Hvad er konsensusvirkelighed?

Virkeligheden er et mystisk sted. Vi lever alle i den, men ved egentlig ikke, hvad den er. Og når vi tager stoffer, kan det for alvor rokke ved vores faste forestillinger om, hvad der er virkeligt—og efterlade os med langt flere spørgsmål end svar.

Udtrykket “konsensusvirkelighed” bruges om den fælles, ædru oplevelse af verden, som de fleste mennesker tilsyneladende deler. Men deler vi den faktisk, og hvor virkelig er denne konsensusvirkelighed?

I denne artikel ser vi på forskellige måder at forstå konsensusvirkelighed på og undersøger, hvad stoffer måske kan fortælle os om den.

Hvad betyder konsensusvirkelighed?

Konsensusvirkelighed er et begreb, der kan være svært at få helt greb om. Overordnet set kan vi dog give to mulige definitioner, afhængigt af hvilken form for konsensus der er tale om.

Realistisk virkelighed

Først og fremmest handler ordets oprindelige betydning om verden, som den er i sig selv—det, der faktisk eksisterer uafhængigt af vores erfaringer. De fleste går ud fra, at der findes en verden uden for bevidstheden, men de fleste vil også acceptere, at hvert enkelt sind oplever den verden lidt—og nogle gange meget—anderledes end andre. Så hvordan afgør vi, hvilke egenskaber ved verden der virkelig findes, og hvilke der er subjektive og afhænger af sindet?

En af de mest oplagte måder at forsøge at skelne mellem det på er ved at nå frem til en fælles forståelse. Hvad kan de fleste mennesker blive enige om? Vi er enige om, at vand er en væske, fordi alle oplever, at vand har væskens kendetegn—og fordi det kan testes videnskabeligt. Til gengæld er vi ikke enige om, at træ er en væske, da de fleste oplever, at det har egenskaberne ved et fast stof.

Vi kunne godt ændre vores sprogbrug, så ”væske” kom til at betyde ”fast stof” og omvendt, men vi antager ikke, at det ville ændre virkelighedens natur (Miller, 2021). Vi ville stadig opleve vand og træ som at have de samme egenskaber, som de altid har haft.

Når vi når frem til en fælles forståelse, kan vi altså drage slutninger om den egentlige natur af en sind-uafhængig virkelighed.

Social virkelighed

På det seneste er der også blevet foreslået en mere sociologisk forståelse af konsensusvirkelighed. Tanken er, at vi lever i socialt aftalte virkeligheder – og at vi gennem en fælles overenskomst når frem til “sandheder”, som de fleste i en given gruppe grundlæggende forstår og accepterer.

Et eksempel er forholdet mellem religion og videnskab. For et par hundrede år siden var det i Europa bredt accepteret, at den kristne Gud havde skabt universet, og at en moralsk orden forankret i denne Gud var en universel sandhed. I dag har mange et mere naturvidenskabeligt verdenssyn, og en del afviser en teistisk forklaring.

Begge dele kan ses som sociale virkeligheder, der opstår gennem konsensus – altså en form for generel enighed. I sådanne tilfælde kan vi antage, at verden, som den er i sig selv, ikke ændrer egenskaber, blot fordi samfundet ændrer syn på den. Alligevel kan den praktiske virkelighed, mennesker lever i, ændre sig markant.

Set i et samfundsperspektiv handler konsensusvirkelighed derfor om fælles normer, ideologier, trossystemer og adfærd (Elder-Vass, 2013). De kan skifte over tid og behøver ikke at pege på én eneste “sand” virkelighed. Faktisk kan socialt konstruerede virkeligheder eksistere side om side – både på tværs af verden og inden for det samme land, den samme by eller endda små sociale fællesskaber.

Tænk på to politiske partier, der står stejlt over for hinanden. I hver gruppe vil der typisk være enighed om, hvordan et land bedst bør styres, hvilke love der bør gælde, hvad retfærdighed betyder, osv. Ingen af disse virkelighedsopfattelser er i sig selv mere eller mindre “sand” end den anden.

Hvad er subjektivitet?

Virkelighed bliver ofte forstået som noget objektivt—altså noget, der er sandt i sig selv og ikke afhænger af, hvordan det bliver betragtet. Modstykket er subjektivitet, som dækker over det, der er afhængigt af det sind, der oplever det—eller rettere: et sind, der oplever noget.

For eksempel er de fleste enige om, at vand er en væske, og det bliver derfor typisk set som en objektiv egenskab ved verden. At vand er en lækker drik, derimod, er subjektivt. Da der ikke findes en universel (eller næsten universel) enighed om, hvor velsmagende vand er, betragtes “lækkerhed” ikke som en egenskab, vandet har i sig selv, men som en oplevelse, nogen får, når de drikker vand.

Vend det om: Folk kan godt opleve, at vand er flydende, men man antager som regel, at vandets flydende natur hører til vandet selv—ikke til oplevelsen.

Er konsensusvirkelighed den objektive virkelighed?

Alt dette leder frem til spørgsmålet: Er konsensusvirkelighed (forstået i realistisk forstand) verden, som den objektivt er?

Tja, desværre er der ingen enighed om det!

Overordnet set—hvis vi et øjeblik ser bort fra den sociologiske tilgang—er der to primære måder at forstå konsensusvirkelighed på.

Den materialistiske tilgang

Materialister mener, at verden eksisterer uafhængigt af os og er virkelig. Selv om de kan anerkende, at bevidstheden påvirker, hvordan vi opfatter verden, går de som regel ud fra, at den fysiske verden, som vi oplever den, ligger tæt på den egentlige virkelighed. Det virker endnu mere plausibelt, når man tager ting som videnskabelige målinger og matematik i betragtning.

Kort sagt ser materialister konsensusvirkeligheden som den objektive virkelighed—i hvert fald når det handler om den materielle verden. Som minimum vil en materialist mene, at en objektiv virkelighed i princippet kan fastslås gennem videnskabelig konsensus, også selv om de ikke mener, at vi kender den fuldt ud i dag.

Den idealistiske tilgang

Idealister hævder derimod, at verden i sidste ende er et produkt af sindet. Nogle idealister vil sige, at der godt kan findes en ydre, objektiv virkelighed, men at vi aldrig kan få sikker viden om den; andre vil endda afvise, at der overhovedet findes sådan en. Fælles for disse idealister er, at universet (sådan som vi kan kende det) udelukkende er et mentalt fænomen (Mellor, 2012). I denne artikel antager vi, at der faktisk findes en ydre verden.

Den idealistiske tilgang siger, at vi ikke kan kende verden, som den er i sig selv. Det eneste, vi kan kende — og blive enige om — er vores oplevelser af den. For idealisten er det derfor sandsynligt, at hver enkelt person oplever sin egen, unikke virkelighed. Den kan godt ligne andres på mange punkter, men vil samtidig være markant forskellig på visse områder.

Tag for eksempel vand igen. Nogle elsker vand, mens andre ikke kan fordrage det. Hvordan kan vi så antage, hvordan vand “i virkeligheden” er? Vi kan måske blive enige om, at vand er flydende, men vi kan ikke enes om alle dets egenskaber. Hvordan kan vi derfor påstå, at folk taler om det samme, når de taler om vand, hvis hver enkelt har sin egen forståelse af, hvad vand er?

Eksemplet kan virke lidt spinkelt, men tankegangen kan have dybtgående konsekvenser for, hvordan vi forstår virkeligheden.

Det betyder, at selv hvis der findes en ydre, objektiv virkelighed, er den i sin natur utilgængelig for os. Når vi hver især lever i vores egen virkelighed, hvordan kan vi så overhovedet spekulere meningsfuldt over, hvordan en objektiv virkelighed skulle se ud? Vi kan end ikke forestille os en verden, der ikke bliver erfaret, fordi den forestilling stadig indebærer farver, lyde og alle de øvrige kendetegn ved en verden, der opleves. Derfor vil idealister sige, at hver person lever i sin egen individuelle virkelighed — også selv om den på en eller anden måde kan være formet af en ydre.

Kan de to sameksistere?

Til en vis grad er det muligt at rumme begge opfattelser af virkeligheden—de fleste gør det formentlig helt naturligt. Vi kan antage, at vi kan spekulere over virkelighedens egentlige natur, og at vi kan undersøge den med matematik og den naturvidenskabelige metode, samtidig med at vi anerkender, at hver af os oplever den samme virkelighed på en subjektiv og individuel måde.

Den afgørende forskel handler i sidste ende om, hvorvidt man mener, at vi faktisk kan opnå viden om en ydre, uafhængig virkelighed.

Hvilke sociale konsekvenser har det?

Socialt set har idéen om en konsensusvirkelighed store konsekvenser. Helt konkret handler det især om rettigheder og moral.

Det er forkert at slå ihjel. Ulighed er problematisk. Folk bør kunne elske, hvem de vil.

For mange er det grundlæggende overbevisninger, som former deres samlede billede af, hvordan samfundet bør indrettes. Samtidig tager mange for givet, at det er absolutte sandheder – og ikke bare subjektive holdninger. Men er det nu også sådan? Eller er det i virkeligheden “bare” en fælles enighed, som kan ændre sig?

For 100 år siden mente mange, at ulighed var helt rimelig. Var mennesker dengang objektivt set forkert på den, eller levede de blot i en anden konsensusvirkelighed? Og hvad med dem, der i dag mener noget andet – er de objektivt forkerte?

Det er ekstremt svært at svare på den slags spørgsmål, og det er alt for omfattende til denne artikel. Men det er værd at understrege, hvor stærk social konsensus faktisk er. Den kan udløse revolutioner, præge hele generationer og i sidste ende forandre verden. Alligevel: Hvad bygger de fleste af vores overbevisninger på, hvis ikke netop konsensus? Og selv hvis der er bred enighed om bestemte idéer, hvilken værdi giver det så – når enigheden jo hurtigt kan skifte?

Hvad kan stoffer fortælle os om virkelighedens natur?

Det er ingen hemmelighed, at psykotrope stoffer—særligt psykedelika som magiske svampe, meskalin-kaktusser, LSD og DMT—kan ændre vores virkelighedsopfattelse. Men hvad kan det egentlig lære os?

Vi tager et stof, kemien i hjernen ændrer sig, og verden ser pludselig anderledes ud—nogle gange så markant, at den næsten ikke er til at kende. Hvis vores måde at opleve verden på i bund og grund afhænger af forholdet mellem neurotransmittere, hvad siger det så om den “konsensusvirkelighed”, vi deler til hverdag? Bør vi gå ud fra, at virkeligheden i ædru tilstand er mere sand end den, vi oplever på stoffer? Og hvordan kan vi overhovedet vide, om den ene oplevelse passer bedre til en ydre virkelighed end den anden?

Det bringer os tilbage til den klassiske debat mellem materialisme og idealisme. En materialist vil typisk sige, at stofferne ikke ændrer den egentlige virkeligheds natur, men blot forvrænger den. De vil sandsynligvis også hævde, at den ædru hjerne er udviklet til at opfatte virkeligheden nogenlunde klart—og at de virkeligheder, vi oplever på stoffer, ligger længere væk fra den ene, sande virkelighed end dem, vi oplever uden.

En idealist vil derimod argumentere for, at begge virkeligheder er lige sande—eller lige usande. Hvis alt, vi nogensinde har adgang til, er subjektive oplevelser, så ligger “sandheden” i selve oplevelsen, ikke i hvordan den måler sig mod en objektiv virkelighed, vi måske aldrig kan kende.

Hvilke stoffer er bedst til at rykke ved din virkelighedsopfattelse?

Alle psykoaktive stoffer kan på den ene eller anden måde ændre vores oplevelse af virkeligheden. Men nogle er særligt kendt og værdsat for den indsigt, de kan give i, hvor formbar vores virkelighedsopfattelse egentlig er. Mange af dem er blevet brugt i forskellige kulturer i årtusinder – og de er stadig populære i dag.

Hvis du har lyst til at træde et skridt ud af den fælles virkelighedsforståelse, kan du overveje at prøve:

• Psilocybe svampe
• Mescaline cacti
• Salvia divinorum
• DMT
• LSD

Salvia-ekstrakt 20x

379

149,56 kr.

186,95 kr.

Salvia-ekstrakt 20x

(379)

149,56 kr.

186,95 kr.

Virkelighed: Hvad er der egentlig?

Virkelighed! Den er lige foran vores øjne, inden for hørevidde og let at røre ved. Og alligevel er den på en eller anden måde helt ubeskrivelig!

Hvad er virkelighed? Hvordan definerer vi den? Hvor mange virkeligheder findes der? Er det hele bare noget, der foregår i vores hoved?

Det er enorme spørgsmål med dybe, mangefacetterede og usikre svar. Selvom det er uklart, om konsensusvirkelighed svarer til en objektiv virkelighed, kan vi være sikre på, at en fælles forståelse af den verden, vi lever i, har helt konkrete, praktiske konsekvenser.

Når det er sagt, er det afgørende at forstå, at de sociale virkeligheder, vi lever i, er konstruktioner—ikke objektive sandheder. Når vi ved det, får vi mulighed for at få øje på dem og påvirke dem; hvis vi ikke ser dem, kan vi let blive revet med af dem.

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien