Den stoned ape-teori om menneskets evolution

For os, der elsker psilocybin-svampe, er det en fascinerende tanke, at de måske har spillet en afgørende rolle i menneskets evolution. Og den idé er slet ikke så usandsynlig, som du måske tror. Hvis du kender Terence McKenna og hans “stoned ape theory”, er det her næppe nyt. Men hvis du ikke gør, er der en spændende og overbevisende hypotese, der nu folder sig ud.

Det bedste er, at stoned ape-teorien—i modsætning til mange andre hypoteser—kan stå imod kritik, tilpasse sig uden at ændre sin kerne og samtidig passe pænt ind i eksisterende forklaringsmodeller, uden at den hverken kommer til at fremstå svagere eller modsiger dem.

Hvad er stoned ape-teorien?

Stoned ape-teorien (eller mere præcist: stoned ape-hypotesen) går ud på, at den hurtige og markante udvidelse af menneskets bevidsthed – fra for cirka 2 millioner til 300.000 år siden – blev direkte påvirket og sat i gang af indtag af svampe fra slægten Psilocybe.

Ifølge hypotesen trak Afrikas skove sig tilbage, mens savannen bredte sig. Aberne forlod derfor trætoppene og begav sig ud på græsstepperne – en forklaringsmodel, der ofte bruges til at forstå, hvordan vores forfædre blev tobenede. På savannen fulgte og jagtede disse tidlige hominider byttedyr. Store flokke efterlader store mængder gødning, og arten Psilocybe cubensis – som findes i Afrika – trives, ligesom andre psilocybin-holdige svampe, netop i gødning.

Derfor er det næsten utænkeligt, at de tidlige hominider ikke er stødt på disse svampe. Og det er lige så usandsynligt, at de ikke skulle have spist dem.

Stoned ape-hypotesen hævder, at indtag af disse svampe fik kognition, empati og sprog til at skyde i vejret – og i sidste ende satte gang i en langt hurtigere kognitiv og evolutionær udvikling.

Hvem er Terence McKenna?

Terence McKenna var filosof, akademiker og psykounaut. I anden halvdel af det 20. århundrede blev han kendt som en markant fortaler for psykedelika, og han havde både dedikerede fans og hårde modstandere. Kontroversiel og (efter nogles målestok) radikal kom han ofte på kollisionskurs med det etablerede samfund.

Men som etnofarmakolog – en, der undersøger forskellige kulturers brug af rusmidler – var hans idéer langt fra moderne eller nye. Gennem studier af mange former for shamanisme og traditionel brug af rusmidler byggede han sine pointer på en meget gammel menneskelig historie.

Det var herfra, teorien om den stenede abe udsprang. I sin bog Food for the Gods fremlagde McKenna sin hypotese i detaljer. Han skrev den sent i livet – et liv, der i høj grad var helliget seriøs forskning i psykedelika og den menneskelige bevidsthed.

Hvad har magiske svampe med teorien om den stenede abe at gøre?

magiske svampe står helt centralt i Stoned Ape-teorien. Relativt ny dokumentation peger på, at svampe kan være den tidligst registrerede flercellede organisme på Jorden. Svampe fundet i størknede lavastrømme er dateret til mere end 2,4 milliarder år, mens de tidligste encellede organismer er omkring 2,8 milliarder år gamle. Vi – Homo sapiens – dukkede først op som Homo erectus for cirka 650 millioner år siden, hvilket betyder, at svampe har været her omtrent 2 milliarder år før os.

Men hvorfor mener man, at svampe kan have haft så stor betydning for vores bevidsthed? Oprindeligt byggede hypotesen især på de subjektive oplevelser fra trips på magiske svampe. De kan sende enorme mængder “ny” information ind i hjernen, øge empatien og få én til at se verden på en helt anden måde. Kort sagt: De kan ændre den bevidste oplevelse markant – noget de fleste, der har prøvet dem, vil kunne nikke genkendende til.

Zamnesia Classic grow kit 'McKennaii'

871

311,16 kr.

388,95 kr.

Zamnesia Classic grow kit 'McKennaii'

(871)

311,16 kr.

388,95 kr.

Og moderne forskning giver også støtte til den idé. I takt med at teknologien udvikler sig, og de tidligere barrierer omkring psykedelika gradvist brydes ned, bliver der lavet mere og mere forskning i de kræfter, vores forfædre kan have haft adgang til. Resultaterne er mildest talt opsigtsvækkende.

Studier tyder på, at psykedelika i bogstavelig forstand kan løfte bevidstheden. Med den viden i baghånden virker det lettere at forestille sig, at de også kan have påvirket evolutionen. Dertil kommer, at psilocybin siges at kunne øge både neuroplasticitet og neurogenese. Det kan give hjernen mulighed for at danne nye forbindelser og samtidig svække eller omstrukturere gamle.

Konsekvenserne af det er store. Ifølge teorien kunne psilocybin – netop ved at hjælpe hjernen med at skabe nye neurale stier – have accelereret udviklingen markant. Samtidig kunne det have givet en fordel til dem, der indtog magiske svampe: Hvis man lærer hurtigere og tænker mere abstrakt, er chancen for at klare sig godt ganske enkelt større.

Hvorfor er Stoned Ape-teorien kontroversiel?

Det er en teori, der ikke er uden svagheder. Den største svaghed er denne: Den er naivt enkel. Ud fra det, vi ved, er evolution en kompleks proces, hvor mange faktorer ofte trækker i hver sin retning. At pege på én enkelt begivenhed som årsagen til en af de mest afgørende udviklinger i vores historie – menneskelig bevidsthed – virker mildest talt som en forenkling.

Der findes mange andre, mindst lige så overbevisende hypoteser om, hvordan vores udviklede bevidsthed opstod. De er ofte forskellige, men i sidste ende handler de grundlæggende om samarbejde. Ægte samarbejde – og det kan være, at kun mennesker i fuld udstrækning viser dette – har givet os et markant forspring i forhold til andre arter.

Selv om mange dyr – og måske også planter (via svampe) – kommunikerer med hinanden, stikker menneskelig empati langt dybere. Vi udviser en såkaldt “theory of mind”, som de fleste andre levende væsener tilsyneladende ikke har. Kort sagt betyder det, at vi kan forestille os og leve os ind i andres bevidste oplevelser – og dermed samarbejde langt mere effektivt.

De fleste teorier mener, at vi udviklede en så kraftig bevidsthed, fordi de øgede evner til samarbejde gav en klar fordel. Samtidig passer vores avancerede sprogkompetencer pænt ind i forklaringen. Samarbejde og sprog hænger uløseligt sammen; det ene fungerer reelt ikke uden det andet.

Men her er pointen: Den stenede abe-teori kan faktisk placeres naturligt inden for disse bredere forklaringsmodeller. Empati, sprog og idéen om at dele bevidste oplevelser – magiske svampe kan fremme alt dette. Så selv om det nok er for enkelt at tro, at svampe alene skabte forandringerne, virker det helt rimeligt at antage, at de kan have forstærket og fremskyndet udviklinger, der allerede var i gang.

Moderne fund om magiske svampes påvirkning af hjernen

Psilocybin og andre psykedelika som DMT skaber en serotonin-feedback loop i hjernen. I modsætning til stoffer som MDMA, der især øger hjernens modtagelighed for serotonin markant, gør psykedelika lidt af det hele: De kan både øge frigivelsen og følsomheden over for serotonin. Det her er en meget forsimplet forklaring på, hvad der faktisk foregår, men selve destabiliseringsprocessen kan give hjernen mulighed for at danne nye forbindelser.

Psykedelika påvirker også claustrum – og det, man ofte kalder hjernens default mode network (DMN). Hvad er claustrum? Det ved man ikke med sikkerhed, men det beskrives som et tyndt netværk af neuroner, der ligger centralt i hjernebarken og samtidig har forbindelser til stort set hele hjernen. Den førende hypotese er, at det hjælper med at styre, hvilke af hjernens mange sanseindtryk den “bevidste” del af sindet retter opmærksomheden mod.

Psykedelika ser ud til at dæmpe aktiviteten i dette område og samtidig øge aktiviteten andre steder i hjernen. Det menes at være en del af forklaringen på, hvorfor egoet kan føles opløst, og hvorfor vi under et trip kommer tættere på sanser, minder og følelser. Bevidstheden “kobler” mere direkte på dem, i stedet for at de filtreres gennem claustrum.

Den stoned ape-teori kan måske forklare vores evolution

Alt i alt er stoned ape-teorien en bemærkelsesværdigt fængende hypotese. Da den først blev fremsat, blev den mødt med skepsis i store dele af offentligheden. Siden da har holdningerne dog rykket sig, og som det så ofte sker, har idéer, der engang blev afskrevet som langt ude, vist sig at ligge overraskende tæt på sandheden. Det betyder ikke, at teorien er bevist – og det bliver den næppe. Vi ved, at vores forfædre spiste svampe, men vi kan ikke vide, hvilke ændringer det i givet fald skabte i hjernen. Vi kan til gengæld spekulere.

Selv om den oprindelige udgave måske er sat på spidsen – det virker usandsynligt, at psykedeliske stoffer alene har bragt os derhen, hvor vi er i dag – ligger hypotesens stærkeste kort i, hvor let den kan kobles sammen med andre forklaringsmodeller uden for alvor at skulle omskrives. Grundtanken – at vi begyndte at indtage disse svampe, og at de satte gang i afgørende ændringer i vores kognition og bevidsthed – står stadig robust, også når den holdes op mod andre konkurrerende teorier. Faktisk behøver de slet ikke at være i konkurrence.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien