Cheese-sorter: Hvad ligger bag lugten?

Cheese-sorten

Cheese. Den berygtede skunk-særling fra start-90’erne. Et tilfældigt “nål-i-høstak”-pheno, der tog en sidevej i udviklingen og endte med noget helt særligt. Cheese – og hele dens scene af hybrider – er stadig blandt de mest efterspurgte cannabissorter i Storbritannien og resten af Europa. Det er sorten, hvor hvis dit kulfilter til udsugningen svigter, så lugter hele hjemmet, som om du bor inde i en gammel sok, der har filtreret råddent kød, skovbær og terpentin. Den markante bouquet og den vedvarende eftersmag skyldes kombinationen af terpener i plantens harpiks. Terpener, terpenoider og flavonoider opfanges via flere mekanismer i munden og i hjernens lugtecentre. Forskellige kombinationer af denne familie af flygtige forbindelser skaber det, vi mennesker opfatter som duft og smag. Afhængigt af mængdeforholdene kan den karakteristiske “ostethed” spænde fra en mild, lagret og cremet cheddar til et fuldt udslået Rottapalooza. Med alle Cheese-sorterne løber munden i vand. Én smagsprøve følges hurtigt af en primitiv trang til mere.

Terpenerne

Det er ikke ét enkelt stof, der står for den karakteristiske duft fra Cheese-sorten, men derimod en fin, kompleks blanding af mange. Her finder man blandt andet terpener som octansyre, der har en ubehagelig, olieagtig og harsk lugt; methyl tert-butyl ether, der dufter frugtigt med et strejf af ananas; ethylmethyl-eddikesyre, der har en sød duft, der minder om pærebolsjer; hexansyre, som kan lugte af dyr eller stald; samt methylmercaptan, der kan minde om rådden kål eller dyreafføring. Isovaleriansyre er den mest fremtrædende terpene i Cheese-sorten. Andre steder dannes den af bakterien Staphyllococcus epidermidis, når den nedbryder proteiner i sved. Derfor er den også med til at skabe den velkendte lugt i omklædningsrum og i uvasket tøj. Stoffet er det aktive, krampestillende og søvndyssende indholdsstof i baldrianrod, og det er samtidig en af de estere, der bidrager til vinens smag – og som giver lagret ost dens særlige, markante aroma. De flygtige estere af isovaleriansyre har derimod en mere behagelig duft, som bliver hængende og kan virke lidt som feromoner. Derfor bruges den ofte som aromastof – både industrielt (fx i opløsningsmidler) og i parfumer.

Steven Voser

Steven Voser er en uafhængig cannabisjournalist med mere end 6 års erfaring med at skrive om alt inden for cannabis – fra hvordan man dyrker det, og hvordan man får mest muligt ud af det, til den hastigt voksende branche og det uklare juridiske landskab, der omgiver det.

Læs hele biografien