Recirkulerende vs. dræn-til-affald

Der findes dusinvis af forskellige principper for dyrk cannabis, hundredvis af unikke teknikker og måske endda tusindvis af forskellige dyrkningssystemer. Hver metode er skabt for at løse et problem, gøre hverdagen lettere – eller ganske enkelt få mere ud af dine penge.

Når det handler om vanding af dine planter, kan alle de mange kombinationer og varianter i praksis koges ned til to grundprincipper. Begge har deres fordele og ulemper. Og hvad der er en fordel for én dyrker, kan være en ulempe for en anden – alt efter forholdene.

Der er grundlæggende kun to måder at vande dine planter på: Enten bruger du et recirkulerende system, eller også vælger du en drain-to-waste-løsning.

Hvad betyder disse begreber?

Kort fortalt betyder drain-to-waste, at du vander dine planter, indtil der – som tommelfingerregel – løber ca. 15–20% af volumen ud som afløb fra dyrkningsmediet. Den afløbsvand kasseres helt.

I et recirkulerende setup bliver afløbsvandet derimod opsamlet og genbrugt til at give næring til andre planter. Det lyder ligetil, men husk, at planter både optager næringsstoffer, når de fodres, og samtidig udskiller uønskede mineraler og organisk materiale.

Begge metoder har en række fordele og ulemper, og det er i sidste ende din erfaring og din hverdag, der afgør, hvad der passer bedst. Spørger du en erfaren dyrker, vil vedkommende uden tvivl kunne fortælle, hvor mange forskellige systemer og metoder der er blevet testet gennem tiden.

Recirkulerende vanding er ikke det samme som hydroponik. Og drain-to-waste er heller ikke nødvendigvis lig med økologisk dyrkning. Faktisk er aquaponik et skoleeksempel på et økologisk, recirkulerende hydro-setup. Samtidig bruger nogle af nutidens mest afgrødeintensive og teknologisk avancerede hydroponiske produktioner udelukkende drain-to-waste – f.eks. ved hurtigmodnende bælgfrugter, microgreens eller intensiv produktion af foderafgrøder til afgræsning.

De vigtigste faktorer at overveje ved hver metode er dyrkningsmiljøet – og hvor godt den pågældende art kan håndtere fordele og ulemper ved systemet.

Hvilken løsning er bedst?

Den bedste til at besvare det spørgsmål er i virkeligheden Moder Natur. Men har du nogensinde set en afsondret dam uden synlig tilgang eller afløb af vand, som alligevel vrimler med liv, så har du faktisk kigget på et naturligt, recirkulerende system.

Der findes ikke én løsning, der er bedst. Der findes bare forskellige metoder, som passer til artens behov, stedet, og hvad dyrkeren vil opnå—samt hvilke kompetencer og præferencer vedkommende har.

Cannabis er en magisk plante. Noget af det imponerende er, hvor hårdfør og tilpasningsdygtig den er—selv under ekstreme miljøer og forhold. Den tåler både tørke og for meget vand og er desuden robust over for skadedyr og patogener. Det gør cannabis til en oplagt kandidat til at præstere stærkt, uanset om du kører med recirkulering eller drain-to-waste. Cannabis har jo ikke fået kælenavnet “ukrudt” uden grund, vel?

Hvad er fordelene?

Den klassiske metode er uden tvivl dræn-til-spild. Det er dét, de fleste forbinder med vanding af planter eller dyrkning på mark. Men den har også sin plads i moderne, højteknologiske drivhuse.

Du vander planterne, indtil der kommer overskud ud i bunden. På den måde er du sikker på, at hele mediet er gennemvædet, så rødderne får en ensartet tilførsel. Næringsopløsningen blandes frisk lige før brug, og hvis du anvender kemisk gødning, hjælper dræn-til-spild med at undgå ophobning af salte i mediet. Hver vanding fungerer i praksis som en lille skylning.

Med denne metode er næringsstofferne friske, og vandet er godt iltet. Du kan også nemt bruge organisk gødning, fordi du normalt ikke står med et næringsreservoir, der skal stå stille i en uge eller to. Du kan blande én opløsning til alle dine planter – eller, hvis det er nødvendigt, justere NPK- og mikronæringsprofilen til enkelte planter, hvad enten det er for at eksperimentere eller for at rette op på en mangel.

I recirkulerende systemer kan du ikke bruge organiske næringsstoffer til at dyrk cannabis. Det er kort sagt en opskrift på problemer. Det er teoretisk muligt, men i praksis en ren legeplads for patogener. Desværre leverer aquaponics heller ikke helt nok til at få blomsterne til at svulme ordentligt.

Med recirkulerende systemer laver du én næringsblanding til hele dyrkningen i et dedikeret reservoir. Den større vandmængde giver en mere stabil pH og kemisk sammensætning, så du kan køre med rigtig mange planter på én gang. Hvis alt spiller, kan du spare 15–20% på både vand- og næringsomkostninger. Systemerne kræver generelt langt mindre daglig, arbejdskrævende vedligeholdelse. Faktisk er det næsten “hands-off”, så længe der ikke er tegn på problemer, og reservoiret forbliver stabilt.

Hvad er ulemperne?

Med drain-to-waste vander du enten i hånden eller bruger et automatisk vandingssystem. Vælger du det sidste, er du dog ret begrænset i, hvor mange planter du kan køre på én tank. Årsagen er, at hver plante skal have sin egen tilførselslinje, og jo længere slangerne er, desto hurtigere falder effektiviteten – og det kan give markant ujævne vandinger.

En merudgift på 15–20% kan hurtigt få budgettet til at løbe løbsk, hvis udbyttet ikke følger med. I nogle jurisdiktioner er det desuden ulovligt at hælde gødningsholdigt afløbsvand i kloakken, og det kræver enten et dedikeret vandbehandlingsanlæg eller en aftale om bortskaffelse. Bruger du økologiske næringsstoffer, bør du kontrollere systemet dagligt for at sikre, at der ikke opstår tilstopninger i slanger og dyser. Bare et par tilstopninger på én dag kan skabe store problemer.

Med recirkulerende vanding kan du ikke tilpasse næringsopløsningen til den enkelte plante; den eneste reelle løsning er at isolere planten fra resten. En anden væsentlig risiko er, at hvis én plante bliver syg, kan sygdomme hurtigt spredes til hele holdet, længe før de første tydelige tegn viser sig.

Når planterne optager næring, kan niveauerne i tanken gradvist komme ud af balance. Det kræver ofte laboratorieudstyr og faglig viden at måle sammensætningen og beregne, hvad og hvor meget der skal tilsættes for at ramme optimale NPK- og mikronæringsværdier igen. På sigt kan recirkulation være mere omkostningseffektivt end det nævnte tab på 15–20%, men udgifterne til måle- og labudstyr kan afskrække de fleste.

Skal jeg vælge recirkulerende eller drain-to-waste?

Hvis du læser med her, er der en god chance for, at du vil være bedst tjent med drain-to-waste. Recirkulerende opsætninger kræver nemlig erfaring på nogle områder, hvor drain-to-waste fungerer som den perfekte læremester.

Fra at lære at aflæse planterne og forstå mangler til at finjustere de optimale fodringsniveauer til en given sort og håndtere flere planter på én gang, anbefaler vi, at du gør læringskurven mere glidende på din vej mod at blive en sand dyrkningsmester.

Når du når et niveau, hvor du kender en bestemt sort ud og ind, har en stabil klonlinje og en dyrkningsopsætning, der kører silkeblødt, så er det tid til at tage næste skridt og gå over til recirkulering.

Afsluttende tanker

Får du det til at køre, som det skal, vil du elske den ekstra fritid og de 15–20% besparelse, som recirkuleret vanding kan give. Men hvis noget går galt, kan det gå galt meget hurtigt. Her er drain-to-waste til gengæld langt mere tilgivende.

Moderne, højtydende hydroponik har vist, at vegetative arter, som typisk har meget korte livscyklusser, klarer sig særdeles godt i recirkulerende opsætninger. Den hurtige rytme i høstcyklusserne og den daglige bekvemmelighed ved recirkulation er helt klart et plus.

Frugtbærende arter som tomater og cannabis trives også rigtig godt i recirkulerende systemer, men de ekstra besparelser bliver i starten udvandet af udgifter til måle-/analyseudstyr og bemanding. Sandheden er, at på den lange bane (og på papiret) ligner recirkulation den bedste løsning.

I praksis kan risiciene dog opveje de potentielle gevinster. Samtidig oplever mellemstore cannabisdyrkere ofte, at R-DWC (recirkulerende deep water culture) rammer den bedste balance mellem arbejdsbyrde, risiko og udbytte. Så til sidst: Er det besværet værd? Det kan kun du selv svare på.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien