Hvad er khat?

Den er også kendt verden over som kilden til kokain. Men der findes en mindre kendt plante fra Afrika, som på sin egen måde har fået en lignende global udbredelse. Khat (Catha edulis) stammer fra Østafrika og de sydlige dele af Den Arabiske Halvø.

Friske khatblade indeholder de psykoaktive alkaloider cathinon og cathin. Førstnævnte omtales ofte som et “naturligt amfetamin”, fordi virkningen kan minde om metamfetamin – eller i nogle tilfælde endda kokain. Effekten er dog typisk langt mildere, men stadig så opkvikkende og stimulerende, at khat er populær i store dele af Afrikas Horn.

Hvad gør khat?

Den euforiske, stimulerende virkning, som khat kan give, har ofte en skærpende effekt på sindet ved at øge vågenheden og forbedre koncentrationen. Samtidig kan det gøre nogle mere ophidsede. Nogle begynder fx at tale hurtigere og mere entusiastisk end normalt. Det skyldes, at stimuleringen af hjernen kan bringe brugeren i et mere fantasifuldt og kreativt gear, hvor tankerne flyder lettere, og sammenhænge opstår mere klart. Mange oplever også en følelse af øget selvtillid og større imødekommenhed.

Det kan altså være en hjælp for selvværdet, men energiboostet har også en bagside. Ved længere tids brug kan der potentielt opstå helbredsmæssige problemer på sigt. Det handler ikke kun om uro, hyperaktivitet og den måde, det kan forstyrre søvnrytmen på; khat kan også øge både puls og blodtryk—så hvis man i forvejen har relaterede helbredsproblemer, er det værd at have med i overvejelserne. På længere sigt kan et højt forbrug desuden hænge sammen med mavegener, leverskader samt permanent misfarvning eller pletter på tænder og tandkød.

Når alt kommer til alt, er alt per definition skadeligt i overdrevne mængder. For mange i og omkring Afrikas Horn er khat en del af hverdagen. De fysiske risici og sandsynligheden for afhængighed vurderes generelt at være lavere end for mange andre udbredt forbudte stoffer—endda lavere end for den relativt sikre cannabisplante. Hvis man vil træffe en oplyst beslutning om at indtage khatplanten, giver det mening at lære mere om dem, der bruger den regelmæssigt.

Brug af khat i oprindelseslandene

Khat kræver et tropisk eller subtropisk klima for at kunne trives. De bedste vækstforhold findes især i lande med overvejende muslimske befolkninger – blandt andet i de afrikanske nationer Somalia, Sudan, Djibouti og Eritrea samt i dele af Etiopien og Kenya. Planten er også meget udbredt i Yemen, på den anden side af Det Røde Hav, syd på Den Arabiske Halvø. Yemen deler mange kulturelle træk med nabolandene på Afrikas kyst, og khats stærke tilstedeværelse er helt klart et af dem.

I mange lande med islamisk flertal er alkohol enten forbudt eller socialt stærkt tabubelagt. Derfor bruges khat ofte som et alternativ til at blive beruset. Som alle andre steder i verden har folk også her behov for at mødes, hænge ud og koble af. Islamiske normer – uanset om de håndhæves ved lov eller blot kulturelt – skubber brugen af rusmidler under jorden. Det kan blive opfattet som “haram”, altså religiøst forbudt, at indtage et rusmiddel, der ændrer sindet.

Khatblade indtages helst, mens de stadig er unge – typisk højst 4 uger gamle – fordi de psykoaktive stoffer begynder at aftage derefter. Den unge khat kaldes Urata. Hadar, som er mere moden khat, har en mildere virkning, men siges til gengæld at have en mere karakteristisk smag, som værdsættes af kendere. Khat kan give en let stimulerende effekt, men som regel ikke så kraftig, at den bliver uacceptabel. Netop derfor har planten fået så stor udbredelse i disse områder. Emigranter fra landene har siden været med til at sprede brugen til resten af verden.

Se produkt

Sådan indtager du khat

I de lande, hvor khat vokser naturligt, er den mest udbredte måde at bruge det på at tygge friske khatblade – lidt som man tygger tyggetobak – og nogle gange i timevis. Man bliver ved med at lægge flere blade i munden, indtil de danner en stor klump, som ligger op ad indersiden af kinden. På den måde kan plantens psykoaktive stoffer optages gennem slimhinden, og virkningen kan mærkes fra omkring 10 minutter og helt op til 6 timer, før planten til sidst spyttes ud. Under en typisk tygge-session læner brugere i de områder, hvor planten dyrkes og er accepteret, sig ofte tilbage og snakker med andre. Et andet populært alternativ er at brygge tørrede khatblade og -stilke som te – nogle gange kendt som "Bushman's tea" eller "Arabian tea".

Uanset hvordan du indtager det, er det vigtigt at vide, hvornår det bliver for meget. Som en generel tommelfingerregel indtages khat typisk i doser på cirka 100–300 gram. Omkring 400–500 gram er som regel nok til, at to personer kan mærke en mild effekt. Stærkere virkninger kræver højere doser, men udvis altid forsigtighed, og hold dig hellere til den milde, behagelige ende af skalaen. Alt med måde.

Sådan dyrker du khat

Dine Catha edulis-frø bør sås i en kaktusjordblanding. Sørg for, at frøet placeres ca. 2 cm nede i jorden. Stil potten et lyst sted uden direkte sol.

Hold jordoverfladen let fugtig ved at bruge en forstøverflaske. Kimplanterne begynder typisk at spire på under en uge. Husk, at khat-kimplanter kan være tilbøjelige til at vælte (damping off), så vær klar til at bruge svampedræbende tiltag, hvis det bliver nødvendigt.

Når de er kommet godt i gang, kan du flytte kimplanterne til et mere solrigt sted. Drej planten med jævne mellemrum, så alle sider får nogenlunde lige meget direkte lys. Den trives i temperaturer på 5–35°C (41–95°F) og har brug for varme solstråler—men ikke så meget, at planten tørrer ud.

Med tiden bliver rødderne så store, at ompotning anbefales. Du ved, det er tid, når rødderne begynder at stikke ud gennem hullerne i bunden af potten.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien