Top 10 måder at blive høj på uden stoffer

Når vi tænker på at blive høj, forbinder vi det ofte automatisk med stofbrug. Men hvad nu, hvis det at “blive høj” i virkeligheden handler mere om at søge nærvær, forbindelse og indre ro? Kan man mon få den slags “naturlige rus” uden at bruge stoffer?

I denne artikel dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at blive høj, og sætter spotlight på 10 forskellige stoffri måder, der kan få dig til at føle dig forbundet, afslappet og i balance.

Når vi gentænker, hvad det vil sige at blive høj

Udtrykket “at blive høj” er uden tvivl ladet med negative associationer. For mange er det nærmest lig med misbrug af stoffer – især cannabis, men også en række andre lovlige og ulovlige rusmidler. Hos nogle vækker det billeder af en kraftig, sindspåvirkende fornemmelse, psykedeliske hallucinationer og en midlertidig følelse af at miste grebet om virkeligheden. For andre bliver forestillingerne endnu mere ekstreme: mennesker, der presser psyken så langt, at de måske aldrig helt “kommer tilbage til normalen”.

Men hvad nu, hvis det at blive høj i virkeligheden kunne betyde noget helt andet? Hvis man spørger, hvorfor vi drikker alkohol, vil mange nok svare, at det hjælper os med at slappe af, løfter humøret og får os i stemning til at være sociale. Dem, der bruger cannabis, vil måske tilføje, at rusen skærper sanserne og gør musik, film, kreative aktiviteter, mad – og endda sex – endnu mere nydelsesfuldt (Deutsche Welle).

Og for dem, der eksperimenterer med psykedelika som fx magiske trøfler, hænger svaret på, hvorfor de bliver høje, ofte sammen med spiritualitet og et ønske om en dybere forbindelse til sig selv og sine omgivelser.

Faktisk peger ordets historie på, at “at blive høj” handler om langt mere end blot at indtage et bestemt stof for at blive beruset. Begrebet “høj” har dybe angelsaksiske, germanske og nordiske rødder, som alle kredser om højde, ophøjelse, tanke og forståelse (Harper, 2022).

Vi ved også, at spirituelle ledere i mange oldtidskulturer – fx shamaner og medicinmænd – brugte entheogener (som vi først inden for de sidste ca. 100 år for alvor er begyndt at betragte som stoffer) som en del af deres praksis (Sessa, 2022). Det tyder på, at det at blive høj handler om noget mere grundlæggende end “bare” at misbruge et rusmiddel; det hænger snarere sammen med at føle sig ophøjet, afslappet – eller løftet over sin normale tilstand.

Forstå, hvad der gør os høje

I denne artikel handler det ikke kun om at forstå, hvorfor mennesker bliver “høje”, men også om hvilke fysiologiske processer der sættes i gang i kroppen, når det sker. Inden for rammerne af denne tekst kan vi naturligvis ikke gennemgå virkningsmekanismerne for hvert enkelt stof, men vi kan se på, hvordan rusmidler virker på et mere overordnet plan.

Rusmidler indeholder aktive kemiske stoffer, der påvirker receptorer (som typisk sidder på overfladen af bestemte celler) og/eller enzymer i kroppen. Når de binder sig, vil de som regel enten op- eller nedregulere hastigheden af udvalgte kemiske reaktioner.

THC, det vigtigste aktive stof i cannabis, virker ved at aktivere CB1-receptorer (som findes på overfladen af mange forskellige celletyper rundt om i kroppen). Det kan øge eller dæmpe bestemte processer, der styres af menneskets endocannabinoide system, og det er sådan, man får de mange effekter, vi forbinder med en cannabisrus.

Oftest påvirker de aktive stoffer i rusmidler signaleringen af neurotransmittere som serotonin, adrenalin og noradrenalin, dopamin, glutamat, GABA og endorfiner. Når aktiviteten i disse signalstoffer ændres, kan det give en lang række forskellige effekter, blandt andet:

• Humørsvingninger

• Færre hæmninger

• Forandret oplevelse af tid og rum

• Nedsat taleevne, hukommelse og motorik

• Skærpede sanseindtryk

• Større nydelse af aktiviteter, der allerede føles gode

• Visuelle eller auditive hallucinationer

• Psykedeliske oplevelser med dybe spirituelle rødder

De stoffrie måder at blive høj på, som vi gennemgår længere nede i artiklen, fungerer på en lignende måde. De sætter biologiske processer i gang, som midlertidigt op- eller nedregulerer aktiviteten af visse kemiske stoffer i kroppen og kan skabe fornemmelser, der minder om at være høj. Når vi dykker ned i hver aktivitet, forklarer vi også, hvilke fysiologiske mekanismer den kan påvirke, og hvilke effekter den potentielt kan fremkalde.

Bemærk: Aktiviteterne her giver som regel ikke lige så kraftige effekter, som du ville forvente af et psykoaktivt stof. Påvirkningen er typisk langt mere subtil.

10 måder at blive høj på uden at bruge stoffer

Nu hvor vi forstår processen bag at blive høj både fra et fysiologisk og et spirituelt perspektiv, følger her en gennemgang af 10 stoffrie måder at blive høj på.

1. Holotrop vejrtrækning

Holotropisk åndedrætsarbejde (HB) er en metode udviklet af den tjekkiskfødte, USA-baserede psykiater Stanislav Grof. Den kombinerer hurtig, kontrolleret vejrtrækning med musik for at fremkalde en ændret bevidsthedstilstand (den holotropiske tilstand, som Grof sammenlignede med det hinduistiske begreb Atman-Brahman; selvet som det guddommelige og sande).

Grof udviklede teknikken i 1970’erne efter omfattende forskning i psykedelisk terapi (med særligt fokus på virkningerne og det terapeutiske potentiale ved LSD), i takt med at den lovlige brug af LSD blev stadig mere begrænset i 60’erne.

De åndedrætsteknikker, der indgår i holotropisk åndedrætsarbejde, bygger i praksis på en kontrolleret form for hyperventilation, som ændrer kroppens balance mellem kuldioxid og ilt. De kemiske skift kan udløse ændrede bevidsthedstilstande (ofte sammenlignet med dem, man kan opleve under dyb meditation eller andre spirituelle ritualer). Grof og andre HB-udøvere samt deltagere mener, at det kan være særligt gavnligt ved stress, angst, depression og endda PTSD, og samtidig give dyb indsigt i ens sande jeg (Mead, 1994).

Bemærk: Holotropisk åndedrætsarbejde kan indebære visse risici for personer med hjerteproblemer eller luftvejssygdomme. Hvis du er interesseret i at prøve holotropisk åndedræt, bør du altid gøre det i en guidet session med en certificeret HB-udøver.

2. Løb og hård træning

Har du nogensinde mærket en bølge af velvære efter en træning? Det kaldes ofte et “runner’s high”, og i dag ved man, at motion sætter gang i kemiske processer i kroppen, som kan give en rus med mindre angst, bedre humør eller let eufori, mindre smertefornemmelse, lavere stressniveau og meget mere. I årtier troede både forskere og offentligheden, at fænomenet udelukkende skyldtes et boost af endorfiner, men det hænger sandsynligvis i højere grad sammen med ændringer i det endocannabinoide system.

Forskningen er klar (og har været det i et stykke tid): Blodprøver viser, at niveauet af anandamid i blodet topper efter træning. Anandamid er et cannabinoid, som kroppen selv danner, og som binder sig til CB1-receptorer (de samme receptorer, som THC binder sig til). Selvom anandamid nedbrydes langt hurtigere end THC, kan en midlertidig stigning give effekter, der minder om en THC-rus (dog meget kortere); eufori, bedre humør, mindre nervøsitet osv. (Bergland, 2021).

3. Binaurale beats

Binaural beat-terapi bruger lyd til at fremkalde forskellige mentale tilstande. Beatsene består af to toner, der er en smule forskellige, og som sendes separat til venstre og højre øre via stereohovedtelefoner. Den lille forskel mellem tonerne skaber en slags auditiv illusion, hvor lytteren oplever en helt tredje tone. Hører du for eksempel 320 Hz i venstre øre og 360 Hz i højre, vil du gradvist begynde at opfatte en tone på 40 Hz. Mange, der lytter til binaurale beats, fortæller, at hjernen “tuner ind” på de frekvenser, som beatet antyder, og at det kan hjælpe dem ind i bestemte mentale tilstande – som dyb afslapning eller søvn, bedre fokus eller kreativitet samt en mere intens meditation.

Binaurale beats bygger på teorien om hjernebølge-entrainment (Huang & Charyton, 2008). Den tager udgangspunkt i forskning, der peger på, at når mennesker udsættes for bestemte bølger af lys eller lyd, kan hjernen synkronisere sig med disse frekvenser. Overordnet mener man, at vores hjerneaktivitet kan inddeles efter frekvensen af vores hjernebølger, som typisk ligger i følgende intervaller:

• 13–40 Hz: Kaldes beta-hjernebølger. Det er de hurtigste hjernebølger og forekommer ved høj årvågenhed og koncentration – men også i perioder med stress og angst.

• 8–12 Hz: Kaldes alfa-hjernebølger. De dominerer ved afslappet vågenhed, for eksempel når vi mediterer.

• 5–7 Hz: Theta-hjernebølger er mere fremtrædende ved dyb meditation, døsighed og drømme.

• 1.5–4 Hz: De langsomste hjernebølger – delta-bølger – optræder under den dybeste, mest restituerende søvn.

Binaurale beats er nemme at finde online og er typisk lavet til at få hjernen til at synkronisere sig med frekvenserne ovenfor, så du lettere kan opnå afslapning, meditation og meget mere.

4. Klardrømning

Klardrømme er drømme, hvor du er bevidst om, at du drømmer. Klardrømning har fået stor opmærksomhed for sit potentiale som en spirituel og helende praksis. En af de mest produktive og indflydelsesrige kilder til viden om klardrømme er Dr. Stephen LaBerge, som siden 1970’erne har ledet flere forskningsprojekter i klardrømning på Stanford University. Ifølge Dr. LaBerge kan klardrømme åbne en dør til ens mest autentiske natur og samtidig udløse dybe spirituelle oplevelser, der markant kan ændre vores forståelse af både virkeligheden og os selv (LaBerge, 2015).

Dr. LaBerge har desuden været med til at udvikle en række teknikker til klardrømning, der hjælper folk med at få mere ud af oplevelsen og udnytte den spirituelle læring, den kan rumme. Nogle af de metoder, som LaBerge og andre forskere har beskrevet, omfatter:

• WILD (wake-initiated lucid dreaming) går ud på at glide direkte fra vågen tilstand ind i drømmen, ofte via hypnagoge sanseindtryk, så bevidstheden bevares, mens drømmen starter.

• WBTB (wake back to bed) handler om at sætte en alarm, vågne midt i søvncyklussen, være vågen i kort tid og derefter lægge sig til at sove igen for at øge chancen for en klardrøm.

• MILD (mnemonic induction of lucid dreams) blev udviklet af LaBerge i 1980. Her bruger man hukommelsen aktivt ved at genkalde sig en tidligere drøm, lige før man falder i søvn, for at øge sandsynligheden for at blive bevidst i den næste drøm.

Klardrømning kan opleves meget forskelligt fra person til person. For nogle kan det minde om en psykedelisk oplevelse og give stærke indsigter i ens indre. At arbejde med mareridt og angst samt at styrke motoriske færdigheder nævnes også ofte som mulige fordele ved klardrømning.

Uvuma-omhlope (3 gram)

158

51,95 kr.

Uvuma-omhlope (3 gram)

(158)

51,95 kr.

5. Sex og tantra

Under en orgasme menes flere dele af hjernen midlertidigt at “slukke” (Le Page, 2005). Og lige efter sex, når man har nået klimaks, føles det for mange naturligt roligt, afspændende og nærmest genopbyggende. For en del mennesker er den fornemmelse allerede dyb—og kan sagtens minde om følelsen af at være høj. Praksisser som tantra kan dog forstærke oplevelsen yderligere.

Tantra har rødder i Indien i det 6. århundrede og er i lang tid blevet set som en banebrydende spirituel praksis, der også har sat tydelige spor i andre religioner og traditioner, herunder hinduismen og buddhismen. Tantra er et meget omfattende felt og rummer en lang række tantraer (vejledninger, ofte formuleret som samtaler med en gud eller gudinde). Disse tekster danner grundlag for ritualer, hvor man påkalder kraftfulde guddomme, som siges at kunne give overnaturlige evner og dybe spirituelle forandringer.

Tantriske teknikker bruger ofte komplekse stillinger, der udfordrer musklerne og hjælper med at styre åndedrættet, så man kan komme i en tilstand, der minder om dyb meditation. Tantra arbejder også med visualisering for at skabe indre billeder og forbindelser til tantriske gudinder som Kundalini. British Museum beskriver essensen af tantra som noget, der handler om “forvandling i verden gennem kroppen—snarere end at overskride den” (Ramos, 2020). For mange kan en tantrisk oplevelse eller tantrisk sex føles som et øjeblik af intens spirituel kontakt og salighed. Det kan give fornemmelser, der minder om dyb meditation, og kan vise sig som mindre angst og nedtrykthed, dyb afslapning og forbundethed samt et løftet humør.

6. Sensorisk deprivationstank og REST

Sensoriske deprivationstanke er lukkede, mørke og lydisolerede tanke, som typisk er fyldt med omkring 30 cm saltvand. Den første tank blev udviklet i 1954 af den amerikanske læge og neurovidenskabsmand John C. Lilly som led i hans studier af bevidsthed i et miljø uden ydre stimuli. I 1960’erne begyndte Lilly at kombinere sanse-deprivation med brug af LSD og ketamin.

I dag finder du både flydetanke og sensoriske deprivationstanke på spaer og specialiserede float-centre over hele verden. Tankene indeholder vand mættet med Epsom-salt (som gør det lettere at holde sig flydende), og det menes også at kunne lindre ømhed og smerter, berolige huden og meget mere.

Forklaringen bag flydetanke minder på nogle punkter om den bag binaurale beats: Når du flyder i saltvand med hudtemperatur i totalt mørke og afskærmning, skulle hjernen lettere kunne glide ind i en tilstand af dyb afslapning (kendetegnet ved langsomme alfa- og theta-bølger). Flotation-REST (restricted environmental stimulation therapy) siges at kunne have en lang række kort- og langsigtede effekter, herunder:

• Øget kreativitet og fokus

• Mindre angst, stress og depression

• Mindre smerte

• Bedre hudtilstand

Mange fortæller også, at de oplever hallucinationer under disse sessioner. Studier har desuden undersøgt fordelene ved REST for atleter, især i forhold til hurtigere restitution, og forskning peger også på, at flotationsterapi kan fremkalde eufori og forbedret humør (Santos-Longhurst, 2020).

7. Meditation

Der findes mange forskellige retninger inden for meditation, og de lægger hver især vægt på deres egne teknikker, mål og øvelser. Overordnet set handler meditation dog om at styrke mindfulness og nærvær ved midlertidigt at dæmpe strømmen af endeløse, sammenfiltrede tanker, der kan suse rundt i hovedet. Meditation kan se ud på mange måder, for eksempel:

• Mindfulness: At samle opmærksomheden om nuet eller et bestemt fokuspunkt.

• Åndedrætsøvelser: At bruge kontrolleret, fokuseret vejrtrækning til at berolige pulsen og sænke tempoet i hjernen.

• Yoga eller andre former for styret bevægelse, såsom Tai Chi.

• Fordelene ved meditation er veldokumenterede i både forskning og mainstreammedier. Selvom oplevelsen er forskellig fra person til person, oplever mange, at det især med regelmæssig praksis kan hjælpe med at:

• Styrke forbundethed, nærvær og mindfulness

• Reducere stress og angst

• Lindre symptomer på depression og angstlidelser, såsom grubleri og overtænkning

• Forbedre søvn

• Berolige stresssymptomer som fx hjertebanken (takykardi), hyperventilation, forhøjet blodtryk, hovedpine, irritabel tyktarm og meget mere

8. Faste

Selvom vi ofte forbinder faste med slankekure eller detox, har det i århundreder været en del af spirituel praksis. En af de mest kendte henvisninger til faste i en religiøs sammenhæng findes i Bibelen, hvor det fremhæves som en måde at komme tættere på Gud, øve ydmyghed og opnå indre frihed. I islamisk kultur faster troende gennem hele ramadanen; ikke kun som en handling af hengivenhed, men også for at styrke taknemmelighed og ydmyghed.

Som med flere af de spirituelle praksisser, vi har nævnt her, findes der ikke én rigtig måde at faste på. For nogle kan faste åbne døren til en dybere kontakt med både krop og sind; for andre fungerer det som en regelmæssig form for udrensning. Nogle bruger også faste som et led i heling, fx ved sorg eller afhængighed.

Når vi faster, gennemgår kroppen nogle markante forandringer, herunder:

• Udrensning: Faste kan hjælpe kroppen med at udskille affaldsstoffer og toksiner.

• Øget metabolisk effektivitet: Når kroppen ikke får glukose fra mad, begynder den at danne energi fra fedtstoffer, aminosyrer og laktat (en proces kaldet glukoneogenese). For at spare på energien bliver stofskiftet samtidig mere effektivt, hvilket kan sænke både blodtryk og puls.

• Vægttab og mere stabilt blodsukker: Når kroppen går i en tilstand kaldet ketose (hvor fedtdepoter bruges som energikilde), kan man begynde at tabe sig, og blodsukkeret har tendens til at stabilisere sig.

9. Spændingsfyldte aktiviteter

Har du prøvet bungee jump eller downhill på mountainbike? Hvis ja, ved du præcis, hvorfor den slags oplevelser er med på listen. Spændende aktiviteter og adventure-sport sætter gang i en af kroppens ældste kemiske reaktioner: et adrenalinkick udløst af vores naturlige “kæmp eller flygt”-respons.

At springe ud fra en klippe, suse ned ad et bjerg på cykel, zipline, grottedykning og mange andre ekstremsportsgrene aktiverer samme respons og kan give en naturlig rus, som typisk viser sig ved:

• Forhøjet blodtryk

• Svimmelhed eller en lethed i hovedet

• Skærpede sanser og øget årvågenhed

• Knivskarp koncentration

• Mere styrke og mindre træthed

• Energiudbrud

• Nedsat smertefornemmelse

10. At spise bestemte fødevarer

Nogle gange kan en naturlig rus være så enkel som at bestille en kop kaffe eller tage en bid af ren kakao. Her er en kort liste over nogle af de fødevarer, der kan give en naturlig rus:

• Kaffe: Kaffe er et mildt stimulerende middel, der kan øge årvågenhed, fokus og skærpe sanserne. Hvis du bare er ude efter et let kick, kan en ekstra kop være alt, du behøver.

• Rå coca: At tygge tørrede cocablade (de blade, der bruges til at fremstille kokain) er almindeligt i mange dele af Sydamerika. Ligesom kaffe er coca et mildt stimulant, der kan hjælpe med at mindske kvalme, sætte gang i stofskiftet, dæmpe højdesyge eller træthed og forbedre koncentrationen.

• Rå kakao (også kaldet ceremoniel kakao): Med et højt indhold af theobromin kan det at drikke eller småsnacke naturlig kakao give en behagelig, helhedsorienteret summen i kroppen—ofte beskrevet som kaffe, men uden samme uro. I store doser (840 g eller mere) kan ceremoniel kakao give en kraftig eufori, der minder om den, man kan få efter en løbetur.

• Stærke chili: Når du spiser stærk chili, kan det udløse et rush af endorfiner, som kortvarigt kan give eufori eller et humørløft. Chilier indeholder også capsaicin, der har en vis smertelindrende effekt.

Opsummering: Sådan kan du blive høj uden at bruge stoffer

Sådan – her har du en række måder at få en naturlig, tryg rus på, uden at du behøver at skaffe og bruge stoffer, som i store dele af verden stadig er ulovlige og kriminaliserede. Ud over at give dig nogle enkle idéer til en naturlig rus håber vi også, at artiklen har udfordret din måde at tænke på det at blive høj generelt – og vist, at det handler om mere end bare at føle sig påvirket eller at få fniseanfald.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien