Almindelige problemer i cannabishaven

Steven Voser

Emmy-nomineret cannabisjournalist

Steven Voser

Sidst opdateret: 10 June 2019

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

At dyrke cannabis er som regel en glædelig og givende hobby. Men indimellem kan uheld eller Moder Nats luner sætte en kæp i hjulet i cannabis-haven. Vi kan ikke give løsninger og information om alle sider af cannabisdyrkning. Ingen har alle svarene.

Når du er færdig med dette indlæg, vil du dog kunne undgå de fleste klassiske faldgruber ved cannabisdyrkning. Og hvis uheldet er ude, har du i det mindste den viden, der skal til for at slå igen mod uønskede indtrængere i alle former og størrelser.

Endnu bedre: Du kan forberede dit growsetup i god tid. Ved at læse teksten herunder er du bedst rustet til at undgå de mest almindelige dyrkerfejl og helt slippe uden om cannabissygdomme.

Almindelige dyrkerfejl ved cannabis

1. pH- og næringsstofubalancer
2. Over- og undervanding
3. Varmestress
4. Almindelige skadedyr, angreb og sygdomsfremkaldende organismer
5. Næringsforbrænding
6. Næringsstof-lockout
7. Lysforbrænding
8. Vindforbrænding

1. pH- OG NÆRINGSSTOFUBALANCER

Svingninger og ubalance i pH-værdien i din næringsopløsning og i substratet kan hurtigt blive en katastrofe, når du dyrker cannabis. Heldigvis er det et problem, der som regel er let at rette – og noget, du i høj grad selv har kontrol over. Start med at få helt styr på din dyrkningsmetode.

Optimal pH ved dyrkning i coco og hydro ligger typisk mellem 5,5–6,5. Jord er mere tilgivende og fungerer som en buffer, så planter kan ofte tåle helt op til pH 7,5. Hver sort har dog sit eget “sweet spot” og sine præferencer for gødning. Det er først med tid i dyrkerummet og praktisk erfaring med den konkrete sort, at du for alvor kan finjustere pH og næringsniveauer.

Undervejs kan ubalancer også opstå som følge af overgødskning og/eller brug af næringsprodukter af lav kvalitet, hvilket ofte giver begyndere problemer. Hvis planterne hænger, bladene misfarves, og du ser brune, svedne bladkanter, skyldes det som regel enten næringsforbrænding eller næringsblokering. Uanset hvad er pH’en typisk kommet ud af kurs, og det første skridt mod en løsning er at skylle med rent vand.

Efter en skylning skal du være lidt som en forsker og gennemgå flere faktorer nøje for at finde årsagen og behandle problemet korrekt. At måle afløbsvandet efter skylning med en pH-pen eller et billigt testsæt kan give dig et vigtigt fingerpeg. Planternes reaktion er et andet. Til sidst kan en hurtig inspektion med et lommemikroskop sikre, at det ikke skyldes skadedyr. Når du har udelukket det, er en mildere dosering af næring ofte den bedste løsning.

En nem måde at undgå den type problemer på er at bruge pH-perfekte næringsserier som Advanced Nutrients. Alternativt, hvis du allerede har investeret i udstyr til pH og EC, så sørg for at bruge næringsprodukter af høj kvalitet – gerne cannabisspecifik næring – og hav også flasker med pH Up og pH Down klar.

2. Over-/undervanding

Hvad er det?

Hængende, svagelige planter med klorose kan være ramt af enten overvanding eller undervanding. Uanset hvad lider rodzonen, og væksten går i stå. Endnu værre er det, at planterne fortsætter med at forfalde og tiltrækker skadedyr og sygdomme, indtil dyrkeren sætter ind med de rette modtræk. Bladene gulner og falder af over hele planten. Der dannes kun få blomster, og dem der kommer, udvikler sig ofte unormalt. De fleste blomster vil dø eller bukke under for patogener.

Sådan identificerer du det

Du kan som regel hurtigt vurdere, hvad du har med at gøre, ved at se på vækstmediet og mærke på det med fingerspidserne. Hvis du holder styr på dine planters vandingsrutine, bliver det lettere at afgøre, om de får for lidt eller for meget vand. Et gennemblødt substrat, der konstant er vådt, er et tydeligt tegn på overvanding. Når du stikker fingeren et par cm ned for at tjekke, vil den føles våd.

Omvendt peger et tørt medie, der kun sjældent bliver vandet, på undervanding. Jorden kan se revnet ud i det øverste lag og føles knastør.

Dyrker du i separate potter og beholdere, er den bedste måde at vurdere, hvornår du skal vande, at mærke på pottens vægt. Løft bare potten for at finde ud af, hvornår det er tid til at vande. En let potte er grønt lys. En vandmættet beholder vil derimod være markant tungere og sværere at løfte. Husk også at bøje i knæene.

Hydroponiske systemer er mere sårbare over for både under- og overvanding. Sørg for, at timere er indstillet korrekt, og hold løbende øje med planternes adfærd samt vandets pH. Planter, der mangler vand, vil hænge, og bladene vil blive slappe og begynde at gulne. Samtidig vil mediet være knastørt.

Overvandede planter kan se tilsvarende ud, men viser ofte mere misfarvning i bladene. Derudover vil mediet føles fugtigt, og når rødderne begynder at rådne, kan der udvikle sig en ubehagelig lugt. Endnu værre: Hvis problemet ikke bliver løst, kan dyrkningsområdet blive et fristed for svampe og skadelige mikroorganismer.

Løsningen

Ud af alle de problemer, du kan støde på, når du dyrker cannabis, er over- og undervanding blandt de letteste at rette op på. Det tager som regel ikke lang tid at finde ud af, om dine planter har brug for mere eller mindre vand. Vil du være helt sikker hver gang, så løft potterne lige før og lige efter vanding – så får du bogstaveligt talt en fornemmelse af vægten på en våd plante kontra en tør.

Forebyggende tiltag

De fleste dyrkere forsøger at holde sig til en fast gødnings- og vandingsplan. Det er vigtigt at bevare en effektiv våd-tør-cyklus for en sund rodzone og en stabil planteudvikling. Ved at holde øje med plantens adfærd og det vand, der løber fra (runoff), bliver det lettere at ramme den rette rytme. Hvis du ikke kan løfte potterne og vurdere efter vægten, hvornår de trænger til vand, kan du investere i en vand-/fugtmåler, så du kan følge med.

3. Varme stress

Varmestress indendørs og udendørs ser stort set ens ud. Bladkanterne kan komme til at se svedne ud og bliver ofte først gule og derefter brune. Dyrker du indendørs, er løsningen som regel enkel: Justér placeringen af vækstlampen og/eller dine klimakontroller.

Målet er at holde kronedækket i den rette zone. Tjek med en lysmåler, eller brug et målebånd til at vurdere den optimale afstand. En god tommelfingerregel er at holde hånden lige over kronedækket: Hvis det føles ubehageligt for dig, er det også ubehageligt for dine planter — og så skal lyset hæves.

Udendørs varmestress er sværere at styre. Men som dyrker kan du stadig sætte ind med effektive modtræk. Skygge hjælper, og det gør ekstra vanding også. Almindeligt grønt skyggenet til haven kan bruges til at lave en simpel afskærmning, der filtrerer noget af den hårde sol. At så de bedste cannabisfrø på det rigtige tidspunkt af sæsonen kan også forebygge problemet. Undersøg lokale vejrdata på forhånd.

4. Almindelige skadedyr, angreb og patogener

• SPINDEMIDER

Kryb og kravl truer altid med at invadere cannabishaven. God hygiejne og et isoleret dyrkningssetup er den bedste måde at holde dem fra dine planter. Men hvis skadedyr alligevel angriber, er det oftest spindemider.

Spindemider er især et problem for indendørs dyrkere. De er bittesmå, men særdeles destruktive: De kan spinde net i dine blomster og ødelægge din cannabis fuldstændigt. Du kan som regel først se dem med det blotte øje, når de bevæger sig rundt i klynger. Bekæmp dem med det samme med specialiserede midler mod spindemider i den vegetative fase. Hvis der er spindemider i dyrkerummet under blomstring, er det reelt game over.

En blomstrende cannabisplante, der er angrebet af spindemider, skal straks pakkes i en pose og fjernes fra dyrkningen. Desværre er spindemider efter den vegetative vækst et sandt mareridt. Ofte er det bedste at kassere afgrøden og dekontaminere dyrkerummet grundigt, før du starter forfra.

• Svamp og skimmel

Svampe er ikke altid dårlige nyheder. Den bedste måde at holde de uønskede varianter væk på er at tilføre gavnlige svampe. Tilsæt mykorrhiza til jord eller coco, og supplér din hydro-opløsning med et af de gennemtestede, flydende kvalitetsalternativer.

Hydro-dyrkere bør holde sig til gødning, der er udviklet specifikt til hydro, og helt undgå tykke organiske gødningsmidler. Ellers kan reservoiret hurtigt blive en ubehagelig svampekoloni, og/eller vandingen kan stoppe til.

Botrytis er den gråskimmelsvamp, som marihuana-dyrkere frygter mest. Den berygtede bud rot kan bogstaveligt talt få blomsterne til at rådne indefra og ud. Endnu værre: Den spreder sig let fra plante til plante og er stort set umulig at kurere. Hold luftfugtigheden lav under blomstring—omkring 40% RH.

Sørg også for, at der er god luftcirkulation i dit setup. Det er især vigtigt i ScrOG-setups med tætte, kompakte colas. Investér i ventilatorer af høj kvalitet, og hold miljøet optimalt fra frø til høst. Et tilskud af flydende silika gør planternes cellevægge stærkere og mindre modtagelige over for angreb. Rhino Skin fra Advanced Nutrients er meget effektiv.

Udendørs bør du ikke plante for sent, da regn kan ødelægge høsten. Et simpelt drivhus fra et discountsupermarked er en billig løsning, hvis vejret ser ud til at blive dårligt i en periode under dyrkningen. Bud rot rammer typisk kun sårbare marihuana-planter, der står under fugtige forhold. Får du styr på dit grow setup, bliver svampe og skimmel sjældent et problem.

• Kæledyr, gnavere og snegle

Kæledyr i hjemmet bør holdes helt væk fra dyrkningsområdet. Selv hvis Fido er velopdragen og næppe finder på at gumle i afgrøden, kan han slæbe insekter eller andre usynlige ubehageligheder med ind. Og så har pels en irriterende tendens til at sætte sig fast i harpiksfyldte blomster. Udendørs kan du på samme måde afskærme bedet med et hegn, hvis det er nødvendigt, så dyrene ikke kommer for tæt på.

Gnavere kan som regel forebygges med helt almindelig god orden og rengøring, og i de fleste tilfælde kan de håndteres med traditionelle fælder. Hvis rotter og mus er et stort problem, har du brug for et nyt sted til dyrkningen.

Du kan holde snegle væk fra cannabishaven ved at strø lidt salt langs kanten, så der dannes en slags “ingenmandsland” for sneglene. Hvis de er særligt kamikaze-agtige, kan du desuden sætte kobbertape rundt langs den øverste kant af potterne. En kombination af begge dele bør få den lokale sneglebestand til at holde sig væk.

5. Næringsstofskade

Hvad er næringsstofskader?

Næringsstofskader opstår, når cannabisplanter får for meget gødning – typisk næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium. Cannabis har brug for den rette mængde næring for at trives, men bliver dosen for høj, begynder planterne at vise tydelige tegn på stress.

Det er en klassisk begynderfejl. Nye dyrkere tænker ofte, at hvis planter har brug for næring for at vokse godt, så må mere jo være endnu bedre, ikke? I praksis fungerer cannabisplanter dog slet ikke sådan.

Symptomer/sådan genkender du næringsstofskader

De mest synlige tegn på overgødskning kan ses, når bladenes spidser begynder at blive brune. Den brune farve breder sig gradvist ind over bladet, og spidserne bøjer en smule og bliver til en sprød “klo”. Overgødskning kan vise sig på et par blade eller ramme hele planten.

Sådan bekæmper du overgødskning

Hvordan du bedst får styr på problemet afhænger i høj grad af, hvor kraftig næringsforbrændingen er, og hvad der har udløst den. Først og fremmest bør du selvfølgelig skrue ned for (eller pause) tilførslen af næring. Det er en god idé at måle mineralindholdet i jord eller hydro-systemer med et PPM-meter. Som en grov tommelfingerregel ligger passende PPM-niveauer typisk omkring 650 ppm efter kloning, 850 ppm i vegetativ fase og 1050 ppm i blomstringsfasen.

Planter optager flere næringsstoffer under stærkere lys; hvis belysningen i dyrkeområdet er forholdsvis svag, er det værd at have med i overvejelserne. I hydro-systemer er det nemt at justere næringsniveauet ved forsigtigt at reducere koncentrationen i det vand, du giver planterne. Hvis jorden derimod indeholder ekstremt høje mængder næring, bør du skylle den igennem med pH-justeret vand – gerne destilleret vand, hvis det er muligt. Gør det ved at tilføre så meget vand, at det løber ud gennem bunden og dermed skyller overskydende næringsstoffer ud.

Forebyggelse af næringsforbrænding

Den jord, du køber, bør ikke indeholde alt for høje mængder gødning, da det kan give næringsstofforbrænding på kimplanterne. Vandet, du bruger til planterne, skal desuden være nogenlunde rent. Beskidt postevand har ofte for høje PPM-værdier. Selv hvis du tilsætter den rigtige mængde næringsstoffer, kan selve vandet indeholde for mange partikler, hvilket tit ender med næringsstofforbrænding.

Overvej at købe destilleret vand eller lav det selv med omvendt osmose. Brug helst næringsstoffer, der er udviklet specifikt til cannabisplanter, men tomatnæring kan også bruges, hvis du ikke har andre muligheder. Den dosering, producenterne anbefaler, er næsten altid sat for højt. Som tommelfingerregel kan du starte med ¼ af den laveste anbefalede dosis og gradvist øge derfra.

6. Næringsstof-lockout

Hvad er nutrient lockout?

Næringsstofblokering opstår, når planter ikke optager bestemte næringsstoffer, selv om de er tilgængelige. Det sker typisk, hvis pH-værdien ikke ligger korrekt, eller hvis niveauet af næringsstoffer og salte er for højt.

Planter har også en biologisk mekanisme, hvor et overskud af ét næringsstof kan blokere for optagelsen af andre. For eksempel kan for meget kvælstof gøre det svært for planten at optage kalium og calcium. Hvis næringsstofblokering ikke bliver løst med det samme, kan cannabisplanter gå til hurtigt.

Symptomer/sådan identificerer du næringsstofblokering

Symptomerne på næringsstof-lockout ligner i høj grad tegn på næringsstofmangel. Planterne begynder at se slatne ud, bladene bliver svage og gule og begynder at krølle. Den bedste måde at identificere næringsstof-lockout på er først at tjekke pH-niveauet i jorden eller i dit hydrosystem. I jord ligger det ideelle niveau typisk mellem pH 6,0–7,0, mens det i hydro som regel er omkring pH 5,5–6,5.

Hvis pH-værdierne ligger uden for disse intervaller, og de nævnte kendetegn viser sig, er det et tydeligt tegn på, at du har med næringsstof-lockout at gøre. Du kan også uploade billeder af dine planter til cannabisfora for at få input til, om det er lockout eller noget helt andet. Cannabisentusiaster er ofte hjælpsomme – men tag rådene med et gran salt.

Sådan bekæmper du næringsstof-lockout

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at holde dine planters pH-værdi på det rette niveau. Hvis du opdager næringsstof-lockout, er det afgørende at finde ud af, hvilken pH dit dyrkningsmedie har, og/eller hvilket næringsstof der får de andre til ikke at kunne optages.

Den mest effektive måde at afhjælpe næringsstof-lockout på er at skylle planterne og derefter tilføre en passende mængde næring igen. Skylning er ofte den bedste løsning, fordi en korrigeret pH hjælper med at vaske ophobede salte og de blokerede næringsstoffer ud, så dine planter undgår yderligere problemer.

FOREBYGGELSE AF NÆRINGSSTOF-LOCKOUT

Det er vigtigt at købe jord af høj kvalitet og vide præcis, hvad den indeholder. Sørg for, at vandet er rent, og at pH-værdien er justeret korrekt. Husk også, at forskellige typer gødning kan ændre pH i vandet, hvilket kan føre til næringsblokering. Undgå at overgøde planterne med et enkelt næringsstof, bare fordi det anbefales på en tilfældig blog.

7. Lysforbrænding

Hvad er lysforbrænding?

Forestil dig at stå og stege i solen i 18 timer i træk. Det føles ikke just rart, vel? Cannabisplanter bryder sig heller ikke om langvarig påvirkning af kraftigt lys og høj varme. Lysforbrænding er et meget almindeligt problem i indendørs cannabisanlæg. Det opstår, når planterne står for tæt på LED- eller HPS-lys og ikke kan håndtere belastningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lysforbrænding og varmestress ofte hænger sammen. Når planterne står for tæt på lamperne, øges både varme- og lyspåvirkningen.

Symptomer/sådan identificerer du lysforbrænding

Symptomer på lysforbrænding ses som regel øverst på planterne. Bladene begynder at blive gule og brune, og der kan opstå pletter. De midterste bladnerver forbliver grønne, fordi lysforbrænding ofte starter ude langs nerverne og bevæger sig indad. Lysforbrænding er derfor ret nem at genkende.

I de fleste indendørs dyrk med kraftigt lys er det bladene tættest på lamperne, der får de nævnte symptomer – ikke bladene længere væk. Lysforbrænding opstår ikke udendørs, fordi sollys påvirker planterne anderledes end kunstige lamper. Men hvis planter flyttes fra et indendørs miljø til udendørs, kan de godt vise tegn på lysforbrænding.

Sådan bekæmper du lysforbrænding

Husk, at der er to ting, du skal have styr på: varme og lysintensitet. Hvis blade og blomster viser tegn på lysforbrænding, kan du hæve lampen eller flytte den længere væk fra planterne, og om nødvendigt skifte en kraftig lampe ud med en svagere — for eksempel gå fra 600W til 400W. I de fleste tilfælde bør temperaturen i et indendørs dyrkningsmiljø ligge stabilt omkring 25°C. God luftcirkulation er afgørende i en indendørs cannabisdyrkning for at få kølet rummet ned.

Forebyggelse af lysforbrænding

Det er vigtigt at holde øje med dine planter og især tjekke bladene og blomsterne tættest på vækstlyset. Det kan være en god idé at vælge mindre kraftige lamper i blomstringsfasen, da planterne netop her ofte får lysskader. Sørg også for korrekte temperaturer og god luftcirkulation i dyrkningsrummet. Det anbefales ikke at flytte cannabisplanter fra indendørs til udendørs forhold.

8. VINDSSKADER

Hvad er vindskade?

Cannabisplanter har godt af en let brise – ligesom os mennesker. Men bliver vinden for kraftig, begynder planterne at vise tydelige stresssymptomer, som kaldes "wind burn". Det sker ofte indendørs, hvor den begrænsede plads kan betyde, at blæsere står i uheldige vinkler. Udendørs er det sjældent et problem, fordi selv om det blæser en dag, lægger vinden sig typisk igen – mens indendørs blæsere kan stå og puste 24/7.

Symptomer/sådan genkender du wind burn

Vindskade er ret let at genkende i et indendørs dyrkningsmiljø. Hvis bladene tættest på blæseren begynder at krølle nedad til “kløer”, der ligner uhyggelige grønne fingre, har du med vindskade at gøre. At blæseren peger direkte på planterne, er også et klassisk tegn. Bladenes bevægelse afslører det også: Hvis de pisker rundt og blafrer voldsomt, er luftstrømmen simpelthen for kraftig.

Sådan bekæmper du vindskade

Den bedste måde at undgå vindskader på er at placere dine blæsere smart og køre dem på de rette indstillinger. Vind gør ganske vist cannabisstængler og -grene stærkere over tid, men planterne og bladene skal kun bevæge sig let—ikke som om de står midt i en orkan. Luftstrømmen fra blæseren bør passere mellem lamperne og kronedækket. Ideelt set skal blæseren oscillere fra side til side. Det kan også være en god strategi at tilføje en mindre blæser, der skaber en blid, lodret brise op og ned langs planterne.

Forebyggelse af vindskader

Den bedste måde at undgå vindskader på er at planlægge dyrkningen, før du sår frøene. Vindskader opstår ofte, når dyrkere forsøger at presse for mange planter ind i indendørs dyrkerum eller dyrkningstelte. Planter har brug for plads til at vokse og få luft, så overdriv ikke. Du ender ikke med mere cannabis af den grund – kun flere vindskader og andre mulige problemer. Sørg for at købe ventilatorer med flere hastighedsindstillinger, så du kan tilpasse luftstrømmen til din dyrkning. Du kan også rette ventilatoren mod en væg, så planterne ikke udsættes for direkte blæst.