Hvad er en kontakt-rus (og hvor kommer den fra)?

Der hersker en del forvirring om, hvad et “kontakt-high” egentlig er.

Udtrykket dækker over et lidt sært psykologisk fænomen, hvor ædru personer fortæller, at de føler sig skæve, selvom de ikke har indtaget nogen psykoaktive stoffer. Det beskrives som ændringer i adfærd, efter at man har været sammen med folk, der er påvirkede af stoffer eller alkohol. Pointen er den påståede “overførsel” af rusen til den ædru person.

Med andre ord er “kontakt-highs” mere psykologiske end fysiologiske.

For eksempel kan en person, der ikke er på LSD, alligevel blive påvirket af en ven, der er på trip. På den måde kan en andens rus udløse en slags placeboeffekt hos den ædru – og nogle mener endda, at de kan få trip-lignende oplevelser bare af at være i nærheden af skæve venner. De kan også begynde at opleve pseudo-hallucinationer eller pludselig grine af helt almindelige hverdagsting.

Det samme ses ofte, når nogen får et placebo, men alligevel påstår at mærke et stofs effekter. Det forekommer naturligvis i medicinske og forskningsmæssige sammenhænge, men også ved begivenheder, der kredser om brugen af illegale stoffer. Som et yndet trick hos mindre samvittighedsfulde pushere – især i klubmiljøet – kan “kontakt-high” også bruges som dække for at sælge placeboer til intetanende kunder, der tror, de køber den ægte vare.

KONTAKT-HIGHS: HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?

Forklaringen på fænomenet er faktisk ret enkel: Rus opleves subjektivt og kan variere markant fra person til person. Derudover handler en såkaldt “contact high” ikke kun om påvirkningen fra én bestemt gruppe mennesker; det er snarere et bredere adfærdsparadoks, som nogle naturligt er mere modtagelige for end andre. Det er stadig uklart, om dem, der mærker denne fornemmelse, reelt oplever ændringer i deres sanseindtryk.

Indånding af passiv røg er noget andet

Udtrykket “contact high” bruges ofte om at blive skæv af passiv cannabisrøg. Strengt taget er det dog en forkert brug af begrebet. Et egentligt “contact high” kan opstå ved blot at være i nærheden af cannabisbrugere og blive påvirket socialt eller mentalt. Men man kan også reelt blive skæv af passiv røg—og det er i så fald et helt andet fænomen.

Emnet er omdiskuteret. Det står klart, at passiv tobaksrøg kan have negative sundhedseffekter. Når det gælder cannabis, er forskningen endnu ikke entydig. Det ser dog ud til, at man kan føle sig en smule “høj” af passiv røg—særligt i “hotbox”-situationer, hvor røgen bliver fanget i et lukket rum.

I sådanne tilfælde er THC endda blevet påvist ved stoftests hos personer, der “bare” har siddet i samme rum som cannabissrygere. Da det kan føre til målbare niveauer af cannabinoider i blodet, kan det ikke afskrives som et rent “contact high”.

Der findes også en anden oplevelse, som (forkert) bliver kaldt et “contact high”. Det handler om personer, der arbejder tæt på cannabisplanter og over tid kan blive overeksponeret for cannabinoider. Cannabis kan nemlig optages gennem huden og andre organer i forskellige mængder og med varierende hastighed.

Med andre ord dækker “contact high” kun over det sociale/psykologiske fænomen—ikke egentlig optagelse af stoffer.

Hvilke stoffer kan give contact high-oplevelser?

Svaret er, at næsten alle psykoaktive stoffer, mennesket kender, kan udløse en slags kontakt-rus. Forklaringen handler dog mindre om selve stoffet og mere om social smitte og gruppedynamik. Hvis alle omkring dig synes, at noget er vildt morsomt, er chancen større for, at du også ender med at grine med.

CANNABIS

Hvis du hænger ud med folk, der ryger cannabis, kan det være svært at modstå både fniseanfallene og småsulten, når jointen begynder at gå rundt. Alligevel hører cannabis til i en lidt anden kategori end de øvrige stoffer på listen. Som regel ender dem, der sidder sammen med pot-rygere, nemlig med at indånde passiv røg. Derfor mærker de typisk en langt mildere rus – men det er stadig en reel påvirkning.

LSD

LSD (og magiske svampe) er ofte nævnt, når snakken falder på et såkaldt “kontakt-rus”. Dem, der fortæller om at have oplevet et kontakt-rus, beskriver ændringer i deres sanseindtryk, der minder om at være på trip. LSD og svampe kan markant ændre, hvordan brugeren oplever og interagerer med virkeligheden. Derfor giver det også mening, at ædru personer i nærheden af nogen, der har taget psykedeliske stoffer, kan lægge mærke til tydelige adfærdsforskelle.

Men et kontakt-rus handler ikke kun om at være sammen med andre. Faktisk beretter mange læsere også om at få en lignende følelse blot ved at læse om rus og beruselse. Det gælder blandt andet romaner som William S. Burroughs’ “The Naked Lunch”, der delvist blev skrevet, mens forfatteren var på LSD-trip.

Alkohol

Der er delte meninger om det her. Dem, der er udpeget som aftenens chauffør, vil ofte sværge på, at alkohol ikke giver nogen “kontaktberuselse”. Men personer, der har været til raves i tætpakkede klubber uden at drikke, fortæller af og til, at de alligevel kan føle sig en smule berusede, når de er omgivet af en crowd, der drikker meget. Det kan dog også skyldes, at kroppen frigiver endorfiner, når man danser og hører høj musik.

Luke Sumpter

Med en BSc (Hons) i kliniske sundhedsvidenskaber og en stor passion for plantedyrkning har Luke Sumpter i de seneste 7 år arbejdet som professionel journalist og skribent i krydsfeltet mellem cannabis og videnskab.

Læs hele biografien