Sådan laver du et dæklag til dyrkning af svampe

Det er afgørende for svampenes udvikling, at du giver dem de bedst mulige dyrkningsforhold. Derfor er du måske stødt på begrebet “casing layer” (dækjord). Det er et toplag, der skaber de ideelle betingelser, så dine svampe kan trives og sætte frugt. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor et casing layer er så vigtigt, og hvordan du laver et til dine svampedyrkningsprojekter.

Hvad er et casing layer helt præcist?

Grundlæggende er et dæklag et materiale, der lægges oven på dit bulk substrat. Dæklaget kan laves af forskellige materialer – organiske, uorganiske eller en blanding af begge. Dets vigtigste formål er at holde på fugten i substratet og dermed skabe det bedst mulige mikroklima, så primordierne kan dannes.

Hvad er fordelene ved et dæklag?

Hvorfor overhovedet bruge et dækjordslag? Som nævnt er hovedformålet at skabe de bedste betingelser, så dine svampe kan trives. Det giver en række fordele, blandt andet:

• Forhindrer det koloniserede substrat i at tørre ud
• Skaber det ideelle mikroklima, så primordier kan udvikle sig
• Holder på fugten og fungerer som et vandreservoir, så svampene kan modne
• Understøtter væksten af gavnlige mikroorganismer
• Hjælper med at forebygge kontaminering (når det er pasteuriseret)

Selvom ikke alle svampe kræver et dækjordslag, er der ingen tvivl om fordelene ved denne metode.

Sådan laver du et dækjordslag til svampe

Hvordan laver du så selv et dæklag? Med få, enkle materialer og lidt almindeligt køkkenudstyr kan du følge vores trin-for-trin-guide og lave et dæklag, der kan gøre en mærkbar forskel for dine magiske svampe.

Hvad kan du bruge til et dæklag?

Som nævnt kan et dæklag laves af både organiske og uorganiske materialer – eller en kombination af de to. Mange vælger tørvemos, fordi det kan holde på op til 10 gange sin egen vægt i fugt, og hvis du allerede er glad for havearbejde, har du måske noget stående, der er klar til brug.

Andre svampedyrkningsentusiaster sværger til coco coir. Det bruges ikke kun i hydroponiske opsætninger; coco coir holder også godt på fugten og gør det samtidig mindre attraktivt for mange typer skadedyr at slå sig ned i dit dyrkningsprojekt.

Til sidst er kalk og vermiculite ofte noget, man blander i enten coco coir eller tørvemos, da det kan hjælpe med at holde pH-niveauet stabilt og potentielle forureninger i skak – og desuden bidrage til at pasteurisere materialet.

Materialerne er nemme at skaffe og kan findes i enhver seriøs boligbutik eller på et havecenter.

Udstyr

I denne guide bruger vi en blanding af vermiculit og tørvemos. Her er det udstyr, du skal bruge:

• Stor beholder eller røreskål
• En ske
• Trykkoger eller en stor gryde
• Termometer/temperaturprobe
• Polypropylenpose eller bryggepose
• Vermiculit
• Tørvemos

Hygrometer / termometer

853

52,46 kr.

74,95 kr.

Hygrometer / termometer

(853)

52,46 kr.

74,95 kr.

Vejledning

Når alt dit udstyr står klar, er det tid til at lave dæklaget. Processen er ikke særlig kompliceret, men du får de bedste resultater ved at arbejde omhyggeligt, holde øje med detaljerne og give det den tid, det kræver. Sådan gør du.

1. Hæld din spagnum og vermiculit i en røreskål eller beholder. Du skal sigte efter en 50/50-blanding, så prøv at holde mængderne nogenlunde lige. Bland det hele sammen med hænderne, til det er jævnt fordelt.
   
2. Tilsæt derefter vand, indtil dæklaget har det rette fugtniveau. Det kan du teste ved at tage en håndfuld af blandingen og klemme den. Dæklaget er for tørt, hvis der ikke kommer vand ud, når du presser. Omvendt, hvis du klemmer let og vandet løber ud, er det for vådt. Målet er, at der kun kommer et par dråber ud, når du klemmer så hårdt, du kan.
   
3. Når du har ramt det optimale fugtniveau, skal du komme blandingen i en pose med en ske. Det er ikke nødvendigt at sterilisere dæklaget fuldstændigt, men pasteurisering er afgørende for at forhindre potentielle forureninger i at ødelægge dine magiske svampe på sigt. Pasteurisering kan du klare ved at lægge posen med dæklag i en trykkoger eller en stor gryde og lade den simre i ca. 45–60 minutter.
   
4. Under pasteuriseringen skal du bruge et termometer eller en probe til at holde øje med temperaturen i dæklaget. Hold temperaturen på 65–80°C i cirka en halv time. Så bliver blandingen pasteuriseret og klar til brug.
   
5. Efter pasteuriseringen skal dæklaget køle af, før det er klar til brug. Lad posen nå stuetemperatur, så har du dit dæklag. Bemærk, at hvis du bruger dæklaget, før det er kølet ned, kan det skade dine svampe og i værste fald slå dit mycelium ihjel.
   

Hvornår skal du tilføje et dæklag

Nu hvor dit dæklag er klar, hvornår er det så bedst at bruge det? Læg dit dæklag på lige før eller lige efter, at myceliet har koloniseret substratet helt. Som regel kan du se det, når myceliet dækker mindst 95–100% af substratets overflade. Derefter skaber det det ideelle mikroklima, så svampene kan trives og udvikle sig.

Hvor tykt skal et dæklag være?

Det kan være fristende bare at hælde hele posen ud over dit mycelium-koloniserede substrat, men der er lidt mere i det end som så. Som tommelfingerregel kan du lægge cirka en halv tomme (~1,27 cm) dæklag for hver tomme substrat. Nogle vælger dog at bruge omkring 1–2 tommer (2,54–5,08 cm) dæklag, og det fungerer også fint. I sidste ende afhænger det dog af, hvilken svampeart du dyrker.

Husk samtidig, at et tykkere dæklag godt nok kan give myceliet bedre isolering og mere fugt, men at det også kan have en negativ effekt: Det højere fugtniveau kan nemlig fremme vækst af skimmel og bakterier.

Hvad du skal gøre, hvis dit dæklag ikke bliver koloniseret

Hvis dit dæk-/casinglag ikke koloniserer, som det burde, kan årsagen være så simpel, at du har lagt for meget oven på dit myceliumsubstrat. Det kræver ofte lidt øvelse — især hvis det er dit første projekt — men ret hurtigt får du en fornemmelse for, hvor meget der er passende.

Der kan dog også være andre ting på spil. Tjek, at pH-værdien i dit casinglag ligger rigtigt. Den bør være højere end substratets pH for at hæmme vækst af skimmel og bakterier. Den ideelle pH ligger typisk omkring 6,2–7,2. Hvis pH svinger for meget, kan det gå ud over koloniseringen, så sørg for at måle dit casinglag med det rette udstyr.

Husk også at afsætte tid til at pasteurisere dit casinglag grundigt — ellers øger du risikoen for kontaminering og manglende kolonisering.

Er et casinglag nødvendigt?

Om du bør bruge et dæklag, afhænger i høj grad af, hvilken svampetype du vil dyrke. Du kan sagtens dyrke svampe uden, men et dæklag kan give dit mycelium den ekstra beskyttelse og fugtstabilitet, som ofte gør en mærkbar forskel. Det tager lidt længere tid at klargøre, men gevinsten kan være stor, hvis du vil optimere dine dyrkningsresultater.

Få mest muligt ud af dit mycelium

Uanset om du dyrker lækre svampe til madlavning eller planlægger en dyb psykedelisk oplevelse med psilocybin-svampe, kan et dæklag være dét, der gør den afgørende forskel under dyrkningen.

Vil du i gang med svampedyrkning derhjemme, så har Zamnesia alt, du skal bruge. Kig forbi butikken og vælg blandt førsteklasses udstyr og tilbehør, så du kan få mest muligt ud af dit mycelium.

Adam Parsons

Adam Parsons er professionel cannabisjournalist, copywriter og forfatter – og har i mange år været en fast del af Zamnesias team. Med ansvar for at dække et bredt spektrum af emner, fra CBD til psykedelika og alt derimellem, skriver Adam blogindlæg og guides og udforsker samtidig et stadigt voksende udvalg af produkter.

Læs hele biografien