Er studiemedicin nyttigt?

Uanset om du har eksamener lige om hjørnet, eller om du drukner i opgaver på jobbet, ville det være fantastisk bare at kunne tage en pille og pløje sig igennem to-do-listen med nærmest overmenneskelig effektivitet. Mange forsøger at opnå netop det med såkaldte studiemidler – også kendt som smarte stoffer – men resultaterne er ofte blandede.

Nogle sværger til dem, mens andre oplever det modsatte: dårligere koncentration, sværere ved at løse komplekse opgaver og en generel følelse af ubehag. Men hvad er studiemidler egentlig, og hvad gør de i praksis? Her ser vi nærmere på det – og vurderer, om det overhovedet er værd at tage dem.

Hvad er studiemidler?

Studiemidler er ikke en officiel lægemiddelkategori. Begrebet dækker i stedet over en række forskellige stoffer, som folk – ofte ulovligt – bruger som hjælp til at læse. De ses især på universiteter, hvor de siges at kunne øge fokus og forlænge den tid, man kan holde koncentrationen. I de fleste tilfælde er der tale om en form for stimulanser, men det er ikke altid sådan.

Studiemidler kan også bruges på arbejdspladsen, om end det er mindre udbredt. Navnet til trods gør virkningen typisk rutineprægede og kedelige opgaver lettere at holde ud, mens de hos de fleste faktisk kan forringe kompleks tænkning og hukommelse.

Hvad bliver studiemidler ordineret til?

De første egentlige “study drugs” var Adderall og Ritalin – to amfetaminlignende præparater, der ordineres til behandling af ADHD. Tanken er enkel: Hvis de kan hjælpe personer med ADHD med at fokusere, så må de vel også kunne hjælpe alle andre med at koncentrere sig, ikke?

Virkeligheden er bare mere nuanceret. Personer med ADHD har ofte et lavere dopamin-niveau som udgangspunkt, hvilket kan gøre det svært at holde fokus. Stimulanser øger mængden af dopamin i hjernen, og for mennesker med ADHD kan det bringe dem tættere på et niveau, hvor koncentration føles mere overskuelig. For neurotypiske personer er udgangspunktet for dopamin som regel allerede tilstrækkeligt til at kunne fokusere – og hvis man skruer yderligere op, kan det faktisk gøre indlæring mere besværlig.

Aniracetam ordineres derimod typisk til personer med demens eller til dem, der har haft et slagtilfælde, da man mener, at det kan forbedre hukommelse og kognitive funktioner. Modafinil, et andet kendt “study drug”, udskrives til behandling af narkolepsi, fordi det er et stimulerende middel, der øger vågenhed.

Selvom forskellige study drugs virker på forskellige måder, har de én ting til fælles: De ordineres for at forbedre eller øge kognitiv funktion på en eller anden måde.

Hvilke forskellige smart drugs findes der?

Lad os nu se nærmere på nogle af de mest udbredte smart drugs (nootropika), du kan støde på. Du har sikkert hørt om flere af dem – og måske har du endda prøvet nogle.

Bemærk: Alle effekter, der nævnes her, handler om de tilsigtede virkninger, når et lægemiddel ordineres på korrekt vis. Virkningerne kan være markant anderledes, hvis du bruger disse stoffer i en anden sammenhæng.

Adderall

Adderall er et velkendt lægemiddel mod ADHD og er et varemærke for en kombination af fire amfetaminsalte. Midlet er blevet udskrevet mere end 34 millioner gange i USA og er enormt udbredt – ifølge mange alt for udbredt. Fordi det er relativt let at få fat i i både USA og Europa, bliver det ofte brugt som “studiedrug” og også som præstationsfremmer i forbindelse med fysisk aktivitet.

Når det tages i lave doser til behandling af ADHD, er risikoen for afhængighed generelt lav, og det bør ikke skade hjerne eller nerver. Ved højere doser forholder det sig anderledes.

Virkninger

• Øget vågenhed

• Ændringer i sexlyst

• Bedre kognitiv kontrol

• Større modstandsdygtighed over for træthed

• Øget styrke og udholdenhed

Bivirkninger kan omfatte:

• Angst

• Tør mund

• Svært ved at koncentrere sig

• Søvnløshed

Super Sleep (Zamnesia)

275

Ikke på lager

179,96 kr.

224,95 kr.

Super Sleep (Zamnesia)

(275)

Ikke på lager

179,96 kr.

224,95 kr.

Aniracetam

Aniracetam bruges mindre ofte som “study drug”, fordi det er langt sværere at få fat i. I USA er det ikke godkendt af FDA, men i Europa anvendes det i visse tilfælde mod demens og efter slagtilfælde. I den sammenhæng har det vist sig at kunne forbedre både hukommelse og kognitiv funktion.

Effekter

• Bedre hukommelse

• Bedre indlæring

• Bedre humør

Bivirkninger kan omfatte:

• Irritabilitet

• Angst

• Insomni

Total Serenity-pakke (Dawn Nutrition)

4

Ikke på lager

411,95 kr.

Total Serenity-pakke (Dawn Nutrition)

(4)

Ikke på lager

411,95 kr.

Methylphenidat (Ritalin, Concerta)

Ud over Adderall er Ritalin – også kendt som Concerta – måske det mest kendte “studie drug”. Begge navne dækker over det stimulerende lægemiddel methylphenidat. Ligesom med Adderall er det relativt let at få fingre i, og derfor er det blevet populært blandt studerende og andre, der vil bruge såkaldte smart drugs.

Virkninger

• Øget vågenhed

• Øget sexlyst

• Større kognitiv kontrol

• Øgede fysiske præstationsevner

Bivirkninger kan omfatte:

• Søvnløshed

• Irritabilitet

• Koncentrationsbesvær

• Angst

• Hjertebanken

Lisdexamfetamin

Lisdexamfetamin, der sælges under varemærkerne Vyvanse og Elvanse, er et andet stimulerende lægemiddel, som udskrives til behandling af ADHD og overspisningslidelse, da det kan nedsætte appetitten.

Virkninger

• Øget vågenhed

• Større sexlyst

• Bedre kognitiv kontrol

• Øget fysisk ydeevne

Bivirkninger kan omfatte:

• Søvnløshed

• Irritabilitet

• Angst

• Hjertebanken

Modafinil

Modafinil fremmer vågenhed og bruges derfor primært til behandling af narkolepsi. Selvom det også ofte bruges som et studiemiddel, tyder forskningen på, at det godt kan hjælpe søvndepriverede personer, men kun har begrænset effekt hos mennesker, der i forvejen er veludhvilede (Minzenberg og Carter, 2008).

Effekter

• Øget årvågenhed

• Bedre fokus

• Forbedrede kognitive evner

• Bedre hukommelse

Bivirkninger kan omfatte:

• Angst

• Hovedpine

• Kvalme

• Nervøsitet

Koffein

Sidst, men ikke mindst, kommer det mest populære studiemiddel, som de fleste af os slet ikke engang opfatter som et stof: koffein. Koffein er et stimulerende middel med effekter, der minder meget om de andre på listen. Den største forskel er, at det kan købes på caféer og i butikker, i stedet for at kræve en recept fra lægen. For nogle gør det det mindre spændende, men til gengæld er det langt mere praktisk!

Effekter

• Øget vågenhed

• Bedre fokus

• Mere energi

Bivirkninger kan blandt andet være:

• Angst

• Rysten

• Koncentrationsbesvær

• Irritabilitet

• Hovedpine

Bør du bruge studiestimulerende stoffer?

Medmindre du har en diagnosticeret tilstand, der på en eller anden måde forringer din kognitive funktion, kan du sandsynligvis sagtens undvære studiemedicin — eller nøjes med kaffe. Effekten er usikker fra middel til middel, og der findes masser af tegn på, at mange i stedet ender med uro, angst og dårligere koncentration, når de bruger den slags præparater.

De fleste typer studiemedicin er kraftige psykoaktive stimulanser og bør behandles derefter. Det er ikke mirakelpiller, der gør os klogere — det er stoffer, der sætter gang i nervesystemet og øger tempoet i hjernens arbejde. Det betyder bare ikke nødvendigvis, at hjernen arbejder mere effektivt.

Tænk på det som at køre bil: Der findes en optimal hastighed, hvor du når frem til tiden og stadig har fuld kontrol. Presser du den højere op, begynder det hurtigt at blive ustabilt. Så selvom stimulerende midler kan hjælpe nogle, slår intet en glad, ædru og veludhvilet hjerne, når du skal lære noget nyt eller løse en kompleks opgave.

Hvilke risici og bivirkninger er der ved studiemedicin?

Studiedop—som typisk er stimulerende stoffer—kommer med en række risici. Ud over de bivirkninger, der er nævnt ovenfor, er der også en reel risiko for misbrug; mange af dem er trods alt amfetaminer. I bedste fald kan det spænde ben for din læring, og i værste fald kan det føre til hæmningsløs adfærd eller udvikling af afhængighed. Risikoen bliver særligt alvorlig, hvis du skal køre bil eller gøre noget andet, hvor du kan bringe andre i fare.

Har du samtidig en underliggende psykisk eller fysisk lidelse, kan stofferne udløse eller forværre symptomer på uforudsigelige måder—og i sjældne tilfælde kan det endda være livsfarligt. Og hvis du i forvejen tager receptpligtig medicin, uanset om det er for psykiske eller fysiske problemer, bør du ikke blande det med studiedop, da der kan opstå skadelige interaktioner.

Studiedop: Hjælp eller hindring?

For de fleste er studiemedicin overflødigt. Det er i hvert fald ikke de hjerneboostende mirakelmidler, som mange håber på. I langt de fleste tilfælde minder de mest om koffein på højtryk og kan give et ekstra skub i ny og næ—men de gør dig ikke til et geni.

Hvis du oplever, at de virker usædvanligt godt på dig, kan det skyldes udiagnosticeret ADHD, da nogle med ADHD reagerer særligt godt på den type stimulanser. Ellers: få en ordentlig nats søvn og drik et glas vand!

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien