Psykedelika og buddhisme – passer de sammen?

Der er skrevet utallige afhandlinger om forholdet mellem buddhisme og psykedelika. Hvorfor? Fordi mange mennesker – især i Vesten – har fundet vej til denne trosretning gennem psykedeliske oplevelser.

Buddhismen er en slags religion, som per definition kan være svær at sætte ord på. Den opstod i Indien med udgangspunkt i læren fra en mand kendt som Gautama Buddha (blandt flere navne) og har rødder i Indiens anden store religion – hinduismen. Det er en tankeretning, der søger at befri mennesker fra endeløs lidelse. Dens grundidé? Først når vi giver slip på vores midlertidige tilknytninger, kan vi finde ro – hvis ikke oplysning. Derfra forgrener vejen sig i mange retninger.

Man mener, at Buddha var en prins eller en indflydelsesrig mand i et velhavende samfund. Efter en akademisk opvækst vendte han sig mod askese – og senere mod rollen som lærer. I løbet af sit liv samlede han en kreds af tilhængere, som siden spredte hans lære videre gennem historien.

Gennem meditation og et fokus på nuet kan buddhister “finde vej”. Og det er ofte her, nogle udøvere vender sig mod psykedelika som en nøgle til at åbne for oplevelsens dybder.

Men er brugen af psykedelika egentlig i tråd med buddhismens lære?

Er psykedelika en “indgang” til buddhismen?

Der findes mange argumenter både for og imod denne idé. I buddhismen lærer man, at man ikke bør bruge ydre hjælpemidler til at opnå oplysning. Samtidig advarer den mod “begær” efter noget som helst – også efter en “religiøs” oplevelse eller et stof, der kan åbne døren til den.

Nirvana beskrives som at nå frem til en tilstand af ultimativ lykke – et sted, hvor endeløse genfødsler og lidelse ikke længere finder sted. I nogle fortolkninger er det livets højeste mål. I andre er det det tidspunkt, hvor “selvet” smelter sammen med andre. Og det er især her, at psykedelika – særligt LSD – begynder at komme ind i billedet.

Oplevelsen af selvforglemmelse – ofte beskrevet som ego-opløsning – er et af de mest markante kendetegn ved psykedeliske stoffer. Og netop i denne ændrede bevidsthedstilstand begynder mange at undersøge oplevelsen gennem brillerne på østlig religion og filosofi.

Brugte Buddha psykedelika?

Det er et spændende spørgsmål. Han kan sagtens have brugt psykedeliske stoffer. Brugen af euforiserende stoffer var en udbredt del af de lokale religioner. Det er derfor helt muligt, at han også eksperimenterede med psykedelika i sin søgende fase. Men da han først havde fundet sin vej og etableret sig, indførte han et forbud mod bevidsthedsændrende stoffer.

Når det er sagt: hvad så? Buddha var jo et menneske, ikke en gud. Hvis din personlige nirvana bliver muliggjort af et psykedelisk oplevelse, hvem er så i sidste ende den rette til at dømme dig?

Hvorfor er der fornyet interesse for dette spørgsmål?

Der er flere grunde til, at emnet er blevet så aktuelt lige nu. For det første ser vi en slags kulturel genopblomstring. Tankerne blev oprindeligt udbredt i Beat-generationens tid, og den periode dukker igen op i den offentlige samtale. Samtidig ulmer der en markant utilfredshed – både kulturelt og på tværs af generationer. Det gælder stort set overalt.

Millennials leder efter nye svar. Boomere søger spirituel indsigt. En af følgerne? En fornyet interesse for østlige religioner. Og en anden parallel strømning? En genopvakt nysgerrighed efter både medicinske cannabisfrø og psykedeliske stoffer til medicinske formål. Det inkluderer også behandling af såkaldte “psykiatriske” lidelser som depression.

Det får igen mange til at overveje en kombination af buddhisme og psykedeliske stoffer – især shrooms og LSD. De, der inddrager den type stoffer i deres spirituelle praksis, vælger ofte også en mere helhedsorienteret livsstil; det kan for eksempel også omfatte yoga.

Nærvær midt i forandringer – at kunne være i nuet på trods af, hvad der sker omkring én – er en af buddhismens mest “moderne” sider. At give slip på fortiden og leve i øjeblikket, mere uselvisk, er en idé, der i hvert fald i teorien tiltaler denne generation. Hvis en følelse af oplysning kan understøttes af psykedeliske substanser, hvorfor så ikke? Især hvis det samtidig hjælper dig med at nå andre mål.

Holdningerne til stoffer er i det hele taget ved at ændre sig denne gang. Lovgivningen spiller ind, og det gør sociale medier også. Det samme gør en voksende videnskabelig forståelse af, hvordan hjerne og krop arbejder sammen, når der er psykoaktive stoffer involveret.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien