Forstå forskellen på rå og dekarboxyleret cannabis

Cannabis er en kompleks plante, der indeholder over 400 forskellige aktive kemiske stoffer. Blandt dem er cannabinoider uden tvivl de mest kendte, men der er stadig meget, vi ikke ved om, hvordan de virker, og hvordan de påvirker kroppen.

I denne artikel ser vi nærmere på forskellen mellem cannabinoid-syrer og decarboxylerede cannabinoider — herunder deres vigtigste forskelle, fordele, virkningsmekanismer og meget mere.

Rå vs. decarbet cannabis: Hvad er forskellen?

Rå cannabis er plantemateriale fra cannabisplanten, som endnu ikke er blevet tørret og cureret. Det kan enten være levende på selve planten eller helt friskhøstet. Når blomsterne tørres og cureres, forlænger det holdbarheden og bevarer smag og aroma. Springer du tørring og curering over og opbevarer friske blomster i en beholder, vil de typisk blive dårlige på få dage, fordi fugt, der samler sig i og omkring blomsterne, skaber ideelle forhold for bakterier og skimmel.

Derudover er tørring og curering med til at gøre cannabisblomster klar til brug ved at sætte gang i en kemisk proces, der kaldes dekarboxylering (eller “decarbing”). Kort sagt bryder processen bestemte kemiske bindinger i blomstens harpiks, så mange af de cannabinoider, der giver cannabis sine særlige effekter, bliver “aktiveret”.

En kort introduktion til cannabinoider

Blandt de 100+ cannabinoider i cannabis er de mest udbredte og bedst kendte THC og CBD. Derfor er det også netop disse to cannabinoider, der har fået den største del af forskningen.

Selvom det kan lyde overraskende, findes THC, CBD og andre sekundære stoffer, du måske kender (CBG, CBC, CBN osv.), ikke naturligt i levende eller rå cannabisplanter. I stedet dannes de gradvist ud fra cannabinoidsyrer via enzymstyrede processer.

Hvad er rå (eller syreholdige) cannabinoider?

Cannabinoidsyrer er de allerførste cannabinoider, som levende cannabisplanter danner. Cannabinoid-biosyntesen starter med CBGA, også kendt som cannabigerolsyre. CBGA dannes i trikomerne på blomstrende cannabisplanter og hjælper med at regulere cellenekrose og naturlig bladbeskæring – to vigtige processer, der gør, at planten kan bruge energien på at udvikle blomster.

Selvom israelske forskere første gang isolerede CBGA i 1960’erne, har stoffet ikke fået meget opmærksomhed siden. Derfor er der stadig meget, vi ikke ved om CBGA’s rolle i planten, eller hvordan det påvirker mennesker (Hazekamp et al., 2004). Ud over CBGA producerer levende cannabisplanter også en anden central cannabinoidsyre: CBGVA (cannabigerovarinic acid) – et stof, der er undersøgt endnu mindre.

Når cannabisplanter modner, fungerer CBGA og CBGVA som forstadier til i alt seks større cannabinoidsyrer. CBGA omdannes via biosyntese til THCA (tetrahydrocannabinolsyre), CBDA (cannabidiolsyre) og CBCA (cannabichromensyre), mens CBGVA omdannes til THCVA (tetrahydrocannabivarinic acid), CBDVA (cannabidivarinic acid) og CBCVA (cannabichromevarinic acid).

Indholdet af disse cannabinoidsyrer i høstede planter varierer afhængigt af genetik, dyrkningsmetode og tidspunktet for høst. Til sidst, når blomsterne tørrer efter høst, begynder de cannabinoidsyrer, de indeholder, langsomt at decarboxylere til ikke-sure cannabinoider.

Kilder til cannabinoidsyrer

Cannabinoidsyrer findes typisk i de højeste koncentrationer i trichomer, som sidder på:

• Unge cannabisblomster (højeste koncentration)
• Sukkerblade (mellem koncentration)
• Vifteblade (laveste koncentration)

Nogle af de mest populære måder at bruge disse friske plantedele på er at blande dem i friskpresset juice, smoothies og salater.

Hvad er decarboxylerede (eller aktiverede) cannabinoider?

Decarboxylerede – eller aktiverede – cannabinoider er den “færdige” udgave af de sure (syreholdige) cannabinoider, vi nævnte tidligere. Decarboxylering er en varmeproces, hvor der fjernes en kulstofgruppe fra cannabinoid-syrernes kulstofkæder, så de omdannes til deres ikke-sure modstykker. Under decarboxylering sker blandt andet følgende:

• CBCA bliver til CBC
• CBCVA bliver til CBCV
• CBDA bliver til CBD
• CBDVA bliver til CBDV
• CBGA bliver til CBG
• THCA bliver til THC
• THCVA bliver til THCV

Decarboxylering sker faktisk helt af sig selv – langsomt og gradvist – mens cannabis tørrer og cures. Men størstedelen af omdannelsen foregår, når vi tænder, vaper eller tilbereder cannabis inden indtag. Når varmen fra din lighter, vaporizer, kogeplade eller ovn trænger ind i blomsterne, nedbrydes kulstofkæderne i cannabinoid-syrerne. Det ændrer deres kemiske struktur og frigiver CO₂ som røg eller damp.

Kilder til aktiverede cannabinoider

Dekarboxylerede cannabinoider findes ikke naturligt i levende cannabisplanter. I stedet dannes de, når vi:

• Ryger eller vaper tørrede cannabisblomster
• Laver mad med cannabis
• Forarbejder tørrede blomster til ekstrakter eller koncentrater

Syreformer vs dekarboxylerede cannabinoider: Hvad er bedst?

Om du foretrækker syreholdige (rå) eller aktiverede/decarboxylerede cannabinoider, afhænger i høj grad af, hvorfor du bruger cannabis. Hvis dit primære mål er at blive høj eller skæv, er det decarboxylerede cannabinoider—først og fremmest THC—der giver den effekt. THC binder sig nemlig meget effektivt til CB1-receptorerne, som er en central del af menneskets endocannabinoide system. Når THC hæfter sig til disse receptorer, opstår den karakteristiske rus, som de fleste forbinder med cannabis. Ingen andre plantebaserede cannabinoider (hverken decarboxylerede eller syreholdige) har samme stærke affinitet til CB1-receptorerne, og derfor omtales THC ofte som “cannabinoiden, der gør dig høj”.

Ud over rekreativ brug anvendes THC og andre aktiverede cannabinoider—herunder CBD og CBG—også for deres ikke-psykotrope effekter. I de senere år har de været genstand for stadig mere forskning, der undersøger deres farmakologiske potentiale. Studierne er fortsat i gang, men decarboxylerede cannabinoider bliver løbende sat i forbindelse med en række tilstande i både krop og sind.

Cannabinoidsyrer kan omvendt være interessante for dem, der gerne vil bruge cannabis uden at blive påvirket. Selvom der kun findes begrænset forskning i syreholdige forbindelser som CBGA, CBDA og THCA, har den voksende trend med “green juicing” skabt fornyet opmærksomhed omkring disse cannabinoider. Nogle cannabisforskere—blandt andet den anerkendte Dr. Ethan Russo—har også talt åbent om de særlige, potentielle fordele ved cannabinoidsyrer (Project CBD, 2020).

Der er stadig brug for mere forskning for at forstå deres virkningsmekanismer og mulige fordele fuldt ud, men lige nu undersøges cannabinoidsyrer blandt andet for deres betydning for:

• Smerter og inflammation (Palomares et al., 2020)
• Bakterier (Martinenghi et al., 2020)
• Immunrespons (van Breemen et al., 2022)
• Svampepatogener (Radwan et al., 2009)

For at give et lidt tydeligere billede af forskellene mellem decarboxylerede og syreholdige cannabinoider ser vi nu nærmere på deres kemiske struktur, anvendelse, effekter og sikkerhed.

Kemisk struktur

På grund af deres forskellige kemiske strukturer påvirker sure (acidiske) og decarboxylerede cannabinoider sandsynligvis forskellige receptorer i kroppen – eller i hvert fald de samme receptorer i forskellig grad – og passer derfor til forskellige behov og præferencer. Samtidig undersøger forskere i øjeblikket, om en kombination af cannabinoidsyrer og aktiverede cannabinoider kan give en todelt strategi til at håndtere forskellige udfordringer.

Anvendelse

En af de mest simple og letteste måder at indtage decarboxylerede cannabinoider på er at ryge eller vape hærdede cannabisblomster eller ekstrakter (hvilket stadig er ulovligt i de fleste dele af verden). Cannabinoidsyrer skal derimod komme fra levende plantemateriale, som kan spises råt eller juices. Selvom denne metode kan være mere diskret end at tænde en joint eller en bong, kræver den adgang til levende cannabisplanter, hvilket også fortsat er ulovligt i langt det meste af verden.

Farmakologiske effekter

Som nævnt er vores forståelse af cannabis stadig på et tidligt stadie. Når det er sagt, har decarboxylerede cannabinoider været i fokus i langt flere studier end cannabinoid-syrer. Selvom der kun er få bekymringer om sikkerheden ved cannabinoid-syrer, er faktum, at vi ved langt mindre om disse forbindelser end om deres ikke-syrlige modstykker, og derfor bør vi være forsigtige med at drage konklusioner om eventuelle mulige effekter.

Sikkerhed

Cannabinoider er kendt for at have meget lav toksicitet, men det betyder ikke, at alle er sikre for alle at indtage. Derfor bruges cannabinoider—både decarboxylerede og i deres sure form—ofte til rekreative formål og til velvære, men der er stadig brug for mere forskning, før man kan give konkret, individuel rådgivning.

Sure, decarboxylerede og syntetiske cannabinoider: Forstå forskellene

Sure, aktiverede (decarboxylerede) og syntetiske cannabinoider (dem, der fremstilles i et laboratoriemiljø) har hver deres kemiske struktur, mulige effekter (både positive og negative) og anvendelser. Cannabisverdenen er enorm, og vi er stadig kun lige begyndt at forstå de mange spændende sider af denne oldgamle plante. I takt med at forskningen i cannabis og plantens indholdsstoffer fortsætter, vil der også dukke nye, sikre og interessante måder op at bruge planten på – både i holistisk sammenhæng og til rekreativt brug.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien