at nogle af plantens forbindelser ifølge forskning ikke har nogen særligt tydelige positive egenskaber i sig selv. Først i samspil med de øvrige stoffer i planten – sådan som de naturligt forekommer i urten – ser de ud til at udfolde deres fordele, herunder den afslappende virkning.
Forskning har identificeret mange forskellige forbindelser i passionsblomst, herunder alkaloider, alpha-alanine, apigenin, aribine, chrysin, citric acid, coumarin, cyclopassifloic acids A-D, cyclopassiflosides I-VI, diethyl malonate, edulan I, edulan II, flavonoids, glutamine og gynocardin. Den indeholder også harmane, harmaline, harmalol, harmine, harmol, homoorientin, isoorientin, isoschaftoside, isovitexin, kaempferol, loturine, lucenin-2, lutenin-2, luteolin, n-nonacosane, orientin, passicol, passiflorine, passifloric acid, pectin, phenolic acids, phenylalanine, proline, prunasin, quercetin, raffinose, sambunigrin, saponarin, saponaretin, saponarine, schaftoside, scopoletin, serotonin, sitosterol og stigmasterol.

Den eksotiske passionsblomst vækker ikke kun menneskers opmærksomhed – den er også en fantastisk plante, hvis du vil give området ved din hoveddør et flot, levende præg. Blomsterne tiltrækker desuden sommerfugle, som elsker planten lige så meget, som vi gør. Sæt den sammen med andre sommerfuglevenlige planter som sommerfuglebusk, jernurt, gyldenris eller gule solhatte, så kan du nyde farvestrålende sommerfugle i haven hele sommeren!
Der findes mange sorter af passionsblomst, som egner sig til haven. Afhængigt af sorten kan blomsterne være gule, orange, dybrøde eller lilla. En særlig iøjnefaldende variant, “Raspberry Strudel”, får smukke blomster, hvor pink og røde nuancer smelter flot sammen.
Vil du have en sort, der også giver frugt, så kig efter Passiflora edulis (”edulis” betyder spiselig). En populær variant er Maypop (vild abrikos), som man ofte kan finde som vild plante i det sydlige USA. Den har fået sit navn, fordi frugterne “popper”, når man træder på dem.
You might also like
6 min
14 October 2025
Top 10 tobaksalternativer til spliffs
Leder du efter en sundere, nikotinfri måde at rulle på? Denne guide sammenligner de top 10 tobaksalternativer til joints. Fra kamille til humle og de populære rosenblade – find de bedste tobakser ...
5 min
30 April 2020
10 bedste urter til at brygge te med
Allerede i det gamle Egypt bryggede man urter som te. Urtete kan virke både opkvikkende og beroligende – og nogle bruges endda som afrodisiaka. Brug vape urter til at lave te, der kan gavne dig på ...
Kategorier
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.
Kategorier
Oplev
Hjælp og info
Værktøjer
Vores hjemmeside fungerer ikke uden, at disse cookies er aktiveret. Derfor kan funktionelle cookies ikke deaktiveres.