Et interview med NeuroSight

I det nyeste afsnit af Zamnesia Talks talte vi med Arda og Ivan fra NeuroSight, en NGO, der arbejder med skadesreduktion i forbindelse med stoffer. Hele episoden er indlejret herunder og kan også findes på Spotify.

Artiklen her er en helt kort opsummering af nogle af samtalens vigtigste pointer.

Hvad er NeuroSight?

NeuroSight er en NGO med fokus på stofbrug, som – med skabernes egne ord – “hjælp[er] organisationer med at navigere i skadesreduktion gennem politik, forskning og undervisning”. Organisationen består af tre personer:

• Arda Ozcubukcu: Policyforsker med baggrund i neurovidenskab. Ozcubukcu er også kommunikationsassistent hos Clerkenwell Health og Business Development Executive hos Drugs and Me (NeuroSights søsterorganisation).
• Ivan Ezquerra-Romano: Ezquerra-Romano forsker i neurovidenskab og pædagogik og er i gang med at udvikle en AI-model, der kan give øjeblikkelig hjælp ved spørgsmål om stoffer. Han er medstifter og leder i Drugs and Me.
• Paul North: North er kriminolog og afhængighedsspecialist samt direktør hos Volteface, en førende reform- og interesseorganisation på stofområdet.

Hvad laver NeuroSight?

NeuroSight vil give organisationer den nødvendige viden og de rette værktøjer til at mindske de skader, som stofbrug kan medføre. Som et eksempel rådgiver de universiteter, så de bliver bedre rustet til at håndtere og administrere stofbrug. Med deres egne ord håber de at se, at “organisationer ændrer deres stofpolitik fra ‘nul tolerance’ til ‘skadesreduktion’”.

Bør narkolovgivningen lempes?

Det virker ret tydeligt, at narkolovgivningen bør moderniseres og lempes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle stoffer skal afkriminaliseres, men snarere at en langt mere oplyst og nuanceret tilgang til lovgivningen kan få markante, positive konsekvenser.

Et centralt problem ved den nuværende lovgivning er, at den ofte placerer stoffer i brede kategorier, som siger forbavsende lidt om de enkelte stoffers reelle profil. Derfor kan stoffer som psilocybin (magiske svampe) i Storbritannien være klassificeret som Schedule 1 og dermed havne i samme juridiske kasse som heroin og crack-kokain, selv om psilocybin sandsynligvis har terapeutisk potentiale og fremstår ekstremt sikkert efter de fleste målestokke. Det er blot ét eksempel på, hvor langt narkopolitikken til tider kan være fra virkeligheden.

Selv dér, hvor lovgivningen umiddelbart ser ud til at afspejle, hvor farligt et stof er, rejser det stadig et alvorligt spørgsmål, om den straffende tilgang, som præger store dele af verden, reelt bidrager til skadesreduktion. Meget peger tværtimod på, at hård kriminalisering får nogle til at indtage stoffer på mere risikable måder, gør folk bange for at søge hjælp, og at en straffesag kan fastholde mennesker i destruktive spiraler af afhængighed og kriminalitet.

Hvilke konsekvenser ville en lempet narkolovgivning have?

Alt i alt tyder det på, at mere medmenneskelig og empatisk drug-lovgivning bør være første skridt for enhver regering, der reelt vil mindske konsekvenserne af problematisk stofbrug — i stedet for blot at fremstå som “hård mod kriminalitet”.

Først og fremmest vil en mere lempelig lovgivning gavne brugerne — både dem, der bruger stoffer ansvarligt, og dem, der kæmper med misbrug og en egentlig rusmiddelafhængighed.

Derudover kan der, afhængigt af hvor meget reglerne lempes, og om visse stoffer eventuelt legaliseres, opstå nye brancher, som skaber arbejdspladser og skatteindtægter. USA er et tydeligt eksempel på, at når et stof går fra at være ulovligt til lovligt — som det er sket med cannabis — kan en hel industri, der tidligere lå i det skjulte, hurtigt bidrage mærkbart til økonomien.

Og selv i tilfælde, hvor stoffer “kun” afkriminaliseres, bliver det lettere at dæmme op for den mørke side af stofrelateret kriminalitet. Hvis folk fx må dyrk cannabis til eget brug, behøver de ikke længere at være afhængige af kriminelle bander, der står for produktionen, og de kan skaffe det uden at nogen tager skade.

Argumenterne for en mere lempelig drug-lovgivning er stærke!

Hvad er den bedste måde at mindske skade ved brug af stoffer?

Viden. Solid viden og god oplysning er noget af det vigtigste, når man vil mindske skader. Det gælder på flere niveauer.

For det første er folk, der bruger stoffer, markant mere sikre, hvis de ved, hvad de tager, hvilke effekter stoffet faktisk har, hvordan forskellige stoffer påvirker hinanden, og hvordan man indtager et stof på en mere sikker måde. På individniveau er indsigt og viden derfor helt afgørende.

Siden internettets gennembrud har mange stofbrugere primært lært gennem onlinefora, der ofte er både omsorgsfulde og velinformerede. Selvom de fællesskaber har haft stor værdi, er det ærgerligt, at skoler og offentlige myndigheder igen og igen ikke formår at tilbyde reel og brugbar stofoplysning.

Det bringer os til det andet niveau: institutionerne. Skoler, universiteter, arbejdspladser og andre institutioner kan alle være med til at reducere stofrelaterede skader, hvis medarbejderne er ordentligt klædt på til at håndtere stofproblematikker. Det handler ikke nødvendigvis om at kunne alt om, hvordan stoffer virker, men om at kunne genkende tegn på misbrug og møde mennesker med en medmenneskelig, ikke-dømmende tilgang—frem for en moraliserende.

Til sidst gælder det også på samfunds- og globalt plan: Jo mere viden vi har, desto bedre er vi rustet til at forebygge og bekæmpe stofrelaterede skader. Tænk for eksempel på, at ulovligheden omkring mange stoffer kan gøre det meget svært at gennemføre ordentlig klinisk forskning og forstå deres effekter og mulige anvendelser. Det betyder ikke kun, at vi går glip af viden om, hvordan de kan bruges på en gavnlig måde—men også, at vi i mange tilfælde mangler helt grundlæggende oplysninger om, hvordan stoffer fungerer, og hvordan de kan (eller ikke kan) forårsage skade.

Manglende data fra undersøgelser af stofbrug

Et tydeligt eksempel på det ovenstående er, at vi stadig ved forbløffende lidt om, hvordan stoffer påvirker forskellige mennesker – og hvordan virkningen kan ændre sig gennem livet. Ofte reduceres vores forståelse til, at “x gør y”, men det er et alt for forenklet og umodent billede.

Nyere indikationer peger for eksempel på, at visse stoffer kan virke forskelligt hos kvinder afhængigt af, hvor de befinder sig i menstruationscyklussen. Forklaringen menes at være hormonelle udsving, som kan ændre, hvordan kroppen reagerer. At forstå den slags faktorer er afgørende, hvis vi skal kunne tegne et mere nuanceret og realistisk billede af, hvad sikker brug faktisk indebærer.

Hvad nu, hvis det viste sig, at nogle stoffer var relativt sikre for kvinder at tage, når de ikke menstruerer, men langt mere risikable under menstruation? Den viden ville give den enkelte langt større handlekraft og kontrol over egne valg – og i sidste ende kunne den være med til at reducere dødsfald, der ellers kunne være undgået.

Løftet om psykedelika i medicinen

Efterhånden er det almindeligt kendt, at psykedeliske stoffer rummer et stort potentiale i behandling og håndtering af psykiske lidelser. Fra PTSD til depression og angst tyder meget på, at psykedelika og ketamin kan tilbyde løsninger, som de nuværende behandlingsformer ikke altid kan matche.

Selvom det virker sandsynligt, at psykedelika kan bane vej for nye og effektive behandlingsmuligheder, bør vi samtidig holde fast i en sund skepsis og ikke lade os rive med af hypen. Ketamin er for eksempel blevet et meget udbredt “psykedelisk” lægemiddel og bruges allerede i flere lande mod depression. Men det er værd at huske, at vi stadig ikke helt ved, præcis hvordan stoffet virker, og vi ved til gengæld, at ketamin kan være afhængighedsskabende og potentielt skadeligt.

Det understreger, at selv om flere får øjnene op for, at visse stoffer kan have flere anvendelser end tidligere antaget, bør vi ikke automatisk gå ud fra, at alle ændringer nødvendigvis er til det bedre.

NeuroSight: Nyt syn på stoffer

NeuroSight er en spændende organisation, der ledes af mennesker, som brænder for deres arbejde og møder det med både engagement og medfølelse. De tror på samfund, hvor borgere, organisationer og myndigheder kan anlægge en mere oplyst og klog tilgang til stofbrug — så der opstår mindre skade og mere nydelse.

Hvis du er blevet nysgerrig på det, du har læst her, så lyt til hele episoden og kig forbi NeuroSights hjemmeside.

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien