Wild Dagga: Et mildt euforiserende middel

Naturen rummer et væld af urter og svampe, som kan påvirke menneskets bevidsthed på fascinerende måder. Kulturer verden over har gennem tiden gjort brug af denne samling af psykoaktive arter – fra Amazonas’ regnskove og Gabon til de engelske enge – for at fremkalde ændrede bevidsthedstilstande.

Wild dagga hører til i denne særlige kategori. Selvom man stadig ikke kender den præcise mekanisme bag plantens virkninger, har oprindelige folk i generationer brugt den for dens milde, bevidsthedsændrende egenskaber.

Hvad er wild dagga?

Wild dagga er også kendt under det latinske navn Leonotis leonurus og tilnavnet løvehale. Planten hører til myntefamilien, Lamiaceae, sammen med friske arter som grøn mynte, æblemynte og japansk pebermynte.

Inden for denne botaniske familie ligger wild dagga i slægten Leonotis. Slægten er hjemmehørende i det sydlige og østlige Afrika og består af ni forskellige arter af buske – både enårige og flerårige, løvfældende og stedsegrønne.

Wild Dagga | Leonotis leonurus

32

59,95 kr.

Wild Dagga | Leonotis leonurus

(32)

59,95 kr.

Wild dagga stammer fra det sydlige Afrika og trives naturligt i fugtige græsarealer. Planterne bliver typisk 100–200cm høje og cirka 45–110cm brede. Den halvstedsegrønne busk danner lancetformede blade, som kan blive op til 12cm lange. Oppe i kronedækket sidder rødorange blomster, der springer ud om efteråret og i den tidlige vinter – hver blomst er i gennemsnit omkring 6cm.

Blomsternes markante form og farve skyldes evolutionær tilpasning. Den rørformede facon og de klare orange-røde nuancer efterligner de krumme næb hos afrikanske solfugle, så de nemt kan hente nektar. De stærke farver tiltrækker også andre bestøvere som fx sommerfugle.

Selvom wild dagga har en psykoaktiv virkning, er dyrkning stadig lovlig i nogle lande. Planten dyrkes ofte som prydplante og blev introduceret i Europa i 1600-tallet og senere i USA og resten af verden. Efter at have naturaliseret sig vokser arten i dag vildt i Californien, Hawaii og Australien.

Wild daggas historie

Selve ordet “dagga” stammer fra khoikhoi-ordet “dachab”, som betyder “cannabis”. Oversat til “vild cannabis” har wild dagga fået sit navn på grund af den milde, psykoaktive virkning, planten kan give.

Oprindelige folk i det sydlige Afrika har traditionelt brugt wild dagga for dens bevidsthedsændrende egenskaber og de påståede holistiske effekter. Flere dele af planten blev taget i brug til formålet – herunder rødder, stængler, blade, blomster og frø. De mest almindelige indtagelsesmetoder var at drikke afkog og at smøre salver på huden.

Virkninger af wild dagga

Wild dagga giver en let euforiserende og mildt psykoaktiv virkning. Forskere har identificeret en lang række indholdsstoffer i wild dagga, blandt andet leonurin. Det vandopløselige molekyle har en kemisk struktur, der minder om THC, og kan derfor muligvis give en lignende—men langt mere afdæmpet—oplevelse.

Brugere af wild dagga fortæller ofte om en følelse af ro, afslapning og mild eufori. Netop derfor er urten populær i situationer, hvor man ellers kunne vælge cannabis—fx når man slapper af derhjemme, læser eller hygger sig socialt med venner. Nogle beskriver også en behagelig varme i kroppen, lette visuelle forstærkninger og en lidt "tåget" fornemmelse.

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien