Dyrk cannabis hydroponisk

Miguel Antonio Ordoñez

Freelance cannabisjournalist

Miguel Antonio Ordoñez

13 June 2019

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Hvad er hydroponisk dyrkning af cannabis?

Ved hydroponisk dyrkning er vand den primære vækstbase. I stedet for at slå rod i jord står planterne i specialdesignede kurve fyldt med et inert materiale – typisk kokosfibre, rockwool eller ler-/LECA-kugler. Herfra vokser rødderne ud gennem bunden af kurven og ned i et vandreservoir under. Dyrkeren tilsætter vandet de næringsstoffer, planterne har brug for, tilpasset de forskellige faser i dyrkningscyklussen.

Når planter dyrkes i jord, er de afhængige af mikroorganismer – herunder flere svampearter – til at nedbryde organisk materiale til næring, planten kan optage. Disse molekyler suges derefter op gennem rødderne og fordeles i hele planten. I et hydroponisk system er det mellemled ikke nødvendigt. Rødderne har nemlig direkte adgang til de frigjorte næringsstoffer. Den hurtige tilgængelighed kan få planterne til at vokse større og hurtigere – og give et bedre udbytte.

At dyrke planter uden jord kan virke som en moderne opfindelse, men meget tyder på, at landmænd har brugt hydroponiske metoder i tusindvis af år. Teknikken kan spores helt tilbage til omkring 600 f.v.t., hvor gartnere forsynede Babylons hængende haver med vand fra Eufrat. Aztekerne anlagde også flydende hydroponiske haver på søen Tenochtitlan i det 10. og 11. århundrede.

Der findes mange forskellige typer hydroponiske systemer – fra simple DWC-løsninger (deep water culture) til mere avancerede ebb and flow-systemer. Læs videre for at lære, hvordan du kan lave dit eget setup.

Sådan laver du et hydroponisk setup

Alle hydroponiske setups bygger på det samme grundprincip: Planter dyrkes uden jord i et vækstmedie og får alle næringsstoffer via en vandbaseret næringsopløsning. De forskellige metoder adskiller sig især i, hvordan denne afgørende opløsning tilføres planterne.

DWC (dybvandskultur) er en klassiker inden for hydroponik. Det er forholdsvis billigt, nemt at forstå og enkelt at bygge. Et DWC-system består af en bakke, et reservoir, netpotter, en luftsten og en pumpe. Dyrkeren sætter planterne i netpotterne og placerer hver potte i bakken. Bakken fungerer som låg og ligger hen over reservoiret. Med tiden vokser rødderne ned i opløsningen nedenunder.

Cellerne i planternes rødder har brug for ilt for at overleve. I jord er det sjældent et problem, men i vand kan det være sværere at “trække vejret”. Luftstenen – drevet af en elektrisk pumpe – ilter vandet og giver rødderne en konstant tilførsel af ilt.

Lær, hvordan du sætter din egen DWC op ved hjælp af vores dyrkningsguide. Hvis du er til billige gør-det-selv-løsninger, kan du også læse, hvordan du laver et system af en sodavandsflaske!

Hydroponisk dyrkning: Fordele og ulemper

At dyrk cannabis med hydroponik er en effektiv måde at løfte din dyrkning til næste niveau på – men sørg for, at du kender både fordelene og ulemperne, før du går i gang.

Fordele ved at dyrke cannabis med hydroponik

• Større udbytte
Hydroponisk dyrkning kan give markant større udbytter på langt mindre plads. Det forbedrer forholdet mellem udbytte og areal i dyrkerummet og giver både erfarne dyrkere og kommercielle producenter mere værdi for pengene.

• Bedre kvalitetskontrol
Hydroponik gør det muligt at styre, hvordan en cannabisplante udvikler sig, i langt højere grad. Den kontrol betyder ofte, at du kan høste blomster af højere kvalitet, end hvad der typisk er muligt i jord.

• Det kan gå meget hurtigere
Cannabis i et hydroponisk system modner hurtigere. Det betyder, at du kan høste tidligere og komme videre til næste omgang uden lange pauser. Det er ikke unormalt at kunne gennemføre op til 6 høster om året med ét hydroponisk system.

• Færre skadedyr, mindre sygdom
Da der ikke bruges jord, slipper du for mange af de skadedyr og sygdomme, der typisk stammer fra jord.

• Derfor ingen pesticider
Når risikoen for angreb er lavere, er der som regel ingen (eller kun meget lille) grund til at bruge pesticider – og det kan løfte kvaliteten af din cannabisafgrøde.

• Mindre stress
Hvis et hydroponisk system overvåges korrekt, er risikoen for vandstress ofte mindre end ved dyrkning i jord – selv om hydroponik netop er baseret på vand.

• Mere effektivt
Cannabisplanter dyrket med hydroponik udnytter både vand og gødning bedre end ved dyrkning i jord. Det giver ikke bare bedre resultater, men betyder også, at du ofte kan nøjes med mindre næring.

• Skræddersyet til planten
Fordi hydroponiske systemer giver så meget kontrol, er det lettere at tilpasse din gødningsplan til en bestemt sort eller den enkelte plantes behov. Det kræver øvelse, men kan give rutinerede dyrkere en stor fordel.

Ulemper ved hydroponisk dyrkning af cannabis

• Det kræver en del viden og kunnen
Den største ulempe ved hydroponik er, at de fleste af fordelene ovenfor kun for alvor kommer i spil, hvis dyrkningen udføres med en solid portion erfaring. Når du først har lært at dyrke hydroponisk, kan kvaliteten af din cannabisdyrkning stikke helt af – men vejen dertil kræver tålmodighed og masser af øvelse.

• Det er ikke billigt
Et ordentligt hydroponisk system koster, og den første investering kan virke uoverskuelig for hobbydyrkere – især når man sammenligner med forholdet mellem pris og udbytte ved dyrkning i jord.

• Hygiejne er alfa og omega
Selvom der typisk er færre sygdomme at bekymre sig om, spreder de sygdomme, der kan opstå, sig til gengæld lettere. Vandbårne plantesygdomme kan brede sig som en steppebrand, og når de først har fået fat, er de svære at komme af med. Derfor skal du holde alt så sterilt som muligt – især hvis du dyrker hydroponisk udendørs. 

Som du kan se, har hydroponik meget at byde på, men det kræver både færdigheder, tålmodighed og en pæn sjat penge at gøre det rigtigt. Overvejer du at prøve, så sørg for at læse grundigt op først, hav styr på, hvordan man passer cannabis, og vær forberedt på, at det kan koste. Når du først har teknikken på plads, bliver du til gengæld belønnet stort – du skal bare over de første store forhindringer.

Hvad er et substrat?

Hvis du vil dyrk cannabis med et hydroponisk system, skal du tænke grundigt over, hvilket substrat du vil bruge. I dag findes der et kæmpe udvalg til dig, der dyrker uden jord. De mest udbredte er stenuld, ekspanderede lerkugler, kokosfibre (coco), forskellige tørveblandinger, lavasten, perlite og vermiculite. Det vigtigste er naturligvis at vælge det, der passer bedst til dit setup. Men har du egentlig overhovedet brug for et substrat? Hvad gør et substrat i praksis – og hvordan fungerer det?

Mange dyrkere tror fejlagtigt, at substratets opgave udelukkende handler om balancen mellem luft og vand i plantens rodzone. I virkeligheden står substratet kun for omkring 15% af plantens vækst, mens de resterende 85% afhænger af dyrkeren.

Et substrat er det vækstmedie, planten står i. Det er oftest ét materiale – og nogle gange en blanding – som sørger for støtte, iltning, vandholdning og en jævn tilførsel til planten. Set fra plantens perspektiv skal substratet kunne holde på vand, ilt og næringsstoffer, dræne korrekt og være neutralt, så det ikke forstyrrer plantens udvikling.

For dyrkeren skal substratet også leve op til en række andre krav: Det skal være pålideligt, økonomisk og let. Det skal være nemt at arbejde med og nemt at bortskaffe. Ideelt set bør det ikke forurene og gerne være bionedbrydeligt. Og hvis du er lidt af en perfektionist, må det også meget gerne være et naturligt materiale.

Skal jeg bruge et substrat?

Nogle synes, at alle disse parametre er enormt omstændelige at holde styr på og efterleve. Næste spørgsmål bliver derfor: Hvor nødvendigt er et substrat egentlig? Kan man dyrke uden — eller i det mindste med et substrat skåret ned til et absolut minimum? Det er her, aeroponics og aero-hydroponics for alvor begynder at vække interessen. Teknologien giver et hurtigt og kontant svar: ingen (eller kun meget lidt) substrat længere! Ingen flere ture med sæk efter sæk op ad trappen, ingen flere læs af brugt materiale, der skal bortskaffes, ingen substratrelaterede angreb af skadedyr, og ingen enorme mængder, der skal rengøres og slæbes frem og tilbage.

Hvad er aeroponics og aero-hydroponics?

Men hvad er aeroponi og aero-hydroponik egentlig? Har du nogensinde set et dyrkningssystem, der forstøver næringsopløsningen som en fin tåge over rodsystemet? Det er aeroponi – en metode, hvor vand og næring leveres via en højtryksdyse. Teknikken bruges sjældent i sin helt rene form. Selvom nogle virksomheder gerne kalder deres løsninger for “aeroponiske”, støder du typisk kun på den slags set-ups på forskningsinstitutioner og universiteter.

Aeroponi

Aeroponik har både fordele og ulemper. Metoden ilter næringsopløsningen kraftigt, hvilket giver rødderne et meget sundt miljø, og den mest interessante anvendelse er til formering af planter. Men hvis du vil beholde planten helt frem til modenhed, vil du ofte opleve, at rodzonens vækst bliver for hurtig og for voldsom – på bekostning af den del af planten, der vokser over jorden.

Det er som regel ikke det, vi dyrker efter – cannabis er trods alt ikke en rodfrugt. Selv hvis du faktisk ønsker at dyrke rodfrugter, er aeroponik heller ikke altid praktisk, fordi rødderne har tendens til at forblive bløde, når de konstant er i vand, og derfor aldrig udvikler den sprøde fasthed, man typisk leder efter i en rodfrugt som f.eks. lakridsrod.

Aero-hydroponik

Aero-hydroponics er en videreudvikling af aeroponics. Metoden tog form i midten af 80’erne i Californien, hvor Laurence Brooke forsøgte at gøre aero-hydroponics tilgængeligt for et bredere marked. Han tog udgangspunkt i “EGS” (Ein Gedi System) – en enhed udviklet på University of California, Davis til at undersøge iltindholdet i vand – og forvandlede den til datidens måske mest effektive formeringsenhed: “Rainforest”. Systemet sprøjter vand fra en dyse direkte på rødderne, ikke som fin tåge, men som en roterende spraystråle.

I dag findes der mange varianter af aero-hydroponics på markedet. Nogle er meget effektive, andre knap så meget – ofte afhængigt af producentens erfaring og knowhow. Med lidt hjælp fra de mange magasiner og bøger, som hydro-butikkerne fører, kan du endda bygge dit eget system.

I aero-hydroponics iltes vandet på flere måder, fx via sprøjtning, indsprøjtning eller et “vandfald”, der tilfører ilt under recirkuleringen. Systemet er afhængigt af en pumpe, som presser vandet gennem forskellige vandingsrør og sprinklere, hvorefter det løber tilbage i reservoiret. Et veldesignet aero-hydroponics-system skal have den rette balance mellem alle komponenter – korrekte forhold mellem de forskellige vandstrømme samt passende udformning af delene (slanger, reservoirer, sprøjtedyser og vandingsudstyr).

Substrat og aeroponics eller aero-hydroponics

Hverken aeroponics eller aero-hydroponics kræver noget (eller ret meget) substrat. Du skal i praksis kun have en måde at støtte planterne på — typisk små coco-krukker, plastnet eller helt enkle gummiringe — og så er vandet dit “substrat”. Herefter er det i bund og grund kun vandet og dyrkeren, der er tilbage.

Én ting kan du i hvert fald være sikker på: Du har fjernet de fleste af de mest irriterende problemer, som normalt kommer fra substratet. Men måske tænker du, om der så dukker andre udfordringer op, der er lige så svære... Som regel ikke. Hvis du vil droppe traditionelle substrater helt, skal du dog være 100% tryg ved din vandforsyning, have god styring af luft/ilt og sikre et stabilt, neutralt miljø. I aeroponics og aero-hydroponics er det selve grundlaget: rødderne skal have perfekt, veliltet vand, og samtidig er god dræning afgørende.

Når det fundament er på plads, ligger resten — igen — i dyrkerens hænder. Du skal sørge for en velafbalanceret og komplet næringsopløsning, den rette EC og pH, god ventilation, korrekt temperatur, passende luftfugtighed og hygiejniske arbejdsvaner, præcis som hvis du dyrkede enhver anden plante eller brugte en anden dyrkningsmetode.

Er aero-hydroponics en svær teknik?

Nogle mener, at aero-hydroponik er en vanskelig teknik, og til en vis grad har de ret. Den egentlige fordel ved et substrat er, at det fungerer som en buffer. Det betyder, at i modsætning til vand, hvor nøgne roddelene hænger ubeskyttet, omslutter substratet rødderne helt og beskytter dem derfor mod udsving i dyrkningsmiljøet som temperatur og luftfugtighed – samt andre “uheld”, der kan opstå.

Derfor anbefales begyndere som regel at starte med et substratsystem og først senere skifte til et aero-hydroponisk system, når de har fået lidt erfaring. Nogle producenter tilbyder et “duo”-dyrkningssystem med et særligt kit, så du kan skifte fra et “substratsystem” til et “uden substrat”-system i takt med, at du bliver mere tryg ved processen. De lover hurtig og gratis teknisk support og tilbyder service til deres kunder. Som nybegynder kan du også vælge aero-hydroponik, hvis du synes, det lyder som noget for dig. Følg instruktionerne, der følger med dit dyrkningssystem, så vil du se, hvor enkelt det kan være. Og husk: Uanset hvilken teknik du vælger, er det ikke systemet eller næringen alene, der skaber sunde planter – det er dyrkeren, der har ansvaret for en god udvikling.

Spørgsmål & svar

Q1 – I vejledningen om substrater læser jeg, at lerkugler skal skylles. Men skal jeg også skylle helt nye lerkugler?

A1 – Ikke alle lerkugler er ens. De fleste, du kan købe til dyrkning, er pH-stabiliserede – og det er noget, du bør teste, indtil du finder et mærke, du er tilfreds med. Testen er enkel: Kom en håndfuld kugler i en beholder, fyld op med postevand justeret til pH 6, lad dem stå i blød natten over, og mål pH igen næste morgen. Det bliver aldrig helt perfekt; pH vil typisk stige lidt, men hvis lerkuglerne er gode, bør den ikke komme over 7.

Brug ikke destilleret eller demineraliseret vand til forsøget. Det har ingen bufferkapacitet, og jeg har på fornemmelsen, at næsten alle typer sten/granulat vil få pH til at stige til uacceptable niveauer. Hvis de nye lerkugler får pH til at stige for meget, skal du lade dem trække natten over i en sur opløsning. Brug fosforsyre eller salpetersyre med en pH på 1–3.

Igen: regn ikke med, at pH bliver “perfekt”. Der er flere faktorer end kun lerkuglerne, som påvirker opløsningens pH – også før planterne overhovedet er kommet i systemet. Det er normalt, at pH fortsætter med at stige de første par dage. Du må derfor tilsætte små mængder syre hver dag, indtil systemet bliver reelt stabilt. Der findes pH-regulatorer på markedet med bufferkapacitet, som kan hjælpe pH med at falde til ro.

Ud over pH-problemet er de fleste lerkugler også meget støvede. De er ofte dækket af et lag fine lerpartikler. De kan tilstoppe dine drypperslanger eller pumpens indløb. Derfor er det bedst at skylle kuglerne, før du bruger dem. En nem metode er at tage en billig plastspand og bore huller i bunden. Kom lerkuglerne i spanden og hæld vand over; så bliver lerpartiklerne skyllet væk.

Denne procedure er nok til at klargøre dit lersubstrat. Hvis du ikke bekymrer dig om mulige tilstopninger og ikke lader dig afskrække af det rødlige vand (det skader ikke dine planter), kan du springe skylningen over – men du skal stadig pH-stabilisere for at give dit dyrkningsprojekt de bedste chancer for at lykkes.

Q2 – Det anbefales, at man stopper med at dyrke indendørs i vintermånederne, når temperaturen udenfor er lavere. Er det sværere at holde en stabil temperatur i dyrkerummet?

A2 – Det er ikke vinteren, der typisk får folk til at stoppe – det er faktisk oftere om sommeren. Kulde er langt lettere at håndtere end varme. Den belysning med HPS, som ofte bruges indendørs, er ret ineffektiv og producerer mere varme end lys. Du kan lade lamperne køre om natten, hvor det er koldest. Når lyset er tændt, er der som regel ikke behov for ekstra opvarmning – heller ikke med god ventilation.

I mørkeperioden kan du sætte ventilationen på minimum, fx et par minutter pr. interval, bare for at få fugten ud af luften. En lille el-radiator er nok til at holde rummet på den ønskede temperatur (omkring 15°C, afhængigt af plantsorten). Hvis du vil lave rodslåede stiklinger, skal du bruge omkring 20°C, og det er heller ikke svært at opnå.

Q3 – Har det kraftige lys fra natriumlys nogen effekt på plastslanger, og bliver de sprøde med tiden?

A3 – Det, der kan påvirke plast, er UV-spektret. Den del er som regel filtreret fra i en dyrkningslampe. Faktisk fungerer det yderste lag glas som et effektivt UV-filter. Lampen kan godt stadig lyse, selv hvis glasset er gået i stykker, men så er den ret farlig. Jeg har engang oplevet, at et stykke af pæren knækkede – sandsynligvis på grund af en defekt. Hullet sad et sted, der ikke var let at se (hvem kigger også direkte ind i en HPS-lampe?). Jeg opdagede det, fordi planterne i et helt præcist afgrænset område af min have var blevet gule og døde.

Derfor holder dit plast typisk længere indendørs eller i et drivhus end udendørs. Nogle plasttyper er også mere robuste end andre: PVC (polyvinylchlorid) ældes hurtigere end PE (polyethylen) eller PP (polypropylen). Vælg dyrkningsspande med UV- og lysbeskyttelse; så holder de længere. Udendørs er UV ikke filtreret, og det virker til at blive mere og mere intenst, og samtidig er den samlede mængde stråling langt højere end fra en dyrkningslampe – selv om lampen kan virke ekstremt skarp for øjet.

Q4 – Vandet, hvor jeg bor, er meget hårdt. Kan det påvirke min pumpe på grund af kalkaflejringer i mit hydroponiske system?

A4 – Vandets hårdhed skyldes for det meste calcium. Når du har blandet din næringsopløsning, indgår calcium som en del af de samlede opløste salte. Se det som et plantenæringsstof, du ikke selv behøver at tilsætte. Med andre ord: Hvis dit vand var blødt, ville du være nødt til at supplere det

Det giver naturligvis mening at bruge en plantegødning, der er beregnet til hårdt vand, med meget lidt eller slet ingen calcium – ikke for pumpens skyld, men for planternes, så de får en mere afbalanceret “kost”. Noget af dette calcium vil – ligesom andre elementer i næringsopløsningen (fosfor, magnesium osv.) – danne uopløselige forbindelser, typisk karbonater, som kan bygge sig op i slanger og rør. Det er bare en del af det snavs, et system samler (støv, dødt organisk materiale osv.). Du beskytter pumpen mod alt dette ved at bruge et godt filter.

Q5 – Jeg dyrker udendørs i et drivhus. Kan jeg tage planterne ind for at tvinge dem i blomstring? Hvis ja, hvordan?

A5 – Det, man normalt gør, er faktisk det modsatte: Man dyrker en plante indendørs om vinteren for at sætte den ud om foråret, når den allerede er godt i gang. Så kan du få en dejlig tidlig høst, ofte efterfulgt af en sen høst i efteråret. De fleste etårige planter, der dyrkes i vores region, er fotoperiodiske – det vil sige, at deres blomstringscyklus styres af lysets kvalitet (i efteråret ændrer lyset sig mod den røde del af spektret på grund af solens position) og antallet af lyse timer.

I praksis er det dog mere komplekst, og planten sættes i blomstring af den tid, den tilbringer i ubrudt mørke. Du kan få næsten enhver fotosyntetisk plante til at gå i blomstring ved at give den 12 timers fuldstændigt mørke og 12 timer med en dyrkningslampe med masser af gule og røde bølgelængder, fx en natriumpære. Husk også at tilpasse din næringsopløsning med en højere koncentration af fosfat og magnesium. Det kan hjælpe blomstringen på vej.