Hvad er forskellen på et stof og et lægemiddel?

Debatten om, hvad der egentlig adskiller stoffer fra medicin, er langt fra ny. Den har ulmet siden slutningen af 1800-tallet og blussede for alvor op, da både lægestanden og den farmaceutiske branche begyndte at organisere sig. Samtidig faldt det sammen med, at patentlovgivning blev indført og udbygget i både Europa og USA. For hvis en plante kunne klassificeres som “medicin”, kunne den i praksis ikke patenteres.

På den anden side er alkohol (for eksempel) også blevet brugt som “medicin”. Og den betegnelse er gennem tiden også blevet sat på stoffer, som i dag typisk placeres i kategorien enten “stoffer” eller “medicin”. I nogle tilfælde – som med opioider og amfetaminer, for ikke at nævne LSD og cannabis – kan det være begge dele. Et eksempel er, at historien om, hvordan Cary Grant i 1950’erne gennemgik LSD-“terapi”, igen cirkulerer i medierne netop på et tidspunkt, hvor mikrodosering af LSD igen er i fokus som mulig behandling af svær depression og humørforstyrrelser.

Man kan også blive “afhængig” af både receptpligtig medicin og illegale stoffer. Og medicin kan have negative virkninger – ud over (eller i stedet for) bivirkninger.

Grundlæggende bliver skellet mellem “stoffer” og “medicin” defineret og formet af politiske og medicinske beslutninger. Og de beslutninger ændrer sig over tid.

Hvad er medicin?

Overordnet set kan medicin være enhver udefrakommende substans, man indtager eller påfører for at lindre smerte og ubehag. Den behøver ikke at være fremstillet i et laboratorium. Det gælder også mange plantebaserede midler, selv når de ikke kræver recept. Aloe-planten er for eksempel kendt for at berolige huden og hjælpe med at hele forbrændinger.

Receptpligtig medicin er lidt anderledes. Her ligger der en forståelse af, at præparatet er potent nok til at kunne give skadelige bivirkninger, og derfor skal bruges med omtanke. Det betyder typisk også, at det bør indtages under lægelig vejledning. I de fleste lande findes der en national klassificering (”skemaer”) af den type stoffer. Her finder man blandt andet cannabis, kokain, amfetamin, heroin og opioider – samt andre stoffer, der er udviklet i laboratorier til et bestemt formål.

Den måde, vi forstår og definerer det på, kan desuden ændre sig med tiden. Cannabis – eller mere specifikt cannabinoider – er for eksempel på vej til at blive omklassificeret i mange større lande. Men med undtagelse af Tyskland og Uruguay er stoffet fortsat klassificeret som et Schedule I-stof i stort set alle andre lande.

Hvad er et stof?

Et stof er derimod et middel, man typisk bruger for nydelsens og oplevelsens skyld – altså rekreativt. Det kan også have skadelige bivirkninger. Nikotin og alkohol er for eksempel begge stoffer, og de er samtidig lovlige. Cannabis, kokain, heroin og andre “stoffer” er fortsat ulovlige. I den anden ende af skalaen er debatten dog ved at ændre sig: Portugal har været foregangsland og har dekriminaliseret rekreativ brug af alle stoffer.

Det bliver endnu mere forvirrende, når kemisk meget beslægtede stoffer bliver mærket, solgt og gjort tilgængelige på vidt forskellige måder. Heroin er for eksempel ulovligt. Men opioidbaserede, receptpligtige smertestillende midler er ikke bare lovlige – de er også med til at drive en moderne krise med opioid- og heroinafhængighed samt overdoser.

Forskel i formål

Ud over forskelle i receptkrav, bivirkninger og andre ligheder er der endnu en overordnet skillelinje mellem noget, der betegnes som et stof, og noget, der kaldes medicin. Medicin bruges som udgangspunkt med et konkret behandlingsformål. Det er også en af grundene til, at cannabis kan være så svært at sætte i bås. Hvis en “rekreativ bruger” ryger jævnligt, handler det så reelt kun om nydelse? Eller gør de, som mange andre, i praksis brug af selvmedicinering for et helbredsproblem, der endnu ikke er blevet diagnosticeret?

Forskel i virkning

Forskellen på virkningerne af “stoffer” og “medicin” er også svær at sætte en skarp streg under. Medicin er selvfølgelig tænkt som noget, der sætter gang i heling. Men især når vi taler om det psykiske, hvad betyder “heling” egentlig? Hvis LSD bruges med succes under lægelig supervision til at behandle kronisk depression, er det så en medicinsk anvendelse af et stof? Svaret er naturligvis ja.

Det betyder, at et “Trip” og euforiske fornemmelser faktisk kan indgå i terapeutiske og medicinske forløb. Omvendt kan godkendt receptpligtig medicin, som for eksempel den der bruges ved skizofreni, have bivirkninger som vægtøgning og i nogle tilfælde føre til fedme.

Konklusionen? Hvis den samlede effekt er positiv og bidrager til personens sundhed og trivsel, kan det betragtes som medicin. Men bare fordi noget er medicin, er det ikke ensbetydende med, at der ikke findes negative bivirkninger.

Både receptpligtig medicin og stoffer kan være vanedannende. Samtidig er forskellen på “afhængighed” og efterlevelse af en behandling en diskussion for sig—og den bliver relevant her. Begge problemstillinger kan gøre sig gældende, uanset om det handler om stofbrug eller ordineret medicin.

Hvilke stoffer kan bruges som medicin?

Mange såkaldte “partystoffer” bliver i det nye århundrede taget op til fornyet vurdering for deres potentielle terapeutiske anvendelser. De fleste af dem har i øvrigt eksisteret i lang tid. I dag er de alle under lup, og de “svar”, man troede, man havde på psykisk sygdom, afhængighed og smerter, bliver vendt og drejet igen.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien