
Legal highs er en populær og ofte let tilgængelig type smart drugs – men hvad er de egentlig? Og hvilke forskellige legal highs findes der på markedet? Lad os se nærmere på det!
For dem, der gerne vil blive skæve uden at komme på kant med loven, findes der en hel verden af eksperimentelle stoffer at finde rundt i. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan folk helt konkret opnår en “lovlig rus”, og hvilke tilladte stoffer der dominerer markedet i dag.

Udtrykket “legal high” dækker over rusvirkninger fra lovlige stoffer, som kan minde om effekten af kontrollerede eller ulovlige substanser som ecstasy, kokain og endda cannabis. De er nogle gange udviklet til at ligne og føles som andre stoffer, men deres kemiske opbygning er anderledes nok til, at de ikke nødvendigvis klassificeres som ulovlige i sig selv. Ordet “legal” er dog en gråzone, fordi hvert land har sine egne regler for, hvad der tæller. Mange “legal highs” er faktisk stadig regulerede, og du kan risikere konsekvenser, hvis du bliver taget med dem.
Der findes mange forskellige typer legal highs, og hvert stof er typisk skabt med et bestemt formål. Fra dissociativer til syntetisk cannabis giver vi dig her et overblik over de vigtigste kategorier.
Som navnet antyder, er stimulanser skabt til at give brugeren et energiboost. Strengt taget hører helt almindelige hverdagsprodukter som energidrikke og kaffe også til i denne kategori. Lovlige stimulanser fremstilles ofte af en blanding af pulveriserede frø eller urter som f.eks. guarana, som derefter presses og koncentreres i pilleform, så de er nemme at indtage. Nogle produkter kan også købes som pulver, der røres i varme drikke som et alternativ. Eksempler på stimulanser er kolanød og Euphor-E. Begge giver en euforisk, energisk rus, der forsøger at efterligne virkningen af stoffer som ecstasy eller kokain på en mere sikker måde.
Lovlige dissociativer er udviklet til at få dig til at føle dig adskilt fra dig selv og dine omgivelser ved at ændre sanseoplevelsen. Kort fortalt sker det ved, at de blokerer signaler til bestemte dele af den bevidste hjerne, hvilket – afhængigt af styrken – kan give en næsten tranceagtig tilstand. Almindelige former for lovlige dissociativer er blandt andet lattergas (nitrogenoxid), salviablade og methoxetamine, et populært designerstof i pulverform.
Alle mulige former for syntetisk “cannabis” kan købes i kiosker, convenience stores og i headshops. Det hele bliver ofte puttet i samme kategori, men virkningen kan variere enormt alt efter, hvilke kemikalier produktet indeholder. Overordnet set har syntetisk cannabis en helt anden risikoprofil end naturlig cannabis.
Syntetisk cannabis som K2 (også kendt som Spice) er lavet til at efterligne virkningen af THC, men konsekvenserne kan være langt mere skadelige. Det bliver tit markedsført som “sikkert” og “naturligt”, men det er langt fra sandheden. Rusen kan være uforudsigelig og markant mere intens, og det kan være farligt for dit helbred. På trods af risikoen er syntetisk cannabis stadig populært, fordi myndighederne har svært ved at følge med tempoet, hvormed nye syntetiske cannabinoider dukker op. Så snart ét stof bliver forbudt, tager et nyt over.
De må ikke forveksles med medicin mod depression: Dæmpende stoffer (depressanter) reducerer ganske enkelt niveauet af neurotransmission i hjernen. Rusen sløver evnen til at mærke stimulation og ophidselse, hvilket giver en langt mere afdæmpet og lavenergisk oplevelse. Hos nogle kan der dog opstå bivirkninger som paranoia og forstyrrede søvnmønstre. Selvom den mest udbredte depressant er alkohol, hører også ethanol og dietylether til i denne kategori.
Leder du efter stoffer, der kan minde om virkningerne af LSD og DMT? Lovlige psykedelika stammer ofte fra frø, rødder og blomster og fremstår derfor mere “naturlige” end nogle af de andre stoffer i denne guide.
De fås typisk som tørret materiale eller pulver, og blandt de mest populære lovlige psykedelika er Morning Glory og hawaiian baby woodrose-frø – to stoffer, hvis effekt på mange måder minder om den trip-agtige rus, man forbinder med magiske svampe. Disse lovlige psykedelika kan midlertidigt ændre, hvordan hjernen arbejder, så sanseindtryk opleves anderledes og – ved høje nok doser – i nogle tilfælde kan give hallucinationer. Da der findes produkter i forskellige styrker, er det en populær lovlig rus blandt mere afslappede brugere.
Selvom de umiddelbart kan ligne psykedelika, virker deliriantia på en helt anden måde. I stedet for at udløse et “trip” fremkalder de en deliriumlignende tilstand, hvor brugeren kan opleve kraftig forvirring og desorientering. Typiske eksempler er diphenhydramin og dimenhydrinat, som oftest fås som tabletter eller som håndkøbsantihistaminer. Selvom de er udviklet til at lindre allergisymptomer, mener mange brugere, at deliriantia kan give en søvnig rus.
Ligesom ved morfin bruges lovlige opioider primært til at berolige kroppen. Selvom kroppen selv danner sine egne opioider, vil stoffer, der giver en lovlig rus, ofte give brugeren en mild, afslappende og lindrende fornemmelse. Mulige bivirkninger ved overforbrug af opioider omfatter træthed, urolig mave og problemer med at holde balancen. Et eksempel på et almindeligt lovligt opioid er kratom. Kratom fås ofte som pulver, men også som piller eller kapsler. Selvom det er lovligt, bruger nogle det til at dæmpe opioidafhængighed – men kratom kan også i sig selv være vanedannende.
Inhalanter er udviklet til at give en kraftig, men kortvarig psykoaktiv effekt ved at indånde damp. Brugen af populære inhalanter som nitrater – også kendt som „poppers“ – kan udløse et pludseligt sus af eufori, som ofte ledsages af fornemmelsen af et "head rush". Nogle brugere fremhæver også de afrodisiakiske egenskaber ved denne type inhalanter, da mange oplever øget sexlyst og en markant mere følsom hud. Mulige bivirkninger ved overforbrug kan blandt andet være maveuro og svimmelhed.

Nye lovlige stoffer bliver hele tiden både udviklet og opdaget. Som vi tidligere har været inde på, skyldes det, at myndighederne ganske enkelt ikke kan følge med. Selv i FN’s World Drug Report fra 2013 fremhæves det, at det nuværende system til kontrol af narkotikaflowet har klare mangler. Ifølge rapporten er en af de vigtigste drivkræfter producenterne af det, der kaldes “nye psykoaktive stoffer” (NPS).
Og selv hvis lovgivningen indhenter udviklingen, er det – som rapporten også påpeger – en kamp, man reelt ikke kan vinde. Når nye stoffer bliver klassificeret, vil folk fortsat finde dem (eller kemisk beslægtede varianter) og bruge dem i samme omfang.
For at skabe et NPS skal man i princippet blot tage den molekylære struktur fra et ulovligt stof og ændre den en smule. Så længe den kemiske sammensætning adskiller sig fra det ulovlige stof, kan det teknisk set være lovligt – og ofte med lignende virkninger. Når først man har den “opskrift”, handler resten om at finde et laboratorium, der vil fremstille det. Anekdotiske beretninger tyder på, at det ikke er svært.
Det uheldige er, at mange af disse nye forbindelser ikke er blevet grundigt undersøgt for toksicitet. I modsætning til stoffer som cannabis eller naturlige psykedelika, der har været brugt i årtier eller århundreder, er virkningerne af nye forbindelser i høj grad ukendte. Ingen rusmidler kan kaldes helt “sikre”, men nye psykoaktive stoffer kan indebære væsentligt større risiko end stoffer med en længere offentlig historik.
Selvom disse lovlige stoffer ofte er lette at få fat i og kan købes uden større besvær, er det vigtigt at gå ekstremt forsigtigt til værks og undersøge grundigt, hvad du faktisk køber. Vær naturligvis også opmærksom på lovgivningen i dit land – men dit helbred bør altid komme først.
Hvis du vil vide mere om FN’s World Drug Report fra 2013, så tag et kig på den fulde rapport.
Kategorier
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.
Kategorier
Oplev
Hjælp og info
Værktøjer
Vores hjemmeside fungerer ikke uden, at disse cookies er aktiveret. Derfor kan funktionelle cookies ikke deaktiveres.