Magiske svampe: De ægte filosofers sten?

Gennem historien har De Vises Sten været et sagnomspundet fænomen—næsten på linje med den hellige gral. For alkymister var den faktisk selve den hellige gral i deres arbejde. Og vi taler heller ikke om Harry Potter her, selvom stenens rolle i bøgerne uden tvivl er en fortolkning af det oprindelige mytestof. Nej, selv om De Vises Sten siges at kunne skænke brugeren udødelighed, er den ikke en sten. Den er i virkeligheden en svamp—helt præcist magiske svampe.

Det kan lyde langt ude, men der ligger faktisk en del logik bag påstanden. For at forstå det må man først vide, at alkymi i sin kerne er en filosofisk lære, der bygger på åndelige forbindelser mellem jord, natur og mineraler. Målet er at opnå visdom og udødelighed ved hjælp af forbindelser, der forener “Sol” og “Luna” — den symbolske sol og måne.

Allerede her bliver en helt direkte, bogstavelig idé om udødelighed og De Vises Sten svær at fastholde. I alkymi henviser ordet “sten” til et salt, der kan udvindes eller fremstilles fra en plantekilde—eller i nogle tilfælde til selve planten. Det har ført til troen på, at stenen faktisk kan komme fra flere forskellige kilder. I et alkemisk aksiom står der, at De Vises Sten er “ikke af sten, ikke af ben, ikke af metal”. Det betyder helt konkret, at den ikke stammer fra mineraler, dyr eller metal. Dermed er der ikke mange muligheder tilbage—ud over at den må findes i planternes verden.

AT SKÆNKE UDØDELIGHED: AT GÅ UD OVER LIVETS GRÆNSER

Dernæst kommer stenens vigtigste kendetegn: evnen til at give brugeren udødelighed. En af grundene til, at de vises sten ofte bliver betragtet som en myte, er den helt bogstavelige læsning af dette kriterium. De fleste tænker, at det betyder fysisk udødelighed – at kroppen skal leve for evigt. Men det er ikke det, alkymisterne stræbte efter. Mytologen Joseph Campbell forklarede det sådan:

"[jagten] på fysisk udødelighed udspringer af en misforståelse af den traditionelle lære. Tværtimod er det grundlæggende problem: at udvide øjets pupil, så kroppen med sin tilknyttede personlighed ikke længere spærrer for udsynet. Udødelighed opleves da som et nærværende faktum…"

Det peger på, at de vises sten i virkeligheden handler om jagten på vores egen udødelige sjæl – at kunne se vores egen visdom og sandhed uden egoets og personlighedens byrder. Det minder unægteligt om en psykedelisk oplevelse. Og det er i høj grad derfor, de vises sten også kaldes projektionens sten: Den giver vores indre væsen mulighed for at slippe lænkerne og udforske universets sammenhænge.

Er magiske svampe den ægte de vises sten?

Alle, der har prøvet magiske svampe, kender på egen krop den evne, de kan have til at løsne grebet om vores vante jeg og give os udsyn til det større perspektiv – hvor visdom og indsigter kan dukke op indefra.

I Den hemmelige lære står der, at den, som bruger de vises sten, “finder sig selv både forbundet med sin ydre krop og samtidig adskilt fra den i sin åndelige form. Den sidste, befriet fra den første, svæver for en tid i de æteriske, højere regioner og bliver så godt som ‘en af guderne’.”

Igen peger det på, at udødelighed her forstås mere filosofisk end bogstaveligt – og sandsynligvis som noget, man opnår gennem en entheogen oplevelse. De gamle alkymister hævdede, at stenen gav brugeren evnen til at lægge sin “egen identitet [bag sig] og føle sig hjemme hos guderne.”

En mild trip strejfer kun kanten af den fornemmelse, men en fuld svampe-trip kan uden større besvær give oplevelsen af at være ét med universet – og for de spirituelt orienterede: med guderne.

Magiske svampe – eller mere præcist psilocybin – passer faktisk godt til at kunne kaldes “stenen”. Det stammer fra planteriget, det kan ekstraheres, og brugen kan give netop den fortolkning af udødelighed, som de gamle alkymister beskrev.

Selvfølgelig kan man indvende, at andre hallucinogener også kunne kaldes de vises sten, og det kan de sikkert også. Stenen blev aldrig defineret som ét enkelt stof, og den kunne tilsyneladende nås ad flere veje. De gamle tekster, der siger, at den måtte komme fra en plante, afspejler måske blot den viden, man havde dengang – for DMT, som ofte beskrives som et af de mest potente hallucinogener, mennesket kender, kan også udvindes fra animalske kilder.

Svampe eller DMT

Selv hvis man ved, at der findes stærkere hallucinogener derude, hvorfor fastholder man så, at svampe er den ægte filosofsten? Det hele handler om stoffets spirituelle betydning og dets forbindelse til Jorden, Sol og Måne – noget, andre hallucinogener måske mangler. I Hitchcocks studie Remarks Upon Alchemy står der:

“the Secret of our Stone…shall shew itself forth as though it bloomed sweetly upon the dunghill. And if you shall ask me what it resembles – I shall say to you that it lives and is to be found in the likeness and form of many things in Nature. For it can be as the Moon as has been said – If they say the Moon is blue, we must believe that it is true. – But this only if molested, for the colour of the Moon is white in its naturalistic State.”

Det passer bekvemt nok med, at magiske svampe som Psilocybe cubensis vokser naturligt – oven på gødning. Og de kan minde om Månen med deres lyse, runde hatte, medmindre de bliver “molested”, hvor de i stedet bliver blå.

Måske, bare måske, er undertrykkelsen af psykedelika som magiske svampe en tempelridder-konspiration, for de var jo kendt for at jage sandheden om alkymi og filosofens sten – hvis man er til den slags teorier. Uanset hvad peger de gamle tolkninger af filosofens sten og den udødelighed, den siges at give, ret tydeligt i retning af brugen af magiske svampe. Der findes mange flere gådefulde hentydninger til filosofens sten som en svamp – nogle mere obskure end andre. Men de antyder alle, at magic mushrooms er nøglen til udødelighed. Så hvad venter du på?

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien