Hvor mange typer magiske svampe findes der?
Der findes hundredvis – hvis ikke tusindvis – af arter af magiske svampe på tværs af flere slægter. Vi kan naturligvis ikke nævne dem alle her (nogle er måske endda endnu ikke opdaget), men vi kan se nærmere på nogle af de mest almindelige. Læs videre og få mere at vide.
Magiske svampe findes i et hav af former og størrelser og varierer både i styrke, indholdsstoffer og andre kendetegn. Men langt de fleste psykedeliske svampe indeholder psilocybin – det vigtigste hallucinogene alkaloid, som står bag shrooms’ trippy effekter.
Når det er sagt, findes der også svampearter, der indeholder giftige forbindelser – nogle giver blot dårlig mave, mens andre kan føre til decideret organsvigt. Derfor er det helt afgørende, at vilde svampejægere ved præcis, hvad de laver. Men når man ved, hvor stor variationen er, melder spørgsmålet sig: Hvor mange typer svampe med psykoaktive egenskaber findes der egentlig?
Hvor mange typer psykedeliske svampe findes der?

Der findes hundredvis af arter af psykedeliske svampe, og selvom de fleste indeholder psilocybin og psilocin, gælder det ikke for dem alle. Blandt de svampe, der indeholder alkaloiderne psilocybin og psilocin, finder man fire slægter: Psilocybe, Panaeolus, Gymnopilus og Pluteus – og klart de mest kendte er de to førstnævnte.
Ud over disse slægter findes der også svampe, der indeholder muscimol og ibotensyre. De stoffer findes i svampe fra slægten Amanita, mest berømt Amanita muscaria, også kendt som fluesvamp – den klassiske paddehat med rød hat og hvide prikker. Mange arter i denne slægt er farlige, og Amanita phalloides er blandt de mest giftige svampe i verden. Så pas på!
Hvad adskiller psilocybin-svampe fra andre typer svampe?

Psilocybin-svampe adskiller sig først og fremmest ved netop det: at de danner psilocybin (og psilocin). De to stoffer er tæt forbundne, hvor psilocybin fungerer som et prodrug, der under bestemte forhold omdannes til psilocin (og i nogle tilfælde tilbage igen). Friske svampe indeholder typisk mere psilocin, mens tørrede oftere har et højere indhold af psilocybin, som derefter omdannes til psilocin i maven af mavesyren.
Ud over selve tilstedeværelsen af disse stoffer kan mangfoldigheden blandt psilocybin-svampe være enorm—og der er ofte mere, der adskiller arter og slægter fra hinanden, end der binder dem sammen. Alligevel er det, de fleste af os i sidste ende går mest op i, deres evne til at give en rus.
Shroomshop
Alt til svampeentusiaster. Dyrkningskit, magiske trøfler, mikrodoseringspakker, sporesprøjter, spore hætteglas og væskekulturer.
4 vigtigste slægter af magiske svampe

I det følgende kigger vi lidt nærmere på de fire vigtigste svampeslægter, som rummer arter, der producerer psilocybin.
Psilocybe
Blandt alle typer magiske svampe er det slægten Psilocybe, der er mest populær og bedst kendt. Denne svampegruppe rummer en imponerende lang liste med mindst 245 forskellige arter. Her finder du også den altid populære Psilocybe cubensis, med masser af varianter repræsenteret i vores grow kit-katalog. Og det understreger bare pointen: Hver af de 245 arter har nemlig også under- og særvarianter — hvilket gør det samlede antal endnu større.
Der er to hovedgrunde til, at denne slægt er så kendt. For det første vokser arterne i Psilocybe rigt og udbredt over store dele af verden. For det andet er Psilocybe cubensis langt den nemmeste magiske svamp at dyrke under kunstige forhold, og derfor er den førstevalg for de fleste, der vil dyrke derhjemme.
Panaeolus

Denne slægt rummer nogle af verdens mest potente magiske svampe – herunder Panaeolus cyanascens (mere om den længere nede). Typisk har arter i denne slægt en hvælvet/konveks hat. I modsætning til slægten Psilocybe er det dog ikke alle Panaeolus-arter, der indeholder psilocybin og psilocin.
- Panaeolus cyanescens (Copelandia)
- Panaeolus cambodginiensis
- Panaeolus tropicalis
Gymnopilus
Denne slægt findes ofte i tempererede og subtropiske skove i USA og Europa. Selvom mange arter indeholder psilocybin og psilocin, er koncentrationerne typisk langt lavere end hos Psilocybe- eller Panaeolus-svampe, og derfor er det mest engagerede mykologer, der går på jagt efter dem. Overordnet set har de hvælvede til flade hatte og en farve, der spænder fra orange til brun. Almindelige arter omfatter:
- Gymnopilus spectabilis
- Gymnopilus aeruginosus
- Gymnopilus luteus
- Gymnopilus viridans
Pluteus

Pluteus findes i løv- og blandskove og rummer flere arter, der indeholder små mængder psilocybin. De trives i næringsrige omgivelser og dukker ofte op på dødt træ eller i meget fed, muldrig jord. Arter, der kan indeholde psilocybin, omfatter:
- Pluteus salicinus
- Pluteus atricapillus
- Pluteus cyanopus
Hvilke typer magiske svampe er de mest almindelige?
Hvis du interesserer dig for psilocybin, er der nogle arter af magiske svampe, som du vil støde på igen og igen. Nogle er populære på grund af deres styrke, andre fordi de er nemme at dyrke – og nogle af begge grunde! Lad os se nærmere på et par stykker.
Psilocybe cubensis
Psilocybe cubensis er den mest udbredte art af magiske svampe. Fordi den er meget nem at dyrke indendørs—også for nybegyndere—er sorter inden for denne art tilgængelige næsten overalt, hele året rundt. Men der findes et hav af underarter og sorter, som hver især har deres egne særlige effekter og dyrkningsegenskaber.
Nogle giver en mere intens psykedelisk oplevelse, andre er mere indadvendte og refleksive, og nogle udmærker sig især ved et stort udbytte. Tag et kig på dyrkningskittene på vores hjemmeside, så får du hurtigt en fornemmelse af den store variation, der findes inden for cubensis-arten.
Psilocybe cyanescens

Her er der tale om nogle af verdens stærkeste magiske svampe. De er også kendt som Copelandia eller Blue Meanies og har en spøgelsesagtig hvid farve, der passer til deres tropiske levesteder. Selvom de kan være lidt krævende at dyrke, kan de faktisk dyrkes derhjemme fra sporer eller dyrkningskit.
De er ikke bare kendt for deres høje styrke – oplevelsen er også bemærkelsesværdig og næsten æterisk, præcis som deres udseende lægger op til.
Psilocybe azurescens
Disse svampe stammer fra USA’s vestkyst, men dyrkes i dag over hele verden. De er også ekstremt potente og er værd at prøve for dem, der kan finde dem i naturen på en sikker måde.
De har brede, lysebrune hatte med en lille “nippel” på toppen og gråbrune stokke. Som de fleste svampe sætter de frugt i efterårsmånederne, når temperaturen falder, men vejret stadig er vådt og mildt.
Psilocybe mexicana

Denne art findes kun i Mexico, Guatemala, Costa Rica og El Salvador. Den sætter frugtlegemer fra maj til oktober og vokser typisk i klynger. Den har små, brune, kegleformede hatte og kan minde om spids nøgenhat (Psilocybe semilanceata), også kendt som “liberty cap”. Den trives især i fugtigt mos og på græsarealer i løvskove.
Psilocybe semilanceata
Den berømte spidshat! Disse magiske svampe vokser over hele verden, men findes især ofte på enge og græsarealer i Europa og USA. De er også blevet fundet i Chile, Indien, Pakistan, Australien og New Zealand, hvor de muligvis er blevet introduceret ved et uheld.
Man mener, at netop disse svampe – med deres karakteristiske “nippel”-form – kan have været med til at skabe forestillingen om heksen på sin kost (som ofte afbildes med en lignende silhuet) samt den klassiske heksehat med den skæve spids. Der spekuleres også i, at “hekse” faktisk indsamlede og brugte svampene, som dengang blev anset for at være ugudelige!
Amanita muscaria

De fleste har set denne svamp afbildet før, også selv om man ikke nødvendigvis ved, hvad den hedder. Amanita muscaria – rød fluesvamp – er en hallucinogen svamp, som i århundreder er blevet brugt i shamanistiske kulturer over store dele af den nordlige halvkugle. Den er dog ikke psykedelisk i klassisk forstand og virker på andre måder end psilocybin-holdige magiske svampe.
Der findes endda beretninger om sibiriske rensdyrhyrder, som drak urin fra rensdyr, der havde spist svampen, og dermed gik ind i en trance-lignende tilstand. Tanken er, at urinen kan indeholde svampens rusfremkaldende stoffer, mens nogle af de mere giftige forbindelser allerede er blevet omsat i dyrets krop – og at det derfor potentielt er “sikrere” at drikke.
Vokser alle magiske svampe de samme steder?
Slet ikke – de findes over hele verden. Men fordi de er svampe, trives de typisk bedst i fugtige områder og i de perioder af året, hvor der er mest fugt, samt i næringsrige omgivelser. Det gælder ikke altid, men mange arter vokser gerne på eller tæt ved planteæderes gødning.
På opdagelse i magiske svampes enorme rige

Som du kan se, findes der hundredvis af arter af psykedeliske svampe derude – og måske også nogle, vi endnu ikke har opdaget. Du kan selvfølgelig tage ud og lede efter det sjældne, det sære og det fantastiske, men det giver ofte mening først at lære at genkende nogle af de mere almindelige arter på listen og prøve at finde dem. Der er en grund til, at de er så populære. Og som altid: Det er afgørende, at du ved præcis, hvad du plukker og indtager, før du gør det.
Selv hvis du aldrig tager dem, er det egentlig ret betryggende at vide, at naturen er så insisterende på at frembringe psykedeliske livsformer!
-
6 min
7 April 2025
Friske vs. tørrede magiske svampe: Hvad er bedst?
Tørrede magiske svampe er populære, fordi de kan holde sig i meget lang tid—ofte i årevis—i modsætning til friske, som typisk bliver dårlige efter få dage. Men tørring kan ændre styrke, smag og den...
-
4 min
12 December 2024
Har svampe sundhedsmæssige fordele?
Svampe: De er mærkelige, de er fascinerende – og det viser sig, at de også er rigtig sunde! Her dykker vi ned i de mange sundhedsfordele ved at spise forskellige spiselige svampe.
-
7 min
5 December 2024
Hvilke svampe er bedst at spise?
Svampe er nogle af Jordens mest fascinerende livsformer. I denne artikel sætter vi fokus på 11 af de sundeste svampe, du kan få ind i din kost. Uanset om du bruger dem hele i madlavningen eller...
-
4 min
13 October 2022
Kan man opbygge en tolerance over for magiske svampe?
Vidste du, at man kan opbygge tolerance over for magiske svampe? Heldigvis varer den typisk ikke længe, så dine trips kan være på toppen igen efter en kort pause. Her får du indblik i, hvorfor...
