Hvad er et comedown fra stoffer, og hvordan kommer du dig efter det?

Nedturene er det, mange stofbrugere frygter mest. De kan komme pludseligt, ramme hårdt og blive hængende længe nok til, at den ellers kortvarige rus føles som en dårlig vittighed. Men når du forstår, hvad der sker, og håndterer det rigtigt, behøver en nedtur ikke at være helt så slem.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en nedtur er, og hvordan du bedst kan håndtere den.

Nedture: En kort introduktion

Et comedown er de eftervirkninger, man kan få af visse stoffer – typisk stimulanser. Når rusen klinger af, og aktiviteten i hjernens signalstoffer falder (eller rettere: når receptorerne bliver mindre følsomme), kan de opløftende, euforiske fornemmelser hurtigt blive afløst af noget langt mindre behageligt. For nogle viser det sig som lidt irritabilitet og træthed. For andre kan det føles som en decideret hård nedtur.

For nogle stoffer er en nedtur/comedown næsten en del af pakken. Men med god selvindsigt, lidt forberedelse og en forståelse for, hvordan stoffer og kroppen påvirker hinanden, kan man ofte begrænse de negative symptomer.

Hvordan føles et comedown?

Helt enkelt føles en nedtur som det omvendte af rusen. Eufori og en følelse af at være ekstremt udadvendt kan skifte til tristhed og indadvendthed; håb til frygt; ligegyldighed til uro og angst – og sådan fortsætter det. En nedtur føles ikke rart!

For personer, der har det godt, og som ikke tager stoffer særlig ofte, kan en nedtur være overstået på en dag eller to og mest føles som en mindre gene. For dem, der bruger stoffer ofte – eller hvis mental eller fysisk sundhed ikke er på sit bedste – kan en nedtur derimod være meget destabiliserende, udløse depression, angst eller paranoia, og i ekstreme tilfælde kan det tage flere uger at komme sig.

For dem midt imellem giver en nedtur typisk træthed og dårligt humør i 3–7 dage. Men hvis du passer godt på dig selv før og efter, kan det gøre en stor forskel!

En nedtur kan blandt andet indebære følgende symptomer:

• Angst, nedtrykthed eller irritabilitet
• Træthed/udmattelse
• Koncentrationsbesvær
• Følelse af håbløshed
• Søvnbesvær
• Nedsat appetit
• Muskelsitren
• Rysten
• Urolige ben
• Kvalme
• Hovedpine
• Mundsår

Hvilke stoffer giver en nedtur?

MDMA, kokain, mephedron, amfetamin, metamfetamin — kort sagt stimulerende stoffer. Andre rusmidler, som opiater og opioider, kan også give symptomer, der minder om en comedown, men her handler det oftere om abstinenser end om selve eftervirkningerne af stoffet.

Selv koffein og sukker menes at kunne give små “mini-comedowns”. Selvom de typisk ikke udløser det voldsomme crash, som mange forbinder med en MDMA-comedown, kan de stadig føre til et mærkbart fald i energi, mental skarphed og humør.

Psykedelika og cannabis giver som regel ikke en comedown; effekten aftager i stedet gradvist, indtil man er ædru igen. Det betyder ikke, at de er uden eftervirkninger. De fleste, der har røget weed, kender fornemmelsen af en “weedover”. Men de eftervirkninger er ikke det samme som en comedown.

Hvad sker der egentlig, når du får en comedown?

Der er flere ting, der kan bidrage til en comedown. Den vigtigste handler om, hvad der foregår i hjernen. Psykoaktive stoffer virker ved at ændre frigivelsen af bestemte neurotransmittere. Tag MDMA som eksempel: MDMA kan – blandt andet – udløse en kraftig stigning i serotonin. Det får typisk brugeren til at føle sig meget glad, social, optimistisk, energisk og lignende.

Efterhånden reagerer hjernens receptorer på det høje serotoninniveau ved at skrue ned for følsomheden for at forsøge at genskabe balance. Kort sagt bliver der færre “pladser”, som serotonin kan binde sig til. Når man så stopper med at tage MDMA, falder frigivelsen af serotonin også. Hjernen vender dermed tilbage til mere normale serotoninniveauer – men med et markant reduceret antal serotoninreceptorer.

Derfor er comedowns ofte kendetegnet ved det stik modsatte af den rus, stoffet gav.

Det forklarer det meste af en comedown, men andre faktorer kan også spille ind:

• Udmattelse som følge af stimulerende stoffer og manglende søvn
• Dehydrering
• Sult

Er en comedown det samme som abstinenser?

Et comedown er ikke det samme som abstinenser, men de hænger sammen. Abstinenser er knyttet til dopamin, mens et comedown hænger sammen med den receptor, som stoffet primært påvirker.

Lad os tage kokain som eksempel. Kokain kan give et akut comedown allerede efter én enkelt gang—som mange sikkert kender. Det er en kortvarig tilstand, der følger de symptomer, der er nævnt ovenfor. Det afgørende er, at selv om man kan få det rigtig ubehageligt i den periode, føler man typisk ikke et presserende behov for at tage mere kokain for at slippe af med følelsen.

Men personer, der bruger kokain regelmæssigt og udvikler en stofbrugsforstyrrelse, kan blive afhængige. Hvis de så stopper med at bruge kokain, vil de opleve abstinenssymptomer. Abstinenser opstår, når hjernen har brug for et bestemt stof for at holde neurotransmittere og receptorer på et normalt niveau—and ikke kan genskabe den rette balance uden stoffet.

Abstinenser kommer altså af længere tids brug og er en del af afhængighed. Et comedown er derimod “bare” eftervirkningerne af visse stoffer.

Sådan kommer du dig efter et comedown

Et comedown behøver ikke at være forfærdeligt! Der er masser af ting, du kan gøre for at dæmpe symptomerne og få kroppen og hovedet hurtigere tilbage på sporet. Men før vi dykker ned i dem, får du lige en vigtig bemærkning.

At vide, hvornår man ikke skal tage stoffer

Hvis din mentale sundhed halter, din fysiske sundhed er dårlig, eller du befinder dig i en periode med ekstra meget stress, kan en nedtur være både urolig og svær at være i. Den kan tage toppen af din evne til at regulere dig selv og holde motivationen oppe, så det er vigtigt at erkende, at der findes perioder i livet, hvor stoffer, der giver nedtur, er bedst at holde sig fra.

Nedture er nemmere at håndtere, når du har ro, plads og tid til at komme dig ordentligt. Men hvis du skal op næste dag (eller mandag) og igennem hverdagens pres, kommer det til at gøre mere ondt.

Lad os nu se på, hvordan du kan mindske en nedtur.

Få noget søvn

Søvn er der, hvor både krop og hjerne får ro til at restituere og reparere. Hvis du snynder dig selv for søvn, snynder du også kroppen for den chance, den har for at komme sig efter en nedtur. Det gælder både før og efter indtagelse af det pågældende stof – men især bagefter.

Får du flere nætter med solid, god og uforstyrret søvn, vil du typisk opleve, at nedturen klinger af langt mere smertefrit.

Undgå stress

Stress kan meget hurtigt forvandle en ellers okay comedown til et mareridt. Som nævnt: Hvis du ved, at der venter dig en periode med meget stress eller stort ansvar, er det bedst helt at undgå en comedown til at begynde med.

Når du skal igennem en comedown, så hold dig fra de ting, der trigger stress—som at tjekke mobilen, især arbejdschats og e-mails. Giv folk besked på forhånd om, at du er offline et par dage. Sørg også for at handle ind i forvejen, så du har alt, du skal bruge, få ryddet op derhjemme, og gør generelt livet så nemt og behageligt som muligt.

Kortisol (et stresshormon) og comedowns er ikke et godt match, så prøv at holde det hele så roligt som muligt.

Spis godt

Når du er ved at komme ned, kan det være fristende at bestille junkfood for nemheds skyld. Hvis du kan, så lad være—og vælg i stedet sund mad. Din hjerne vil helt sikkert lede efter et nyt “kick” (og junkfood kan kortvarigt stille den trang), men hvis du står imod og i stedet spiser friske, næringsrige måltider, får du det bedre med det samme og kommer hurtigere til kræfter.

Stimulanser belaster kroppen markant, så god og nærende mad hjælper den med at restituere hurtigere.

Undgå stoffer

Hvis du fortsætter med at indtage stoffer, vil det typisk bare trække nedturen i langdrag, fordi det forstyrrer hjernens balance og tærer endnu mere på kroppen. Det gælder især alkohol og andre stimulanser, men det samme kan også ske med stoffer som cannabis.

Nogle foretrækker at ryge sig igennem en nedtur. Og selvom det kan føles som en løsning her og nu, anbefaler vi, at du holder dig ædru og giver hjernen ro til at restituere ordentligt.

Bemærk: Koffein kan virke som den oplagte opkvikker, når du er udmattet efter en nedtur, men det kan også virke ret destabiliserende – så vær opmærksom.

Vær aktiv

Lad være med bare at synke ned i sofaen! Det kan være fristende – og måske endda nødvendigt den første dag – men ellers er det en god idé at komme i gang. Du behøver hverken tage en løbetur eller bestige et bjerg, men prøv en rolig gåtur eller lidt yoga. Få gang i blodomløbet og kroppen i arbejde! Det kan få dig til at føle dig bedre med det samme og vil også generelt fremskynde din restitution.

Forkæl dig selv

Vær lidt god ved dig selv. Uanset hvad det betyder for dig, er det helt rigtigt. Selvmedfølelse er vigtig i det hele taget – og endnu vigtigere, når du er på vej ned igen. Gør livet så nemt og rart som muligt. Planlæg et par dage, hvor du ikke behøver andet end at slappe af og nyde tilværelsen.

Tag stoffer sjældent

Det er efterhånden almen viden, at en nedtur efter stoffer ofte bliver værre, jo oftere det sker. Tager du MDMA én gang om året, er nedturen typisk til at overskue. Tager du det derimod hver måned, kan den med tiden blive hårdere og til sidst begynde at påvirke, hvordan du har det i hverdagen.

At bruge stoffer sjældent er en af de bedste måder at undgå en rigtig slem nedtur på. Eller sagt på en anden måde: Hyppigt forbrug er en af de sikreste veje til at få dårligere og dårligere nedture.

Det er træls at sige, men mådehold er nøglen!

Nedture: et nødvendigt onde?

Tager du stimulanser, skal du være klar over, at du sandsynligvis får det ret skidt bagefter. Tror du, at du helt kan undgå en nedtur, narrer du i praksis dig selv. Men du kan godt dæmpe den.

En nedtur behøver hverken at vare længe eller føles forfærdelig. Hvis du ved, hvornår du bør—og ikke bør—tage stoffer, gør det sjældent og passer ordentligt på dig selv både før og efter, kan du minimere nedturen og i stedet fokusere på det bedste: at være skæv!

Max Sargent

Max har skrevet i over et årti og er i de seneste år gået ind i cannabis- og psykedelisk journalistik. Han har skrevet for virksomheder som Zamnesia, Royal Queen Seeds, Cannaconnection, Gorilla frø, MushMagic og flere, og han har erfaring på tværs af en bred vifte af branchen.

Læs hele biografien