Sådan identificerer og behandler du syge cannabisplanter

Miguel Antonio Ordoñez

Freelance cannabisjournalist

Miguel Antonio Ordoñez

13 June 2019

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Mary Jane er en sej størrelse. Men ingen planteart er uforgængelig. Marihuana hører bestemt til blandt de mest robuste afgrøder og kan dyrkes på alle kontinenter – hvis altså de pyramider, der gemmer sig i Antarktis, også rummer et par dyrkningsrum. Desværre kan der, uanset om du dyrker cannabis indendørs eller udendørs og gør dig umage med hvert eneste trin, stadig opstå problemer. Heldigvis kan du tage en række forebyggende forholdsregler, der øger chancen for en sund, problemfri høst.

Indendørs dyrkere har langt bedre kontrol over miljøet. Men selv hvis du dyrker udendørs, er der to grundprincipper, der bør gælde for enhver dyrkning. For det første skal dyrkningsområdet være rent og ryddeligt. For det andet skal det afskærmes og holdes i karantæne så vidt muligt. God orden gør en verden til forskel, når du dyrker cannabis. Dårlig hygiejne i dyrkningsområdet er en åben invitation til patogener. Ved at afskærme dine cannabisplanter mindsker du risikoen for – uden at ville det – at slæbe sygdomme og skadedyr med ind.

Knopperåd

At kunne genkende knopråd – også kendt som Botrytis cinerea eller gråskimmel – er noget, alle dyrkere bør lære. En god måde at opdage knopråd i tide på er at holde nøje øje med det lille blad, der stikker ud fra selve blomsten. Hvis det får en mærkelig misfarvning (se billederne nedenfor) og nemt kan trækkes fri af blomsten med et let ryk, kan du være 99% sikker på, at der er råd inde i den blomst.

Spredning af knopråd

Årsagerne til bud rot kan være alt fra visne blade, der falder ned, når efteråret kommer, til spindelvæv, insektlarver og kokoner – alt sammen kan begynde at rådne inde i planten. En af de mest almindelige udløsere og en meget udbredt svampesygdom i cannabis er Pythium. Denne skimmelsvamp giver rodråd og kan få den nederste del af stænglerne til at rådne. Den rammer typisk unge planter og kloner. Større, sundere planter er langt mindre modtagelige for Pythium. Ved alvorlige angreb af Pythium kan planten få det, man kalder “væltesyge”. Du behøver næppe en forklaring på, hvad det indebærer.

Pythium kan kendes på, at “barken” nederst på stænglen bliver brun. I starten kan det brune lag let skrabes af, men senere trænger forrådnelsen længere ind i plantens basis.

Pythium er en skimmelsvamp, der trives bedst i våde og fugtige forhold. Sporerne spredes kun via vand. Der dannes to typer sporer: sværmesporer og hvilesporer. Sværmesporerne spirer bedst ved en temperatur omkring 15 °C, mens hvilesporerne begynder at vokse i varmere omgivelser – cirka 28 °C.

For at forebygge angreb af Pythium er en stabil jordtemperatur en fordel. Undgå store temperaturudsving. Du skal også holde luftfugtigheden på et fornuftigt niveau (altså ikke for høj relativ luftfugtighed).

Bladskimmel, meldug og trådsvampe ses sjældnere end Pythium. Meldug kan blandt andet føre til bud rot. Andre årsager til bud rot er nedfaldne efterårsblade, spindelvæv samt insektlarver og kokoner.

Forebyggelse af bud rot

Forebyggelse er svær i et vesteuropæisk klima, fordi denne skimmelsvamp trives ved lave temperaturer og høj luftfugtighed – noget, der i vores del af verden er næsten umuligt at undgå. Prøv at holde planterne så tørre som muligt. Du kan for eksempel ryste morgenduggen af planterne hver dag og stille dem i direkte sollys et sted, hvor vinden giver god ventilation. Den mest optimale løsning er at tage planterne ind hver aften, så de undgår den værste kulde og fugt. Hvis du samtidig hæver planterne en smule over jorden, bliver jordtemperaturen mere stabil, og deres modstandskraft falder ikke lige så drastisk – så kan de bedre stå imod sygdomme.

En anden løsning til næste år er at mørklægge planterne tidligere, så de når at blomstre, før efteråret for alvor melder sig med sin fugt. Så kan blomsterne også udnytte sommersolens kraft, og resultatet bliver sandsynligvis en bedre kvalitet.

Det kan også betale sig at sprøjte forebyggende med Bayer’s Teldor i vækstperioden to gange (eller 1 x Teldor og 1 x Finesse for at undgå resistens) og igen én gang, når blomstringen starter. Under blomstring må du kun sprøjte på stænglerne. Teldor binder sig til det voksagtige lag på bladene og skylles derfor ikke let af.

Sådan bekæmper du bud rot

Det eneste, du reelt kan gøre imod det i blomstringsfasen, er at klippe de angrebne grene af og sterilisere saksen mellem hver enkelt afklipning. Du har med en svamp at gøre, og svampe frigiver sporer, som meget let kan smitte andre dele af planten. Det kan derfor betale sig at dække de angrebne blade med en plastikpose, før du klipper dem af, så sporerne spredes mindst muligt.

Arbejd præcist og ekstremt hygiejnisk, og tjek løbende dine planter for nye angreb. Når der først opstår bud rot i en plante, er det som regel en tabt kamp, så i en ægte nødsituation er det bedste ofte at høste dine damer tidligt og håbe på at redde en del af høsten.

Hvis skimmelsvamp rammer stængler og grene, kan du som regel holde det nogenlunde i skak ved at smøre det angrebne område med gammeldags ‘grøn sæbe’ – den velkendte, tykke sæbepasta, der sælges i bøtte eller spand – påført med en lille pensel. Det basiske (alkaliske) miljø hæmmer skimmelen; stedet bliver sort, og nedbrydningen stopper. Bare sørg for ikke at få det på blomsterne! Ved infektion kan det være med til at holde grenen eller stænglen i live lidt længere og forhindre, at der frigives sporer.

En anden mulighed er at fjerne så meget som muligt af det angrebne og derefter skrubbe forsigtigt med en 3–10% opløsning af brintoverilte. Stængler og hovedstamme kan også smøres med en blanding af Teldor, blegemiddel og Dettol (pas på, så det ikke løber ned til rødderne!).

Høst og rygning af bud rot?

Det frarådes at ryge cannabis, hvis det er ramt af bud rot eller andre former for skimmel. Den bedste mulighed for at redde noget af materialet er at bruge vandcuring (se bemærkningen om emnet).

Meldug

Meldug er en fællesbetegnelse for en række skimmelsvampeinfektioner, der kan angribe planter, hvor forskellige dele af planten dækkes af et hvidt eller gråligt, dunet lag. Ægte meldug (Erysiphe graminis) ses ofte på flere kornarter, og findes i forskellige specialiserede former (forma specialis), som er tilpasset hver enkelt kornsort.

Ægte meldug

• Ægte meldug: Ægte meldug danner en fnugget skimmel på bladenes overside

Falsk meldug

• Falsk meldug: Falsk meldug ses på undersiden af bladet. Falsk meldug forekommer på agurk, salat og andre planter

Skimmelsvampe, meldug og blomsteråd

Skimmelsvampe trives typisk bedst i fugtige omgivelser – især når luften står stille. Under de forhold finder skimmelsporer, som altid findes i luften, et sted at slå sig ned og udvikler sig til egentlige svampe. Hvis du ikke har fået stoppet væksten i tide, gælder det om at tage hånd om problemet så hurtigt som muligt.

Er angrebet stadig begrænset, så fjern straks de inficerede dele, og sørg for, at dyrkningsmiljøet passer til cannabisplanten – ikke til skimmelen: god ventilation, styr på luftfugtigheden og temperaturen, samt at dine planter ikke står i et for vådt substrat.

Er angrebet mere alvorligt, er der desværre ikke andet at gøre end at sprøjte med et fungicid. Gentag behandlingen efter et par dage, også selvom det ser ud til, at første omgang har løst problemet. Samtidig skal du stadig forbedre klimakontrollen. Fungicid bør ses som sidste udvej – det er ikke sundt for hverken unge planter eller mennesker – så her er forebyggelse igen langt bedre end at skulle “kurere”.

Bladskimmel (fx meldug) og trådformede svampe forekommer sjældnere end pythium. Meldug kan blandt andet føre til knopråd. Også her hjælper de samme forholdsregler: hold klimaet optimalt under kontrol. I modsætning til mange andre skimmelsvampe kan meldug dog også trives, selv når luftfugtigheden er lav.

Knopråd rammer oftest hen mod slutningen af blomstringsfasen. Jo mere kompakt planten er, desto større er risikoen for, at det dukker op. Du kan kende knopråd på, at sukkerbladene i knoppen pludselig bliver gule. De gule blade løsner sig også fra knoppen ved det mindste træk. For at forhindre, at hele planten bliver inficeret, er du nødt til at fjerne hele knoppen.

Du kan til en vis grad forebygge knopråd ved at sikre, at dit growrum har en relativt lav luftfugtighed i mørkeperioderne.

Bekæmpelse

For blot omkring tre år siden fandt forskere i Sydamerika en alternativ måde at forebygge ægte meldug på. Den brasilianske forsker Wagner Bettiol viste, at en ugentlig forstøvning med mælk kunne holde angreb af ægte meldug lige så effektivt i skak som sprøjtning med syntetiske pesticider.

Mælk viste sig ikke kun at være en effektiv plantebeskytter, men også som et nyttigt næringstilskud til bladene, der styrkede plantens immunforsvar. Resultaterne tydede på, at en ugentlig sprøjtning med en koncentration på mindst 10% (1 del mælk til 9 dele vand) reducerede omfanget af meldugangreb med 90%. Sørg blot for ikke at skrue koncentrationen for højt op, da den over 30% begynder at fungere som næringsgrundlag for, at en anden skimmelsvamp kan inficere bladene.

Tobaksmosaikvirus (TMV)

TMV (tobaks-mosaikvirus) er et virus i familien Potyviridae, som består af små, stavformede partikler på cirka 700 nanometer. I en inficeret plante får de yngste blade ofte ringformede gulgrønne pletter, runde aftegninger og snoede linjer. De ældre blade udvikler et gult mosaikmønster, og bladet kan på kort tid blive helt gult. Nogle gange kan planten dog være smittet uden, at de typiske symptomer er synlige.

Spredning af TMV

Et angreb af mosaikvirus ses især om sommeren og efteråret, hvor der er mange bevingede bladlus. Bladlus kan let føre virusset ind i planterne. Når du arbejder mellem dine afgrøder, kan du i mindre omfang også komme til at sprede det utilsigtet. Spredning via frø eller gennem jorden er ikke mulig.

Virusset har mange værtsplanter, herunder salat og forskellige ukrudtsarter, og kan overleve i disse planter. Det kan også smitte andre erhvervsafgrøder, bl.a. tobak, agurk, tomat osv. Krydssmitte kan forekomme (hamp til tomat og omvendt).

Så snart virusset først er inde i planten, kan det ikke fjernes igen; stiklinger/kloner fra planten vil derfor også være smittet.

Advarsel: tobaksmosaikvirus (TMV) kan også bæres i cigaretter og rulletobak/shag!!

Effekt på planten

Skaderne på planten kan vise sig på mange forskellige måder, og den genvinder aldrig sin tidligere styrke, fordi bladenes tilstand betyder, at fotosyntesen forbliver nedsat. Planten bliver ikke nogen pragtplante – det er helt sikkert – og den vil generelt altid være hæmmet i sin udvikling.

Bekæmpelse af TMV

Som nævnt tidligere findes der ikke nogen egentlig løsning, for når virussen først er inde i planten, kan den ikke fjernes. Til gengæld spiller dyrkningsmiljøet en stor rolle: Planter, der står ved en stabil temperatur på 21 °C eller derover, har typisk færre problemer med virussen. Derfor er det afgørende at holde temperaturen oppe på dette niveau.

Forebyggelse af TMV

Første skridt er at starte din dyrkning i et rent miljø. Sørg derfor for, at rummet er så fri for skadedyr som muligt, og vask hænder, før du rører ved planterne.

Hvis virussen først kommer ind i moderplanten, er der 99% risiko for, at den også ender i dit dyrkningsområde. I princippet kan du allerede i en stikling se tegn på virusinfektion, så gennemgå den grundigt. Ser planten mærkelig ud eller har usædvanlige kendetegn, så kassér den og vælg en anden.

For at skære risikoen for smitte markant ned skal du starte med sunde stiklinger - eller selv stå for at lave dem. Du kan også vælge at dyrke fra Autoflower cannabisfrø, hvilket reducerer risikoen for TMV-infektion til et minimum.

Udbytte

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor meget det koster på udbyttet. Svaret er: “en hel del”. Når planten er ramt af virussen, bruger den energi på at danne bladmasse, og bladene yder samtidig mindre. Holder du temperaturen på 21 °C eller derover, er skaderne som regel til at leve med. Men udendørs planter bliver langt hårdere belastet af infektionen, især hvis du bor et sted, hvor temperaturen udendørs ofte falder til under 21 °C.

Gule bladpletter

Hvad er yellow leaf spot?

Gul bladplet – også kendt som bladseptoria – er en aggressiv svampesygdom, der danner læsioner på cannabisplantens blade. Infektionen starter typisk i de ældste blade nederst på planten. Først opstår der små gule pletter, og efterhånden som sporerne formerer sig, danner pletterne en skorpe. Bladene bliver brune, visner, dør og falder af. Uden behandling spreder angrebet sig op gennem løvet og er meget smitsomt for resten af planterne i dyrkningen.

Årsager til gul bladplet

Varmt og fugtigt klima, hvor der samler sig vand på bladene, er det perfekte udgangspunkt for svampeangreb. Høj relativ luftfugtighed (RH) i dyrkerummet eller kraftig regn på udendørs afgrøder hænger næsten altid sammen med udbrud. Dårlig luftcirkulation er også en væsentlig medvirkende årsag.

Behandling af gule bladpletter

Desværre findes der reelt ingen kur mod septoria på blade. De angrebne områder skal fjernes kirurgisk. Svampesporer spreder sig nemlig ekstremt let. Tag derfor et par latexhandsker på, og beskær med steriliserede saks. Læg alle afklippede blade i en pose med det samme, mens du fjerner det inficerede materiale. Vær omhyggelig med, at intet falder ned i potterne – eller hvis du dyrker udendørs, ned på jorden – da svampen også kan sprede sig der.

Når du er færdig med at beskære, kan du tage forbi den lokale Growshop. De resterende sunde blade og stængler kan sprayes med et specialiseret, kobberbaseret svampemiddel. Hvis problemet opstår under blomstring, frarådes det dog at sprøjte.

Modforanstaltninger

Indendørs dyrkere kan forebygge dette patogen ved at holde øje med dyrkningsmiljøet og sørge for, at luftfugtigheden (RH) er under kontrol. Et termo-hygrometer giver dig hurtigt et overblik over både temperatur og RH. Med en enkel oscillerende ventilator eller en clip-on-ventilator i små rum kan du markant forbedre luftcirkulationen og mindske fugt på bladene. Undgå også overvanding, og lad ikke potter stå i afløbsvand.

RODRÅD

Hvad er rodråd?

Rodråd er en sygdom, der kan angribe rødderne på cannabisplanter, og som ofte er svær at opdage, før skaden er sket. Hængende, hæmmede planter, der ser ud til at være enten under- eller overvandet, kan i virkeligheden være ramt af rodråd. Dyrkere med hydro kan i nogle systemer tjekke rødderne direkte og se, om de er misfarvede, brune eller klumper sammen og er dækket af en slimet belægning. For coco- og jorddyrkere er det oftest en rådden, ubehagelig lugt, der afslører problemet.

Årsager til rodråd

For lidt ilt og for meget vand i rodzonen fører som regel til rodråd. Alger, bakterier og svampe kan alle være skyld i infektionen. Svækkede planter er mere modtagelige, men selv helt sunde planter kan også blive ramt, da mange svampe, der forårsager rodråd, kan overleve i det øverste jordlag og i planterester, hvis cannabis-haven ikke holdes ren og ryddelig.

Behandling af rodråd

Rodråd kan virkelig slå en hel afgrøde ihjel. Den eneste løsning er hurtigst muligt at få dit grow-setup eller din have tilbage i et miljø, hvor rødderne trives. Sterilisér, og start forfra. Under ingen omstændigheder bør du genbruge dyrkningsmediet. Specialprodukter fra Growshop kan være et forsøg værd, men der findes ingen kur mod rodråd med en dokumenteret høj succesrate.

MODFORANSTALTNINGER

Når du dyrker hydro, skal du holde øje med vandstanden i reservoiret og sikre, at luftpumperne bobler, så vandet forbliver iltet. Hvis alger bliver et problem, kan det være nødvendigt at skifte til kemisk baserede næringsstoffer. Dyrker du i jord eller coco, skal rødderne også have en godt iltet rodzone. Brug altid cannabis-specifikke medier, der dræner effektivt.

Vær ikke bange for at tilsætte mere perlite i dit substrat for at forbedre drænet. Sørg for, at planterne ikke står og sopper i vand fra afløbsvand, og overvej Air-pots i stedet for almindelige plastpotter. Selvfølgelig kan tilskud af gavnlige mikrober i vand og substrat være med til at opbygge en stærkere og mere robust rodzone.

BLIGHT-SYGDOM

Hvad er blight (blad- og stængelsyge)?

Blight er ikke én specifik cannabissygdom – det er en samlebetegnelse for almindelige symptomer, der kan opstå ved forskellige svampe- og bakterieinfektioner. Tænk på svækkede, usunde planter med klorose (gulfarvning) samt hæmmet og unormal vækst.

Årsager til blight

Høj luftfugtighed, overvanding og dårlig hygiejne vil før eller siden ramme cannabisplanter med blight. I sidste ende er det ofte dyrkerfejl, der er årsagen. Det er dyrkerens ansvar at sikre en effektiv våd-tør-cyklus i rodområdet og at holde cannabishaven ren.

Kure mod blight

Den eneste løsning er at rette den fejl, du har begået. Dyrkere bør løbende holde øje med både miljøforholdene og planternes adfærd for hurtigt at kunne opdage problemer. Mange dyrkere fører en dyrkningsdagbog, så de kan lære af hver høst og holde styr på forløbet.

Modforanstaltninger

Dyrkere, der lægger en fast gødningsplan og følger en daglig rutine for plantepleje, har langt mindre risiko for at støde på blight. Jo mere du kan styre både miljøforhold og næringstilførsel, desto bedre. Sunde cannabisplanter, der dyrkes under næsten optimale klimaforhold, bukker ikke under for blight.