Bør ketamin virkelig betragtes som et psykedelisk stof?

Verden er (igen) ved at få øjnene op for værdien af psykotrope stoffer, og den frygt, de har været omgærdet af i den brede offentlighed, er langsomt ved at fordampe. I spidsen for udviklingen står de psykedeliske stoffer—i en grad, så man ligefrem taler om en “psykedelisk renæssance”.

Blandt dem fylder ketamin mere og mere i den moderne samtale. Men er det en længe savnet slægtning, der faktisk hører hjemme i den psykedeliske familie—eller snarere en lidt uventet adoptivsøskende, som har mindre til fælles med klassiske psykedelika, end mange tror? I denne artikel ser vi nærmere på, om ketamin egentlig bør kaldes et psykedelisk stof.

Hvad er et psykedelisk stof?

Psykedelika betragtes som udgangspunkt—med enkelte mulige undtagelser—som en undergruppe af hallucinogener. Psykedeliske stoffer deler en række kendetegn, der adskiller dem fra andre rusmidler, og selv om grænserne ofte flyder sammen, udgør de en tydelig gruppe af forbindelser—uanset om man inddeler dem efter virkningsmekanisme eller oplevede effekter.

Først lidt om ordets oprindelse. Begrebet “psykedelisk” blev skabt i en dialog mellem psykiateren Humphrey Osmond og forfatteren Aldous Huxley. Det har græske rødder og kan oversættes til noget i retning af “sind-afslørende” eller “sind-manifesterende”.

Ordet består af to dele: psychḗ henviser til “sind” eller “sjæl”, mens dēleín betyder “at åbenbare” eller “at afsløre”. Navnet kommer af psykedelikas særlige evne til at give brugeren klarhed og (mere objektiv) indsigt i sit eget indre, så man kan opdage og betragte sider af sig selv, som normalt ligger skjult.

Om lidt dykker vi mere ned i de vigtigste kendetegn, man typisk forbinder med psykedelika, men de har ofte tendens til at:

• Påvirke hjernens serotoninreceptorer
• Være fysisk sikre
• Skabe hurtig tolerans (hvilket gør fysisk afhængighed umulig)
• Skabe krydstolerans med hinanden
• Give en “trippet” rus
• Ikke give et markant “come-down”

Men som vi skal se, er den traditionelle kategori “psykedelisk” blevet mere flydende i de senere år. I dag bliver andre stoffer nogle gange placeret i samme gruppe som de klassiske psykedelika—selv om de ikke lever op til mange af kriterierne ovenfor. Ét af dem er ketamin.

Hvad er ketamin?

Ketamin er et dissociativt anæstetikum, der bruges i både veterinær- og humanmedicin som smertestillende og beroligende middel. I de senere år er det også blevet meget omtalt som en mulig behandling af behandlingsresistent depression (Lent, Arredondo, Pugh, Austin, 2019).

Ketamin blev udviklet i 1962 og er afledt af phencyclidin (PCP). Fordi det gav færre hallucinationer, var det bedre egnet til medicinsk brug. Som bedøvelsesmiddel bevarer ketamin vejrtrækningen og svælgreflekserne, stimulerer hjertet og kan øge blodtrykket, hvor andre anæstesimidler ofte dæmper de funktioner – hvilket i værste fald kan være livsfarligt.

I lave doser kan ketamin give en let følelse af at være koblet af fra virkeligheden og sig selv, samtidig med at det tydeligt hæmmer både tænkning og motorik – ikke helt ulig at være meget fuld. Ved højere doser kan motorikken lammes helt, og dissociationen kan blive ekstrem, med oplevelser som nær-døden-fornemmelser, ude-af-kroppen-oplevelser og en følelse af, at virkeligheden opløses. I medicinske termer er man her bedøvet; i daglig tale kaldes det at være i et k-hole.

Interessant nok kan nogle personer – selv ved meget høje doser – stadig have en vis grad af bevidst oplevelse i denne bedøvede k-hole-tilstand, og det er ofte muligt at huske dele af forløbet bagefter. Det er netop dét, der får nogle til at bruge ketamin rekreativt, selv i doser der ellers er stærkt hæmmende.

Er ketamin et psykedelisk stof?

I dag – især inden for moderne psykiatri – bliver ketamin ofte omtalt som et psykedelisk stof. Men hvor meget minder det egentlig om klassiske psykedelika, og giver det overhovedet mening at placere det i samme kategori?

I det følgende ser vi nærmere på, hvor ketamin passer ind – og hvor det ikke gør – når man taler om psykedeliske stoffer.

Det fysiske plan

På det fysiske plan adskiller ketamin sig markant fra de klassiske psykedelika (psilocybin, LSD, DMT, meskalin) – både hvad angår kemi, virkningsmekanisme og de mere overordnede effekter på kroppen.

De klassiske psykedelikas fysiske egenskaber

Lad os først få styr på, hvad man mener med klassiske psykedelika. Selvom listen ikke er udtømmende, regnes psilocybin, LSD, DMT og meskalin ofte som de fire klassiske psykedelika. De giver ikke bare beslægtede oplevelser – de deler også en række fysiske og kemiske træk. For eksempel dannes psilocybin, DMT og meskalin naturligt ud fra L-tryptophan og hører til blandt indol-alkaloider. LSD har en noget anden kemi, men påvirker hjernen på en måde, der minder om de andre.

Fælles for alle fire er, at størstedelen af deres virkning ser ud til at gå gennem hjernens serotoninreceptorer – især 5-HT-receptor-gruppen. Stofferne rammer forskellige receptorer i forskellige forhold – psilocybin binder for eksempel særligt let til 5-HT2A-receptorerne – men grundmekanismen er overordnet set den samme.

Når de først er i gang, skaber de alle lignende hjernetilstande: øget aktivitet og sammenkobling på tværs af netværk, mere “tilfældighed” i signaleringen og mindre kontrol fra default mode network (DMN) – et hjernenetværk, der menes at være centralt for vores selvfornemmelse og for at “filtrere” oplevelser (Gattuso, 2023). Hos personer med depression har man samtidig observeret, at DMN ofte er usædvanligt aktivt.

Til sidst er det værd at understrege, at klassiske psykedelika generelt har en meget stærk sikkerhedsprofil – uanset hvad anti-narko-propaganda kan give indtryk af. Et studie af de uønskede effekter ved de fire psykedelika nævnt her – med den (u)berømte professor David Nutt som medforfatter – viste, at mange (men ikke alle) af de påståede farer lignede misinformation, og at vurderingerne sjældent byggede på videnskabelig dokumentation (Schlag et al., 2022).

Faktisk er deres virkninger næsten udelukkende begrænset til hjernen, hvilket betyder, at de ikke kan give en klassisk overdosis, føre til død eller skabe andre fysiske problemer. Det er dog stadig uklart, hvordan de påvirker personer med underliggende psykiske lidelser som for eksempel skizofreni.

Derudover kan klassiske psykedelika ikke skabe afhængighed. På grund af deres virkemåde opbygges tolerance så hurtigt ved gentagen brug, at de inden for få dage stort set holder op med at virke. Det gør det i praksis svært for en afhængighed at udvikle sig. Og fordi stofferne minder om hinanden i deres mekanisme, vil ét af de fire typisk også give krydstolerance over for de andre – muligvis med undtagelse af DMT.

De fysiske egenskaber ved ketamin

Ketamin har et næsten helt anderledes sæt fysiske kendetegn og virkninger end klassiske psykedelika. Det består af to enantiomerer: esketamin og arketamin. Førstnævnte – også kendt som S-ketamin – er mere effektivt som smertestillende og bedøvelse, mens R-ketamin menes at have mere langvarige antidepressive effekter (Sachdeva, 2023).

Overordnet set blokerer ketamin hjernens N-methyl-D-aspartat-receptorer (NMDA-receptorer). Det kan føre til aktivering af α-amino-3-hydroxy-5-methyl-4-isoxazolepropionsyre-receptorer (AMPA-receptorer), som igen påvirker signalveje og dermed neurotransmission i det limbiske system. Kort sagt: Det er en helt anden virkningsmekanisme end den, man ser ved klassiske psykedelika.

Derudover har psykedelika typisk meget få fysiske bivirkninger eller farlige lægemiddelinteraktioner, mens ketamin påvirker kroppen markant (ellers ville det ikke kunne bruges som smertestillende eller bedøvelse). I høje doser eller hvis det blandes med andre stoffer – fx alkohol – kan det medføre overdosis, hjernesvigt og i værste fald død. Når det er sagt, er dødsfald forbundet med ulovlig ketaminbrug fortsat relativt sjældne: I England blev der registreret 238 tilfælde mellem 1997 og 2019 (Corkery, 2021). Omkring 80% af disse involverede andre stoffer.

Selvom risikoen for at dø er lav, er ketamin vanedannende, og langvarigt brug kan give en række helbredsproblemer – ud over dem, der generelt følger med afhængighed. Et af de mest kendte er, at ketamin over længere tids brug kan svække blæren og føre til inkontinens.

Brugt sjældent og uden andre stoffer er ketamin et relativt sikkert stof. Men ved regelmæssig brug – eller hvis det tages sammen med andre stoffer – bliver det langt mere skadeligt.

Det fænomenologiske niveau

Ved første øjekast kan ketamin og klassiske psykedelika virke ret ens i deres virkninger – altså i, hvordan det føles at være påvirket. Men når man kigger nærmere efter, forsvinder mange af lighederne.

Virkningerne af klassiske psykedelika

Selv for dem, der aldrig har prøvet dem, er billederne af psykedelika velkendte. Stofferne forbindes ofte med øget empati, mere intense lyde og farver, „trippy“ synsindtryk/hallucinationer samt dybe filosofiske tanker og indsigter. Nogle brugere fortæller endda om „mystiske oplevelser“, mens de er påvirkede.

Selvom virkningerne af klassiske psykedelika på mange måder ligner hinanden, har hvert stof sin egen særlige karakter. Mescalin og psilocybin ændrer typisk oplevelsen af omgivelserne og øger følelsen af forbundethed med verden og dem, der lever i den, men efterlader ofte brugeren med en form for fodfæste i noget, der minder om normal virkelighed. LSD kan være langt mere potent, udløse egentlige hallucinationer og gøre det svært at få adgang til det, vi normalt kalder virkeligheden. DMT kan derimod sende folk til helt andre universer, hvor de endda kan opleve at kommunikere med andre væsener.

Selvom de adskiller sig på nogle punkter, har de indol-alkaloide psykedelika (DMT, psilocybin, mescalin) ofte en tendens til at føles venlige og trygge—selvom dårlige oplevelser naturligvis kan forekomme. LSD kan også føles sådan, men det kan lettere blive overvældende og skræmmende.

Selvom det i høj grad er muligt at tage på indadvendte, introspektive rejser med disse stoffer, fremmer de som regel også en stærkere følelse af forbindelse til det ydre univers—medmindre man går op i meget høje doser. På psykedelika oplever mange stadig en tydelig kontakt til sig selv. Omvendt kan høje doser føre til egodød, hvor man kan føle en markant afstand til sig selv.

Ketamins virkninger

Ketamin kan godt føles “trippy”, men den oplevelse ligner kun i begrænset omfang en egentlig psykedelisk oplevelse. Ved lave doser kan man føle sig lidt frakoblet—eller dissocieret—fra sig selv, andre og omverdenen. Når det er sagt, kan bestemte sanseindtryk, især lyd (eller musik), opleves mere intense på ketamin. Selvom det er et bedøvelsesmiddel, kan lave doser paradoksalt nok også virke opkvikkende, hvilket er en af grundene til, at ketamin bruges som feststof.

Ved højere doser mister man hurtigt kontrollen over kroppen og dissocieringen tiltager. Det kan vise sig som, at man næsten ikke kan bevæge sig ordentligt, og at det bliver svært at fastholde tanker eller være mentalt til stede. Man kan godt være vågen på ketamin, men samtidig føles det, som om man mere eller mindre er bevidstløs.

Ved meget høje doser kan der opstå en trance-lignende tilstand, hvor brugeren “træder ind” i andre verdener og får oplevelser, som er meget svære at beskrive. Selvom beskrivelserne nogle gange kan minde om DMT-oplevelser, er følelsen ofte markant anderledes. På samme måde som klassiske psykedelika kan disse høje doser ketamin dog give et særligt og til tider overraskende indblik i én selv.

Ketamin vs. psykedelika: Det terapeutiske niveau

Der, hvor ketamin og de klassiske psykedelika måske minder mest om hinanden, er i den måde, de bliver anvendt og undersøgt på i medicinsk sammenhæng.

Det terapeutiske potentiale i klassiske psykedelika

Forskningen i klassiske psykedelika varierer fra stof til stof, men de to, der undersøges mest, er psilocybin (magiske svampe) og LSD.

Begge har vist et stort terapeutisk potentiale ved en række psykiske lidelser – især behandlingsresistent depression. Et stort, dobbeltblindet studie viste, at en enkelt dosis (25 mg) psilocybin havde en signifikant effekt ved svær depression (Goodwin, 2022). Studiet noterede dog også, at 77% af deltagerne oplevede hovedpine, kvalme og svimmelhed. Alligevel vurderede forskerne, at disse “bivirkninger” ikke var så markante, at de ændrede på konklusionerne.

En gennemgang af årtiers forskning i LSD peger på, at stoffet potentielt kan have en plads i behandling af flere typer lidelser – fra afhængighed til depression (Fuentes, 2020). Men fordi en del af den eksisterende forskning er ældre, er det nødvendigt at gentage meget af arbejdet for bedre at forstå konsekvenserne.

I dag er psykedelika uden for klinisk forskning kun sjældent godkendt til medicinsk brug, og derfor er antallet af personer, der bliver undersøgt, stadig begrænset.

Det terapeutiske potentiale ved ketamin

Ketamin er i øjeblikket lidt af et vidunderbarn i psykiatrien. Stoffet er godkendt til brug i flere lande, og med en solid mængde dokumentation for effekten bliver det stadig mere udbredt som behandling mod depression.

Som regel anvendes relativt lave doser, hvilket menes at øge niveauet af glutamat i hjernen. Glutamat er kendt for at påvirke humøret, og en af de førende teorier er, at netop denne stigning giver ketamin dets antidepressiv virkning. Doserne kan gives som næsespray, intravenøs injektion, intramuskulær injektion eller som sugetablet. De er milde og kommer slet ikke i nærheden af at fremkalde en dissociativ tilstand. Typisk foregår behandlingen på hospital eller klinik.

En enkelt dosis har vist sig at kunne virke i op til tre uger, hvilket betyder, at behandlingen gentages løbende og med faste intervaller. Det indebærer en potentiel risiko, for regelmæssig brug af ketamin kan føre til afhængighed. I London, hvor kun private klinikker har licens til at udskrive ketamin, findes der allerede rapporter om patienter, der tilmelder sig flere klinikker for at omgå den lovbestemte minimumspause mellem doser.

Det præcise måde, ketamin kan påvirke depression på, er stadig ikke helt klarlagt, hvilket ofte også gælder for antidepressiva generelt. Alligevel holder det ikke læger tilbage fra at udskrive dem!

Hvad med mikrodosering?

Både ketamin og klassiske psykedelika kan bruges til mikrodosering, og man mener, at de kan give nogenlunde samme type resultater. Når det er sagt, findes der meget lidt solid evidens for, om mikrodosering overhovedet har en reel effekt, og nogle peger på, at de oplevede forbedringer kan skyldes placebo. Uden kliniske, dobbeltblindede studier kan vi ikke vide det med sikkerhed.

Der er flere klassiske psykedelika, som er populære i forbindelse med mikrodosering:

• LSD
• Psilocybin
• Meskalin

DMT

På samme måde er der i dag nogle, der mikrodoserer ketamin, og mange af dem fortæller om positive effekter. Overordnet set—uanset om man mikrodoserer med klassiske psykedelika eller ketamin—går de fleste efter følgende:

• Øget fokus
• Højere produktivitet
• Større kreativitet
• Generelt bedre velbefindende

Ketamin og psykedelika: Er det det samme?

Så er ketamin et psykedelisk stof?

Mange betragter i dag ketamin som psykedelisk, men begrundelsen er – mildest talt – temmelig tynd. Ofte kommer sammenblandingen fra det medicinske miljø, hvor stofferne lægges i samme kurv, tilsyneladende fordi de både kan bruges rekreativt og give en “trippet” oplevelse, samtidig med at de bliver undersøgt som nye behandlingsmuligheder mod depression. Men SSRI’er bruges også mod depression, og dem kalder vi ikke psykedelika.

Og når ketamin og klassiske psykedelika menes at påvirke depression via forskellige virkningsmekanismer, er det svært at se, hvad der egentlig skulle holde kategorien sammen. Dertil kommer, at psykedelika typisk ser ud til at virke bedst ved høje doser, mens ketamin kan have effekt ved lavere doser. Med andre ord: For psykedelika antages den psykedeliske oplevelse ofte at være central for effekten ved visse tilstande, hvor ketamin derimod tilsyneladende kan give potentielle fordele uden, at man nødvendigvis behøver at gennemgå stoffets psykotrope virkninger.

Når det er sagt: Hvis man tager ordet “psykedelisk” helt bogstaveligt (sind-afslørende), kan ketamin i princippet tælle med, fordi høje doser kan give nogle mennesker usædvanlig indsigt i deres indre verden. Men det er næppe dét, de fleste mener, når de slår stofferne sammen.

Ser man på de fleste andre parametre, virker psykedelika og ketamin derimod ret forskellige. Klassiske psykedelika er serotonerge, ikke-afhængighedsskabende, har meget få fysiske effekter og kan fremme en følelse af empati og forbundethed med verden. Ketamin har ingen af disse kendetegn.

At stofferne kan have overlappende medicinske anvendelser, betyder ikke, at vi automatisk bør putte dem i samme kategori. Det er forskellige substanser med overvejende forskellige effekter – og selv når de bruges til noget af det samme, virker de på vidt forskellige måder.

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien