Genetikkens rolle for, hvor skæv du bliver

Kan du mærke det endnu? Det klassiske spørgsmål er faktisk mere kompliceret, end man lige skulle tro.

Cannabis påvirker os på vidt forskellige måder. Det kan hjælpe os med at slappe af, give os et løft og endda lindre symptomer på kronisk sygdom. Fra person til person er vores forhold til weed lige så individuelt, som vi selv er. To personer, der ryger den samme sort, kan stadig få vidt forskellige oplevelser. Spørgsmålet er: Hvorfor?

Hvor skæv man bliver, kan afhænge af en lang række faktorer. Nyere forskning peger på, at mange af dem kan være genetiske.

Almindelige faktorer, der påvirker din rus

Først tager vi lige det grundlæggende, og bagefter dykker vi ned i de mere avancerede ting. Har du undret dig over, hvorfor din ven blev helt skæv i går aftes, mens du næsten ikke mærkede noget? En (eller flere) af disse typiske faktorer kan være forklaringen.

TOLERANCE

Ah, tolerance. Den er som en irriterende skygge, der nægter at slippe dig og bare venter på at ødelægge dit high. Hvis du ryger ofte, sukker du sikkert allerede. Og hvis du ikke helt ved, hvad vi mener, så lad os kaste lys over den her klassiske hovedpine.

Når du indtager cannabis regelmæssigt, begynder kroppen at “vænne sig til det”. Resultatet er, at du skal bruge mere og mere for at opnå samme effekt. Med cannabis er det upraktisk – men ikke farligt.

Hvis du kan mærke, at din tolerance stiger, kan en tolerancepause være en god idé. Studier viser, at det kan hjælpe at holde en pause fra kronisk forbrug i bare et par dage, så tolerancen falder igen.

Der er også andre ting, der kan påvirke dit high og din samlede cannabisoplevelse. Hvis du prøver at finde ud af, hvorfor du føler dig lidt ved siden af (eller bare slet ikke mærker noget), så er her et par spørgsmål, du kan stille dig selv:

Har du spist for nylig?

Hvis du bliver skæv, men ikke har spist hele dagen, kan du opleve svimmelhed og uro. Det gælder især, hvis du indtager spiselige.

Hvor længe siden det er, du sidst har spist, kan påvirke, hvordan din krop optager THC og CBD. Forskning viser, at indtag på tom mave kan få effekten til at mærkes hurtigere, men at rusen ofte bliver kortere, mindre kraftig og mere ustabil.

For at mindske ubehagelige bivirkninger er det en god idé at følge det klassiske råd: tag det sammen med mad. Og nej, “brownie”-delen i de berømte pot brownies er ikke helt det, vi mener.

Hvad har du ellers taget?

At blande forskellige stoffer kan være risikabelt, og det er ikke noget, vi anbefaler. Det gælder både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin – men også alkohol og andre rusmidler. Når det er sagt, er det ikke nødvendigvis et problem at bruge cannabis samtidig med din faste medicin. Sørg bare for, at du har styr på sikkerheden og mulige interaktioner. Her kan dit apotek være en virkelig god hjælp.

Hør her: Vi er alle voksne, og det er i sidste ende dig, der bestemmer, hvad du putter i kroppen. Men hvis din cannabis-rus føles lidt off, så tænk over, hvad du ellers har indtaget – det kan sagtens spille ind.

Er du stresset?

Hvis du har været stresset på det seneste, kan cannabis hjælpe dig med at slappe af og dæmpe din angst. Men vær varsom med forbruget – det kan nemlig slå ud i begge retninger.

Alt efter hvor højt dit generelle stressniveau er, kan du i stedet ende med at føle dig urolig, paranoid og på vagt. Så hvis chefen ånder dig i nakken, eller du prøver en ny sort, kan det være klogt at skrue ned for røgen – i hvert fald indtil du ved, hvordan den påvirker dig.

Hvis du oplever, at du ofte går i panik, kan det være andet end bare stress. Det kan faktisk handle om dit DNA. Forskere i Storbritannien har identificeret gener, der kan øge sårbarheden over for cannabisudløste synsforvrængninger, paranoia – og i nogle tilfælde endda psykose.

Og det leder os til...

Den nyligt opdagede rolle, som DNA spiller

Menneskekroppen er en smuk og utrolig kompleks maskine. Fra øjenfarve og madpræferencer til vores sårbarhed (eller modstandskraft) over for forskellige sygdomme – vores DNA tegner kortet over den genetiske profil, der gør os unikke.

Det viser sig, at den rus, vi oplever, også påvirkes af disse biologiske byggesten. Nyere forskning peger på, at vores gener kan have stor betydning for, hvordan cannabis virker på den enkelte. Og netop derfor kan effekten variere næsten lige så meget, som vi selv gør.

DNA og det endocannabinoide system

Den vigtigste måde, cannabis påvirker kroppen på, er gennem det endocannabinoide system. Systemet består især af to dele: signalstoffer kaldet endocannabinoider og de receptorer, der binder sig til dem.

Receptorerne sidder på celler i hele kroppen, og derfor kan cannabis påvirke vores biologiske systemer på mange forskellige måder. Fytocannabinoider som THC og CBD er de stoffer i cannabis, der binder sig til disse receptorer. De efterligner de endocannabinoider, din krop selv danner.

CB1- og CB2-receptorerne er rygraden i det endocannabinoide system. THC aktiverer primært CB1, hvilket er det, der giver rusen. Samtidig kan denne binding øge appetitten, dæmpe smerter og lindre kvalme. CBD virker derimod mere indirekte og viser potentiale i forbindelse med angst, visse former for epilepsi og autoimmune sygdomme.

Men hvad har det så med vores DNA at gøre?

Variationer i CB1 og CB2

De receptorsteder, vi har talt om, er i bund og grund proteiner, der er kodet i vores genom. Ligesom med øjenfarve kan små ændringer i koden føre til et andet resultat. Variationer i vores DNA kan derfor skabe proteiner, som fungerer på forskellige måder.

Indtil videre har forskere identificeret 15 variationer i det menneskelige CB1-receptorprotein og 7 mutationer i CB2-receptoren. Nogle af disse variationer kan påvirke, hvor følsom du er over for THC og andre stoffer i cannabis. FAAH er et andet centralt enzym, der nedbryder endocannabinoide molekyler. Der findes 11 mutationer i det menneskelige FAAH-gen, som kan have betydning for, hvordan dit system omsætter cannabis.

Pointen er: Hvis du er den ene person, der altid bliver alt for skæv, så skal du ikke være flov. Hvis det ligger i dit DNA, kan du jo ikke gøre for det!

Mutationer i leveren

Leveren står for at bearbejde en lang række stoffer, der kommer ind i kroppen – herunder cannabis. Det gælder især ved oral indtagelse. Så hvis du er til spiselige, så læs med.

I leveren findes der nogle nøgleenzymer, som metaboliserer THC. Opskriften på dem ligger i et gen med over 50 kendte varianter – det hedder CYP2C9. Nej, det er ikke en droide fra den nyeste Star Wars -film. Ja, du kan faktisk finde ud af, hvilken variant du har, med et genetisk hjemmetestsæt!

Hvis du har varianten CYP2C9*3, som er almindelig hos personer med europæisk afstamning, kan du omsætte THC langsommere. Det kan betyde, at cannabis påvirker dig kraftigere – og i længere tid. Et videnskabeligt studie har undersøgt netop dette. Forskere fandt, at deltagere med to kopier af varianten havde THC-niveauer, der var tre gange højere end hos dem uden mutationen.

ANDRE GENER I PULJEN

Når det gælder cannabis, kan utallige variationer i menneskets genom påvirke, hvordan vi bliver skæve – og hvor skæve vi bliver! Hvor spændende de her indsigter end er, er forskningen stadig i gang. Vi er nemlig stadig ved at kortlægge, hvad de nye fund i praksis betyder. Måske kan en simpel kindpodningstest en dag give dig en komplet genetisk profil med fokus på cannabis. Men vi er desværre ikke helt dér endnu.

Alligevel står én ting klart: Vi er ikke ens. Cannabis påvirker vores kroppe på unikke og komplekse måder. Heldigvis gælder det, at jo mere vi lærer, desto bedre kan vi træffe valg. Videnskabelig forskning kan være et stærkt redskab til at forstå det hele – og sammen med egne erfaringer kan den hjælpe os med at bruge cannabis på den måde, der passer bedst til hver enkelt af os.

Indtil da: Vær rummelig. Omsorg og videndeling er en vigtig del af stoner-kodekset. Hvis din ven går i panik, mens du selv slapper helt af, så prøv at lade være med at himle med øjnene. Sig i stedet: Det kan sagtens være genetisk!

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien