10 grunde til, at alle stoffer bør legaliseres

Vi er kommet langt siden starten på Krigen mod stoffer. I dag ved vi, at langt det meste af det, der dengang blev sagt om stoffer, var løgn – ren frygtpropaganda, der skulle skaffe opbakning til forbudspolitikken. Med hjælp fra videnskaben har vi langsomt været i gang med at trevle dette sammenfiltrede net af bedrag op. Derfor ser vi nu omfattende reformer af stofpolitikken brede sig i lande verden over – og nogle steder endda en legalisering af cannabis. FN står nu foran at genoverveje sin forældede stoflovgivning, og forskere overalt udfordrer vores forestillinger om afhængighed, skadevirkninger og den måde, vi behandler stofbrugere på.

En løsning på de skader, som Krigen mod stoffer har forårsaget – og som nogle betragter som radikal – er at legalisere alle stoffer derude. Og vi mener ALLE.

Før nogen af jer går helt i selvsving og kalder det den værst tænkelige idé, så kig på punkterne nedenfor og prøv at åbne sindet en smule. Der ligger faktisk solide argumenter bag tanken, og store navne bakker den op. Selv hvis du ikke er enig, er de 10 punkter her tænkt som en måde at engagere dig i legaliseringsdebatten på – og som hjælp til dem, der gerne vil forstå emnet i dybden.

10. Vi ville spare milliarder af euro

Det anslås, at den globale pris for at håndhæve den fejlslagne ”War on Drugs” ligger omkring 100 milliarder dollars om året. Det er en enorm udgift – og penge, som kunne bruges langt bedre til gavn for samfundet. Tænk bare på, hvad man kunne udrette, hvis de blev investeret i uddannelse eller sundhedsvæsen. Man behøver ikke kigge længere end til Portugal, som har afkriminaliseret alle stoffer. I stedet for at bruge midlerne på at håndhæve forbud har de kanaliseret dem over i forebyggelse, behandling, rehabilitering og reintegration af personer med stofproblemer. Resultatet? Kraftige fald i problematisk stofbrug, overdosedødsfald, kriminalitet og stort set alt det, vi normalt forbinder med en repressiv stofpolitik. Det har været så succesfuldt, at der i dag næsten ikke er nogen – på tværs af samfundet – der ønsker at vende tilbage til, hvordan det var før. En legalisering af alle stoffer ville reelt sætte punktum for War on Drugs og forhindre, at milliarder bliver spildt.

9. Størstedelen af politiets ressourcer ville blive frigjort

At spare penge leder os videre til næste punkt. Politiets tid og budget kunne i langt højere grad omfordeles til at forfølge alvorlig kriminalitet – noget både mange betjente og borgere efterlyser. Som det er nu, bruger politistyrker verden over størstedelen af deres ressourcer på at gå efter stofbrugere og mindre dealere. Hvis stoffer var lovlige, ville det ikke længere være et problem.

8. Retssystemet ville blive langt mere effektivt

Som endnu et argument er det værd at huske, at det nuværende høje antal anholdelser af stofbrugere får retssystemer verden over til at gå i stå – med store omkostninger i både tid og penge. Det ville ikke længere være tilfældet.

7. Det sorte marked ville blive hårdt ramt

Kan du forestille dig et sort marked i en verden, hvor stoffer kan købes og bruges sikkert og lovligt? Så ville det blive alvorligt svækket. Ja, det ville stadig eksistere – så længe der er noget ulovligt at sælge, vil der også være nogen, der sælger det. Men stoffer ville ikke længere være en del af deres sortiment.

Det kan man til dels se i USA. Selvom det kun er nogle få delstater, der har legaliseret rekreativ cannabis, har de mexicanske karteller (som har været en af de største kilder til ulovlig cannabis i USA) fået et markant hug i indtægterne*.

*Kilde: Marijuana Legalization: What Everyone Needs to Know af J. Caulkins, A. Hawkins, B. Kilmer og M. Kleiman.

6. Stoffer bliver langt mere sikre

Det måske farligste ved at tage illegale stoffer er, at du i praksis ikke ved, hvad du får. De kan være blandet op med hvad som helst og kan forårsage alle mulige former for skade i kroppen. Se bare på ecstasy: I dag er det ofte spækket med murstøv, amfetamin, rottegift, kridt og en lang række andre fyldstoffer – alt sammen for at maksimere dealerens fortjeneste. Regulære og regulerede salgssteder ville skulle leve op til stramme krav til renhed og kvalitet og samtidig sikre, at brugere får viden om ansvarlig brug.

Et modargument er, at det kan føre til mere afhængighed og flere overdoser. Men selve måden, vi forstår afhængighed på, kan være forkert – og det er et omdiskuteret emne blandt forskere, som i stigende grad udfordrer den klassiske forklaring. Der findes solid evidens for, at afhængighed ofte hænger tættere sammen med livsomstændigheder og trivsel end med stoffet i sig selv, og at oplysning kan mindske risikoen markant. Portugal bliver igen et godt eksempel. Selvom stoffer som heroin ikke er lovlige, er de afkriminaliseret. Afhængighed og overdoser er ikke steget – tværtimod har oplysning og støtte betydet, at tallene er faldet med næsten 50%. Det er afgørende, fordi det viser, at når besiddelse og brug ikke længere medfører en strafferetlig konsekvens, så stiger afhængighed og dødsfald ikke – de falder.

5. det stopper udhulingen af borgerlige frihedsrettigheder

Det her er et mere principielt og filosofisk spørgsmål: Hvem er staten til at bestemme, hvad vi må og ikke må indtage? Selvfølgelig – hvis noget gør dig til en fare for staten, samfundet eller din familie, giver det mening at regulere det. Men hvis stoffer bruges på en sikker måde med skadebegrænsning, uden at det går ud over andre, hvorfor skulle de så ikke kunne bruges? Mange stoffer kan – og bliver – brugt forsvarligt i alle lag af samfundet, uanset om de er ulovlige eller lovlige. Der findes mennesker i alle fag, fra læger til gadefejere, som bruger kokain og endda heroin og alligevel fungerer helt normalt. Hvorfor er de så ulovlige, når andre rusmidler som alkohol og nikotin ikke er?

Et godt eksempel er Vietnamkrigen. Over 20% af de amerikanske soldater, der blev sendt i krig, brugte regelmæssigt heroin. Alligevel var 95% ved hjemkomsten tilbage i USA i stand til at vende tilbage til et normalt liv uden tegn på afhængighed eller behov for behandling. Hvorfor? Fordi afhængighed er langt mere kompleks, end vi ofte tror – og den grundantagelse, at brug automatisk fører til afhængighed, bør ikke stå i vejen for frihed og valgfrihed.

4. Det ville stabilisere lande, der er involveret i krigen mod stoffer

Mexico, Mellemøsten og Sydamerika. Alle er de ofre for den USA-ledede krig mod stoffer. Det er netop i disse dele af verden, at en stor del af Vestens illegale stoffer bliver produceret. Konsekvensen er, at korruption, vold og dødsfald trives. Krigsherrer bruger stofproduktionen til at finansiere deres oprør, mens karteller tjener penge på andres elendighed. Hvis efterspørgslen på disse stoffer forsvinder, mister producenterne deres magt, hvilket giver plads til mere stabilitet – og i sidste ende bedre vilkår for dem, der bor der.

Hvis vi igen tager kartellerne i Mexico som eksempel, så viser at legaliseringen af cannabis i USA allerede er ved at få banderelaterede drab til at falde i landet – og mordraten er nede på det laveste niveau i meget lang tid.

3. Det ville hjælpe med at stoppe etnisk diskrimination

Det er veldokumenteret, at etniske minoriteter oftere bliver stoppet og ransaget af politiet; samtidig er fængselsbefolkningen blandt dem, der anholdes for narkotikaforbrydelser, også uforholdsmæssigt præget af etniske minoriteter. I Storbritannien viste en nyere rapport, at selv om hvide bruger næsten dobbelt så mange stoffer som sorte, var sorte seks gange mere tilbøjelige til at blive stoppet og ransaget. Den tendens ses verden over. At fjerne stoffer som en strafbar handling vil sætte en stopper for denne uretfærdighed og være med til at modvirke den institutionelle racisme, som gennemtrænger vores samfund.

2. forbud virker ikke

Hvis forskning, data og erfaringer fra frontlinjen har lært os noget, så er det, at den nuværende model med forbud ikke virker. Den gør helt almindelige mennesker til kriminelle, fordi de tager stoffer.

Tanken er, at truslen om fængsel skal afskrække folk fra at bruge, men det gør den ikke. I dag bruger flere end nogensinde stoffer, som verdens regeringer har gjort ulovlige. Og i stedet for at beskytte brugerne mod mulig skade og marginalisering bliver dem, der bliver taget, sat i fængsel og får en straffeattest. Det gør det næsten umuligt at finde et legitimt job eller blive en del af fællesskabet igen. Det skaber en negativ spiral, der gør langt mere skade på samfundet end gavn.

Vi hælder milliarder af dollars i en metode, der igen og igen viser sig at fejle, og som er lige så ufleksibel, som den var den dag, den blev udtænkt.

1. det vil redde tusindvis af liv

Forbud mod stoffer koster langt flere liv, end det redder. For pokker, dræber lægemidler flere mennesker end ulovlige stoffer. Et lovligt og reguleret marked oplyser, stiller krav og sikrer renhed, så man i højere grad kan forebygge dødsfald og afhængighed. Samtidig kan et legalt marked dæmpe bandekriminalitet ved at lukke for en af de største indtægtskilder for karteller og krigsherrer – og dermed også den vold, de drab og den korruption, der følger med, og som i dag koster hundredtusindvis af liv. Et lovligt marked åbner desuden døren for mere forskning i stoffers medicinske potentiale og giver patienter flere behandlingsmuligheder. Er det ikke i sig selv en god nok grund? Potentialet for at redde liv er enormt – og i sidste ende er det det allervigtigste.

Vi er ikke så naive, at vi tror, at en legalisering af alle stoffer ville være let – eller uden sine egne problemer. Vi er heller ikke så naive, at vi tror, det sker lige foreløbig, hvis det overhovedet kommer til at ske. Men ved at se nøgternt på fakta og argumenterne for kan vi være med til at sætte gang i debatten. Og hvis den debat så bare fører til den mindste positive forandring – hvad enten det er en ændring i et lands politik eller i den måde, et menneske møder en stofbruger, de kender – så har det været det hele værd.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien