Cannabis på celleniveau

Steven Voser

Emmy-nomineret cannabisjournalist

Steven Voser

13 June 2019

Lad AI forklare denne side

Vælg dit foretrukne AI-værktøj for at få et hurtigt resumé.

ChatGPT

Perplexity

Claude

Som dyrkere nørder vi ofte med alt fra belysning, ventilation, sorter, næringsstoffer og dyrkningsteknikker. Men de færreste har egentlig fokus på plantebiologi og de processer, der foregår inde i cellerne. Du tænker måske: Hvorfor er det overhovedet vigtigt, når man dyrk cannabis? Fordi en grundlæggende forståelse af, hvordan cannabisplanten fungerer indefra, gør dig til en bedre dyrker—alt hvad du gør i dit grow, påvirker først og fremmest planten på celleniveau. Når du forstår de her funktioner bedre, kan du justere plantens forhold, så du opnår maksimal sundhed og effektivitet.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste celleprocesser, og hvordan de påvirker plantens funktioner. Mange af begreberne har du sikkert hørt i biologitimerne, men de er nok blevet gemt langt væk bagerst i hukommelsen. Hæng på—det er ikke så kompliceret, som det kan lyde, og du får kun gavn af at forstå din plantes biologi lidt mere i dybden.

Cellemembran og cytoplasma

Alle celler har en cellemembran. Cellemembranen består af et dobbelt lag lipider og proteiner, der omslutter cellen. Den er selektivt permeabel og styrer derfor, hvilke molekyler der kan komme ind i og ud af cellen. Forestil dig cellen som en borg og cellemembranen som voldgraven—med en vindebro som den kontrollerede ind- og udgang for bestemte molekyler. Ilt, vand og kuldioxid kan relativt let passere denne barriere, mens ioner, kulhydrater og aminosyrer skal gennem særlige membranproteiner, som regulerer, hvor hurtigt de kan diffundere.

Membranen flytter også stoffer rundt inde i cellen og transporterer affaldsstoffer ud ved hjælp af endocytose og exocytose. Derudover bruges cellemembranen til kommunikation og signalering, så planten fx kan “vide”, hvornår den skal køle ned eller øge fordampningen.

Inden for cellemembranen findes cytoplasmaet. Cytoplasmaet er i praksis cellens “fyld” og består for det meste af vand. Det rummer den molekylære “suppe”, hvor organellerne (cellens organer) ligger.

Kloroplaster og mitokondrier

Kloroplaster er det, der driver planten gennem fotosyntesen (den har vi vist alle hørt om, ikke?). Fotosyntese betyder, at lysenergi omdannes til kemisk energi, så planten kan danne ilt og energirige organiske forbindelser. Kloroplaster er grønne og findes i alle grønne væv, hvor de opfanger lysenergien. Fotosyntesen hjælper planten med at lagre energi, så den kan bruges senere.

Mitokondrier er cellens “kraftværker”. De omsætter den lagrede energi til kemisk energi og leverer cirka 90% af den energi, en celle har brug for for at overleve! Denne energi bruges også til cannabisplantens vækst og til produktionen af store, fyldige blomster. Som du kan se, er det tætte samarbejde mellem kloroplaster og mitokondrier afgørende for fotosyntesen.

Endoplasmatisk retikulum, ribosomer, nukleolus, golgiapparatet

Hver celle har et endoplasmatisk retikulum (ER). Det arbejder tæt sammen med ribosomerne og Golgiapparatet. ER er et netværk af membraner inde i cytoplasmaet, som er forbundet med cellekernen. Ribosomerne giver ER en karakteristisk ru overflade. Ribosomerne producerer løbende proteiner, som dannes i nucleolus, der ligger inde i cellekernen.

Den glatte del af ER fungerer som et midlertidigt lager for disse proteiner. Små proteinholdige afsnøringer løsriver sig og sendes videre til Golgiapparatet, hvor de bliver forarbejdet yderligere. Golgiapparatet pakker proteinerne i membranbundne vesikler, før vesiklerne transporteres videre til cellemembranen. Derfor bliver Golgiapparatet ofte sammenlignet med et posthus: Det pakker og “mærker” forsendelser, som derefter leveres til de dele af cellen, der har brug for dem.

Vakuoler

Vakuoler er små opbevaringsblærer inde i cellen. De består for det meste af vand og rummer både lagrede næringsstoffer og affaldsstoffer. De her små “poser” er også med til at give planten støtte—faktisk kan man se deres effekt på plantens form.

Vakuolerne skaber nemlig turgortryk ved at presse mod cellevæggene, hvilket gør planten fast og oprejst. Indeholder de for lidt vand, krymper vakuolerne, og planten hænger og visner. Når planten igen får adgang til vand, fyldes vakuolerne op, og strukturen genskabes. Derfor spiller de en vigtig rolle i plantens reaktion på skiftende vandniveauer i substratet. Du kan følge plantens vandbehov ved at forstå, hvordan vakuolerne arbejder.

Cellekernen og DNA

Cellekernen er cellens centrum – dens “hjerne”, om man vil. Den styrer og koordinerer alle processer i cellen. Samtidig rummer cellekernen al den genetiske information (DNA). DNA’et fungerer som plantens byggeplan for hver eneste celle. Koden er den samme i alle celler, men bestemte gener kan slås til eller fra. Det er dét, der afgør, hvilken opgave den enkelte celle ender med at have.

Når celler dannes, har de i udgangspunktet mulighed for at udvikle sig til alle typer celler. De kan blive til en bladcelle, en rodcelle eller en lager-/opbevaringscelle. Plantehormoner og de sukkerstoffer, som planten selv producerer, påvirker genaktiviteten i DNA’et, så cellen specialiserer sig.

Hormoner

Alle dele af din cannabisplante er opbygget af væv – en samling af millioner af celler. For at det kan fungere, skal cellerne kunne “snakke” sammen. Her kommer hormonerne ind i billedet: De fungerer som plantens kemiske budbringere.

Nogle gange skal en celle omprogrammeres til en ny opgave. Det sker for eksempel, når du tager stiklinger og arbejder med kloner. Hormonerne giver planten besked om, at der skal dannes nye rødder, så den kan optage vand og næringsstoffer, og derfor producerer planten nye celler, som udvikler sig til rodceller. Samtidig signalerer hormonerne, at planten må trække på sine reserver, indtil de nye rodceller er på plads. Det er ét eksempel på, hvordan hormoner fungerer som interne sendebud, der hjælper planten med at tilpasse sig krævende forhold.