Er Alice i Eventyrland inspireret af psykedelika?

Eventyr for børn er i sagens natur drevet af fantasi, fyldt med mytiske væsner og ender ofte med en vigtig lære. Derfor er fortællinger, der virkelig strækker forestillingsevnen, også lette at leve sig ind i og nyde for et uskyldigt sind.

Set gennem en voksens mere kritiske blik kan den slags historier dog også tolkes som et muligt resultat af påvirkningen fra psykedeliske stoffer. Et oplagt eksempel er klassikeren Alice’s Adventures in Wonderland af Lewis Carroll, hvor en pige bogstaveligt talt falder ned i et kaninhul og opdager en helt ny verden at udforske.

Undervejs møder hun en række sære figurer og (bemærkelsesværdigt nok) ender hun med at være påvirket af en svamp. Det hele slutter med, at Alice vågner og opdager, at hendes eskapader blot var del af en omfattende drøm.

Hvis man kun ser på overfladen, er det fristende at konkludere, at Alice i Eventyrland er inspireret af Lewis Carrolls egne oplevelser med psykedelika. Men er det også en teori, der er lige så langt ude?

PSYKEDELISK TEORI SIDEN 1960’ERNE

At se nærmere på de psykedeliske undertoner i Alice i Eventyrlands fortælling er langt fra en ny idé. Allerede siden 1960’erne har både kunstnere og kritikere dyrket teorien om, at Alices eventyr kan være inspireret af hallucinogener.

Psykedelisk rock-bandet Jefferson Airplane pegede for eksempel diskret på det i deres klassiker fra 1967, “White Rabbit”. Prøv at se på linjerne her:

When the men on the chessboard get up
And tell you where to go
And you've just had some kind of mushroom
And your mind is moving low
Go ask Alice, I think she'll know

Læserne har også sat lighedstegn mellem, at handlingen virker “afkoblet fra virkeligheden”, og at historien blev skrevet i en tid, hvor opium var lovligt. En fan af Disney-filmen gik endda så langt som til at klippe alle scener, der kan tolkes som mulige narkoreferencer, sammen til en 4 minutter lang Youtube-video. Se selv med. Nogle af pointerne er måske lige lovlig søgte, men der er unægtelig nok til, at man begynder at spekulere!

MISFORSTÅELSER OG UENIGHEDER

Der er naturligvis dem, der vil mene noget helt andet om sammenhængen mellem Alice i Eventyrland og psykedelisk brug. Ifølge Dr. Heather Worthington fra Cardiff University er det meget muligt, at folk først og fremmest kobler historien til psykedelika, fordi den blev skrevet i en tid, hvor brugen var udbredt—ikke nødvendigvis fordi Carroll faktisk var påvirket af noget.

Den tanke bakkes op af museumsinspektør Carolyn Vega fra New York City, som tilføjede, at det aldrig er blevet bevist, at Carroll havde en oplevelse med at bruge LSD eller andre hallucinogener, da historien blev skrevet.

Carrolls dagbøger viser, at han godt kunne nyde et glas vin i ny og næ, og at han muligvis også indtog laudanum—et opiatbaseret middel, der var let tilgængeligt på det tidspunkt. Men der er ingen omtale af, at han brugte psykedelika, og heller ingen tegn på, at hallucinogener inspirerede nogen del af Alices eventyr.

ALICE I EVENTYRLAND I PSYKEDELISKE FORTOLKNINGER

Selv om der er store uenigheder og modsatrettede synspunkter blandt forskellige eksperter, formår mange kunstnere stadig at skabe psykedeliske fortolkninger af denne klassiker for børn. En af dem, rammende betitlet “Nysgerrige Alice”, var en public service-meddelelse fra 1971, der skulle mobilisere mod brug og misbrug af stoffer blandt unge.

Video: Nysgerrige Alice

En anden udgave af historien, som udkom i 1982, havde titlen “Malice in Wonderland”. Hvor Curious Alice gik mere lige til sagen, blev denne version præsenteret som en mere… øhm… kunstnerisk og farvestrålende fortolkning.

Den handlede stadig om en ung pige, der bevæger sig ned gennem en tunnel, men her var det hele skruet op på en mere grotesk og forvrænget måde. Det førte til kritik fra folk, der mente, at den indirekte hyldede udnyttelse af kvinder. Andre læste den som et billede på kvinders seksuelle underkastelse, især på grund af illustrationer, der kunne minde om forvredne fremstillinger af kvindelige kønsdele. Underligt. Meget underligt.

Video: Malice i Eventyrland

Hvis Lewis Carroll rent faktisk var ædru, da han skabte sit fantastiske mesterværk – som kilderne antyder – kan man ikke lade være med at spekulere på, hvor meget mere trippet historien kunne være blevet, hvis forfatteren virkelig havde været påvirket af magiske svampe, LSD eller måske peyote. Uanset hvad er Alice i Eventyrland blevet en af de store børneklassikere – side om side med titler som Snehvide og de syv små dværge, Tornerose og Rapunzel, for bare at nævne nogle. Den kan stadig sagtens nydes af helt uskyldige sind som en fortælling, der i mange år frem vil nære fantasi og kreativitet.

Miguel Antonio Ordoñez

Med en AB-uddannelse i massemedier og kommunikation er Miguel Ordoñez en rutineret skribent med 13 års erfaring – og han har skrevet om cannabisrelateret indhold siden 2017. Løbende, grundig research kombineret med egne erfaringer har givet ham en solid og dybdegående viden på området.

Læs hele biografien