Hvad cannabis gør ved din hjerne

Selvom cannabis har været brugt af mennesker i tusindvis af år, er det først for alvor inden for de seneste cirka 20 år, at vi er begyndt at forstå, hvordan det påvirker os. Jo, cannabis har været en del af det, vi i dag ville kalde det moderne samfund i årtier, men politisk skræmmekampagne og grådighed har i lang tid sat en stopper for forskning i, hvad de reelle effekter faktisk er.

Til dig, der ikke har lyst til at pløje dig igennem de mange videnskabelige studier, som i dag beskriver præcist, hvordan cannabis’ stoffer interagerer med kroppen, har vi samlet en kort og enkel oversigt. Her forklarer vi helt grundlæggende, hvordan cannabis påvirker vores hjerner—blandt andet via det endocannabinoide system.

Det handler om receptorer

Stofferne i cannabis kan påvirke kroppen, fordi de kan interagere med vores endocannabinoide system. Det er et netværk af receptorer i kroppen, der er skabt til at binde sig til cannabinoider – som dem, der findes i cannabis. Faktisk er cannabis (ud over de få lignende signalstoffer, vi selv danner naturligt) den eneste kilde, mennesker har fundet, der indeholder cannabinoider – og derfor hedder det netop det endocannabinoide system. Vi har alle sammen dette system; det er næsten, som om vi har udviklet os med cannabis for øje!

Selvom vi her fokuserer på hjernen, strækker det endocannabinoide system sig gennem hele kroppen, og receptorerne findes stort set alle de steder, hvor centralnervesystemet spiller ind. Det forklarer, hvorfor de forskellige cannabinoider i cannabis kan have forskellige virkninger rundt omkring i kroppen. Receptorerne opdeles i to hovedtyper: CB1-receptorer, som primært findes i hjernen og centralnervesystemet, og CB2-receptorer, som hovedsageligt sidder i resten af kroppen.

FRA BLOD TIL HJERNE

Nu hvor vi har gennemgået, hvordan cannabis’ stoffer interagerer med hjernen, er det tid til at se på, hvad det rent faktisk betyder i praksis. Forestil dig, at du ryger en joint: Når du inhalerer røgen, passerer cannabinoider som THC gennem lungerne og direkte over i blodbanen. Herfra transporteres de hurtigt til hjernen, hvor cannabinoiderne begynder at binde sig til receptorer.

SMÅSULT: det hele sidder i hovedet

En af de mest berygtede – men også mest elskede – måder, cannabis påvirker hjernen på, er den kunstige sultfornemmelse, bedre kendt som ‘småsult’ (the munchies). THC binder sig til CB1-receptorer i hypothalamus – et område i hjernen, der styrer appetitten. Det får hjernen til at sende signaler til kroppen om, at den er sulten og har brug for mere mad. Pointen er bare, at kroppen i virkeligheden ikke er mere sulten eller har større behov for næring end normalt – det er blot cannabinoiderne, der narrer dit sind til at tro det. For en rask person kan det betyde et ekstra kilo eller to, men for dem, der har svært ved at tage på, kan det være en kæmpe fordel – fx ved appetitløshed som følge af kemoterapi eller en spiseforstyrrelse.

TID: ET HELT LIV PÅ ET ØJEBLIK

En anden effekt, cannabis kan have på hjernen, er forvrænget tidsfornemmelse. Som mange af os har oplevet på egen krop, kan cannabis virke mentalt stimulerende. Det skyldes, at cannabis påvirker dopaminsystemet i hjernen; dette “feel good”-stof er en af de vigtigste grunde til, at det kan føles så behageligt at ryge marihuana, men det kan også få ting til at virke, som om de sker hurtigere (eller langsommere), end de faktisk gør. Sammen med cannabis’ påvirkning af den umiddelbare hukommelse (se nedenfor) kan det få timer til at føles som minutter – og minutter til at føles som timer.

Hukommelse: skete det virkelig?

Den sidste store måde, cannabis påvirker hjernen på, er evnen til at forvrænge og svække hukommelsen. Bare rolig: Uanset hvad skeptikere måtte påstå, ødelægger det ikke din hukommelse permanent at ryge en joint—men det kan mærkbart forringe den i den periode, du er skæv. Det skyldes, at hippocampus – et område i hjernen, der især er knyttet til korttidshukommelsen – har en meget høj koncentration af CB1-receptorer. Når disse receptorer bindes af THC og andre cannabinoider, bliver korttidshukommelsens funktion midlertidigt forstyrret. Det er som regel ikke en langtidseffekt, fordi funktionen vender tilbage, når rusen aftager, men det forklarer meget godt, hvordan nogle sorter – som Amnesia Haze – har fået deres navn!

Sæt det hele sammen og hjælp menneskeheden

Hver for sig lyder nogle af disse effekter måske – eller måske ikke – tillokkende, men set i sammenhæng har de et stort potentiale for at hjælpe mennesker, der har brug for det. Det forklarer også i høj grad, hvorfor cannabis kan føles så behageligt.

Vi har selvfølgelig ikke rigtig været inde på, hvad cannabis gør ved kroppen, men bare det at se på, hvordan cannabis påvirker hjernen, kan give masser af indsigt i stoffets muligheder. Her er 5 lidelser, som – ifølge forskning – kan have gavn af den måde, cannabis påvirker hjernen på.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien