De bedste frugter og grøntsager til kolde klimaer

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan dyrke din egen mad, når temperaturen falder? Så lad ikke lidt nattefrost stoppe dig. Der findes masser af frugter og grøntsager, som trives fint i kølige og kolde egne. Herunder får du et overblik over, hvad du skal tage højde for, når du dyrker i et koldt klima – samt hvilke planter der klarer sig allerbedst.

Sådan tilpasser du dyrkningen til et koldere klima

Hvis du bor et sted med køligere klima, kender du sikkert følelsen af at misunde dem, der har længere og varmere somre. Når du scroller gennem Instagram, Pinterest og andre steder fyldt med plante-mødre og -fædre, kan det føles som om, du går glip af noget, mens folk viser alt fra kaktusser til mango-, papaya- og banantræer. Men fortvivl ikke! En kortere vækstsæson sætter ganske vist nogle begrænsninger for, hvad du kan dyrke, men der findes stadig masser af muligheder for at dyrke spiselige planter – også i køligt vejr.

Faktisk har et køligere klima også sine fordele. Med tiden får du en langt bedre fornemmelse for årstidernes rytme, du ved præcis, hvad der skal sås hvornår, og i efterårs- og vintermånederne får du tiltrængt ro til at nyde din høst.

Vores forfædre levede i årtusinder på meget nordlige og sydlige breddegrader, ikke mindst takket være deres viden om dyrkning. Afgrøder som kartofler, bær, løgplanter og æbler holdt dem mætte og fulde af energi. Ikke alle planter er lige sarte som dem, der trives tættere på ækvator. Robuste planter til koldere områder har en række egenskaber, der gør dem velegnede til en kort vækstsæson og lavere temperaturer, blandt andet:

• Kuldetolerance
• Frosttolerance
• Hurtig udviklingstid

Så lad os vende tilbage til rødderne. Læs videre og find ud af, hvornår du bør så forskellige frø, hvilke udfordringer et koldt klima kan give, og hvilke planter der kan sikre dig et rigt udbytte.

Hvornår skal du så dine frø?

Vil du have mest muligt ud af din køkkenhave, er det realistisk set en fordel at så løbende gennem både forår og sommer. På den måde har du altid solide kimplanter klar, som kan tage over, efterhånden som du høster.

Med det i tankerne får du her de vigtigste tidspunkter, hvor du kan så frø i et køligere klima:

• Tidligt forår: Du kan begynde at så allerede i februar. De fleste planter kan ikke klare forholdene udendørs på dette tidspunkt, men de trives fint i en vindueskarm eller beskyttet i drivhus eller polytunnel. Gode bud her er de mest hårdføre spiselige planter som hestebønner, salat, ærter og kål.
• Sent forår/sommer: Omkring april og maj er det tid til at så de mere varmekrævende planter. Bønner, majs, squash, græskar, agurk og tomater har brug for varme for at trives. Busk- og dværgsorter af disse planter klarer sig ofte godt selv i meget korte vækstsæsoner.
• Løbende såning gennem sæsonen: Hvis du sår afgrøder som ærter, radiser, salat, gulerødder og rødbeder hver uge eller hver anden uge, får du en mere stabil høst. Sår du for mange frø på én gang, ender du derimod med et overflod, som du enten må konservere, opbevare eller give væk.
• Overvintring: Overvintring betyder, at du sår om sommeren for at kunne høste tidligt næste forår. Planterne vokser kun langsomt hen over vinteren, men så snart foråret kommer, tager de fart og giver en ekstra tidlig høst. Det kræver dog, at planterne når at etablere sig godt, inden vinteren sætter ind. Spinat, grønkål og sennep klarer sig alle rigtig fint, når de sås i læ/under dække omkring midten af september.

Mulige udfordringer ved dyrkning i koldt klima

Alle dyrkningsklimaer har deres egne udfordringer. Hvor varme og tropiske områder ofte kæmper med sygdomme og tørke, giver køligere egne et andet sæt benspænd. Her er de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du dyrker i koldt klima:

• Svingende frostdatoer: Nogle spiselige planter kan klare hård frost, men de fleste er ganske enkelt ikke bygget til det. Ved at vælge de rigtige sorter kan du mindske skaderne fra urimeligt sene nattefrost. Men pludselige temperaturer under nul i slutningen af april og i maj kan gøre stor skade i enhver køkkenhave. Kombinér robuste sorter med frostbeskyttelse, fx rækkedække, så du undgår ubehagelige overraskelser.
• Skadedyr: Mange skadedyr dukker op i koldere klimaer i det sene forår og hen over sommeren. Det kan være alt fra sultne hjorte og gravende muldvarpe til bærglade fugle og kålhvide sommerfugle, der kan ødelægge Brassica-afgrøder. Der findes en række strategier inden for integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), som kan håndtere truslerne, bl.a. net, nyttedyr og samplantning.
• Sygdomme: Køligt vejr kan øge planters risiko for sygdom – især i sæsoner med meget skydække og regn. Høj luftfugtighed og vedvarende nedbør giver næsten altid meldug på græskar-/agurkefamilien og kartoffelskimmel på tomater og kartofler.
• Råd i rødderne: Meget regn og mangel på sol kan gøre, at jorden forbliver ekstremt våd. Nogle planter har ingen problemer med det, men andre tåler ikke så fugtig jord og bukker under for rodlidelser.

De bedste frugter og grøntsager til koldt klima

Nu kender du til nogle af de udfordringer, som et koldt klima kan byde på. Men du ved også, at det sagtens kan lade sig gøre at høste rige og flotte udbytter i de her områder. Næste skridt er at se nærmere på de bedste frugter og grøntsager at dyrke i kolde klimaer.

Løg

Løg er en vigtig basisafgrøde for mange dyrkere i koldere klimaer. De er nemme at dyrke, fylder minimalt og kan opbevares i flere måneder efter høst. Inden du sår løg, bør du forbedre jorden med rigeligt organisk materiale, så planterne får en jævn næringstilførsel, og så deres små rodsystemer lettere kan trænge ned i vækstmediet.

Der er to måder at dyrke løg på: fra sætteløg eller fra frø. Sætteløg kommer hurtigere i gang og er typisk mindre modtagelige for sygdomme, men de har større tendens til at gå i stok under stressende forhold. Dyrker du fra sætteløg, lægges de som regel i marts og april. Hårdføre sorter kan dog sættes på friland når som helst mellem oktober og marts. Brug en pind eller en lille planteske til at lave 2 cm dybe riller, og sæt sætteløgene med 5–10 cm mellemrum i rækker med ca. 30 cm afstand.

Vil du hellere dyrke løg fra frø, kan du så dem i modulbakker indendørs sidst på vinteren. Stil dem i en lys vindueskarm, og brug gerne en opvarmet formeringsbox til at sætte gang i spiringen. Plant derefter ud om foråret.

Onion de Paris (Allium cepa) frø

23

30 Point

Onion de Paris (Allium cepa) frø

(23)

30 Point

Hvidløg

Hvidløg er en af de mest kuldetålende afgrøder, du kan dyrke. Det kan opbevares i lang tid og giver masser af smag til alt fra supper og gryderetter til marinader. I kolde egne er der især to typer hvidløg, der klarer sig rigtig godt:

• Hardneck (hårdnakket): Denne type danner færre, men større fed og har typisk en kraftigere, mere markant smag. Til gengæld holder den kortere tid på lager og rækker som regel til omkring midt på vinteren.
• Softneck (blødnakket): Denne type giver flere, men mindre fed. Smagen er ofte en anelse mildere, og den kan normalt opbevares helt frem til midt på foråret.

Når du dyrker hvidløg, så forbedr jorden med rigeligt organisk materiale, fx godt omsat husdyrgødning. Lav riller på ca. 3 cm dybde med 30 cm mellem rækkerne. Sæt feddene med ca. 15 cm mellemrum i hver rille.

Æbler

At dyrke æbler kan hurtigt blive et helt univers i sig selv. Der findes masser af typer at vælge imellem – fra dværg- og søjletræer til sorter, der egner sig til madlavning, cider eller bare til at spise. Uanset hvilken variant du går med, gælder der nogle grundregler: Æbletræer trives bedst, når de plantes i de kolde måneder, typisk fra november til marts. Og i den første vækstsæson skal de vandes grundigt, så rodsystemet får ro til at etablere sig.

Det tager lidt tid, før et æbletræ for alvor begynder at give frugt, men tålmodigheden betaler sig – de kommende år kan du se frem til et stort udbytte. Alt i alt er æbler et oplagt valg af frugttræ i kolde klimaer, og de klarer sig fint helt op til Norge.

Broccoli

Broccoli er blandt de mest frosttålende grøntsager og kan klare temperaturer lige under -3°C. Som korsblomstret grøntsag byder broccoli desuden på en række sunde svovlforbindelser. Der findes mange forskellige sorter, og de har hver især lidt forskellige dyrknings- og høstperioder. Klassiske sorter sås i april og kan høstes fra sensommeren og helt frem til tidligt forår. Hurtigere, nyere sorter sås midt på sommeren og er klar til høst i efteråret.

Broccoli trives i køligt klima og bryder sig faktisk ikke om varme, da det kan få planterne til at gå i stok (sætte frø). De foretrækker en næringsrig, fast jord med god dræning og en pH-værdi på 6–7. Overvej at så i små hold uge for uge, så du får en jævn strøm af friske stængler, når det er høsttid. Så direkte i rækker 2 cm dybt, og sørg for ca. 7,5 cm afstand mellem kimplanterne. Brug insektnet til at holde kållarver og kålhvide sommerfugle væk, da de kan gøre stor skade på alle medlemmer af Brassica-slægten.

Broccoli Marathon F1 (Brassica oleracea) frø

15

26,56 kr.

37,95 kr.

Broccoli Marathon F1 (Brassica oleracea) frø

(15)

26,56 kr.

37,95 kr.

Pærer

Ligesom med æbler findes der et væld af pæresorter at vælge imellem. De forskellige kultivarer spænder vidt – fra størrelse og vækstform til udbytte og frugternes smag. Pærer trives rigtig godt i kølige klimaer og giver masser af frugt, som både kan spises frisk og bruges i et hav af opskrifter. Der er typisk to slags pæretræer, du kan dyrke derhjemme:

• Barrodstræer: Som navnet antyder, leveres disse træer med helt blotlagte rødder. De sælges uden for sæsonen, og du bør plante dem hurtigst muligt efter køb.
• Træer i container: Disse træer kommer i potter, hvor rødderne allerede er godt forankret i jorden. Du kan i princippet plante dem ud året rundt – fra sommer til vinter – men de etablerer sig bedst, når de flyttes til deres nye voksested i det tidlige forår.

Sørg for at vande pæretræet jævnligt i den første sæson, så det får de bedste betingelser for at udvikle et stærkt rodnet. Giv en kaliumrig gødning i foråret, og læg et godt lag mulch tæt ved stammen i samme periode.

Grønkål

Ligesom broccoli hører grønkål til Brassica-slægten. Denne robuste bladgrøntsag tåler hård frost uden problemer – og den ser faktisk ekstra flot ud, når den er dækket af et tyndt lag frossen dug. Når kulden sætter ind, skruer planterne samtidig op for sukkerproduktionen, hvilket gør bladene sødere og mere behagelige at spise. Der findes mange typer grønkål, bl.a. kruset, glat, dværg- og kæmpevarianter. Du kan også høste den på flere måder: Tag hele planten på én gang, hvis du vil bruge alt med det samme, eller høst løbende som en “klip-og-kom-igen”-afgrøde ved kun at plukke et par blade fra hver plante ad gangen.

Så grønkålsfrø mellem marts og juni. Start dem indendørs i modulkassetter midt i foråret. Plant dem ud, så snart hver kimplante har udviklet et solidt sæt ægte blade. Plant med en afstand på 7,5 cm.

Spinat

Spinat bryder sig virkelig ikke om varme. Sår du frøene sent på foråret, vil du hurtigt opdage, at planterne går i stok ved de første tegn på højere temperaturer. Denne bladgrøntsag trives langt bedre i det kølige vejr i det tidlige forår og efteråret. Bor du et sted, hvor hedebølger stort set aldrig forekommer, kan du godt slippe afsted med at så spinat fra marts til maj. Men selv i områder med en kort vækstsæson er det som regel bedre at så i september og overvintre din spinathøst.

Du kan så spinatfrø direkte i polytunneler eller på friland (gerne med lave tunneler i efterår og vinter) i september. Drys frøene i 2,5 cm dybe riller, og udtynd planterne, så der er ca. 20 cm mellem dem.

New Zealand-spinatfrø (Tetragonia tetragonoides)

13

9,72 kr.

14,95 kr.

New Zealand-spinatfrø (Tetragonia tetragonoides)

(13)

9,72 kr.

14,95 kr.

Gulerødder

Gulerødder er en fast klassiker for mange dyrkere i køligere klimaer. De søde, sprøde rødder passer til det meste – fra salater til ovnretter. I dag findes der et væld af sorter, lige fra de velkendte orange til mere eksotiske varianter i lilla og gul.

Når du dyrker gulerødder, kan det betale sig at prioritere jordens struktur. For at undgå at de bliver korte, misdannede eller deler sig, trives gulerødder bedst i løs, veldrænet og gerne sandet jord, der giver plads til pæleroden, når den vokser.

Gulerødder sås helst direkte, da omplantning af kimplanter let kan skade rødderne – og dermed dit udbytte. Så frøene fra februar til juli, så du kan høste fra maj til oktober. Lav riller på ca. 1 cm med en pind eller en planteske, og så så tyndt som muligt. Udtynd derefter planterne, så der er ca. 5 cm mellem dem.

Gulerod - Interceptor F1 (Daucus carota) frø

15

9,72 kr.

14,95 kr.

Gulerod - Interceptor F1 (Daucus carota) frø

(15)

9,72 kr.

14,95 kr.

Blommer

Blommer er endnu et frugttræ, der virkelig trives i kølige dyrkningsklimaer. De smager skønt rå, men egner sig også perfekt til syltetøj, kager, crumble – og endda cider. Dyrkere kan vælge mellem et bredt udvalg af sorter i fuld størrelse samt halv- og dværgformer. Gå efter at plante barrods-træer i perioden november til marts, og tilsæt mykorrhiza-svampe til rødderne før plantning for det bedste resultat.

Hindbær

Hindbær er usædvanligt robuste og passer stort set sig selv. Faktisk skal du være lidt påpasselig for, at de ikke breder sig for meget. Dyrk hindbær i krukker eller højbede, så de ikke overtager hele haven. Giv et gavmildt lag mulch om foråret med velomsat husdyrgødning og kompost, og klip planterne tilbage sidst på sæsonen for at fremme nye, stærke skud, der giver et godt udbytte næste år.

Slap af — Zamnesia har dig dækket ind

Sådan! Hvis du vil prøve kræfter med havearbejde i et koldt klima, ved du nu, hvilke frugter og grøntsager der giver dig de bedste forudsætninger for et både rigt og tilfredsstillende resultat. Næste skridt er at komme i gang og få de grønne fingre i arbejde! Kig forbi Zamnesia Plantshop, og hent alle de frø, du skal bruge for at begynde at dyrke din egen mad. God dyrkning!

Zamnesia

Zamnesia er en nærmest overjordisk ekspert i alt, der handler om cannabis og psykedelika. Med deres specialviden i ryggen – og timevis af grundig, minutiøs research – skaber Zamnesia indhold i topklasse døgnet rundt. Med deres unikke tilgang er vi stolte af at kunne sige, at Zamnesia er vores bedst informerede kilde til alt, der vedrører bevidsthedsændrende stoffer.

Læs hele biografien