Verdensreligioner og cannabis: Velsignelse eller tabu?

Cannabis er blevet brugt som en hellig urt i mange religioner i tusindvis af år. I det gamle Egypten blev gudinden Seshat ofte afbildet med et cannabisblad over hovedet. Taoistiske religiøse embedsmænd brugte planten til at komme i kontakt med ånder og dæmpe selviske drifter. Rastafarianisme har kun eksisteret siden 1930’erne, men ser cannabisrygning som sit vigtigste ritual.

Spekulerer du på, hvad din religion siger om cannabisforbrug? Det gør vi også! Vi påstår ikke at være gejstlige og kan ikke dykke ned i alle religiøse traditioner i detaljer. Men vi er nysgerrige, gode til at researche og har taget os tiden til at gennemgå de største. Her er det til tider hellige, til tider tabubelagte – og ofte ret komplekse – forhold mellem cannabis og hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam.

Østlige religioner

Hinduisme

Cannabis har en lang og farverig historie i Indien. Dens medicinske og religiøse brug kan have taget sin begyndelse i området allerede omkring 1000 f.v.t. Planten nævnes i Atharva Veda, som er en senere tilføjelse til hinduismens vediske skrifter. I denne samling hellige tekster omtales cannabis som en "frihedens bringer" og udpeges som en af de fem hellige planter.

Cannabispræparater spiller en vigtig rolle i hinduistisk ritual og kultur. Ganja er faktisk et hindiord for "komprimerede hunblomster". Bhang (afledt af det sanskritiske ord for cannabis) er en pasta af cannabisblade og -blomster, som kan blandes i mad og drikke. Bhang indtages især under den hinduistiske festival Holi. Man mener, at bhang bringer én tættere på guden Shiva og renser den, der drikker det, for synder. I Mathura, en oldgammel by, der regnes for hellig i hinduismen, bliver bhang drukket i store mængder. Bhang indgår også i mange medicinske blandinger i den ayurvediske tradition.

På grund af cannabis’ århundredlange spirituelle betydning har myndighederne i Indien traditionelt set ofte set gennem fingre med forbruget. Det betyder dog ikke, at der ikke findes begrænsninger – selv inden for hinduismen. Man mener for eksempel, at rituel indtagelse af bhang kan vaske ens synder bort, mens tankeløs druk af bhang uden tilhørende ritualer betragtes som en synd.

BUDDHISME

Buddhismen er mindre striks og mindre formanende end mange andre religioner. Den handler i højere grad om at støtte den enkelte i sin personlige, spirituelle udvikling. Når det er sagt, har buddhismen stadig etiske retningslinjer. De er ofte blevet sammenlignet med De Ti Bud i de abrahamitiske religioner. For lægfolk består denne adfærdskodeks af de fem forskrifter^[2]. Hver forskrift hænger sammen med en tilsvarende dyd.

Den femte forskrift handler om at afstå fra rusmidler og fremmer dyderne opmærksomhed (mindfulness) og ansvarlighed. Mere specifikt vejleder den buddhister til at "afholde sig fra berusende drikke og stoffer, der fører til uopmærksomhed". Derfor giver det mening, at cannabissorter uden THC kan være acceptable. Da CBD og andre cannabinoider som CBG ikke er berusende, slører de ikke sindet. Tværtimod kan CBD’s angstdæmpende og neurobeskyttende egenskaber understøtte en mere stabil opmærksomhed, helt i tråd med buddhistiske principper.

Indtag af THC kan endda i visse buddhistiske traditioner blive set som noget, der kan have en positiv funktion. I Tibet har cannabis traditionelt været betragtet som helligt. I tantrisk buddhisme, som udviklede sig i Himalaya, er det blevet brugt til at understøtte meditation. På samme måde har flere vestligt opståede retninger inden for buddhismen anerkendt cannabis som et redskab til at øge mindfulness. Om effekten bringer én tættere på oplysning eller i stedet slører sindet, afhænger derfor i høj grad af den enkeltes erfaringer og den konkrete tradition. Det er værd at huske, at buddhismen – ligesom mange andre verdensreligioner – er en gammel og mangfoldig praksis, der strækker sig over store geografiske områder.

Vestlige (abrahamitiske) religioner

jødedom

Forholdet mellem cannabis og jødedommen er komplekst og en smule uklart. I 1. Mosebog 1:29 står der, at Gud giver mennesket “hver urt, som sætter frø”. Talmud nævner også dyrkning af hamp, men her handler det primært om tekstiler og beklædning – ikke om psykoaktiv brug. Alligevel findes der i den jødiske tradition en debat om cannabis som medicin. Maimonides, en indflydelsesrig Torah-lærd fra middelalderen, anbefalede cannabisolie som behandling mod luftvejslidelser.

Brug af cannabis tolereres desuden i vid udstrækning blandt liberale jødiske miljøer. Selv blandt ortodokse rabbinere er holdningerne delte. Nogle har vurderet, at cannabis er forbudt; andre har sagt at medicinsk cannabis kan være kosher (altså tilladt at indtage). Overordnet set lægger jødedommen ofte mere vægt på det intellektuelle og refleksive end andre abrahamitiske religioner. Den jødiske forståelse af bøn er i højere grad fokuseret på selvransagelse og fordybelse. Det har fået nogle til at pege på, at der måske kan være en spirituel rolle for cannabisforbrug, hvis det bruges som støtte til selvrefleksion og til at skærpe bevidstheden.

Ligesom så meget andet, der hverken er direkte forbudt eller direkte anbefalet, vil cannabis’ status i jødedommen sandsynligvis fortsat blive diskuteret. Lige nu ser udviklingen ud til at pege mod større accept af cannabis til medicinsk brug. Rekreativ brug er derimod stadig mere et åbent spørgsmål.

KRISTENDOM

Selvom Jesus ofte fremstilles med en slags hippie- og stonerudstråling, er cannabis’ status i kristendommen alt andet end entydig. Fordi religionerne deler dele af deres skrifter, har kristendom og jødedom også nogle af de samme centrale diskussionspunkter. I Det Gamle Testamente, eller den hebraiske bibel, nævnes planten “kaneh bosm” (קְנֵה-בֹשֶׂם). Kaneh bosm var en af ingredienserne i den hellige salveolie (^[8]2 Mosebog 30:22–25). De fleste anerkendte forskere tolker det som en henvisning til kalmusplanten. Andre mener dog, at det er en fejloversættelse, og at kaneh bosm i virkeligheden refererer til cannabis. Nogle har endda foreslået, at cannabis’ medicinske egenskaber kan være med til at forklare nogle af de helbredelsesmirakler, der tilskrives Jesus Kristus.

Omvendt har mange kristne kirker i lang tid frarådet cannabis. Den berygtede film Reefer Madness blev produceret af en kristen kirkegruppe. Paven har markeret sig imod cannabis, og nogle protestantiske kirker (især baptister) har også frarådet brug af medicinsk marihuana. Andre protestantiske kirker har derimod støttet cannabis til medicinske formål, herunder United-, Episcopal- og Methodist-kirkerne.

I debatten om medicinsk kontra rekreativt cannabisforbrug trækker nogle en parallel til Bibelens syn på alkohol. Ud over at blive indtaget sakramentalt som Kristi blod opfordrer apostlen Paulus til at drikke “en lille smule vin” “for din maves skyld og dine hyppige lidelser” (^[10]1 Timotheus 5:23). Samtidig forbyder Bibelen direkte beruselse. Kunne cannabis passe ind i denne ramme for, hvad der kan accepteres? At blive helt skæv vil næppe blive set med milde øjne. Men hvis det at ryge cannabis hjælper dig terapeutisk, uanset hvordan du definerer det, er der ikke noget i Bibelen, der tydeligt lader til at forbyde det.

islam

Der er delte meninger om, hvorvidt cannabisforbrug i islam betragtes som haram (forbudt) eller halal (tilladt). Koranen (Allahs ord) nævner ikke cannabis direkte som noget forbudt, men det bliver heller ikke ligefrem opfordret. I hadith (Muhammeds ord) står der derimod, at “alle rusmidler er forbudte”, og mange muslimer mener, at det også omfatter cannabis. Det ser dog ikke ud til at gælde ikke-rusgivende stoffer i cannabis, som fx CBD. Derfor kan cannabissorter uden THC i nogle sammenhænge blive opfattet som halal.

Der kan også være en undtagelse ved medicinsk brug. Koranen lægger vægt på at passe på kroppen, og hensynet til helbred kan i visse tilfælde veje tungere end det generelle forbud mod rusmidler i islam. For eksempel kan medicinske cannabisfrø i praksis fungere som smertelindring, hvilket normalt ikke anses som haram, selvom mange typer smertemedicin kan virke berusende. På samme måde kan cannabis være acceptabelt, hvis det indtages efter lægelig anvisning. Faktisk nævner arabiske læger medicinsk brug af cannabis allerede omkring år 100 e.Kr. I nyere tid har imam Mohammad Elahi udtalt, at det er tilladt at ryge marihuana, hvis det er den “eneste mulighed ved en medicinsk tilstand, ordineret af medicinske eksperter”.

Cannabis: helligt eller profant?

Fra oldtidens assyrere til nutidens rastafarianere har cannabis været en hellig plante i traditioner, der strækker sig over årtusinder. Nogle verdensreligioner lægger mindre vægt på plantens spirituelle status, men kun få forbyder den helt. Selv i trosretninger, hvor man opfordres til at undgå beruselse, er der ofte plads til medicinsk brug af cannabis. Det er også værd at huske, at ingen større religion er fuldstændig ensartet: Nogle har ortodokse eller konservative retninger, der er imod cannabis, mens mere liberale grupper er mere åbne.

Alt efter hvad du hører til, kan man ofte koge det ned til en bred tommelfingerregel: Cannabis kan være acceptabelt som behandling eller til at skærpe spirituel bevidsthed. At blive helt skæv bare for at være skæv bliver derimod sjældnere set som en særligt “religiøs” oplevelse. Resten må du selv – og dine egne traditioner – vurdere.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien