Hvordan solpaneler kan revolutionere dyrkningsrum

Indendørs dyrkning er en energitung affære. Det gælder i endnu højere grad, når man tager med i regnestykket, at omkring 1% af al elektricitet i USA går til dyrkning af planter indendørs. Det er ret vildt. Og det vurderes, at tallet kan stige til 3% i 2035. Alt udstyret, der bruges til at producere blomster af høj kvalitet, sluger omkring 13.000 kWh om året i et dyrkningsrum på 3,5 m3. Samtidig udleder det samme udstyr, som står tændt i lange perioder for at holde planterne i live og i trivsel, store mængder CO2. For at sætte det i perspektiv: At dyrke ét kilo blomster kan udlede 4,3 ton kuldioxid. Indtil for nylig har det været svært at måle den reelle påvirkning på ozonlaget fra indendørs dyrkning, fordi processen ofte foregår i det skjulte. Men efterhånden som reformer af marihuanalovgivningen breder sig globalt, og flere data begynder at komme frem, bliver det tydeligt, at indendørs dyrkning ikke er nogen særlig miljøvenlig forretning.

Heldigvis findes der et par måder at afhjælpe problemerne på. Den ene er at flytte afgrøderne udendørs og vende tilbage til rødderne. Så kan solen stå for lyset, og vinden kan fungere som aircondition. Desværre er det for mange ikke en mulighed. I mange lande, som endnu ikke har taget skridtet mod legalisering, er det stadig nødvendigt for dyrkeren at holde afgrøderne skjult. Den anden løsning bygger også på solen, bare på en anden måde. Vi taler naturligvis om solpaneler.

Eksperimenter med opsætninger

Solcelledrevne grow rooms er ikke noget nyt. Udfordringen har længe været økonomien i det, men i takt med at solpaneler bliver billigere og mere energieffektive, er det gradvist ved at blive et mindre problem. En anden grund til, at solcelledrevne grow rooms ikke rigtig har vundet indpas, er, at mange dyrkere ikke kender til den type opsætning. De fleste, der tager dyrkning seriøst, vælger hellere metoder, der er gennemprøvede, end at eksperimentere med løsninger, hvor der ærligt talt ikke findes ret meget information. Og for den gennemsnitlige dyrker er der ikke meget plads til fejltrin, fordi en mislykket cyklus kan betyde tab af høst – og dermed økonomiske tab.

I løbet af de sidste 8 år er produktionen af vedvarende energikilder virkelig taget fart, især drevet af høj produktion i Kina. Samtidig har teknologiske fremskridt løbende gjort vedvarende energi mere realistisk i endnu flere situationer. Men fordi solenergi fungerer, som den gør, kan det give udfordringer at drive de klassiske HPS-lamper (natriumdamplamper), der typisk bruges i grow rooms. Det kræver nemlig en del energilagring – altså masser af batterier, som også skal have plads et sted. Skifter man til LED eller CFL, forsvinder en stor del af besværet, men hvilken selvrespekterende dyrker har lyst til at skifte til LED eller CFL fra den ene dag til den anden? Her er en hybridløsning – hvor man kombinerer elnettet og solenergi – en rigtig stærk løsning. Så bevarer man mange af fordelene ved vedvarende energi, og elregningen vil stadig falde markant.

For dem, der ikke vil nøjes med andet end et fuldt solcelledrevet grow room, er der dog stadig håb – takket være innovation inden for energilagring. I dag findes der batterier, der kan levere op til 10 kWh og kan oplades med vedvarende energikilder. De kan også oplades via husets strøm i de billige timer og bruges i spidsbelastningsperioder, så de passer også perfekt ind i en hybridopsætning. Batterierne kan kædes sammen i sæt på op til ni enheder for ekstra kraft – nok til at få en Boeing i luften i 2 timer, men… hæng os ikke op på det. Et godt eksempel på et kvalitetsbatteri i den højere ende er Tesla Powerwall, som blev lanceret på markedet for omkring et år siden.

Gevinsten

At gøre dyrkningen helt grøn er ikke en billig beslutning. Det giver næsten sig selv, at et 10 kWh-batteri fra Tesla ikke er nogen småting – og du finder det ikke lige i den lokale byggemarkedsafdeling – og solpaneler kan stadig også være en dyr fornøjelse, selv om priserne varierer fra land til land. Hvis vi antager, at vi har brug for 2 kW til et dyrkerum på 0,6 × 0,6 meter, og at panelerne i gennemsnit koster 7 $ pr. watt, løber det op i 14.000 $. Og jo større rum, jo højere bliver prisen. Et Tesla-batteri koster omkring 3.500 $, og ét styk er ikke nok. Men her er en vigtig pointe: Det er en engangsudgift. Når panelerne først er lagt op, begynder de at betale sig selv hjem. Der er stort set ingen vedligeholdelsesudgifter (ud over en tur med vinduesrens og en klud i ny og næ), og panelerne skal ikke udskiftes. Man kan forvente et lille årligt effekttab, men ved cirka 0,5% er det til at overse – især fordi solcellerne efter 25 års brug typisk stadig ligger stabilt omkring 80% af deres oprindelige effektivitet. Det pudsige er, at nogle paneler endda har præsteret bedre end deres oprindelige fabriksspecifikationer efter så lang tid. Batterierne er en anden sag: De skal udskiftes, fordi kapaciteten begynder at falde fra dag ét – ikke lineært, men efter cirka 5 år bliver faldet mere og mere mærkbart. Selv om beløbet kan virke så højt, at man får lyst til at droppe idéen, er det værd at huske på, at eludgifterne i nogle tilfælde kan nå samme niveau på bare et par år, igen afhængigt af hvor stor driften er.

Når man regner etableringsomkostningerne med, kan tilbagebetalingstiden for sådan en løsning ligge omkring 3–4 år. Og i takt med at teknologien udvikler sig, bliver den periode ofte kortere. Forestil dig ikke længere at skulle bekymre dig om elregningen – og heller ikke at skulle have en ekstra generator til at dække et højt forbrug for at undgå mistanke. Og forestil dig samtidig, at du ikke skal have dårlig samvittighed over CO2-aftrykket fra din joint. Alt i alt kræver et fuldt selvforsynende dyrkerum grundig planlægning, styr på logistikken – og ja, også en solid startkapital. Dyrkere, der allerede har et setup, der fungerer fint uden vedvarende energikilder, vil ofte have bedst af at fase det ind stille og roligt; at gå helt off-grid fra den ene dag til den anden kan være ret stressende, især i større opsætninger. Men hvis du er ved at designe et nyt setup, bør solpaneler helt klart indgå i overvejelserne – for lad os være ærlige: Selvforsynende dyrkerum er fremtiden for indendørs dyrkning af cannabis.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien