Sådan identificerer du en kontamineret kultur af magiske svampe

Luke Sumpter

Cannabisjournalist & forsker i sundhedsvidenskab

Luke Sumpter

Sidst opdateret: 3 June 2024

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

At dyrke svampe derhjemme er ikke den nemmeste disciplin. Det er ikke ligefrem raketvidenskab, men det kræver omhu og ekstrem renlighed, fordi forholdene skal holdes sterile hele tiden. Alle dele af en magisk svampe-kultur er meget sårbare over for kontaminering—både sporerne, myceliet og selve svampene.

Sterilisering af substrat og filtrering af luften er gode måder at holde miljøet sterilt og næringsrigt for myceliet, samtidig med at man begrænser konkurrenter som bakterier, skimmel og skadedyr. Men metoderne er ikke idiotsikre. Processerne er aldrig 100% perfekte, og i praksis varer et sterilt miljø kun i en begrænset periode.

Alkoholservietter (100 stk.)

199

37,95 kr.

Alkoholservietter (100 stk.)

(199)

37,95 kr.

Hvad er kontaminering?

Man kan sige, at kontaminering er alt det uønskede i dit substrat eller dit mycelium – typisk urenheder i luft, jord eller vand – som kan give langvarige problemer for din svampekultur. Sporekontaminering kan i værste fald ødelægge hele kulturen, mens kontaminering i frugtningsfasen kan betyde, at du må fjerne hattene.

Kontamineringer kan sprede sig meget hurtigt, så det er som regel bedst at kassere de kontaminerede kulturer og holde dem adskilt fra de rene. Den gode nyhed er, at kontaminering ofte er let at spotte, fordi svampemycelium i udgangspunktet er helt hvidt.

Ser du andre farver, er der stor sandsynlighed for, at kulturen er kontamineret. Men vent lige et øjeblik, for der er to undtagelser. Den ene er blå, som typisk skyldes blå mærker (bruising) i myceliet. Den anden er gul, som ofte er et tegn på, at myceliet er ved at blive gammelt og danner nye forsvarsstoffer mod bakterier.

Forskellige typer kontaminering

Kontaminanter trives i det steriliserede substrat, der bruges til at dyrke svampe, fordi de ikke har nogen konkurrence der – i modsætning til ude i naturen. Når svampe vokser vildt, skaber det komplekse samspil mellem forskellige bakterier, svampeorganismer og andre mikrober en økologisk balance, hvor svampene kan udvikle sig frit, uden hele tiden at skulle kæmpe mod kontaminering for at få overtaget i substratet.

Som du kan se, findes der et bredt spektrum af kontamineringer, der lurer. De fleste kan inddeles i tre grupper: Bakterier, skimmel (svampe) og skadedyr.

Bakterier, svampe og skadedyr

Bakterier er encellede mikroorganismer, der formerer sig meget hurtigt, og som kan håndteres ved pasteurisering og sterilisering af substratet. Skimmel er en svamp, der vokser som trådformede strukturer kaldet hyfer, og kan holdes nede med salt, natron, alkohol, kanel osv.

Og sidst, men ikke mindst, er der skadedyrene – bittesmå insekter, der æder din kultur og kan overføre sygdomme, som påvirker den. Skadedyr kan bekæmpes med konsekvent hygiejne og et lufttæt dyrkningsrum.

Den første fase af kontaminering

At opdage, at en svampekultur er kontamineret, kan være virkelig nedslående. Men det er vigtigt, at du lærer at genkende de tidlige tegn og reagerer korrekt. Bare fordi én kultur eller én frugtningsboks er ramt, betyder det ikke nødvendigvis, at hele dit setup er ødelagt.

Misfarvning er et af de mest tydelige tegn på kontaminering. Mange invasive skimmelsvampe viser sig i klare, markante farver. Ser du grønne, blå, grå eller sorte pletter på eller i din frugtningsboks, er kulturen højst sandsynligt kontamineret. Husk dog, at små blå mærker i myceliet også kan være blå mærker (bruising) og ikke skimmel. Især dér, hvor rugen presser myceliet mod dyrkningsboksen, kan du opleve blålige områder.

Det er ikke kun andre svampearter, der kan finde på at flytte ind i dit substrat. Bakterier kan også “crashe festen”. Bakterier afsløres ofte ved, at der dannes slim. Slimede områder på kornet eller myceliet tyder på for meget fugt og mulig bakteriel kontaminering. Du kan også se brune eller gule misfarvninger samt skorpeagtige eller gelé-lignende overflader.

En sund svampekultur koloniserer korn eller andre substrater nogenlunde ensartet. Hyferne vokser i forskellige retninger, men vil med tiden mødes og samle sig, så hele dyrkningsmediet bliver konsolideret. Lægger du mærke til “sektordannelse” — hvor der opstår tydelige grænser, og hyferne ikke vil smelte sammen — kan det være tegn på kontaminering fra en anden svampeart.

Desværre er nogle invasive svampe ikke lige så lette at få øje på. Farven og udseendet kan få dem til at falde i ét med det dyrkede mycelium. Men kigger du tættere efter, kan du ofte se forskel. Sporoforer er et eksempel på en sådan “ubuden gæst”. Kig efter dem med et mikroskop. De ligner små, hår-agtige strukturer med en bobleformet spids.

En støvet overflade kan også være et tegn på kontaminering. Et pudder-lignende lag oven på myceliet indikerer et angreb. Det er typisk kun synligt med et forstørrelsesglas

Så du har opdaget kontaminering — hvad gør du så?

Kontaminerede frugtningsbokse er som regel tabt. Hvis du åbner dem for at fjerne inficeret væv, øger du bare risikoen for at sprede kontaminering til andre kulturer og til dit dyrkningsområde. Der findes dog situationer, hvor det stadig er muligt at redde svampekulturer, selv efter kontaminering. Læs videre for at lære mere om de forskellige typer kontaminering og mulige løsninger.

De mest almindelige eksempler på kontaminering i svampedyrkningskit

Nu hvor vi har gennemgået de forskellige typer kontaminering i din svampekultur, og hvordan du kan kende dem, ser vi nu på de mest almindelige eksempler.

VÅD PLET / SUR RÅD

Det er en typisk udfordring i kornspawn-glas: Bacillus kan nogle gange overleve steriliseringen som endosporer, der tåler varme. Når mediet bliver kontamineret med Bacillus, dannes der en mat grå, slimet masse, som lugter kraftigt og ubehageligt og får kornet til at se usædvanligt vådt ud – deraf navnet.

Hvis du vil komme endosporerne til livs i dit korn, bør du sætte det i blød ved stuetemperatur i cirka et døgn. Så spirer endosporerne, og de bliver dermed modtagelige for sterilisering.

Bakteriel blotch

Ser du gule til brune pletter eller læsioner på eller tæt ved kanten af svampehattene, er din kultur blevet forurenet af bakteriel plet. Bakterien spredes via jordpartikler i luften og opstår typisk, hvis svampene forbliver våde i 4–6 timer eller længere efter vanding. Det kan holdes nede ved at sænke luftfugtigheden og behandle med en kloropløsning på 150 ppm.

SPINDELAG / DACTYLIUM-MELDUG

Hvis et vatagtigt mycelium breder sig ud over dit dæklag og, når det rører svampene, pakker dem ind i et blødt lag mycelium, som får dem til at rådne og blive bløde, er din kultur forurenet med spindelvævsskimmel. Denne skimmel er typisk en anelse mørkere end mycelium, og den lille farveforskel kan være svær at spotte for begyndere.

Et andet tydeligt kendetegn er, hvor hurtigt den vokser: Spindelvævsskimmel kan dække hele dæklaget på en til to dage og starter ofte som en lille plet på størrelse med en mønt. Høj luftfugtighed giver den gode betingelser, så problemet kan ofte afhjælpes ved at sænke fugtigheden eller øge luftcirkulationen.

Grøn skimmel

Den skyldes Trichoderma harzianum og kendes på et aggressivt, hvidt mycelium, der hurtigt kan dække hele dæklaget og svampene. Det giver blød råd og danner sporer med en smaragdgrøn farve. Grøn skimmel er i øjeblikket den mest udbredte sygdom i den amerikanske Agaricus-industri.

Dårlig hygiejne, fluer, anaerobe forhold og andre faktorer kan øge risikoen for grøn skimmel. Derfor er konsekvent rengøring afgørende, og det er ofte nødvendigt at bruge overfladedesinfektionsmidler i hele dyrkningsmiljøet.

Lyserød skimmel / rød brødskimmel

Også kendt som Neurospora. Det er en hurtigtvoksende svamp, som ofte dukker op i agar og korn. Den findes overalt i naturen, og som kontaminant kan den vokse igennem bomuldspropper og filterdiske, hvilket gør den meget svær at slippe af med. Kontaminerede kulturer bør destrueres med det samme, og laboratoriet skal rengøres grundigt.

SORT SKIMMEL (OGSÅ GUL SKIMMEL OG ANDRE)

Disse skimmelsvampe ses meget ofte i agar- og korndyrkninger, fordi de findes på næsten alle organiske substrater. De kaldes Aspergillus og trives bedst ved en pH-værdi tæt på neutral til let basisk, og arterne spænder i farve fra sort til gul. Nogle arter er giftige og kan danne livsfarlige aflatoksiner, så de bør håndteres med ekstra stor forsigtighed.

TØR BOBLE

En sygdom forårsaget af svampe i slægten Verticillium, som danner klæbrige sporer. Symptomerne afhænger af, hvor i udviklingen angrebet sker. Ved tidlig smitte dannes misdannede primordier (små “knopper”), mens smitte senere i forløbet typisk giver en skæv svamp med en hat, der hælder.

Fordi sporerne er klæbrige, spredes de let med støvpartikler, så vær ekstra forsigtig med at flytte jord i nærheden af svampehuse. Andre tiltag er at forhindre fluer i at komme ind i de nævnte svampehuse samt at lægge bordsalt oven på et lag silkepapir, som kan være med til at begrænse sygdommen.

SVAMPEMYG

Små, flyvende insekter, som tiltrækkes af svampedyrkningen. De lever af myceliet og borer sig ind i svampene. Væv, der er blevet beskadiget af myggene, bliver ofte hurtigt invaderet af bakterier, som kan føre til blød råd.

De voksne individer er cirka 0,3 cm lange og ligner grå til sorte fluer. Vingerne er klare uden mønster og har kun få tydelige ribber. Den mest effektive måde at holde dem nede på er stram hygiejne, grundig rengøring og generelt god sanitetspraksis.

MIDER

Små leddyr, som ofte findes i halm og gødning. De fleste midearter er gavnlige i svampedyrkning, fordi de lever af åleorm og andre mider og aktivt bidrager til at findele og blande det organiske substrat.

Der findes dog enkelte arter, som kan gøre skade. De lever af svampemyceliet ligesom svampemyg og kan give misfarvninger på overfladen. Grundig rengøring, god hygiejne og ordentlig sanitet er nøglen til at holde disse kontaminanter under kontrol – ligesom med alle andre.

Det var de mest almindelige former for kontaminering, du kan støde på ved svampedyrkning. Hvis der er én ting at tage med herfra, så er det, at et rent miljø og omhyggelig håndtering rækker langt.